|
|
Anmeldelse:
Dansk LINGVISTIK-bog lægger vægt på det 'kulturmentale' univers
i sprog og kommunikation
Af Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 22. januar 2015.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
PER DURST-ANDERSEN:
"Bag om sproget - Det kulturmentale univers i sprog og kommunikation".
HANS REITZELS FORLAG.
160 sider. Pris (indb.): 198 kr.
Kan købes her.
LINGVISTIK/DANSK:
Det er en fin idé at skrive en bog om, hvorledes éns
kultur og mentalitet hænger intimt sammen med sproget.
Det er jo netop med til at gøre dansk dansk, kinesisk kinesisk
og fransk fransk osv. CBS-
sprogprofessor Per Durst-Andersen har en vigtig pointe i at skrive om,
at et sprog ikke kun bruges til at kommunikere med, men at det også fungerer som et spejl på den verden,
det er opstået i og tales i.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her bogen.
DET ER EN GAMMEL HEMMELIGHED, at sprog adskiller
sig ved deres udtryk, men forener sig i deres indhold.
Det skule således være muligt at udtrykke alle betydninger på alle mulige sprog - blot med
forskellige sproglige midler.
Nok kan vi måske ikke forstå japansk, men det japanere taler om er stort set det samme, som danskere taler om,
blot med andre sproglige udtryk.
Tidligere var de filologiske studier mere all-round. Det er de ikke i dag.
Studerer man tysk eller engelsk, kommer man ofte til at skulle specialisere sig på overbygningen.
Hvor sprog, kultur, litteratur, historie og samfundsforhold tidligere var meget integrerede, er de det ikke
mere. Disse felter er blevet udskilt fra hinanden.
Det beklager Durst-Andersen, og med rette, thi det går ud over helhedsforståelsen.
Hans fagbog søger at bygge bro over felterne og viser os, hvorledes
kultur og mentalitet hænger intimt sammen med sproget.
* * *
I SIN BOG
gør professor Durst-Andersen meget ud af at forklare sammenhængen mellem krop og sprog.
Hans bog henvender sig til sprogstuderende og -undervisere såvel som alle sprogligt interesserede.
Sprog har mange nuancer, og hjernens neurofysiologiske netværk spiller en vigtig rolle.
Forfatteren minder os om, at sproget er kropsligt, men forbindelserne mellem sprog, hjerne og krop
ligger latent og bliver først aktiveret i en konkret kommunikationssituation.
Han anveder et fint eksempel: risengrød. At anvede dette ord fremkalder også
noget kropsligt, i dette tilfælde duften af kanel og selve smagen.
Dette berører også forholdet mellem forskellige sprog som eksempelvis i oversættelse.
Han formulerer det således:
Når man tilegner sig sit modersmål, går ordene og grammatikken i kroppen og blodet på én.
Dette sker ikke blot fordi grammatikken afspejler kognitive og perceptuelle strukturer, men også fordi
ord og grammatiske formler altid ledsages af et tonefald, en bestemt mimik, et bestemt blik
og leveres i en særlig kontekst som har en forhistorie og får en efterhistorie, når en ytring er sagt.
På samme måde som danskere ikke blot er i stand til at identificere
indholdet 'risengrød' på udtalen af ordet risengrød, men også på et billede af det, på dets smag,
dets lugt og dets konsistens, hvis vi deltog i en
række blindtest, er vi på samme måde i stand til at forstå hvad en bestemt ytring betyder, hvad afsender
egentlig mente med den, hvad han samtidig fik signaleret til publikum
der hørte den, hvad der derudover implicerede og refererede til etc.
Det vil sige at vores forståelse af en ytring også indbærer at vi helt automatisk kan lugte,
smage og føle os frem til hvad der ligger i den. Det kan vi, fordi sproget, dvs. dets ord og
grammatik samt dets måde at bruge begge dele på, er gået i kroppen på os.
Og det kan ikke bare erstattes af et andet sprog der læres som fremmedsprog
- modersmålet er gået i vores blod.
Af disse årsager problematiserer han begrebet Global English og dets status som lingua franca,
fordi de, der har engelsk som fremmedsprog, kun lærer sprogets officielle stemme, men ikke sprogets
private stemme, som er gået i blodet på én op gennem opvæksten.
Og det er netop i et sprogs private stemme, at vi finder nøglen til et
sprogsamfunds kultur og mentalitet, mener Per Durst-Andersen.
BOGEN HANDLER
også om verber, og hvordan forskellige sprog opfatter anvender) verber forskelligt.
Han skrive om forskellene mellem tilstandsverber og aktivitetsverber samt om
progressivt aspekt i engelsk, dvs. ING-form.
I kapitel om sprog og perception kommer Durst-Andersen frem til dette pudsige, at
dansk er et "ligge-sprog", engelsk et "være-sprog" og russisk et "stå-sprog".
Det handler om, hvordan tilstandsverberne er lokaliseret i miljøet.
I det hele taget handler bogen meget om, hvordan sprog er sammenvævet med
menneskets perception og kognition. Semiotik er også med.
Jeg kunne særligt godt lide afsnittene med titlen Virkeligheden eksiterer i tre modaliteter
(p. 90) og Når danskere og englændere kommunikerer
(p. 102).
* * *
FORFATTEREN HAR
bestemt flair for sprogets mangefacetterede universer og formår at trække nogle vigtige
pointer op.
Interessant at se, at en sprogprofessor ikke har sat grammatiske kommaer i sin bog.
Det forstyrrer læserytmen lidt, at der kun er relativt få kommaer, og man skal nogle
gange gå tilbage og samle op for at forstå, hvorledes sætningsleddene og betydningen hænger sammen,
idet sætningerne er lange og lixtallet dermed højt.
Bogen er meget faglig og bevæger sig på et højt niveau, og sine steder er den meget abstrakt.
Dette opvejes dog i stor grad af, at forfatteren er god til at komme med konkrete og tankevækkende
eksempler, der der illustrerer den lingvistiske teori på en god måde.
Og eksemplerne kommer ikke blot fra dansk, men også fra russisk, engelsk, fransk og kinesisk.
Man fornemmer, at forfatteren er vidende og didaktisk,
og hans bog peger på spændende sammenhænge i sprog, som det er super,
at lingvistikken tager op.
Bogen er derfor interessant og lærerig, men man skal nok
være sprogentusiast for at få større udbytte af den, fordi det er en fagbog.
|
|
|
|
