HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger

Anmeldelse: Glimrende nyt og stort opslagsværk over betydningen af DANSKSPROGEDE begreber samt underbegreber og synonymer


Af sprogforsker
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret den 6. februar 2015.

© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

  • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab:
  • Hovedredaktør: Sanni Nimb.
  • "DEN DANSKE BEGREBSORDBOG".
  • SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG.
  • Omfang: 1398 sider (indb.). Pris: 360 kroner.
  • BUY HERE / Kan købes her.

    DANSK/LINGVISTIK: Der er lagt stort arbejde i den nye begrebsordbog, som udkommer i dag i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs regi. Den sorterer ord emnemæssigt og nærmest i lange associationsrækker, og der er optaget over 192.000 ord, hvorfor værket også er en ganske tyk opslagsbog. En sand lingvistisk bedrift. Det er en spændende øvelse at slå ord op og se, hvad de er listet sammen med. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder begrebsordbogen, som er til megen glæde for alle os, der holder af vort modersmål. Værket minder os om, hvor mange ord det danske sprog i grunden indeholder.


    DET DANSKE SPROG- og Litteraturselskab udgiver i dag en ny dansk begrebsordbog i form af Den Danske Begrebsordbog. Sidst en sådan udkom var for 70 år siden. Den nye adskiller sig fra forgængeren, Harry Andersens, begrebsordbog fra 1945 bl.a. ved at være cirka fire gange større, idet den indeholder ikke færre 192.000 ord og udtryk. Det er søreme mange!

    Det er altså en ordenlig basse, på den gode måde, man får i skødet, når man skal læse Den Danske Begrebsordbog. Det første, man skal gøre, når man begynder at arbejde med bogen, er at finde ud af, hvordan den er opbygget. Det tager lidt tid, men er umagen værd. I indledningen er der naturligvis en grundig indføring i opbygningen.

    Storværket er inddelt i 22 hovedområder, som så igen er inddelt i underområder. Nogle af hovedområderne er følgende:
    • Liv
    • Rum, form
    • Størrelse, mængde, tal, grad
    • Sanseindtryk, tilstandsformer
    • Vilje og handling
    • Følelser
    • Tænkning
    • Kunst og kultur
    • Socialt liv
    • Mad og drikke
    • Ret, etik
    • Religion, overnaturlig
    Hvert hovedområde har en række underområder. Hvis man tager kapitel 7 "Sanseindtryk, tilstandsformer" er dens underområder bl.a. repræsenteret ved disse ord: synlig, fremtoning, usynlig, lys/glans, lyskilde, halvmørke, mørke, gennemsigtig, genlyd, kraftig lyd, knald, brændstof, væske, døv/hørehæmmmet, hård, elsatisk og vejrtrækning/ventilation.

    Således bliver det klart, at denne opslagsbog er top-down, idet man begynder på det øverste betydningstrin og går nedad - i modsætning til almindelige ordbøger, som er bottom-up, idet man begynder på det nederste betydningstrin og slår ordet op dér.

    Alle begrebet og udtryk er sorteret ud fra deres betydning helt ned på ordniveau i hvert afsnit. Hvor forgængere i øvrigt udelod tabubelagte områder, medtagter den den nye udgave fra 2015, Den Danske Begrebsordbog, ordforråd inden for alle emner, dvs. hele Den Danske Ordbogs ordforråd.



    PRAKTISK ANVENDELSE

    Og hvad kan man så anvende sådan en fætter til?

    Forfatterne angiver selv, at ordbogen især kan bruges til at finde ord, der kan stå i stedet for et ord, man kender, men den vil også være nyttig at slå op i når man leder efter idéer til en tale eller en lejlighedssang, når man løser krydsord, eller hvis man ønsker at udvide sit ordforråd indenfor bestemte områder.

    Den første halvdel er emnedelen, hvor ordene er grupperet efter emner og underemner. Anden halvdel er et ordregister i alfabetisk orden, som værket kaldet INDEKS, hvor man kan slå det enkelte søgeord op. Jeg besluttede mig for at undersøge tre vilkårlige ord: 1) villa, 2) lilla og 3) risengrød. Jeg fandt dem nemt i stikordsregistret og kunne slå dem op i emnedelen.

    Hvilket resultat gav det?

