|
|
Interview:
ANDERS STJERNHOLM om Livet, vejen, idealer og ateisme
Tekst og foto af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 19. februar 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
RELIGION/VIDENSKAB:
Anders Stjernholm blev i begyndelsen af 20'erne interesseret i ateismens sag.
Men er det ensbetydende med, at han lever uden at have noget at tro på? Og hvad er ateisme?
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn,
har mødtes med stand-up-komikeren Anders Stjernholm, der tillige er talsmand for Ateistisk Selskab og uddannet journalist.
Vi bringer her interviewet, som bl.a. handler om ateisme, etik og andre af Livets store spørgsmål.
DET ER PÅ EN LYS
og ikke desto mindre
lidt grå februardag, vi skal lave interviewet. Rammen er
Café Sebastopol på Nørrebro.
Anders Stjernholm ankommer præcist. På cykel.
Han fremstår livlig og intelligent og med et stort mørkt hår, markante ansigtstræk.
Han er snakkesalig og har meget på hjerte.
Anders Stjernholm har mange gøremål.
Han er først og fremmest kendt som stand-up-komiker og tv-mand.
For et års tid siden producerede han
ungdomsprogrammet "Den halvnøgne sandhed" på TV2 ZULU.
I begyndelsen af 20'erne blev Anders Stjernholm interesseret i ateisme og videnskab i al almindelighed. I dag er han 34.
For nogle år siden blev han kontaktet af Ateistisk Selskab i anledning af deres 10-års jubilæum. De gerne ville
have ham til at optræde. Han fattede sympati for foreningen og meldte sig ind.
Til generalforsamlingen i 2014 stillede op som suppleant til bestyrelsen og blev valgt ind.
Siden blev han foreningens talsmand.
Under interviewsamtalen er Anders Stjernholm
nærværende, seriøs og veldefineret.
Helhedsindtrykket er, at han er fuld af visionær og idealistisk gåpå-ånd.
RAVN: Hvordan fandt du ateismen?
STJERNHOLM:
Jeg er vokset op som en helt almindelig dansk kulturkristen med forældre, der ikke var overdrevent troende. Men vi holdt dog jul og holder det stadigvæk. Vi synger julesalmer. Jeg tog en uddannelse som journalist og fik skærpet min kritiske og videnskabelige sans. Jeg lærte om kildekritik og historiske kilder.
Der opstod en irritation over, at præster har gået længe på universitetet, men ikke er uddannet i større kritisk sans. Det er irriterende, når de stiller sig op foran børn og siger, at Jesus gjorde sådan og sådan. De skal ikke lære os andre om moral, når de selv står og lyver over for børnene. Og hvis de ikke ved, at det, de siger, er forkert, så har de ikke sat sig nok ind i det, de står og prædiker. Og de mangler da helt eklatant at sætte sig ind i videnskabelig metode i forhold til de kilder, de bygger på.
De tager ikke forbehold, men fremlægger deres viden, som om det var den skinbarlige sandhed. Dengang vakte det irritation i mig. Jeg var en vred ung mand. Der er så
lidt basis for at sige de ting, som kristendommen tror på. Og Jesus? Der har nok fandtes en person som ham, men slet ikke som den skikkelse, der præsenteres i Bibelen. Det, der står om ham, virker så tydeligt konstrueret
ud af tidligere legender og myter.
Jeg forstår ikke præster. Det må være svært for begavede mennesker
at leve med den kognitive dissonans, deres tro forårsager, og når de studerer Bibelen, hvis de vil fastholde, at dette er sandheden.
* * *
RAVN: Som ateist tror man så ikke på noget?
STJERNHOLM:
Jeg har ikke én tro som defineret i en overbevisning om noget bestemt. Men jeg har tro i form af et optimistisk syn på fremtiden.
Der er ting, der giver mig en tro på, at vi nok skal klare det, ikke mindst
den teknologiske udvikling, som fremmer global kommunikation mellem folkeslagene.
Men jeg tror ikke på religion. Folks religion er i mine øjne skadelig overtro.
Nogle kristne kan ikke forstå, at jeg har lyst til at leve, når jeg nu ikke har en tro som dem. Men jeg er altså optimistisk omkring livet og mærker fællesskab mellem mennesker og folkeslag. Alt, hvad jeg tror, er det statistisk mest sandsynlige.
Hvis man skal undersøge videnskabeligt, om Gud findes, så siger al evidens, at det er 99,9 % sikkert, at det gør han ikke.
