|
|
Anmeldelse:
AT SKRIVE - Gode idéer til at komme i gang, og hvordan man
rent paktisk gør
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 21.
juli 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Steven Earnshaw (red.): THE HANDBOOK OF CREATIVE WRITING.
2nd edition. Anden reviderede udgave, 2014.
PAPERBACK: ISBN 9780748689392.
352 sider. Pris: 19,98 britiske pund (= 216 DKK).
EDINBURGH UNIVERSITY PRESS.
BUY HERE / KAN KØBES HER.
DANSK/ENGELSK:
Dette er den anden, reviderede udgave
af Steven Earnshaw fine bog om "creative writing" -
en nyttig inspirationsguide for undervisere og elever og andre,
der - uanset niveau og genre - lever af, eller gerne vil leve af, at skrive.
Bogen er velstruktureret og indeholder ikke færre end 54 kapitler.
Bogen gennem- går skriveprocessen
lige fra at "sætte sig til papiret" over skriveteknikker og
genrer til at publicere og mere pro- saiske, men ikke uvigtige, forhold som copyright.
Tids- skriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her
Earnshaws skriveguide.
DENNE INSPIRERENDE skriveguide , redigeret af Steven Earnshaw, som er
er engelskprofessor ved Sheffield Hallam University (noget syd for Leeds),
indeholder, som nævnt, 54 kapitler,
hvor nogle har titlerne for at vise bredden i bogen:
- 1. Theories of Creativity and Creative Writing Pedagogy
- 5. Literary Genres
- 6. The Writer as Artist
- 7. The Craft of Writing Prose
- 9. Writing the Memoir
- 11. Crime Fiction
- 12. Writing Science Fiction and Fantasy
- 17. The 'Everything You Ever Wanted to Know About Creative Nonfiction, But were too Naïve or Uninformed to Ask' Workshop Simulation
- 22. Scriptwriting
- 33. Writing as 'Therapy'
- 36. The Role of the Critical Essay
- 40. How to Start a Literary Magazine, Rebecca Wolff
- 41. How to be a Writer, John Milne
- 43. Meet Your Public: Creative Writing and Social Media
På denne måde er et en håndbog, en opslagsbog, som man kan slå specifikke ting op i eller
læse fra ende til anden, skønt det nok er de færreste, der vil gør dét.
***
HÅNDBOGEN ER FORFATTET
af over 50 professionelle fagfolk
fra Storbritannien, USA, Canada og Australien - tekstforfattere, forfattere og undervisere - som
deler deres ekspertise og giver gode forklaringer såvel som gode råd.
Men som der står i introduktionen, så er denne håndbogs intention ikke
blot at hjælpe og informere, den ønsker også at provokere og inspirere.
Når bogen er så mangfoldig og spænder over mange aspekter ved skrivning og
forfattervirksomhed, skyldes det målet om at have alle praktiske oplysninger, som man kan få brug for
som skribent eller forfatter, samlet i én håndbog, uanset hvor i processen man er,
uanset hvilket niveau man er på, og uanset hvilke slags tekster man skriver.
***
ANTOLOGIEN
er inddelt i tre dele: 1) teorie om kreativitet;
2) håndværket at skrive; og 3) dette at skrive som en levevej.
På denne måde er den logisk bygget op i en kronologi over skrive- processens mange faser, udvidet betragtet.
Nogle af bogens sidste kapitler handler om at blive publiceret i den engelsk- talende verden.
Dog kan den også anvendes af danskere, for mange af de tips og overvejelser, som man kan læse i bogen,
er yderst nyttige også for os.
Som sagt spænder bogen bredt. En nye ting i det postmoderne samfund
er f.eks. digitale medier og sociale medier, hvilket bogen også beskæftiger sig med.
I nogle lande, f.eks. Storbritannien, kan man faktisk studere en M.A. i creative writing,
og bogen diskuterer, hvorvidt talent, skriftligt selvudtryk og originalitet i grunden kan
læres eller undervises.
David Rains kapitel Literary Genres diskuterer, som kapiteltitlen antyder,
forskellige genrer. Genre er mange ting, og det er et begreb, som har ændret sig gennem tid.
Hvad definerer en genre? spørger han.
Han skriver bl.a. dette om den gammeldags opdeling i hovedgenrer:
Old-style English examx often carried rubrics warning, 'Students must show competence in the three
main genres' - in other words, answer on poetry, drama and fiction.
By these lights,
a literary genre is deined by whether it is written in verse, dramatic form, or narrative
prose.
This is a simplified, modern version of an older three-way defi- nition, dating back to
classical times.
Aristotle and Horace weren't much concerned
with prose
versus poetry.
Literature was poetry, but there were three types of it:
lyric, where the poet speaks to us directly; drama, where the charaters do
the talkning; and epic, where the poet appears as narrator, adn the characters speak as well.
David Rain bemærker, at genrer kan noget forskelligt.
Hvad der virker i den ene genre, dur ikke nødvendigvis i den anden.
Han nævner også, at der ligger en "arv" i de forskellige genrer. Vi skriver os ind i en tradition,
ikke fordi at vi ikke må skabe nybrud og stilbrud osv., men vi står
så at sige på skuldrene af dem, der er gået forud for os.
Genre is about all that has gone before, the heritage of writing that lies behind us.
And by now, this is a long heritage. Belatedness is our fate, skriver David Rain.
***
JANE ROGERS' KAPITEL
om Introduction to the Novel
er også interessant.
Hun lægger ud med spørgsmålet: How do you begin to write a novel?