    1) "Villa" hører til i kapitel 19 under "Apparater, teknik" og mere præcist 19.1 under "Bolig". Ordet havde et afsnit for sig selv under 19.1, og det er opført sammen med følgende ord: hus, eget hus, helårshus, bungalow, lejet hus, gammelt hus, lille knaldhytte, gammel rønne, lavenergihus, nulenergihus, enfamilieshus, parcelhus, parcel, tofamiliershus, dobbelthus, flerfamiliershus, kæmpevilla, luksusvilla, pragtvilla og mange flere. Som man kan se er det rækker af synonymer eller næsten synonymer, som er listet sammen.

    2) "Lilla" er optaget med en adjektivisk indfaldsvinkel såvel som en subjektivisk. Begge dele i kapitel 7 med titlen "Sanseindtryk, tilstandsformer" og mere præcist under underordet i paragraf 7.26, som har titlen "Lilla". Dette er en noget mindre spalte end for "villa". Under det substantiviske fremkommer der ord som: lilla farver, purpur, lavendel samt syren og viol med flere. I den adjektiviske del er listet ord som: mørklilla, syrenfarvet, dyblilla, lyslilla, lyngfarvet, auberginefarvet, blålilla, violet, blåviolet, rødlilla, bordeauxfarvet med flere.

    3) Ifølge Indekset findes "risengrød" i kapitel 16 under titlen "Mad og drikke", og mere præcist i undergruppen 16.6 med overskriften "mad og madretter". Her skal man dog lede lidt, før man finder ordet. Der er 9-10 sidespalter at lede i, altså mere end 30 gange mere tekst end det, som vedrører opslagsordet "lilla". Spalterne er dog opbygge logisk med overordnede faneord sat i fed såsom mad, kræs, hundeæde, portion, livret, madpakke, madrest, stykke, sjat, måltid, servering, garniture, buffet, ret, ovnret over grøntsag, fjerkræ, suppe og smørrebrød til hjemmelavet og friskbagt.

    Midt undervejs i de mange spalter finder jeg omsider "risengrød" under faneordet "grød" sammen med bl.a. mælkemad, julegrød, havregrød fløjlsgrød, sødgrød, vandgrød, byggrød, rugmelsgrød, boghvedegrød, vælling, risvælling, majsgrød, pærevælling, sagovælling, semuljevælling, havresuppe, kærnemælkssuppe, hyldebærsuppe, sagosuppe og glosuppe. Som man kan se er det nærmest associationsrækker af ord, som man har listet sammen under de forskellige underemner og overordnede faneord. Det er en både munter og nyttig måde at systematisere sproget på.

    ***

    OPSLAGSVÆRKET er - uden sammenligning - tykkere end Bibelen, så det er en ordentlig krabat på 2-3 kilo, man kan sidde og bladre i. Den taktile følelse af at sidde med en tung indbundet bog i hånden og studere ords sammenhæng og betydninger kan give en rar læseoplevelse -- men det er måske begrænset, hvor mange sider, man kan overkomme at læse pr. session. Værket minder os om, hvor mange ord det danske sprog i grunden indeholder.

    Eneste ulempe: bogstaverne er små, men all right, bogen ville blive så meget desto tykkere, hvis fontstørrelsen skulle øges.

    Bogen er for så vidt nem at bruge, når man først har lært sig teknikken, det tager måske 10 minutter. Det er en interessant øvelse at opdage, hvilke ord der er grupperet med hvilke. Man kan få sig nogle positiver overraskelser, og man kan få bragt ord i erindring, som man kender, men som man måske ikke bruger i det daglige. Enkelte ord er gammeldags, andre spøgefulde som f.eks. glosuppe, som man kan finde i sektionen under "grød"

    Farven på omslaget er lilla. Jeg ville nok foretrække bordeauxrød eller mørkeblå! Der er megen viden at hente i dette værk, som kan anbefales alle, der interesserer sig for dansk eller arbejder med vores sprog professionelt, studerende, lærere, journalister, forfattere, psykologer, reklamefolk, lingvister -- og ikke mindst kryds-og-tværs-entusiater. Bogen er nice to have, en bedrift.

    Den Danske Begrebsordbog udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og forhandles i kommission af Syddansk Universitetsforlag.

    BEMÆRK: Udgivelsen fejres i dag den 6. februar 2015 på udgivelsesdagen kl. 11 ved et arrangement i Blixen-salen på Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K. GRATIS adgang for alle interesserede.