|
|
Reportage:
Spændende forfattermøde på LOUISIANA --- RICHARD FORD i samtale med ireren
COLM TÓIBÍN
TEKST:
JØRGEN REFSHAUGE,
cand.mag. i engelsk og dansk.
FOTO:
Flemming André Philip Ravn.
Publiceret 25. august 2015.
 © Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
"RICHARD FORD i samtale med COLM TÓIBÍN".
LOUISIANA LITERATURE 2015.
20.-23. august 2015.
Besøg Louisianas hjemmeside.
ENGELSK/LITTERATUR:
SØNDAGENS
helt store tilløbsstykke under LOUISIANA LITERATURE 2015 var
Richard Ford i samtale med Colm Tóibín.
Et fint match at bringe de to sammen, da de har meget til fælles hvad angår deres syn
på skriveprocessen og på sprogets nuancer.
Tidsskriftet Epsilons anmeldere, Jørgen Refs- hauge og Flemming André Philip Ravn,
rapporterer fra LOUISIANA i det idylliske Humlebæk, hvor de over-
værede den litterære samtale og
talte med forfatterne bagefter.
To litterære sværvægtere
Amerikanske Richard Ford er født i 1944, voksede op i sydstaterne og tilbragte en stor del af sin barndom og de sene teenageår hos bedsteforældre i Arkansas. Under interviewet sagde han, at han primært var vokset op i Arkansas, altså ikke i Jackson, Mississippi, hvor for-
ældrene boede, hvilket han mener, er af betydning for hans sproglige baggrund.
Hans første to romaner er henlagt til The Deep South, mens hans senere arbejder udspiller sig vidt forskellige steder på det amerikanske kontinent. Han er en meget produktiv forfatter, senest med romanen Canada (2012) og de fire lange noveller Let Me Be Frank with You (2014) og har desuden gennem årene haft energi til at være redaktør, udgiver og underviser. Siden 2012 har han været professor ved Columbia University, New York og er bosat i Maine.
Irske Colm Tóibín er født i 1955 og voksede op i Ennis- corthy, Wexford, der er omdrejningspunktet i flere af hans romaner og de fleste noveller. Tóibín uddannede sig til journalist og tilbragte tre år i Spanien, hvor han begyndte sin litterære karriere samtidig med at han arbejdede med journalistisk stof. Hjemvendt til Irland fungerede han i en periode bl.a. som tidsskriftsredaktør, inden han fik sit litterære gennembrud i 1992 med The Heather Blazing. Senest udkom romanen Nora Webster i oktober 2014. Tóibín er p.t. professorkollega til Richard Ford ved Columbia University. Han er bosat i hjertet af Dublin.
Begge forfattere debuterede litterært i en relativt sen alder, efter at de var passeret de 30.
Fra venstre: De to forfattere Richard Ford og Colm Tóibín samt samtalemoderator, journalisten Synne Rifbjerg.
* * *
EFTERMIDDAGENS
seance indledtes med, at moderator Synne Rifbjerg bad de to forfattere læse lidt op af deres seneste værker.
Ford læste et uddrag med den gennemgående figur Frank Bascombe fra udgivelsen med de fire lange noveller. Han formåede at formidle en knastør, næsten affabel humor hos jeg-personen, som overvejer, hvordan han skal kon-
versere sin kone ved morgenbordet. Allerede her bliver det klart, hvordan Ford er optaget af sprogets mindste nuancer. Tonefald, lyde og bevægelser, men især det, der ikke bliver sagt i pauserne mellem replikkerne, er helt centrale i fremstillingen.
Situationen er tidløs, lukket om Franks overvejelser og registrering af stemningen ved morgenbordet. Tilhørerne fornemmede hvordan Ford blev et med Frank under oplæsningen, afdæmpet, nedtonet og nøgternt reflek-
terende.
Tóibín valgte i modsætning hertil det livligst mulige ud- drag fra Nora Webster, hvor den alvidende tredjepersons-
fortæller gengiver et meget grotesk optrin under en
quiz match i et lokalt forsamlingshus i en flække nær Wexford i vinteren 1968-69. Denne roman er imidlertid langt hen ad vejen lige så meditativ som Fords skildringer af figu-
ren Frank, idet fortælleren gennemgående fremstiller begivenhederne igennem hovedpersonen Nora.
Ved sin oplæsning formåede Tóibín at præsentere (og personificere) flere forskellige dialekter fra et område på cirka 15 gange 10 miles, omkring Enniscorthy, Blackwater og Cush. Her blev publikum revet med af stemningen i den irske pub, hvor quizzen fandt sted og kunne næppe undlade at skoggerle over nogle af replikskifterne.
Det stod klart, at vi havde at gøre med to sværvægtere inden for den mere alvorlige ende af den engelsk- sprogede litteratur, hvilket også kunne aflæses igennem publikums sammensætning, der for hovedpartens ved-
kommende var rundet de fyrre, men med et relativt stort mandligt islæt, måske fordi det var mandlige forfattere.