Og dette 1000-dollars spørgsmål, har mangen en litterat funderet over siden klassisk tid,
da litteraturen i vores europæiske kulturkreds opstod i Det antike Grækenland.
Man skal have noget at skrive om samt et tema.
Dernæst skal ud- sigelsen have en narrativ stemme. Herom forklarer Jane Rogers:
Narrative voice is the most important single choice I make about
the novel
I am working on.
Finding the right voice makes the writing of the book possible; the narrative
voice
or voices tell the story, their vocabulary and style
and tense
determine
the texture and mood of the novel.
There are number of options, and I find it useful to play with them and try them all,
before settling upon one.
Som man kan se, er der en del valg der skal træffes.
Nogle gange "fortæller historien sig selv", men langt fra altid.
Rogers går ind i forhold omkring udsigelsen, fordele og ulemper ved f.eks.
en første-person-fortæller.
Dernæst kommer karaktererne. Herom skriver Rogers:
Fictional characters are often partly based
on real people known to the writer, or on aspects
of several people, run together into one fictional character.
But creating in fiction is rather like acting.
The writer needs to enter, imaginatively, into that
character's
head; ee as he sees, think as he thinks, feel as he feels.
Creating a convincing character is often about pushing one aspect of your own
personality to an extreme.
Hedes råd er gode. Man må sætte sig i karakterens sted, for det er jo vigtigt
at karaktereren er realistisk. Overbevisende. Ellers virker det ikke for læseren.
Og Rogers har mange andre gode råd, samtidigt giver hun nogle velvalgte eksempler
fra forfatteres arbejde, f.eks. Virginia Woolf, Coetzee og Dostoevsky.
Sidst, men ikke mindst, kommer hun også ind på et andet vigtigt aspekt ved
romanen, nemlig setting, som er tid og sted og miljø.
Setting in a novel is not background; it is a key, vital element, hævder hun
med rette.
Når disse ting er på plads, kommer de sidste to elementer:
plottets opbygning og romanens struktur, og disse to ting er som regel
noget af det sværeste, romanforfattere bakser med, for romanen skal gerne
fremtræde som en afrundet og velskrevet helhed.
***
JOHN DALES KAPTIEL om Crime Fiction fangede min interesse.
Han lægger bl.a. vægt på karakternes udformning og ikke mindst dialog.
Naturligvis skal der også ske en forbrydelse, så kriminalitet og måske opklaring er
en vigtig del af handlingen.
Og hvem skal man holde med? Krimien skal have en point of view, en særlig
synsvinkel som handlingen er skildret igennem.
Som sprogmand fængede Kapitel 13 om
How Language Lives Us: Reading and Writing Historical Fiction
af Brian Kiteley. Det handler om historisk fiktion, dvs. noveller og romaner,
hvori indgår historiske personer eller begivenheder, f.eks. engelske konger
eller bestemte krige. Historie betyder for forfatteren: research, men hvordan kommer
den til udtryk i litterært?
Kiteley skriver:
A kind of historical omniscience has developed in the past forty years that read and
rereads
the past.
The research is often exposed quite casually by inserting
imaginative dreamscapes between the words and sentences of primary and secondary sources.
Rushdie's tongue-in-cheek theory that something can also be gained in translation is a useful
metaphor for this new fictional historiographic thinking.
Brian Kiteley taler direkte til læseren og krydrer sig kapitel med nyttige øvelser.
Andre interessante kapitler er Flash Fiction og Writing for the Web.
Sidstnævnte er relevant i vores tid, hvor netmedier spiller større og større rolle.
James Sheard skriver:
The
web appears to offer a great deal to the writer.
Some witers are attracted by the
apparent
east of
publication and distribution it seems to offer;
other by
specific web technologies
which offer alternatives to, or enhancements of, the text.
The enthusiasm of creative writers
for the Internet resulted in an explosion of individual and group websites
throughout the 1990s - webzines, showcase sites, individual and group web pages,
forums for feedback and critique and attempts to exploit the possibilities of
sound, image, animation and text effects in poetry and prose.
The Internet is not so much a publication system as a distribution system.
James Sheard har mange gode observationer og poitner, og hans kapitel er et af de bedste.
I det hele taget er der mange gode kapitler, men meget afhænger naturligvis
af læserens personlige interesse mht. hvilke emner og kapitler, han eller hun finder
interessant.
Selv er jeg ikke overdrevent
interesseret i poesi eller science fiction, men
Crawford Kilians kapitel om sidstnævnte er ganske lærerigt.
Ligeledes Fiona Sampsons kapitel Writing as 'Therapy'.
***
ALT I ALT
er antologien temmelig spændende at læse, og der er nok at dykke ned i.
Der er også enkelte lidt kedelige eller for én selv irrelevante kapitler, men
dem kan man i givet fald springe over.
Jeg synes redaktøren, Steven Earnshaw, har fået skabt en god og læseværdig bog i kraft af de mange
gode essays eller kapitler, som han har samlet i antologien.
Denne tykke håndbog på over 450 sider kan man, som arbejder professionelt med at skrive
have godt af at læse.
Også selvom man er en rutineret forfatter, skribent eller journalist, kan man altid lære nyt og blive inspireret af andre.
A propos, journalistik og journalistisk skrivning indgår også i stærkt i håndbogen - eller skriveguiden,
som man også kan kalde den.
Man må sige, at bogen kommer rundt om mange emner ved skrivning, og jeg har personligt selv
været meget glad for at læse den. Sproget er fagligt engelsk, men bestemt tilgængeligt og ikke unødigt eller
voldsomt indviklet.
Derfor får bogen absolut thumbs up fra undertegnede.
***
|
|
|
|
