|
|
Anmeldelse:
Excellent CAMBRIDGE- bog udforsker Modernitetens drømme og
mareridt, ekspansion og længsler
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 18.
juli 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
LAURA MARCUS:
"Dreams of Modernity:Psychoanaysis. Literature. Cinema".
CAMBRIDGE UNIVERSITY PRESS, 2015.
ISBN 9781107622951 (Paperback)
273 sider. PRIS (paperback): 18,99 br. pund (= 200 DKK).
ISBN 9781107044968 (Hardback): 50 br. pund (= 540 DKK).
Fås også som eBook.
BYY HERE / KAN KØBES HER.
LITTERATUR/PSYKOLOGI:
Modernitetens drømme og længsler blev i stor grad opfyldt i
1900-tallet, idet Industrialiseringen for alvor havde fart på i Storbritannien
med opfindelser, ny teknologi, udvidet infrastruktur og ikke mindst
stor fremdrift i videnskaberne.
Dette har Laura Marcus, der er én af Verdens
førende litteratur-
kritikere af modernistisk litteratur og kultur
skrevet en bog om - med fokus på perioden 1880-1930.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, an- melder
Laura Marucs' engelsksprogede bog.
DENNE AKADEMISKE BOG
arbejder inden for feltet the new modernist studies, hvis horisont og forsknings- område
gennem de seneste
årtier er blevet udvidet ret betydeligt og bl.a. har åbnet sig op for at
inddrage modernismens forhistorie, dvs. de brydninger det går forud i flere
årtier, inden
modernismen springer ud i fuld blomst.
Forfatteren skriver bl.a.:
More importantly, perhaps, there is also an intrinsic dimension which recognized something like
the same duality which Baudelaire had identified in modernity:
the combination of solidity and fragmentation which enables us to use the term 'modernist'
both for high-rise building and for Joyce's prose <...>
As Michael Levenson has suggested, 'The agon of modernism was not a collision between novelty and
tradition but a contest of novelties, a struggle to define the trajectory of the new.
* * *
LAURA MARCUS' NYE BOG,
Dreams of Modernity: Psykoanalyse, Litteratur, Biograf , dækker perioden fra omkring 1880 til 1930,
hvilket er den overgangsperiode, hvor Moderniteten
som en form for socialt og kulturelt liv fødes ind i den begyndende modernisme som en kulturel form.
Jernbaner, biografer, psykoanalyse og ikke mindst opdagelseslitteratur - samt disses indflydelse på det moderne menneskes
sensibilitet - er fire af de vigtigste emner, som Laura Marcus udforsker.
Psykoanalysen er allestedsnærværende - på en relevant og givende måde.
Laura Marcus understreger de modernistiske kvindelige forfatteres kreativitet,
herunder H.D., Dorothy Richardson og Virginia Woolf.
De overordnede temaer i deres litterære arbejder bærer på forståelsen af begyndelsen af det 20.
århundrede som en overgangsperiode, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan "de moderne"
selv opfattede vilkårene for deres egen modernitet.
Bogens indhold fokuserer på litteratur, film og ikke mindst
psykoanalysens fremkomst i denne periode. Den videnskabelige bog er skrevet i tolv kapitler, der
hver især kan læses som selvstændige, afsluttede essays. I slut- ningen af hvert essay er der referencenoter og
kommen- tarer. De tolv essays
har flg. titler og underemner:
1. The lodger
2. Oedipus express: psychoanalysis and the railways
3. Railway reading
4. 'From autumn to spring, aesthetics change': modernity's visual displays
5. 'A hymn to the movement': the 'city symphony' of the 1920s and 1930s
6. Staging the 'private theatre': gender and the auto-erotics of reverie
7. The new biography
8. European witness: analysands abroad in the 1920s and 1930s
9. Dreaming and the cinematographic consciousness
10. Directed dreaming: Dorothy Richardson's Pilgrimage and the space of dreams
11. 'In the circle of the lens': Woolf's 'telescopic' story, scene making and memory
12. Virginia Woolf and the art of the novel
* * *
BOGEN BESKÆFTIGER SIG, som nævnt, med psyko- analyse.
Som et pudsigt studium indgår Freuds og andre i datidens observationer af, hvilken indflydelse
jernbanen og togrejser har på samtidige mennesker. Dette at rejse med tog er et modernitetsfænomen,
der udvikler infra- strukturen og gør afstandene såvel som rejsetiden mindre.
Men at blive transporteret af sådan et stort
jernmonstrum - og ikke mindst rystelserne, der for- planter sig via damplokomotivets vilde kraft
og fremdrift har måske også en virkning på de rejsende.
