Derudover er Baumans arbejde kendetegnet ved at være uparadigmatisk, da det ikke sværger troskab til eller indskriver sig i en bestemt sociologisk teoritradition, ligesom han heller ikke har til hensigt at skabe skoledannelser eller grundlægge paradigmer i sit kølvand<...>

Et andet grundtema i hans sociologi er betoningen af, at samfundslivet altid rummer store mængder af social stratifikation, menneskelig lidelse og uretfærdighed, og allerede i hans tidligste udgivelser på engelsk er der en tydelig interesse for samfundets undertrykte og svageste medlemmer, som Bauman konsekvent forfsvarer <...>

Andre har brugt betegnelser som 'postmodernist', 'kritisk teoretiker', 'moralist', 'dekonstruktivist', 'strukturalist', eller 'marxist' om hans arbejde. Selv frebeder han sig dog konsekvent enhver form for positionering elelr kategorisering i det akademiske landskab, da han grundlæggende ikke mener, at han selv er i stand til at afgøre eller forholde sig til, hvorvidt sådanne prædikater er retviende eller ej for hans arbejde.

Forbrugerismens logik er gearet til behovene hos dem, der kæmper for at konstruere, bevare og forny deres individualitet - og i særdeleshed for at håndtere de førnævnte aporier ved individu- aliteten. Det var muligvis let (om end ikke just behageligt, endsige sikker) at udtrykke sig egen unikke status i et samfund kende- tegnet ved stive mønstre og monotone rutiner, men det kan ikke være let i et samfund, der pålægger alle sine medlemmer at være unikke.

I en besynderlig 'regelomvending' er det nu efterfølgelsen af den generelt overholdte norm, der forventes at resultere i en opfyl- delse af individualitetens krav. Konformitet, der engang blev beskyldt for at kvæle den menneskelige individualitet, udråbes nu til at være individets bedste ven, ja, faktisk den eneste ven, man virkelig kan stole på.

I og med at skærpelsen af kropslige sansninger - kropslige nydelser og glæder - bliver livpolitikkens ultimative formål, kommer kroppen til at indtage en unik position, der ikke kan sammenlignes med den rolle, der tildeles nogen som helst anden størrelse i livsverdenen. Den kombinerer facetter, der stort set ikke optræder side om side noget andet sted, idet de normalt tenderer mod at forblive adskilt fra hinanden og derfor kun sjældent stilles over for udsigten til en mulig sameksistens. Derfor er forbrugerens krop som oftest en særlig righoldig kilde til en uophørlig angst, der forstærkes af fraværet af etablerede og pålidelige muligheder for at lette den, for slet ikke at tale om at dæmpe eller fordrive den.