HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Mangler vi tid inden næste deadline? - HARTMUT ROSAS essay om det senmoderne samfunds acceleration nu på dansk



Af Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret 20. december 2014.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • HARTMUT ROSA:
  • "Fremmedgørelse og acceleration".
  • Oversat til dansk af Morten Visby.
  • HANS REITZELS FORLAG.
  • 126 sider. Pris (hæftet): 200 kr. Kan købes her.

    SAMF/SOCIOLOGI: Den tyske sociologiprofessor fra Friedrich-Schiller-Universität i Jena, Hartmut Rosa har skrevet et tankevækkende essay om tendenser og processer i det senmoderne samfund. Han diagnosticerer fart og tidsmangel som nøgleord i denne udvikling, og at dette skaber et konkurrencesamfund med stress og udbrændthed til følge. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Hartmut Rosas bog.


    FART ER ET VILKÅR i det senmoderne samfund, og det opleves ikke mindst i arbejdslivet, hvor "deadline" er et nøgleord. Ligeledes er det et teknologisk fænomen. Det ses af, at vi lever i højhastighedssamfund, hvor højteknologien sætter os i stand til at effektivisere og vinde tid ved hjælp af smartere og kvikkere produktionsmetoder og hurtigere infrastruktur.

    På samme tid, som vi sparer tid på grund af de teknologiskel landvindinger, oplever mange mennesker, at de har for lidt tid til deres rådighed, fordi de skal nå så meget. Forventningen om succes ligger hos den enkelte, og samfundet er gennemsyret af konkurrence og et krav om vækst, og dette lægger et stort pres på den enkelte, hvilket er en væsentlig kilde til stress og på lang sigt fremmedgørelse, fordi livet i hamsterhjulet får os til at glemme, hvem vi er, og hvad vi egentligt ønsker.
    I moderniteten føler de sociale aktører i stigende grad, at de er i tidsnød, at tiden er knap. Det er, som om tiden bliver opfattet som et råmateriale, der kan opbruges ligesom olie og derfor bliver en stadig dyrere knaphedsressource.
    Hartmut Rosas essay, som nu er foreligger på dansk i Morten Visbys oversættelse, belyser, hvilken betydning fart og tempoets acceleration har for vor tids samfund. Essayet tilstræber ikke fuldstændig videnskabelig eller filosofisk strenghed, men søger at stille spørgsmål omkring folks sociale erfarigner i det senmoderne samfund. Han inddrager Jürgen Habermas, KennethGerken, Axel Honneth, Georg Simmel og Robert Levine og andre intellektuelle i sine analyser.

    Begreberne fart og tid er alfa-omega i essayet. Om sin kritiske tilgang til accelerationsprocesserne i det senmoderne samfund skriver Hartmut Rosa dette:
    Den centrale pointe i min kritiske tingang er det faktum, at accelerationens diktater gennemgående bliver overset og ikke opfattet som socialt konstruerede: De bliver ikke formuleret som normative fordringer eller regler (der i princippet altid kan a) bestrides og b) afvises og overskrides), og de figurerer ike i politiske debatter. Tiden bliver stadig erfaret som en rå, naturlig dimension, der bare er der, og folk er tilbøjelige til at bebrejde sig selv for at have dårligt styr på deres tid, når den begynder at løbe ud for dem. Grundlæggende har tiden hidtil ligget uden for den politiske sfære.
    Men mon det virkeligt er rigtigt: Mangler mennesker i sen- moderniteten tid? Og tid til hvad? Og er konkurrence noget dårligt?
    * * *

    HARTMUT ROSA ER sociologiprofessor i Jena i Øssttyskland og en hovedskikkelse i kritisk teori. Som elev af Axel Honneth repræsenterer han en fjerdegenerations samfundskritik fra den progressive Frankfurterskole.



    Den tyske sociologiprofessor, dr. Hartmut Rosa
    .


    TINGENE SKIFTER HURTIGERE NU, mener forfatteren. I senmoderniteten udstrækker erhvervet sig ikke længere til et helt og samlet arbejdsliv, thi karriereskift og kortere arbejdsperioder gør sig gældende med - i USA - gennemsnitligt 11 jobskift i løbet af et helt liv for veluddannede amerikanere. Ting går hurtigere og varer på en måde kortere. Udskiftning og fornyelse er reglen. Dette gælder også for familierne og ægteskaber, hvor skilsmisser er hyppige i Vesten.

    Fremmedgørelse og acceleration er et interessant forsøg på at stille en samfundsdiagnose og bygger på interessante iagttagelser. Rosa anfører, at mennesker er "kropslige subjekter", og ifølge ham er fremmedgørelsen er den negative proces, der opstår mellem selv og Verden, og som forvrænger forholdet mellem selv og Verden, og som også får indflydelse på vores kropslige tilstedeværelse i Verden.

    Spørgsmålet er, om den fremmedgørelse, han taler om, i virkeligheden kan siges at stamme fra samfundsprocessernes acceleration. Skønt han fremfører mangehånde interessante og relevante iagttagelser, kan man endvidere spørge:

    Har Hartmut Rosa egentligt ret i, at accelerationen af livets tempo egentligt fjerner os fra det liv, som vi gerne vil leve?

    Uanset hvad, er Hartmut Rosas essay et nyttigt bekendtskab, og hvad enten man er enig med forfatteren i alle præmisserne eller ej, er bogen et ganske tankevækkende og interessant forsø på at verbalisere nogle erfaringer, som man kan gøre og iagttage i det senmoderne samfund.