"Freud's Three Essays on the Theory of Sexuality contain a striking example of the swerve from the
anticipated account of railway as a vehicle for smooth linear progress to a model which emphasizes
'mechanical agitation of the body'".
Citatet nærmest taler for sig selv.
Her er vi inde ved kernen af nogle af idéerne i psykoanalysen.
Freud skelner mellem chok og traume.
Although Freud's account described a very specific historical trajectory - railway travel
arouses sexual impulses in the male child which are subsequently repressed and re-emerge as railway
anxiety - the model of shock (here 'mechanical agitation') is not only inseparable from the discourses of
the railway, but emerges at a number of historical junctures.
These include the 1860s, when 'railway shock' was extensively conceptualized and when the discourse of
fictional 'sensation' reached its height; the 1890s, when the nineteenth-century obsession with nerves and
nervousness met the languages of degeneration; the 1920s, when Freud, Benjamin and others most substantially
theorized the concept of 'shock'; and the present day, when we retrace a certain history of modernity
as a history of shock, fragmentation, dispersal, heterogeneity.
* * *
DER ER INGEN
tvivl om, at jernbanen i 1800-tallet betød en revolution af samfundet.
Den konfronterede også borgerne, ikke mindst når de var på rejse, med datidens moderne industrielle processer.
Alle nyvindinger skaber udvikling og dynamik - men kan også præge individet på en chokerende og overvældende måde.
Vidt forskellige emotioner og impulser kan opstå: angst, iver, ud viklings- optimisme, nye handels- og forbrugsmuligheder,
seksuel lyst med videre.
I 1860'erne var der en righoldig medicinsk litteratur, som beskæftigede sig med "railway-related and nervous
dis- order",
altså angstlidelser, idet (ud over alvorlige jern- baneulykker med dødsfald, chok og frygt) togenes vold-
somme rystelser og vibrationer,
som passagererne måtte absorbere kropsligt - dette forårsagede, troede man, "nervous, muscular and
mental exhaustion", altså nerve- udmattelse (datidens betegnelse "neurastheni").
Selvom dette måske lyder lidt gak i dag, kan vi andre måske prøve at sætte os ind i, hvilke følelser det vil vække i os, ikke blot hvis,
men hvis vi en dag de facto sad i en rumraket, der lige om lidt skulle affyres afsted mod fjerne mål i galaksten.
Altså en rumrejse, og hvad en sådan betyder forsamspillet mellem indvid og den nyeste teknologi.
* * *
FREUD OG ANDRE
samtidige bringer kropsligheden, kropsfornemmelser, seksualitet og angst på banen som faktorer i det moderne menneskes
oplevelsesverden.
Dette er med til at markere "the shift from soma to psyche
which is central in Freudian psychoanalysis's account of itself.
Senere vendte psykoanalysen sin interesse væk fra railway spine til
traumatiske neuroser, der mentes opstået i barndommens første tre psykoseksuelle faser, og som senere
var med til at determinere en persons karakter og personlighed.
Dog har jernbanen og togrejser haft indfyldelse på Freud:
Two train journeys taken by Freud and his family in his very early childhood become founding narratives of psychoanalysis
The first is the journey from Freiberg [i det nuv. Tjekkiet, overs. anm.], the town of Freud's birth, to Leipzig, on which
passing through Breslau, he saw gas lamps burning and believed he was in Hell.
His self-analysis, the 'inner work', undertaken some forty years later, revealed to him a fear of the
loss of his mother, caught up with the actual loss of his birthplace.
Her ses sammenhængen mellem trauma, erindring og et barns tolkning af begivenheder i dets liv, samt disses prægning
af vedkommende.
Disse elementer er ganske centrale i psykoanalysens menneskeopfattelse.
Forfat- teren inddrager med J.-B. Pontalis, der er medforfatter til den definitive flersprogede
psykoanalytiske fagtermino-
logiordbog, de psykiske og oplevelsesmæssige hæn- delser, en togrejse kan afstedkomme.
Togrejser var ofte et yndet tema eller motiv i datidens litteratur.
Toget var moderne og spændende, men tog- rejser kunne være frygtindgydende, når man bevægede sig uden for
de vante rammer. Individet risikerer at møde sig selv og sine grænser.
Tænk f.eks. på Agatha Christies "Mordet i Orientekspressen", hvor der netop blev begået mord. Hele atmosfæren i bogen er gådefuld og uhyggelig.
Laura Marcus konkluderer sammen med J.-B. Pontalis dette om togkupéens symbolik og betydning:
The railway compartment: this compartment which one enters and, after a time, leaves changed, checking that
one has not left one's suitcase behind; where, all through the journey, there occur meetings and dreams, giving
rise to fantasms and reveries, where at any moment someone may arrive, or something may happen, where, even when
you think you are alone, there is something of the other.
