|
|
Anmeldelse:
Bredden og dybden i MODERNISMEN tværfagligt analyseret i velskreven, ny CAMBRIDGE-bog
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 20.
juli 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
CELIA MARSHIK (red.):
"The Cambridge Companion to Modernist Culture".
PAPERBACK: ISBN 9781107627390
279 sider. Pris: 26,99 US dollars (= 185 DKK).
HARDBACK: ISBN 9781107049260
279 sider. Pris: 80 US dollars (= 549 DKK).
CAMBRIDGE UNIVERSITY PRESS.
BUY HERE / KAN KØBES HER.
ENGELSK/KULTURHISTORIE:
En række førende for- skere fra forskellige fag og discipliner
er - under ledelse af redaktør Celic Marshik - gået sammen om at
skrive en antologi om de mange udviklingsfænomer, der til- sammen
kom til at gå under betegnelsen modernisme.
Antologien dækker perioden 1874-1945.
Forandring er på programmet, også forandring af forandringen.
Derfor er perioden præget af et virvar at nye udtryk og former.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder
CAMBRIDGE-antologien, som er en uhyre vellykket og inspirerende engelsksproget
bog med amerikansk ortografi.
Ezra Pound dikterede "make it new". Dette er et godt billede på modernismen, som bestræbte sig selv
på at gøre alting på en ny måde, uanset om det var inden for malerkunst,
fiktionslitteratur, billedhugning, poesi, film, musik og teater.
Det var et forsøg på at skabe nye og moderne udtryk som kontrast til den
voksende masse- kultur og i afstandtagen til traditionens mere gammel- dags formsprog og normverden.
Modernisme-studier har i vores tid åbnet sig op for en flerhed af discipliner, og
tværfaglighed er blevet den nye trend. Det er en god idé, for så kan man inddrage
flere forståelsesvinkler i forskningen af det samme område.
Dette giver nye muligheder, men stille også nye krav, hvilket Celia Marshik, redaktøren af antologien,
formulerer således i forordet:
While the interdisciplinary turn in modernist studies has produced
volumes of exciting scholarship, it presents a high barrier to students
and scholars, who are now expected not only to familiarize themselves
with texts like Ulysses and The Great Gatsby and with movements such as
Futurism, Symbolism, and the Harlem Renaissance but also to understand
the significance of the Charleston, the gramophone, little magazines,
"talkies," the bias cut, and numerous other cultural phenomena.
Man ser, hvorledes en mangfoldighed af fænomener tilsammen kan skabe et nyt paradigme.
***
LAD OS DYKKE NED
i nogle af bogens kapitler.
Kapitel 1, skrevet af
litteraturlektor Suzanne Hobson fra Queen Mary Universitetet i London,
foksuerer på religion og spiritualitet i perioden mest i forhold tik Storbritannien
og USA, der var præget af store omvæltninger inden for disse områder.
Den anglikanske Kirke i form af The Church of England
fik nærmest brudt sit monopol i UK, og en række
nye denominationer vandt frem.
Da England blev protestantisk i første del af 1500-årene, blev katolicismen forbudt.
Det løsnedes der op for med tiden. Skelsættende var året 1829. Hobson skriver:
In 1829, the Catholic Relief Act remove the requirement for public officeers to take
Communion in the Anglican Church, effectively permitting not only Catholics but also Jews
and Nonconformists to hold positions in public organizations.
The Education Act of 1870, which made education compulsory for children aged between five
and eleven, included a clause stipulating that instruction was to be nondenominational.
While the curriculum was still broadly Christian in nature, educators were no longer
permitted to favor the theology and practices of one Christian confession over another.
Der opstod en ny relativ tolerance i samfundet, hvor der også var segmenter, der gik i retning
af sekularisme.
Virginia Woolf er berømt for, da hun fandt ud af, at T.S. Eliot var konverteret til den engelske udgave af
katolicisme, at have udbrudt følgende:
I mean there's something obscene in a person sitting by the fire and believing in God.
Dette nogle årtier efter, at Nietzsche havde profeteret, at "Gud er død".
På Woolf, Ezra Pound og Chestertons tid var religion og spiritualitet under fuld forvandling.
I videnskaben blev religionen nu udnerlagt kritiske metoder. Historien stillede spørgsmålstegn ved,
om Jesus havde været en historisk person. Andre dele af videnskaben stillede spørgsmålstegn ved
Guds eksistens. Ikke kun blev kristendommen underlagt et kritisk syn, i det hele taget forsøgte
man at forstå, hvad religion er, dvs. definere fænomenet.
Suzanne Hobson forklarer endvidere:
The need to define religion is itself particular to the modern age. While disputes over
theology and liturgy have long been part of the history of religions, the questions as to what
religion means per se only arises when there are
viable alternatives such as se- cularism or agnosticism. In fact both James and Durkheim
thought of themselves as contributing to an incipient "science of religions".
Charles Ryder, hovedpersonen i Evelyn Waughs mesterværk Bridshead Revisited fra 1945 må netop
gøre sig overvejelser om religion. Efter Anden Verdenskrigs gru var det nok svært at bevare
barnetroen. Ryder gør sig i romanen til talsmand for, at
troende kristne såvel som for ikke-troende måtte forholde sig til det faktum, at
kristendommens narrativ(er) var blevet draget i tvivl. De blev sammenlignet med myter. Nu skulle man
forholde sig til, om kristendommens etik, lærdom og etiske anvisninger stadig havde værdi, og
det var der stor modstand imod. "[R]eligion was a hobby which some people professed and some people
did not", skrev Waugh.
Nye samfundstendenser gav i UK vækst til retninger som meto- disme og teosofi.
