|
|
Anmeldelse:
Ny CAMBRIDGE-bog med den seneste forskning inden for den franske
OPLYSNINGSTID
Af Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 25. januar 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
DANIEL BREWER (red.):
"The Cambridge Companion to the French Enlightenment".
CAMBRIDGE UNIVERSITY PRESS.
265 sider. Pris (paperback): 29,99 britiske pund.
ISBN 9781107626140 -
BUY HERE / Kan købes her.
FRANSK/HISTORIE:
Oplysningstiden har længe været synonym med begyndelsen på den
moderne intellektuelle og politiske kultur
i Vesten - et værdisæt og en social bevægelse, som under betegnelsen
"fornuftens tidsalder" i det 17. og 18. århundrede skabte nye rammer og et nyt
grundlag for livet i Vesten.
Nu har CAMBRIDGE University Press med
Daniel Brewer som redaktør udgivet
en fin engelsksproget antologi med de nyeste trends inden for forskningen i den FRANSKE Oplysningstid.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder bogen her.
OPLYSNINGSTIDEN er en signifikant hjørnesten i den vestlige civilisations historiske og kulturelle udvikling.
Som antologi har denne engelsksprogede bog
bidrag fra en lang række professorer og forskere inden for franske studier,
netop med speciale i Oplysningstiden.
Den begynder med en 4-sider lang kronologisk oversigt over væsentlige begivenheder
i les Lumières - med René Decartes' udgivelse
Discours de la méthode i 1637 frem til
udråbelsen af Det første Kejserrige under Napoléon Bonaparte i 1804 samt
Bourbonnernes Restoration i 1815 som det sidste punkt.
Det er således forskere med indsigt i mange discpliner
såsom filosofi, religion og litteratur, kunst såvel som, naturligvis, romansk filologi, som har skrevet bogens
15 kapitler (essays) om Den franske Oplysningstid.
Hvert essay præsenterer et vigtigt aspekt af emnet
og kommer ind på de historiske transformationer, der er sket inden for det pågældende aspekt.
Bogen rummer nogle spændende kapitler, som eksempelvis har følgende titler:
- Private lives, public space: a new social history of the Enlightenment
- Anthropology
- Commerce
- Science
- Political thought
- Sex and gender, feeling and thinking; imagining women as intellectuals
- Religion
- Enlightenment literature
- Music
- Architecture and the Enlightenment
- Medicine and the body
- Space and geography
BOGEN INDEHOLDER nyfortolkninger af Oplysningstiden, der har fundet sted i løbet af de sidste to årtier.
Bogen kommer også ind på Oplysningstidens filosofi, naturligvis, samt, på forskellig vis, den indvirkning som epoken
kan siges at have på livet i vore dage, herunder styreformer, videnskabssyn og tankegang.
I dag kender vi Frankrig som en republik, og det er bl.a. resultatet af Oplysningstiden, som dels var en kamp for
individets personlige friheder, en kamp mod overtro og for rationalisme samt en forfatningskamp.
Man var imod Kongehusets enevælde samt Den katolske kirkes diktatur på det åndelige område, hvilket bl.a.
indebar censur.
Neden under Kongens magt og Kongehuset/hoffet var samfundet inddelt i tre stænder,
nemlig adelen, kirken og almuen, og det var kun almuen, der betalte skat.
Med Den franske Revolution i 1789 fik borgerne magten (les citoyens), mens monarkiet blev midlertidigt afskaffet.
I 1800-tallet prægedes Frankrigs historie af forfatningsskift mellem monarki/kejserdømme og republik.
Én af de ting, man har diskuteret de seneste år er netop sammenhængen mellem Oplysningstiden
og revolutionen:
Whether considered in its intellectual, social, cultural or political dimension, the French Enlightenment
was soon overtaken by historical events. From 1789 onwards, the French Revolutionaries struggled to bring about
a new, autonomous and legitimate modernity; reshaping cultural practices and remaking institutions, they aimed to produce
a modern political subject.
For long historians have debated whether, to what extent and in what fashion the
Enlightenment can be said to have prepared, perhaps even brought about, the French Revolution, either in its
initial and more progressive version (1789) or its more radical and bloody one (that Robespierre and the
Reign of Terror of 1793-4). To be sure, the connections between the French Enlightenment and the French
Revolution are rich and complex.