Jeg stiller spørgsmålstegn ved det meste, og tager kun få ting givet.
RAVN: Hvad kunne det være?
STJERNHOLM:
F.eks. at religion er snyd, og rockere er nederen. Træls.
Det er mine grundholdninger. Jeg er - ganske vist sent i livet - blevet præget i mine grundholdninger af John Lennons sang
"Imagine" og ikke mindst serien "Star Trek".
Jeg er vild med sci fi i mange udgaver. Jeg elsker at se, hvad folk har gjort sig af fremtidstanker, visioner.
Gad vide, hvad der vil ske, når vi har opfundet en computer, der er klogere end os. Det sker inden for 20-50 år...
Vi bør blive kollektivt klogere som menneskerace inden da...
Jeg håber, planeten er klar til det. Ellers kan de gå grueligt galt!
RAVN: Hvad gør "Star Trek" interessant?
STJERNHOLM:
Den er godt nok mere prædikende end Folkekirken,
men på en helt fantastisk måde, på en meget mere humanistisk måde,
og jeg ser igennem fingrene med de elendige effekter og det dilettantiske skuespil for nogle af skuespillernes vedkommende.
Serien er filosofisk, og jeg kan lide budskabet i "Star Trek".
RAVN: Er du filosofisk anlagt?
STJERNHOLM:
Ja, jeg kan godt lide at tænke de dér lange, store, filosofiske tanker. Jeg har længe gået og overvejet, om jeg skulle læse filosofi.
RAVN: Hvordan er din hverdag?
STJERNHOLM:
Hverdag og weekend smelter sammen for mig, fordi jeg arbejder meget. Det er efterhånden blevet en livsstil for mig.
Plus der er mange kloge ateister, videnskabsfolk, terrorforskere osv., hvis arbejde jeg skal sætte mig ind i.
Så jeg læser en del artikler.
Når jeg får fri, kan jeg godt gå til den, feste, spise usundt. Jeg kan også lide at se venner.
Jeg er en stolt "børnevoksen", altså en voksen med sit indre barn i behold.
På PlayStation elsker jeg at spille Fifa, gerne sammen med venner. Jeg har en stor projektor derhjemme,
så sidder vi fire mand og spiller mod hinanden.
Jeg er vild med spil og konkurrence.
Jeg spiller også basketball - på 20. år. Det får mig til at koble af.
RAVN: Findes der tilfældigheder her i menneskelivet, eller noget forudbestemt?
STJERNHOLM:
Forudbestemt, som i skæbnetanker? Det tror jeg ikke. Det lyder usandsynligt.
Selvfølgelig findes der tilfældigheder. Jeg synes også, at skæbnetanken er skadelig for mennesker, fordi det leder til ansvarsfralæggelse! Og så trøster man sig med, at Gud arbejder gennem uransalige veje... Det får folk til at nøjes. Det er derfor magthavere elsker religion. Og det får russere til at tolerere, at der er koldt om vinteren, selvom der er olie nok til at fyre husene op, fordi kirken har så stor en magt i det russiske samfund.
RAVN: Hvad opfatter du som Livets store spørgsmål?
STJERNHOLM:
Jeg mener ikke, der er et. I så fald skifter det hele tiden.
Jeg er ligeglad med, hvorfor vi er her, og hvor vi kommer fra.
Om vi kan vi finde en anden planet med lvi på, det er ikke interessant for mig. Derimod de næste århundreder: Hvordan samler man hele planeten. Jeg har en drøm om et Awesometopia. Det er én samlet
Jord, uno mundo. Alle folk er sammen, med én regering og
én møntfod.
Vi skal samarbejde uden at bekrige hinanden. Jeg synes, det var fint EU fik Nobels Fredspris, for EU har betydet, at vi ikke slås indbyrdes.
Det er et helt vildt idealistisk projekt, et fredsprojekt.
Den praktiske indretning af EU har en masse fejl, men idéen er god nok.
RAVN: Hvordan vil du karakterisere dig selv med fire adjektiver?
STJERNHOLM:
1) Intelligent, 2) polemisk (jeg kan lide
at gå imod den gængse holdning, hvor det er lidt farligt, men er ikke konfliktsøgende som sådan), 3) idealistisk og
4) meget hedonistisk. Jeg kan lide at nyde Livet. Livet skal nydes.
RAVN: Har ateismen noget at sige vore dages mennesker?
