HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: To bøger skildrer LIVET i HELLERUP på hver deres måde - fakta og fiktion og lidt midt imellem


Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret den 8. september 2015.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.




DANMARK/LITTERATUR: Herhjemme er HELLERUP i Gentofte Kommune kendt som et velhaverparadis på godt og ondt. Bydelen er omgivet af mange myter og stereo- typiserede forestillinger. Men holder fordommene? De to fornyende bøger skildrer på hver deres måde livet i Hellerup - i henholdsvis fiktion og fakta: Den ene er romanen Hambros Allé 7-9-13 af tekstforfatter Lotte Kaa Andersen. Den anden en non-fiction skildring med titlen Hellerup - historier fra Reservatet af Pernille Steens- gaard og Markus Bernsen (journalister ved Weekend- avisen). Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her de to bøger.

* * *



  • LOTTE KAA ANDERSEN: "Hambros Allé 7-9-13".
  • Paperback, 291 sider. Pris: 279,95 kr.
  • FORLAGET TURBINE, 21. august 2015. KAN KØBES HER. .
    BEDØMMELSE: Fireenhalv stjerne af seks (skala).


    DEN FØRSTE BOG er en moderne, og ikke mindst realistisk, kærlighedsroman om det heteroseksuelle ægteskabs genvor- digheder og udfordringer i 2000'erne. Sammenhold, trofæ- hustruer og fest er på dagsordenen, såvel som udenoms- ægteskabelige affærer, krise og knagen i ægteskabets furer.

    Hvordan er familielivet i senmoderniteten? Hvorledes kommu- nikerer mand og kone i dagens Danmark?

    Disse temaer skildres godt af forfatterinden, Lotte Kaa Andersen. Romanen kridter fronterne godt op mellem mand og kvinde. Bogen er for så vidt set fra kvindens perspektiv, når det gælder rettigheder, ikke mindst gennem skilsmisseadvokaten Caroline og hendes refleksioner og arbejde.

    Det begyndte som en blogroman. To gange om ugen lagde forfatteren tekst ud på sin blog www.hambrosalle7-9-13.com, der har undertitlen "Om sult, drift og overlevelse på Danmarks dyreste villavej", og som handler om forskellige karakterer i og omkring Hellerup. Bloggen blev hurtigt populær, og nogle af læserne delte deres begejstring på de sociale medier, og endnu flere læsere kom til. Det gav Lotte Kaa Andersen lyst til at skrive videre og samle teksterne til en roman.

    Romanen er et fint forsøg på at portrættere overklasselivet under den pæne overflade i villakvarteret, hvor vi primært følger tre par: Line og Kristian - Kaare og Caroline - Ask og Cille.

    Romanen har mange kapitler, og hvert kapitel har et navn som overskrift. Den følger bl.a. tre gange to ægtepar bosiddende på Hambros Allé i hhv. nr. 7, 9 og 13 - deraf titlen. Af denne årsag kan romanen sine steder forekomme fragmenteret, fordi den hele tiden skifter fokus mellem karaktererne.

    * * *

    VI FØLGER KARAKTERERNE gennem økonomisk optur og senere nedtur, der rammer hårdt, pludseligt og ubarmhjertigt, og som fører til nogle af karakterernes uventede déroute. Men den, som formår at sadle om i tide og omstille sig, f.eks. Line, kan måske redde stumperne, inden opløsning og forfald fuld- byrdes. Det er bl.a. derfor, jeg godt kan lide slutningen, hvor Line træder i karakter.

    Udadtil ser det godt ud, men mellem Kristian og Line knager ægteskabet. Om Line skrives følgende tidligt i bogen på et tidspunkt, hvor hun har en dybereliggende kontrovers med manden:
    Deres samtaler ender altid her, med hende, der græder, og ham, der trækker sig endnu længere væk. Skammen over at række ud og blive afvist, følelsen af at være på tålt ophold i sit eget hjem gør hende til en fremmed (...)
    Senere hedder det om Line:
    Hun finder hele tiden på arrangementer og middage, de skal holde. Det er nemmere end at være alene med Kristian. Selskaberne giver hende en følelse af, at hun stadig er her, at hendes liv er rigtigt.
    Dette med at være "rigtig" synes at være vigtigt for de fleste af bogens karakterer. Som nævnt falder tingene i hak for Line til sidst - hendes liv har ellers ikke været en dans på roser på det sidste:
    Line skriver igen. Hun tror på det, hun gør, og denne gang kommer hun ikke for sent.
    Man kan få den tanke, at forfatterens sympati ligger hos Line og Caroline. Sidstnævnte er skilsmisseadvokaten, som skal sørge for, at kvinderne ikke bliver snydt af deres mænd ved skils- misser. Og det sker jo en masse; det ved vi! Derfor er ejendom, ejendomsforhold og ejerskab også et vigtigt tema. Det samme gælder temaer som indbyrdes konkurrence, orden på vejen og ærgærrighed.


