|
|
Anmeldelse:
At være DANSK - tolket af nordirsk antropolog, der har været
på feltarbejde i Skive
Af Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 30. december 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
© Copyright: Alle fotos venligst udlånt af forlaget.
RICHARD JENKINS:
"At være dansk - Identitet i hverdagslivet".
Forlaget MUSEUM TUSCULANUM.
383 sider, illustreret. Pris (hæftet): 278 kr.
Kan købes her.
DANSK/ANTROPOLOGI:
Hvad vil det sige at være dansk?
Det handler om det danske folks identitet og etnicitet.
Den nordirske antropolog
Richard Jenkins engelsksprogede bog
baseret på hans feltstudier i Danmark er netop udkommet på dansk i
en opdateret version.
Forfatteren tegner et grundigt og mangfoldigt portræt af danskerne, som det er yderst
interessant at læse.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Jenkins bog.
DE FØRSTE mange sider går med, at forfatteren forklarer sine arbejdsmetoder:
antropologisk feltarbejde, interviews, besøg på Byhistorisk Arkiv, gamle filmoptagelser,
korrespondencer, avisartikler og -billeder osv. De går også med, at han redegør for
sine faglige overvejelser og udvælgelser.
Som udgangspunkt for hans studier i Danmark har han valgt Skive.
Han vil studere de etniske danskere, "hvid danskhed" (p.23) som han kalder det, idet han mener, at
dette at forske i "nydanskere" ville kræve et studium i sig selv.
Det er klart, at bogen må handle om identitet - hvilket jo indbefatter både 1) selvidentitet (hvordan opfatter man sig selv)
og 2) kategorisering (hvordan opfatter andre én).
En anden relevant betegnelse at bringe i anvendelse er etnicitet, og bogens titel er da også
meget rammende At være dansk - Identitet i hverdagslivet.
Vor kulturelle og etniske egenart
inkluderer fænomener som, hvordan vi konsturerer høflighed og humor, og hvordan danske skikke
bidrager til vores sammenhold.
Richard Jenkins analyserer "danskhed" som en praksis - som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet,
og som derfor er i stadig udvikling. Det er altså handlemåder, som gør os til danske, eller
rettere: som er med til at skabe og befæste vores etnicitet.
Richard Jenkins er professor emeritus i sociologi ved University of Sheffield. Han slog sig ned
i Skive i mere end et år, hvor
han iagttog og studerede og blandede sig med skibonitterne.
Man kan spørge: Hvorfor netop Skive, er den mere dansk end andre steder?
Forfatteren forklarer:
Skive er afgjort ikke København eller Aalborg eller Århus, men disse byer kan heller
ikke siges at "repræsentere" Danmark. Måske er det mest ligefremme svar på
dette spørgsmål en forsikring om, at når som helst lokale
ejendommeligheder - i henseende til Jylland eller Skive - er relevante, vil de blive behandlet.
(f.eks. i Kapitel 3).
I alle andre henseender er dette en undersøgelse af en dansk provinsby, og på
tilsvarende vi af Danmark.
Om sit valg af Skive skriver han endvidere:
At Skive i sig selv også er et lille sted - selv efter den nylige udvidelse af kommunen -
rejser et andet spørgsmål.
Hvordan kan jeg skrive om byen uden at nævne nogle og ikke andre? Uden at nogle føler sig udsat for mere
opmærksomhed, end de bryder sig om, og andre føler sig ignoreret og overrasket?
Frem for alt, hvordan er det muligt at skrive om sådan et sted uden at være indiskret?
Skive er en lille by, og dens beboere har den sædvanlige provinsby-interesse i deres
naboers liv, parret med undertiden livlig fantasi og forkærligehd for sladder.
Det er ikke min opgave at give næring til nogen af delene.
Jenkins' hovedinteresser er dette spørgsmål, set fra en faglig vinkel:
Hvem er danskerne, og hvad vil det sige at være dansk?
* * *
VERBAL ADFÆRD
Det danske folk og det danske sprog er tæt knyttet sammen i forhold til adfærd, normer og
verbal adfærd.
Én af de ting, som Jenkins tager op, er vores høflighedskultur.
Hvad skal der til for at være høflig på dansk.
Her sammenligner han talehandlinger på dansk med ditto på engelsk.