STJERNHOLM:
Ja, det håber jeg bestemt. Ateismen har kun et "negativt" budskab, som vi egentlig håber er unødvendigt...
nemlig at afvise tesen om guder.
Heri ligger et budskab om at Verden vil fungere bedre uden.
Hvad der så derefter skal ske, kan vi ikke udtale os om, for dér kan folk have mange forskellige ønsker.
Jeg står for en meget rationel stil, hvor alle holdninger konstant er til forhandling og overvejelse.
RAVN: Findes Gud slet ikke?
STJERNHOLM:
Nej. Jeg er ikke troende, ej heller overtroisk. Jeg er yderst rationel.
Gud giver ikke mening for mig.
RAVN: Er det muligt at leve helt uden religion?
STJERNHOLM:
Ja da...
I Danmark lever vi jo egentlig uden religion. Vi er et sekulært samfund, om end religionen lægger nogle benspænd for os.
Jeg mener ikke, at kristendommen leverer nogen som helst nyttige og beroligende, strukturerende (det modsatte af kaos) budskaber til samfundet.
Derimod er de begrænsende og vil gerne fortælle, hvad man må og ikke må - eksempelvis hvad man må bruge sin søndag til.
Der er over 1 milliard mennesker på planeten, der klarer sig fint uden religion.
Og man kan sagtens have sans for etik uden at have en Gud i sit liv.
Gud er ikke nødvendig for at have etik og moralitet.
Det findes allerede i større og mindre grad i både dyr og mennesker som en slags kollektiv intelligens.
RAVN: Hvad gør du, når resten af Danmark eksempelvis fejrer Jul?
STJERNHOLM:
Jeg fejrer megameget Jul. Jeg elsker Jul. Jeg har en guirlande hængende og kravlenisser. Jo mere kitchet julepynten kan være, jo bedre.
Jeg fejrer ikke Jesu fødselsdag, men samværet med familien.
Jeg er opvokset i en velfungerende forstadsfamilie i Nordsjælland, hvor jeg har lært at holde af Julen, men jeg holder den uden religiøse symboler og uden religiøs betydning.
RAVN: Nu er du jo stand-up-komiker. Kan man efter din mening gøre grin med alt, også religion ?
STJERNHOLM:
Ja, man kan gøre grin med hvad som helst.
Religion er så nem at gøre grin med, det kan man aldrig undgå. Det er jo overtro.
Vores debat om ytringsfrihed er på
en måde nyttesløs, for religions præmisser er så nemme at angribe med jokes.
Uanset hvad synes jeg, at man kan gøre grin med hvad som helst, men det kan gøres mere eller mindre upassende: religion, kræft, sex. Jeg skriver for tiden om Roman Polanski, der voldtog en 13-årig pige som voksen.
Ikke at jeg går ind for det!
RAVN: Hvad siger dine forældre til, at du er sprunget ud som ateist?
STJERNHOLM:
De synes, det er fint nok. De kan se mine argumenter, men de er nervøse for mig.
For hvad eventuelle modstandere kan finde på at gøre. At jeg kommer til skade en dag.
RAVN: Hvordan kommer du videre, når Livet gør ondt?
STJERNHOLM:
Dér støtter jeg mig op ad de mennesker, jeg har omkring mig.
Hvis der er sket noget forfærdeligt for mig, bruger jeg dé mennesker.
Jeg skifter fokus til noget positivt. Har jeg mistet et menneske, støtter jeg mig til dem, der er tilbage.
Er der sket et terrorangreb, støtter jeg mig til, at der er fredelige mennesker, der proteresterer. Jeg finder en modvægt.
RAVN: Hvad vil du gerne huskes for som person?
STJERNHOLM:
Som ham, der adskilte kirke (Folkekirken) og Stat. Det drømmer jeg om.
Men det er ikke af et ondt hjerte. Jeg er ikke ond, men en humanistisk idealist, som med pågående
argumenter
forsøger at gøre folk en tjeneste, fordi jeg kan se, hvor skadelig religion er. Der er en del ting, man ikke må sætte spørgsmålsteg ved herhjemme. Det kan være Gud. Eller opdragelse. Man må ikke stille spørgsmålstegn ved forældres opdragelse. Det er en skam, for begge dele er vildt vigtige.
Det er vigtigt, at folk gør sig den ulejlighed at tage en halv time om dagen og tænke selvstændigt over tingene.
|
|
|
|
