|
Anmeldelse:
VENEDIG, Italiens fine maritime perle, serveret, fotograferet og digtet
på en ny og herlig måde
Af Flemming André Philip Ravn, lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 18.
juli 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
JENS BLENDSTRUP OG LARS GUNDERSEN:
"VENEDIG eller kunsten at fare vild (l'arte di perdersi)".
SAMLERENS FORLAG / ROSINANTE. STORT FORMAT.
176 sider. Pris (hæftet): 299,95 kr.
KAN KØBES HER.
ITALIEN/KULTURHISTORIE:
Alle kender VENEDIG og har en forestilling om byen, også mennesker
der ikke har været dér.
Italienernes VENEZIA har haft en markant historie som en del af
europæisk civilisation. Og byen kan stadig fascinere.
Forfatteren Jens Blendstrup og foto- grafen Lars Gundersen har
besøgt byen for at erfare dens historie,
hemmeligheder og fordele.
Det er der kommet en æstetisk smuk og interessant bog ud af.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder
Blendstrup og Gundersens bog.
DETTE ER EN anderledes type bog, på den gode måde. Den rummer kortere tekster og små digte,
der ledsager forskellige typer fotos fra Venedig.
Formålet er at fortælle legenden om Venedig på en ny og forfriskende måde.
TEKSTERNE
indeholder historiske facts, små anekdoter og farverige metaforer
samt ikke mindst forfatterens egne kommentarer og observationer, hvoraf nogle er mere subjektive og
digteriske end andre.
FOTOENE
har indfanget alt fra almindelige til smukke motiver, bestående af
gadeliv, husfacader, lofts- udsmykninger, fornemme bygninger, detaljer af kunst og arkitektur,
vandveje og menneskeportrætter.
Bogen er heldigvis i farver, det gør fotografierne mere levende og interessante af studere.
Over halvdelen af bogen (der er i stort format) er billeder, resten er tekst.
Kombinationen af billede og tekst spiller fint sammen i bogen - ikke at
de nødvendigvis vedrører hinanden, men det føles ikke som nogen mangel.
Det giver læserne rig mulighed for at opleve
Venedig med nye øjne.
Følgende er fem eksempler på Jens Blendstrups pen, der skal illustrere spændvidden i det skrevne:
Casanova startede som bakterie på væggen i en spillehal.
Han sad og savlede mens han delte sig i to, tre og fire husstøvmider.
Senere blev han den store forfører. Og Casanova elskede Venedig for dens dejlige damer,
og de dejlige damer elskede Casanova for hans evner til hjertedikdik og penishygge <...>
* * *
Venedig består af øer. Broerne er som hæfteplastre, nogle gange går de op, andre
gange fører de til nye plastre.
Det er en by sat sammen af utallige små dele.
Det har bredt sig til menneskene. Den ene side er et smil, den anden en forvrængning.
I Venedig sejler man med både <...>
* * *
I skumringen minder Markuspladsen om Påskeøen.
Måden tjenere står på som voldsomme forsteninger
i det tiltagende mørke over Café Florian, mens gadedrenge sender farvestrålende
og selv- lysende raketter til vejrs med elastikker.
Stik mig en tandstikker til 16.000 euro. Så gerne, tak.
* * *
Menneskene
mangler
ikke
farve.
De rådner
høfligt.
* * *
De maniske præster laver englehop og forfølger en kanin de kalder Jomfru Maria.
De er portaler ind til Vatikanet.
Det er hydrauliske carporte der åbner ved synet af et menneske der er svagt.
Omvendte syndere fra Saxild Strand!
Korssluttede børshajer! <...>
* * *
SOM DET SES af ovenstående teksteksempler
er Blendstrup ganske kreativ med sin ordkunst.
Vi bringes til at erindre
nutiden og nutidens problemer såvel som storhed og forfald.
Vi bringes til at erindre
forgange tider og deres store folk, f.eks. Casanova (hvis biografi er af en hel
egen klasse og i øvrigt kan anbefales at læses).
Blendstrups metaforer, f.eks. hæfteplastre, er sjove påfund, der gør teksten læseværdig,
og som styrker bogens genre som en genre helt for sig selv.
Hverdagens,
kunstens, historiens, elskovens og vandets Venedig
er blevet til en ganske
æstetisk smuk bog.
Den har ikke sidetal, således at billeddelen kommer mest muligt til sin ret.
Venedig har gennem de seneste 1000 år fascineret og fortryllet alle, der har besøgt byen.
Denne følelses bestyrkes i Blendstrup og Gundersens bog,
der bestemt kan
tiltale og appellere til alle
Italiens venner og yndere af italiensk kultur i Danmark, og dem er der mange af.
Bogen er spændende at sidde med og læse og studere de mange fotos.
Også fotografen lader sit poetiske kamera tale, når han
går tæt på Venedig-hverdagens mangfoldige realisme
-
der er mange interessante detaljer (skønne såvel som mindre skønne) at beskue.
Blandet med for- fatterens visuelle fantasi
giver det en behagelig virkning.
Kort sagt: Køb bogen, og støt denne form for udgivelser.
Man oplever en anden Venedig end den, der (i øvrigt ofte udmærket) skildres i rejeguider.
Læseoplevelsen er i top.
Venedig - eller kunsten at fare vild er Blendstrup & Gundersens tredje fælles bogprojekt.
Tidligere er udkommet Toværelses med lykkelig udgang (2008) og Berlin - øjenvidnevariationer (2012).
Jens Blendstrup (f. 1968) har forfattet en lang række anmelderroste udgivelser, romaner, noveller og børne- bøger.
Senest er udkommet romanen Luskefisefortællinger (2014).
Lars Gundersen (f. 1954) er fotograf og grafisk til- rettelægger.
Han har bidraget til talrige udgivelser af vidt forskellig art. Han har foruden samarbejdet med Jens Blendstrup
udgivet bøger sammen med Asger Schnack og Morten Søndergaard.
|
|
|
|