På dansk er man sprogligt set meget taknemmelige og bruger "tak" meget mere end "thanks" på engelsk.
"Tak" bruges i mange sammenhænge, f.eks. også som tekst på gravsten.
Derimod har dansk ikke direkte noget ord for det engelske "please", hvorfor vi så må udtrykke
høflighed på andre måder.
Ifølge Jenkins bruger danskerne også ordet "undskyld" mindre end engelsk
"sorry" eller "excuse me", og det er i hvert fald rigtigt for Jylland, mens i København vil man høfligt sige "undskyld?", hvor
jyder ville sige "hva'?", når man ikke har hørt hvad en samtalepartner siger.
På denne og andre måder viser forfatteren, at han har et skarpt blik for hverdagslivets detaljer.
Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark,
og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet - bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret.
Richard Jenkins nægtede at få et CPR-nummer, mens han boede i Danmark, og dette spærrede bureaukratisk for at
han kunne gå på offentligt sprogkursus. Men Jenkins fik lært dansk alligevel.
Forfatteren ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst "de andre",
f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland.
Det er korrekt, at både danskere og ikke-danskere lader til at have et billede af Danmark som
"et kulturelt og socialt homogent samfund",
hvilket bidrager til en form for stabilitet. Jenkens formår dog at vise,
at Danmark - skønt lilleputstat - rummer mange nuancer. Han har sågar
et kapitel, der hedder Det mørke Jylland.
Således er han i stand til at gengive danskernes ironi - og selvironi.
* * *
BOGEN ER
noget sludrende og omstændelig sine steder, og man længes efter at komme frem
til at se, hvad Jenkins har fundet ud af omkring danskerne. Jenkins er meget velinformaret
(også i danmarkshistorien og i danske politikske forhold), og
der er mange informationer, der skal gives og forklares.
En klarere præsentation af resultaterne kunne ønskes, hvilket layout og fremhævelser
måske
kunne understøtte.
Og man kan spørge: Kan en fremmed overhovedet få indsigt nok i danskernes identitet
til at forstå den og beskrive den objektivt?
Jenkins synes at have gjort det godt og fundet ud af mange "etniske detaljer" omkring danskerne.
Han virker velforberedt i sit antropologiske studium af danskerne i forhold til forudviden og
grundigt forarbejde samt feltarbejde. Bogen vidner om megen dedikation til sit emne.
Bogen indeholder også et efterskrift, som
rummer Jenkins' mange refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark,
siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011,
ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed (bl.a.
kritik fra medlemmer af Dansk Folkeparti).
Indimellem videregiver forfatteren svar og betragtninger, som hans respondenter har udtalt.
Det er et ganske fint krydderi i bogen, som også er illustreret med en række farvefotos.
Jenkins kommer ind på emner som hierarki versus lighed, Dronningens rolle i samfundet,
vores flags rolle, vores forhold til kristendommen, vores forhold til hverdag og fest.
Således er der kapitel, som hedder 1. maj og "Skive by night" 2008.
Der er mange ting, som er med til at gøre os danske, f.eks.
vores madkultur, sport, kongefamilien, vores ølkultur, de danske landskaber,
det danske system (velfærdsstaten), Lego, en gammel søfartsnation,
kulturinstitutioner (herunder Den lille Havfrue,
H.C. Andersen og Dannebrog (flaget)) samt, naturligvis, vores fælles historie og folkefællesskab
- og ikke mindst vores sans for hygge, som også kan inkludere julefrokoser med lune frikadeller
og flæskesteg eller en gammeldags isvaffel på molen en sommeraften.
Jenkins citerer en respondent, en pige på efterskole, for følgende udsagn:
Danskere elsker mad og drikke. Vi kan ikke invitere gæster, uden at der [bliver]
serveret noget, når der holdes fest, sidder man tit over maden i mange timer og snakker og hygger sig.
Pigens udsagn er korrekt. Derudover er det også korrekt, at vi danskere i vores selvforståselse
mener, at hygge er en dansk egenart,
men jeg vil gætte på, at andre folkeslag også hygger sig - de kalder det måske bare
for noget andet.
Hvad danskhed mere er, kan interesserede læsere læse i Jenkins bog.
Den er god til at pege på de ting, vi måske godt ved i forvejen, men som vi ikke
nødvendigvis verbaliserer så meget i det daglige.
|
|
|
|