Man talte i 1890'ernes London om et gyldent daggry - The Golden Dawn: Spirituelle
selskaber med esoterisk viden på en "højere frekvens" end mainstream- religionerne besad en
særlig visdom, der kunne søges af indviede og dedikerede. Astrologi og håndlæsning kom også på mode.
Faktisk var det en første okkult vækkelse, er var en forløber for new age tendenserne, som igen
kom på mode i tiden for og efter Ungdomsoprøret, og som siden har forvandlet det moderne - og nu det
postmoderne - menneskes forhold til religion og spiritualitet.
***
ANTOLOGIENS 14 kapitler er skevet af 14 forskellige fagfolk fra primært UK og USA.
Titlerne på de 14 kapitler lyder således, og som man kan se, omhandler bogen nærmest alle
hverdagslivets domæner:
1. Religion and spirituality - Suzanne Hobson
2. Science, technology, and the body - Ulrika Maude
3. Sexuality - Allison Pease
4. Militarism, pacifism, and internationalism - Ellen Ross
5. Consumer culture - Elizabeth Outka
6. Fashion - Ilya Parkins
7. Film and cinemas - Susan McCabe
8. Dance - Carrie J. Preston
9. Visual art - Jessica Burstein
10. Urban pleasures - Judith Walkowitz
11. Sport - Allen Guttmann
12. Travel - Helen Carr
13. Popular theater - Len Platt
14. Publishing - George Bornstein.
Jeg kan godt lide kapitel 2, som bl.a. inddrager hvorledes videnskabelige opdagelser og
nye teknologiske opfindelser, f.eks.
bilen, kommer til udtryk litterært. Darwin samt Watson, der grundlagde behaviorismen, er også
med.
Kapitel 3 om seksualitet, dér tænker man måske, at det handler meget om Freud og psykoanalysen,
men det gør det ikke. Det handler om seksualpolitiske bevægelser, f.eks. denne drevet af
den tyske jøde og homoforkæmper, Magnus Hirschfeld, i årene op til Hitlers Machtergreifung.
Ligeledes om tidens rørelser i form af synet på prostitution,
fødselskontrol og abort samt eugenik og veneriske sygdomme.
Kontinentale forfattere som Iwan Bloch, Auguste Forel, Charles Féré og Albert Moll er
kort omtalt, men ikke Wilhelm Reich, hvilket er en mangel.
Ud over kapitel 1, fanger kapitel 5 mig mest. Det handler om de moderne forbrugere og forbrugerkulturen, som opstår
som nye fænomener. Fine varehuse opstår i London, f.eks. Harrods og Selfridges, men noget senere
end de fine magasiner er kommet på mode i Paris.
De handlede kæmpede om at præsentere novelties til deres kunder, og det var vigtigt at være
up-to-date og fremadskuende med sine produkter.
Fremkomsten af for- brugerne som samfunds- og målgruppe påvirkede både bybillede og kommunikation:
In Britain and the United States, shopping shifted from a discrete activity to a climate,
one that offered a heady mix of entertainment, pleasure, luxury, and the promise of new identities.
The reach of marketing expanded through innovative forms of advertising
in newspapers and periodicals, on the streets and in subway stations, and in new, brightly lit
window displays that turned the night into an additional opportunity to imagine future transformations
<...>
In the major cities in America and Britain, advertising on the streets would have been a familiar presence
throughout the nineteenth century; what was shifting was the artistry
and sophistication of many of the advertising campaigns - and the dazzling new stores they often advertised.
***
SLUTTELIGT fangede også Kapitel 10 om Urban Pleasures min interesse.
Den i bogen skildrede periode omhandler en tid, hvor urbaniseringen er i fuld gang.
Der er industri og fremdrift i samfundene, handel og vandel - kun sat tilbage af krige,
hvoraf Første og Anden Verdenskrig er umådelige i omfang og gru.
Det er en periode med forlystelsesindustri og store danseorkestre, herunder
sorte swing bands samt nye danseformer, f.eks. Charleston.
Sohos skyggefulde natklubber i London for mondæne elite-par er også omtalt.
Ligeledes forholdet mellem hvide og sorte og deres respektive kulturer.
Modernismen opstod og udfordrede de traditionelle trossystemer og narrativer.
Samfundet i UK og USA blev gennemgribende reorganiseret i både de private og offentlige sfærer,
nye former for visuelle udtryk kom til syne, også i form af
innovationer i fritidsaktiviteter: rekreation og underholdning.
Nye maskiner gjorde deres indtog, og man kunne på engelsk tale om automobilism, altså
bilisme, idet bilen jo var en ny opfindelse.
***
ALT I ALT når man læser de 14 kapitler får man et bredt indtryk af modernismen inden for mange
livsdomæner, spændende fra handel og nye produkter,
tidsfordriv, mode, nyt design og nye kreative former
samt religion, dans, forlags- industri og kultur.
---
De 14 essays dækker emner, der har klar affinitet til den litterære modernisme, og den
modernistiske litteratur med reference til mange forfattere berøres da også mange steder i bogen.
Denne videnskabelige antologi er bestemt værd at læse. Den opsummerer på en fin måde
de mange trends i kulturen og
samfundslivet, der gjorde
sig gældende i perioden.
Hvert kapitel har behørige referencer, og de mange essays er affattet på et engelsk sprog, der er holdt i et koncist og velartikuleret leje.
Bogen specifikke målgruppe er defineret som "scholars and students".
Antologien er ikke decideret svær at læse for non- native speaking danskere.
Den er tilgengæld inspirerende i sin bredde og lærerig i sin dybde.
|
|
|
|