***
I SIG SELV
Oplysningstiden ikke en epoke som så mange andre, men den forfulgte virkeligt et mål, der skulle realiseres.
Den var et
program, som afspejlede ønsket om at reformere og regulere individets adfærd såvel som relationerne mellem
fællesskaberne i samfundet.
Så man kan sige, at ånden i Oplysningstiden var reformivrig, progressiv og emancipatorisk
(frisættende), og man kan sige, at oplysningsfilosoffernes projekt var rettet mod fremtiden, så meget faktisk, at det næsten syntes
umuligt at realisere. Men indfriet blev nogle af disse oprindeligt utopiske ideer, som ikke mindst tog sigte på at
garantere individet umistelige personlige rettigheder - og Den franske Revolution var
blot én af de måder, dette kom til udtryk på.
SOM NÆVNT
er indholdet i antologien mangeartet. Den rummer en interessant diskussion om antropologiens rolle og menneskesyn
i Oplysningstiden i forhold til etnografi, racer og kulturrelativisme. Også kapitlet om handelslivet er ganske interessant
i dets helhedssyn på samhandlen i denne epokes Frankrig, som jo mest var præget af at være en landlig, landbrugs- og
agerdyrkende nation. Kongehuset rådede naturligvis over uindskrænkede budgetter under l'Ancien Régime, som
tiden før Den franske Revolution kaldes.
Epoken havde stor indvirkning på menneskesynet samt videnskaben og dermed videnskabssynet, om end som bogen påpeger,
selve ordet scientifique ikke er optaget i Diderot og le Ronds store og berømte oplysningværk L'Encyclopédie.
Der var ikke én samlende national videnskab så at sige, men derimod mange små bække, der skabte en å.
***
ANDRE OMRÅDER,
som epoken indvirkede på, var på det politiske og det religiøse, hvilket også behandles i bogen.
Man satte rationalisme over tro og overtro. Europa havde forinden været hærget af religiøse modsætninger, som bl.a. var
mundet ud i Trediveårskrigen. Man gik nu i retning af pluralisme, på samme tid som man angreb kleresiets magt
og Den katolske Kirkes livsanskuelse og handlemåder:
France, once consideret the cultural epicentre of eighteenth-century Europe, has been somewhat
marginalized in recent scholarship on these developments. In contrast to kingdoms across the English Channel or
the Rhine, the French body politic found itself besieged by a particularly virulent strain of anti-clericalism,
while conflict was waged within
the Church itself.
Violent quarrels broke out between members of the Society of Jesus, who offered a relatively
optimistic vision
of the soul's capacity to participate in its own salvation, and the staunchly Augustinian, pro-Gallical followers
of Cornelius Jansen (or Jansenists), who denied this possibility.
Således ses det, at der ikke blot var pres på kleresiet udefra, men også voldsomme diskusioner inden for
de teologiske kredse i kirken.
Ligeledes ønsker bogen at gøre op med den forestilling, at 1800-tallets Frankrig udelukkende var en tid
præget af udbredt skeptisime over for tro og religion med religiøst frafald til følge. Jo, det er korrekt, at
ideer og sekularisering vandt frem og blev promoveret af førende oplysningsfilosoffer, men selve kirken var
også i gang med at forny sig selv og var præget af interne debatter og nybrud.
***
ALT I ALT
er antologiens essays spændende læsning, som dykker ned i vigtige områder af Den franske Oplysningstid.
Bogen har næsten ingen illustrationer, så det er tilrådeligt at læse ét essay ad gangen, ellers kan
det godt blive lidt tørt.
Idéen med at de forskellige essays omhandler forskellige samfundsdomæner er god.
Sproget er ikke specielt vanskeligt (men sine steder ganske smukt) og
bogens emner ikke specielt abstrakte - men det er helt klart en fagbog, og den kræver en vis forudforståelse for at få
det fulde udbytte.
I mine øjne er essaysene om Oplysningstidens litteratur og religion, respektive, de mest interessante, men de
andre essays rummer også megen viden og ny viden, som det er nyttigt at beskæftige sig med.
|
|
|
|