    KLAREST INDTRYK får man måske af karaktererne Line, Kristian, Kaare og Svetlana, som er en del af det persongalleri på otte-ti karakterer, som romanen tager sit udgangspunkt i. Nogle er old money, andre er new money, som opturen i 00'erne har begunstiget. Folk er selvstændige eller iværksættere og går meget op i deres karrierer, så de nogle gange glemmer deres børn. Kaare er ejendomsmægler, og netop inden for hans branche er opturen og nedturen ved "krakket" i 2008 mærkbart.

    Ask og Cille, det unge par på Alléen, forekommer at være mere perifere karakterer end de andre to par.

    Dette er en helt almindelig kærlighedsroman - men setting'en er bevidst henlagt til ét af de rigeste områder i Kongeriget. Hellerup skal på landkortet - men med en positiv vinkel. Jeg tænker, at forfatteren har villet skrive en bog uden gængse stereotyper, især uden de gængse og nedladende stereotyper om den øko- nomiske overklasse. Jeg er ikke helt overbevist om, at det er lykkedes. Nogle af karaktererne er ganske nuancerede, mens andre ikke er. Caroline, skilsmisseadvokaten der fikser det juridiske ved andres "mislykkede ægteskaber", er karriere- kvinde med stort K og noget af en ravnemor, hvilket står i kontrast til hendes sociale status, uddannelse, intelligens og formåen. Det hedder bl.a.:
    Hun har overladt opdragelsen af sin søn til skiftende filipinske au pair-piger og til skolelærere, hun aldrig kan huske navnene på. Hun har en dreng, der taler tagalog med au pair-pigerne, men læser og skriver dårligt dansk. Hun har en dreng, der ikke kan svømme, og sidst hun tjekkede, kunne han ikke holde balancen på en cykel. Hvor skal hun begynde? det var ikke sådan her, det skulle være, det var ikke det, hun havde forventet af sig selv.
    * * *

    KRISTIAN ER VIRKSOMHEDSEJER. Han er ved at tabe familieformuen gennem tre generationer på gulvet, da krisen kommer ramlende som en damptrummel gennem hæderkronede danske foretagender, hvoraf nogle er mere ærlige end andre, og hvoraf en stor del af ejerkredsen netop bor ved Strandvejen i Hellerup (eller længere oppe ad kysten). Ingen ønsker vel at være en fiasko i sin fars øjne? - Men ak og ve... "Kristian var ikke stærk nok til at løfte arven, ikke dygtig nok". Den slags går naturligvis ud over en mands selvfølelse, og dette aspekt er for så vidt godt skildret.

    Tidligere omtalte Carolines ægteskab med Kaare fungerer langt fra optimalt. Mænd er jo nogle vilddyr - og nogle liderlige nogle af slagsen. Utroskab findes i mange former og i mange ægte- skaber. Kaare har en elskerinde, som han har installeret i en dyr lejlighed i Tuborg Havn. Her har Svetlana sin hule - "Det hele foregår civiliseret og diskret". Kaare begærer hende, og "[h]un er hver en krone værd". Nuvel, også Svetlana risikerer at blive en stereotyp - eller arketypen på den kvindelige lykkeridder, der kommer fra et fattigt land (her: Rusland), og som er kommet til Danmark for at stige socialt og få en mand til at "sørge for sig". Om slaviske kvinder er mere "vilde" end danske, er svært at sige - men Svetlana bliver beskrevet som en sexkolods, en beregnende matrone, den perfekte luder:
    Svetlana kender mænd, hun er ferm, og hun kender sin egen krop. Der er ingenting, der er forkert eller forbudt med hende. Hun rummer det hele, hun er ikke sådan til at overraske, sexdyret, sengemennesket, naturkraften Svetlana.
    Og for at fuldende det stereotype ender det søreme med, at hendes snu overklasse-danske elsker og velgører ender med at røvrende hende noget så grusomt, da festen er ovre, hvilket også fortæller noget om, hvorledes folk reagerer under pres. Nogle er bare dumme svin!