(Omvendt var der flere kvinder til stede dagen i forvejen til arrangementet med Suzanne Brøgger).
Kontrakten med læseren
Moderatoren bad de to kommentere deres oplæste stykker. Ford lagde ud med at sige om handlingen: "Nothing enormous needs to happen."
Dette blev fulgt op af Tóibín, der supplerede: "We write these books for the readers." Hvilket foranledigede Ford til at sige, at forfatterne igennem deres kreative skrivearbejde skaber et rum mellem dem selv og læseren. Dette rum kaldte han "the space of 'in-between'". Der opstår ifølge begge oplægsholdere en kontrakt mellem forfatter og læser, når vi entrerer med et fiktivt univers: "The reader and the writer enter into a compact - allow for the trick of literary technique to happen" (Ford).
Begge understregede, at når de har frigivet deres værk, er det op til læserne at skabe betydning for dem selv, når de læser værkerne.
Så er bogen ude af forfatterens kontrol. "Det vi skaber som forfattere ser ud som tale, men det er i virkeligheden ikke andet end skrift;
det er noget vi finder på", forklarede Richard Ford om det tekstlige i dialogerne.
Tóibín vælger udelukkende at bruge tredje person i sine fremstillinger, idet han føler, at det giver ham en fri, indirekte form, hvor det er muligt at skabe afvigelser og nuanceringer i forhold til den givne person, der skildres. Han føler, i modsætning til Ford, der helst skriver i første person, at det ville give ham for begrænset en sproglig palet, hvis han skulle fremstille tingene så direkte igennem brugen af en førstepersonsfortæller. Ford fulgte op med at fremhæve, at han elsker at veksle mellem at fremstille hvad hovedpersonen ønsker at sige og faktisk ender op med at sige, idet han så at sige bevæger sig inde i hovedet på personen.
* * *
Ovenover: Colm Tóibín. Nedenunder: Richard Ford.
* * *
Autenticiteten i det skrevne
Synne Rifbjerg spurgte til, hvorvidt forfatterne bevidst skrev/formulerede sig i en bestemt form for engelsk.
Begge skriver longhand, altså med pen på ark af papir. Som på kommando hev de begge deres fyldepenne frem af jakkelommen. Dette med håndskriften begrundede Ford med, at det var behageligt og dejlig langsomt at arbejde på den måde. Han ville ikke kunne følge med, hvis han skrev på computer. Tóibín supplerede med at han gerne vil røre ved papiret og røre ved ordene, når de nedfældes. Han skriver på højre side på en form for A-3 ark, så der kan laves noter på venstre side, inden det færdige produkt overføres til computeren.
De er begge yderst bevidst om, hvilken dialekt (eller eng. 'vernacular') de vælger. Det kan være en sociolekt, en tidsbundet dialekt eller en lokalt præget udtryksmåde, alt efter, hvilke personer de fremstiller, den historiske tid, handlingen udspiller sig i, samt konteksten.
Dette førte videre til at Tóibín talte om topografi, det landskab, der skabes: "The landscape yielded content and meaning, e.g. silence, solitude and reflection."
Da han begyndte at skrive fiktion, blev han overrasket over, hvordan den lokale kolorit gav ham en større mang-
foldighed og nuanceringsmulighed af tilstande og øjebliksbilleder.
Han er uhyre bevidst om, hvordan himlen, lyset, landskabet og den lokale dialekt tilsammen giver ham muligheden for at udtrykke sig præcist.
Colm
Tóibín nævnte, at da han skrev sine første noveller i Spanien, så overraskede det ham, at det altid var himlen over Enniscorthy eller ude ved kysten i Cush, han endte med at skildre, selv hvis handlingen var henlagt til Spanien eller
Middelhavet. Han tilføjede, at man ideelt set skulle bestræbe sig på, som Henry James, at leve i sproget.
* * *
* * *
Forfatteren som autoritet
Richard Ford mente, at det er væsentligt, at man skriver om det, man kender til: "Write about what you are really an expert in." Han førte tanken videre til, at det er som 'author', at man bliver 'autoritativ' i forhold til det, man udsiger. Teksten bliver 'autoriseret' af forfatteren, bliver troværdig. Det kan kun lade sig gøre, hvis man ved noget om det, man beskæftiger sig med, hvis man kan bemestre det.
Moderatoren rundede af med at spørge, om det er svært at færdiggøre en bog, at sige farvel til den. Ford sagde, at det er en naturlig del af processen, men at det kan være lidt sørgmodigt ("a bit melancholy"). Tóibín fortalte, hvordan han bestræber sig på at skabe en nedtoning og udfasning hen mod slutningen, sådan at rytmen på en måde lukker sig om sig selv: "The rhythm also has to move in on itself."
Efter applaus fra publikum sluttede seancen med,
at begge forfattere signerede publikums medbragte bøger, hvilket skete under afslappede former og med
store smil. Ford spøgte med, at han helst ville signere de danske udgaver af sine bøger, da han mente at få bedre royalties fra disse.
* * *
* * *
|
|
|
|
