HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: ULYSSES - den irske forfatter JAMES JOYCES banebrydende modernistiske hovedværk fortrinligt nyoversat til dansk



Af Jørgen Refshauge,
lektor i engelsk og dansk, cand.mag.

Publiceret 18. december 2014. OPDATERET.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • JAMES JOYCE: "Ulysses"
  • Originaltitel: "Ulysses". Udkom oprindeligt 2. feb. 1922.
  • Oversat til dansk af Karsten Sand Iversen.
  • Udgivet 7. november 2014 på forlaget ROSINANTE.
  • 800 sider. Pris: 348 kr. Kan købes her.

    ENGELSK/FIKTION: ULYSSES - som er den den irske forfatter James Joyces banebrydende modernistiske hovedværk og formentlig verdens mest omtalte og mindst læste roman - foreligger nu for fjerde gang i dansk oversættelse. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her Karsten Sand Iversens nye danske oversættelse, som er et yderst fortrinligt arbejde.


    EFTER MOGENS BOISENS tre pædagogiske, læservenlige oversættelser fra 1949, 1970 og 1986 har Karsten Sand Iversen beriget den dansksprogede litteratur med et sprudlende, originalt værk, der er næsten lige så sangbart som Joyces egen oprindelige tekst. Ifølge et interview i forbindelse med udgivelsen har oversætteren bestræbt sig på at "få den optimale ulæselighed" med i sin tekst (se note 1).

    Undertegnede anmelder opfatter dog dette som en provokation i al falsk beskedenhed: Der er tale om et brag af en oversættelse, der vil berige de danske læsere, der tør kaste utålmodigheden og alle øvrige forbeholdenheder over bord og overgive sig til Sand Iversens tekst.

    Romanens ene hovedperson, Stephen Dedalus, er vendt tilbage til Dublin efter nogle måneder forinden at have forladt Irland i kunstnerisk protest over den åndelige bornerthed, der råder i landet. Årsagen til hans tilbagevenden er moderens sygdom og død.

    Vi følger ham og hans studentikose kammerater, hvis aktiviteter i løbet af torsdag den 16. juni 1904 bringer dem til at krydse de veje, som bogens anden hovedperson, annonceagent Leopold Bloom, bevæger sig ad. Undervejs bliver vi bl.a. vidner til Stephens trøstesløse vikarundervisning, Blooms indtagelse af en lettere forkullet svinenyre til morgenmad og hans senere deltagelse i Paddy Dignams triste begravelsesfærd, hustruen Molly Blooms stereotypiserede amourøse møde med Blazes Boylan, Blooms parallelforskudte selvudløsning på stranden, Madame Purefroys forsinkede, smertefulde, men lykkelige forløsning på svangerskabshospitalet, små og store drikkelag af mere eller mindre begrænset åndfuldhed, et besøg i Dublins Pisserende og underverden, hvor Bloom reder trådene ud for Stephen, efterfulgt af de to hovedpersoners vandring gennem en mørk, grå og trist nat til Blooms hjem, hvor den af druk medtagne ungersvend restitueres med et krus Epps kakao, inden vejene atter skilles for de to, efter at de i fællig har ladet vandet ude i gården under stille, fælles kontemplation.

    Det lyder bravt kedeligt alt sammen. Så hvorfor, spørger den kære læser, spilde sin gode tid og ungdom på at læse denne bog? Det skal man, fordi bogen er en kærlighedshistorie fra først til sidst: Kærlighed til byen Dublin med dens gader og stræder, til de antikke myter og myterne op igennem den irske historie, til musikken og sangen, til poesien i det engelske sprog og den irske folklore. Desuden er det kærligheden til menneskene, store som små, berømte som ubetydelige - alle har de fået en plads i denne hyldest til hverdagen og livet i almindelighed.



    Joyce sidder ved sin grav på Fluntern kirkegård i Zürich og kigger over på gravstenen hos naboen, nobelprismodtageren Elias Canetti.