    Men er livet "under overfladen" hos overklassedanskere i grunden anderledes end hos andre danskere: utroskab, lidelse, afsavn i æteskabet, at gå på røven plus alt det gode?

    Jeg er ikke sikker. Det handler ganske enkelt om la condition humaine, men formen og alt det ydre, der forsøder tilværelsen, er naturligvis anderledes i forskellige socialgrupper.

    Som nævnt er setting'en et vigtigt aspekt ved denne roman, dvs. miljøet på og omkring Hambros Allé - et forfriskende godt initiativ. Setting'en indebærer også et perspektiv på finanskrisen i 2008, der berører alle - høj som lav - samt de gyldne år, der går forud herfor. Hambros Allé og de nærmeste sundveje er nogle af Danmarks dyreste villaveje, hvor det mestendels er mennesker med de største formuer, der har råd til at bosætte sig: Se beliggenheden på dette kort.

    Sprogligt er romanen velskrevet. Når man først er kommet i gang, tager den ene side den næste. Vi lærer de mange karakterers hemmeligheder at kende, men de mange forskellige synsvinkler er for mange bolde at jonglere med. Læseren risi- kerer ikke at kunne skelne dem fra hinanden, skønt forfatteren sandsynligvis har villet skildre en vis bredde i type og adfærd. Ligeledes ville kortere afsnit have gjort læsningen mere behagelig.

    Alt i alt er bogen en troværdig og realistisk skildring af person- typer, som findes i Danmark, deres dagligdag og skjulte og åbenbare trængsler. Det er ligeledes et interessant forsøg på gennem fiktion at skildre livsstile og tidsånden i 2000'erne.

    * * *

    LOTTE KAA ANDERSEN er cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab. Hun arbejder som freelanceskribent og tekstforfatter. Hambros Allé 7-9-13 er hendes debutroman. Første oplag er udsolgt, og et nyt oplag er nu klar.

    Man kan møde Lotte Kaa Andersen lørdag den 12/9 2015, når hun SIGNERER sin roman hos Under bogen på Gentoftegade 66 i Gentofte mellem kl. 11.30 og 13.






  • PERNILLE STENSGAARD og MARKUS BERNSEN:
  • "HELLERUP: Historier fra Reservatet".
  • FOTO af Tine Harden.
  • Hardback, 240 sider. Pris: 349 kr.
  • Forlaget GAD.. KAN KØBES HER. .



    Under udarbejdelse

    OM: 2900 er mere end bare et postnummer – det er medlemsnummeret til en udsøgt klub, som drager mange og får fordommene frem i endnu flere. Men hvad er det, der kvalificerer Danmarks kendteste forstad til al opmærksomheden? Tweet Læs mere I Hellerup tager Weekendavisens journalister Pernille Stensgaard og Markus Bernsen os med bag om postnummeret og dets koder og klasseforskelle. Forfatterne stiller skarpt på de rige – og dem, der gerne vil være det. Og med Tine Hardens sublime fotos af folk, fæ, firhjulstrækkere og smuk arkitektur, får vi et fint portræt af en mytologisk klump jord på 2 gange 3 kilometer. Overklasse og medfødte privilegier har altid interesseret os – og med denne bog kan vi få et kig ind i en verden og et område i Danmark, som kun de færreste har adgang til. Det er ikke nødvendigvis her, de rigeste bor - siger dem, der bor der … Men det er her, borgere kan finde på at søge kommunen om tilladelse til at have en elefant med til en børnefødselsdag – og det er her i Gentofte Kommune, en fjerdedel af landets au-pair-piger bor og arbejder. Og så er der ånden – den helt specielle stemning af skødesløs elegance og uskrevne regler, som tilflytterne lige skal bruge lidt tid på at spore sig ind på … Læs bogen og få den journalistiske version af, hvordan livet leves i sejlersko, pullovere og evigt solskin.