|
|
Anmeldelse:
Ny bog med gode råd om oversættelse, og hvordan man skal passe på ikke
at falde i fælderne
Af sprogforsker
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 5. juni 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
KIRSTEN MARIE ØVERAAS:
"10 Faldgruber: Oversættelse for ikke-oversættere".
Samfundslitteratur, 2014.
184 sider. Pris (hæftet): 218 kr.
KAN KØBES HER.
ENGELSK/LINGVISTIK:
God idé med denne bog om oversættelse.
Bogen gennemgår ti faldgruber, som giver anledning til de mest almindelige oversættelsesfejl,
og gennemgår eksempler fra dagspressen, hvor oversættere elegant har undgået
faldgruberne eller er gået i med begge ben.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder
her oversætter, cand.mag. Kirsten Marie Øveraas' bog.
At arbejde med sprog er et lærerigt område, og alle der har prøvet
at oversætte, ved, at det er en stor kunst at formidle indhold
fra ét sprog til et andet.
EN DRIVKRAFT I BOGEN er vrede - dvs. vrede eller irritation
over, at folk da ikke forstår, at oversættelse i virkeligheden
er en svær og udfordrende
kunst, idet sprog ikke er én til én, men derimod meget mere end
blot "hest hedder 'cheval', og sådan er det hele vejen".
Imidlertid er fokus i bogen ikke så meget på fransk, men på oversættelse fra ENGELSK til dansk.
Det er værd at bemærke, at Ti faldgruber ifølge bogen selv
ikke er en lærebog for oversættere, men derimod en håndbog i oversættelse
for ikke-oversættere.
Hvad er de "ti faldgruber", tænker man så. De ti faldgruber har hver især fået
deres eget kapitel:
- Kulturspecifikke elementer
- Faste udtryk
- Falske venner
- Egennavne
- Rang og titler
- Fagsprog
- Stil
- Undersættelser
- Ikke-oversættelser
- Maskinoversættelser.
Derudover er der andre kapitler, der bl.a. handler om at perfektionere sit arbejde.
* * *
"HYGGE" PÅ DANSK er jo så typisk.
Helt korrekt tager Kirsten Marie Øveraas problematikken op, om
begrebet "hygge" kun findes på dansk - eller om det også findes på andre sprog, og om
hvorledes man i givet fald skal oversætte det danske ord til fremmedsprog.
Hun kommer også korrekt ind på, at hygge er noget meget personligt og kan have
forskellige individuelle associationer og betydninger for forskellige mennesker.
Men naturligvis kan folk også hygge sig i andre lande og sige det på deres egne sprog.
Dog foreslår Øveraas ordet "cozyness" på engelsk, en hyppig, men vist ikke autoriseret, stavemåde.
Et opslag i Merriam-Webster (og et dobbelttjek
på dictionary.com) bekræfter,
at ordet i grunden bør staves "coziness", såfremt man ikke vælger den britiske stavemåde "cosiness"
(jfr. Oxford Advanced Learner's Dictionary). Stavemåde er naturligvis vigtig, men vigtigt er også forfatterens
budskab om,
at ords betydningssfærer kan klassificeres i hhv. denotation og konnotation,
og som eksempel anvender hun sætningen "Jørgen spiller golf", der er egnet til at vise sådanne forskelle.
Bogen rummer mange gode overvejelser og nyttige kommentarer om oversættelsesstrategier, f.eks. denne:
Diskussionen om, hvilken makrostrategi man bør vælge, har stået på i mindst 2.000 år og består egentlig
af det spørgsmål, som al oversættelsesteori kan koges ned til: Hvor frit
skal manm oversætte? For helt grundliggende kan man oversætte en tekst mere eller mindre
tekstnært og mere eller mindre frit.
Man kan sige, at makrostrategierne ligger i et spektrum, der går fra meget kildetekstnært
til meget frit. I den ene, tekstnære ende ligger "fjerde af juli" som oversættelse af "Fourth of July",
og i den anden, frie ende ligger "en sommerdag" eller måske endda, at det er helt udeladt af oversættelsen.
I den ene ende ligger "baked beans" som oversættelse af "baked beans", og i den anden ende ligger "flåede
tomater" (p. 45).
De to yderpunkter i spektret, som forfatteren omtaler, og som bl.a. vedrører
kulturspecifikke aspekter samt hos modtageren kendte/ukendte fænomener i kildeteksten,
er f.eks. blevet kaldt...
- Kildetekstorienteret vs. måltekstorienteret
- Ord-til-ord-oversættelse vs. betydning-til-betydning-oversættelse
- Formel ækvivalens vs. funktionel ækvivalens
- Fremmedgørelse vs. hjemliggørelse (jfr. Lawrence Venuti)
* * *
SIDERNE OM DE TI FALDGRUBER
er lærerig læsning. Viden om de ti faldgruber får man hurtigt brug for, når man skal
oversætte bestemte typer af ord. Hvordan oversætter man f.eks.
følgende ord fra engelsk til dansk:
binge-viewing
a pretzel
wet paint
he went to fourth base
do as the Romans
soldiers' barracks
an entrepreneur
fabric
chef
organic
the Great Wall of China
a US attorney
I think I screwed up
a fire truck
a cabin
For at få alle svarene, må man læse Øveraas' bog.
* * *
IKKE MINDST
metaforer og såkaldte idiomatiske udtryk (dvs. udtryk som ikke skal forstås bogstaveligt)
kan være problematiske at oversætte. Nogle gange er de ens
på både engelsk og dansk (f.eks. she is the black sheep of the family = "at være det sorte får");
andre gange ikke (f.eks. bør no good deeds go unpunished ikke oversættes direkte, men
snarere som "utak er verdens løn").
Alt i alt giver bogen stof til eftertanke og kan være uhyre brugbar og inspirerende for folk, der på den
ene eller anden måde arbejder med sprog, uanset om de er professionelle oversættere eller ej.
Forfatteren gør meget ud af at understrege, at bogen er skrevet for ikke- oversættere, men alle kan have
gavn af at læse den. Bogen giver fin indsigt i, hvad oversættelse er, diverse oversættelsesstrategier, og
man bliver klogere på sprog, ikke mindst éns eget sprog, dvs. dansk.
Det bedste råd,
Kirsten Marie Øveraas giver, er måske dette: "En oversætters måske allervigtgiste redskab er
årvågenhed; en ukuelig mistænksomhed over for skurrende oversættelser, der fjerner fokus fra tekstens budskab.
Hvis man altid er på vagt over for de ti faldgruber (...) er man godt på vej mod den gode oversættelse".
Centralt er naturligvis det budskab, som kildeteksten søger at formidle...
|
|
|
|