* * *
KAPITEL TRE
beskæftiger sig med, hvorledes jernbanen og togrejser er litterært behandlet i udvalgte eksempler, ofte i form
af korte gyserhistorier eller detektivromaner. Der er nærmest en helt genre, som man kan betegne som
station and airport novels - eller travel literature.
Dette kapitel giver fine eksempler og kan anbefales litteraturelskere, hvor også Hitchcocks film omtales.
Laura Marcus' analyse omfatter
bl.a. forfatterne Zola, Simenon, Conan Doyle og Agathie Christie for at nævne nogle af de kendteste.
Sidst- nævntes detektivhistorie The 4.50 from Paddington vies en hel side, og Laura Marcus skriver bl.a. dette herom:
The fleeting landscape is transformed by the violent act into a tableau, perceptible ony as a result of the pure
contingency of being at a particular point at a specific time, as Mrs McGillicuddy, travelling on a train on her
way to stay with her friend Jane Marple, sees a woman strangled in a compartment of a train running parallel to her own <...>
The transformation of the 'flying countryside', as seen from the train window, into the interior space, as seen from the parallel
railway compartment, inaugurates the plot: a bourgeois family drama situated in a country house which is encircled by the railway.
The intimacy of Mrs McGillicuddy's view from one compartment into another (what allows her, in de Certeau's terms, 'to see')
rests on 'the illusion of being stationary', in the same way that she is drawn to pull the communication cord by the
momentary illusion that the proximity of the two trains in space and time is equivalent to an identity of their systems.
* * *
DE FØLGENDE KAPITLER handler bl.a. om fænomentet reklamer i litteratur og især film og filmmediet,
herunder europæisk og amerikanske film produceret i 1920'erne og 30'erne så som Herman Weinbergs
City Symphony. Hun kommer naturligt nok ind på fænomenet "cinemato- graphic consciousness".
Atter er psykoanalysen præsent som en analyse- faktor såvel som motivationsfaktor. Sidstnævnte i forhold til
kunstnernes inspiratinskilder. Ligeledes er et kapitel viet til at sætte biografien som genre ind i en større
litterær og kulturel arena. Slutteligt er der to kapitler, der analyserer Virginia Woolfs arbejder.
Når jeg har gjort mest ud af bogen de første kapitler, er det fordi samspillet mellem psykoanalyse, teknologi, individ og
litteratur interesserer mig meget.
Freud, væsentlige psykoanalytikere og psykoanalysen er omnipræsent i denne bog.
Uanset om man bryder sig om psykoanalysen eller ej, så behandler Laura Marcus fint kulturelle og
litterære forhold og emner loyalt i forhold til psykoanalytisk historie og teori.
Det er relevant at inddrage en psykoanalytisk vinkel på denne tid, hvor netop psykoanalysen opstod
og voksede sig stor som en international bevægelse (1900-1925) og siden blev mere mainstream i
vestlig tankegang og ja faktisk en nogle årtier derefter peakede i forhold til sin psykologifaglige indflydelse
sammen med behaviorismen. Senere er det gået ned ad abkke for psykoanalysen inden for psykologi, men
i humaniora er han stadig anvendt - og anvendelig, hvilket Laura Marcus viser på bedste vis.
Jeg kan lide Laura Marcus' bog af flere årsager.
Den er interessant og velskrevet.
De berørte temaer er relevante for modernist-studier, hvilket igen
berører fag som især litteraturvidenskab, kulturstudier og ikke mindst psyko- logihistorie.
Forfatteren er god til at samle
diskussioner inden for litteratur, film, teknologi og psykoanalyse i en tværfaglig syntese, der giver mening.
Ligeledes finder jeg hendes behandling af
kontinuiteten såvel som dis- kontinuiteten mellem det sene 19. og begyndelsen af det 20. århundredes litterære og kulturelle former
yderst kompetent.
Bogen er meget læseværdig og kan med fordel læses af alle, som arbejder intellektuelt med perioden 1860-1930.
* * *
OM FORFATTEREN
Laura Marcus er Goldsmiths' Professor of English ved OXFORD-universitetet, hvor hun er fastansat på
New College.
Hun er forfatter til andre akademiske bøger, nemlig:
"Auto/biographical Discourses: Theory, Criticism, Practice".
"Virginia Woolf: Writers and their Works and The Tenth Muse: Writing about Cinema in the Modernist Period".
"Close Up, 1927-1933: Cinema and Modernism and The Cambridge History of Twentieth-Century English Literature". Denne har hun været medforfatter til.
"The Cambridge History of Twentieth-Century English Literature". Denne har hun været medforfatter til.
|
|
|
|
