HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Ny film kommer ind under huden på filosoffen LEVINAS


Af Jonathan Harmat,
stud.mag. i filosofi.

Publiceret den 5. marts 2015.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • Dokumentar: "The Absent God".
  • Instruktør: YORAM RON.
  • Israel-Frankrig-Belgien, 2014.
  • Spilletid: 68 minutter.
  • Hebraisk og fransk med engelske undertekster.
  • Vist på Copenhagen Jewish Film Festival, 2015.
  • Traileren til filmen kan ses her.
    BEDØMMELSE: Fireenhalv stjerne af seks.


    FILOSOFI/RELIGION: Den litauisk-franske filosof Emmannuel Levinas (1906-1995) har i de seneste tyve år opnået noget af en renæssance. Ikke mindst i Israel bliver der forsket i Levinas' fænomenologiske etik og forhold til jødedommen. Nu er han også nået til det store lærred. Copenhagen Jewish Film Festival kunne d. 27 februar præsentere The Absent God, en helt ny film om Levinas. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jonathan Harmat, anmelder her den interessante film.


    DER VAR EN SUMMEN af forventning ved Copenhagen Jewish Film Festival inden Levinas-filmen begyndte. Mange interes- serede var mødt frem. Filmen er bygget op om forskellige filosofiske interviews med Levinas. Én af disse samtaler, med Philippe Nemo, er transskriberet og udgivet på dansk under titlen Etik og Uendelighed. Foruden interviews med Levinas og filosofiske kollegaer som Jean-Luc Marion, Alain Finkelkraut og Luc Dardenne - som leverer filmens filosofiske tankegods - følger vi også to andre spor: Et biografisk og et visuelt.

    Det biografiske spor, som er vigtig i forståelsen af Levinas' filosofi, men som heldigvis ikke tager overhånd og gør filmen til en Holocaust-erindring, omhandler Levinas' jødiske herkomst og oplevelser under Anden Verdenskrig.

    * * *

    FORTÆLLINGEN afdækker klart og tydeligt de to ben, som Emmanuel Levinas stod på:

    1) Vi hører om Levinas' opvækst i Kaunas, omgivet af tusinde bogbind fra faderens boghandel. Det var her Levinas' klare hoved lærte at beherske de jødiske lovtekster, og hvor han fik smag for den russiske litteratur, hvis eksistentielle betydning for hans filosofi ikke skal undervurderes. Dette spor fortsætter, efter en afbrydelse i arbejdslejer som fransk soldat, da han i Paris efter krigen møder den berømte og mystiske Talmud-lærer Monsieur Shushani.

    2) Filmens andet biografiske spor kræver et - i det mindste overfladisk - kendskab til det 20 århundredes filosofi. Levinas' rolle som repræsentant for fænomenologien i Frankrig, og hans forhold til Edmund Husserl og specielt Martin Heidegger fremstilles. Filmen forsøger, på et filosofisk plan, at beskrive Levinas' afstandstagen fra hvad han ser, som den filosofiske traditions - fra Platon og Heidegger - totalitære væremåde. Samtidigt hører vi om en skamfuld oplevelse, der har forfulgt Levinas.

    * * *

    EFTER DAVOS-DISPUTAIONEN mellem Heidegger og neo-Kantianeren Ernst Cassirer, spillede Levinas, i en iscene- sættelse af disputatsen til det dertilhørende afslutningsbal, Cassirer. Levinas spillede rollen overbevisende og gjorde Cassirer til grin og skamme. Filmen formår, at få os helt ind under huden på Levinas.

    Både Levinas' jødiske og filosofiske inspirationer bliver altså præsenteret i The Absent God, men ikke hans jødisk-filosofiske inspirationer. I hovedværket Totalitet og Uendelighed skriver Levinas, at han har fravalgt at citere bl.a. Franz Rosenzwieg, fordi det ville være for vidtløftende hele tiden at anmærke det. Filmen mangler altså at redegøre for så vigtige inspirationer som Rosenzweig og Martin Buber.

    * * *



    Foto af den litauisk-franske filosof, Emmanuel Levinas.


    Filosofi for begyndere

    Filmens egentlige mål er, at formidle svære tanker på en let og appetitlig måde. Men det kræver et vis forhåndskendskab for virkelig at værdsætte filmens komposition og virkemidler. Ét af de første stillbilleder, vi ser i filmen, er et fotografi af en indianers ansigt. Levinas-kenderen ser straks, hvilken fordring dette ansigtet byder: "Du må ikke slå ihjel". Men det er netop disse billeder og klip af ansigter og mennesker, der gør filmen alment gældende, og som understreger Levinas' humanisme.

    Mod slutningen af filmen, og efter en præsentation af Levinas og hans 'Ansigtets-etik', tager filmen en overraskende drejning. Vi ser klip af personer, som helt umotiveret angriber andre og slår dem i ansigtet. Filmen sætter fokus på vores kapabilitet til at gøre andre skade. Den understreger erfaringen af, at vi ansvarlige for den Anden. Dette ansvarsforhold er asymmetrisk. Jeg kan ikke forlange at den Anden, eller nogen anden, er ansvarlig for mig, Men jeg må selv tage alle andres ansvar på mig. Dette er Levinas' uendelige fordring.

    * * *

    Den forsvundne Gud

    I en række interviews med israelske rabbinere, ses Levinas' filosofi gennem en ny prisme. Som titlen også antyder, beskriver rabbinerne Levinas' filosofi som inkarnerende det jødisk-muslimske billedforbud. Gud er fraværende, og lader sig ikke materialisere, undtagen gennem den Anden. Det betyder omvendt, at gudsforholdet går gennem den Anden i vores ansvar og gerninger.

    Filmen berører slutteligt - hvad også Levinas' filosofi kun antydningsvist behandler - spørgsmålet om politik generelt og Israel-Palæstina i særdeleshed. Denne del er som sagt kun antydningsvis, men afføder bestemt stof til eftertanke.

    Levinas er kendt for engang at have sagt, at hans hele filosofi var et forsøg på af oversætte Bibelen til græsk. Hvad han mener dermed er, at Biblen rummer en humanisme og etik, der ikke kun er forbeholdt det jødiske folk. Denne humanisme ønskede Levinas at sætte på rational og almen form gennem filosofien, og altså oversætte Bibelen til græsk.

    Filmen er ingenlunde ikke spild af tid at se, og den får 4½ stjerne af seks mulige for god og intellektuelt stimulerende underholdning.

    * * *

    TRAILEREN TIL FILMEN kan ses her.