    DEN ENGELSKE TEKST smyger sig sprogligt kærligt omkring de personer og hændelser, den fremstiller. Denne sprogets poesi har Karsten Sand Iversen formået at indfange i sin danske oversættelse, således at vi bæres frem af rytmen i beskrivelserne, dialogerne, iagttagelserne og tankestrømmen hos de særligt udvalgte, som vi får adgang til på denne vis. Det er såmænd til at blive helt øm om hjertet af, når folks store og små tanker samt høje og lave følelser blotlægges, nænsomt indpakket i sprogets kåbe. Smag lige på den middelengelske stil her:

    Light swift her eyes kindled, bloom of blushes his word winning. Dette bliver i den danske oversættelse til: Lys fage hendes øjne optændte, blussende blomst på kind hans ord vindende (kap. 15). Man ser, at oversætteren klarer det lige så poetisk inderligt som den store irer selv.

    * * *

    Enhver anmeldelse af en oversættelse af romanen Ulysses må nødvendigvis vurdere indledningen: Statelig, plump kom Buck Mulligan fra øverste trappetrin bærende en skål sæbeskum... Det er ramt på kornet. Mulligan er ikke venligt trivelig som hos Boisen (1949), men fremstår som det han er - lidt for selvfed. At han tilmed er skildret med "røgblå bevægelige øjne", i stedet for det ventelige livlige/levende øjne, fuldender indtrykket af en plump person.

    Ulysses' "fjerde" oversætter Sand Iversen har ikke overladt noget til tilfældighederne. Det er således passende, at hyperborean oversættes med hyperboræer, og ikke med kyniker. Det er nemlig Mulligan, der bruger betegnelsen om sig selv (og Stephen). Og opblæst, det er lige hvad Buck Mulligan er, ikke blot når han spøgefuldt diagnosticerer sig selv som en udgave af Nietzsches Übermensch, qua et manglende ribben.

    Kun et enkelt sted på de i alt 800 sider måtte denne anmelder forundres. Jeg finder forgyldt med orangemarmelade overraskende udpenslende - eller malende. Originalteksten har gilded with marmalade. Clive Kempthorpe, der i spøg trues med kastration, er ganske vist med i en slags leg, hvor han rituelt ofres som en ung tyr, med associationer til fornyelse af kraften for de øvrige, der deltager i legen, og farven orange forbindes ofte med foryngelse eller fornyelse/håb, som i en slags sacré du printemps.

    Måske er der også associationer til Orangeordenen, som Borgeren harcelerer over i et senere kapitel?

    Uanset hvad, føler jeg mig overbevist om, at Sand Iversen ikke har tilføjet ordet, uden at det har en dybere mening. Oversætteren består lakmusprøven med følgende - tilsyneladende ubetydelige - detalje: Bloom with Goulding, married in silence, ate. Dinners fit for princes. Dette bliver på dansk til: Bloom med Goulding, i tavshed formælede, spiste. Fyrstelige middage (kap. 11).

    Boisen skriver her "forenet i tavshed", hvilket kan være korrekt nok engelsk, men hvilket ikke rummer associationen til Blooms ægteskabelige situation, som han deler med Goulding. Det fanger Sand Iversen naturligt med ordet formælede!



    Den 4. juni 2009: Eksemåplar nummer 45 af førsteoplaget på i alt 100. Solgt for GBP 275.000. Signeret af forfatteren.


    DEN DANSKE TEKST sprudler af velturnerede formuleringer, så læseren føler, at Joyce småleende har kigget med over skulderen på oversætteren. Eksempler som nedenstående er legio:

  • Is she up the pole? bliver til: Er der stær i kassen? (kap. 1).

  • In the darkmans clips and kiss bliver til: Favn og kys i swarses brynde (kap. 3).

  • Fee faw fum. I zmellz de bloodz odz an Iridsman bliver til: Misle masle bombasilje. Jar lugder blod af en irsk kanalje (kap. 3).

  • Has her roses probably bliver til: Hendes rosens blod tænker jeg (kap. 5).

  • ...the fellow in the six feet by two with his toes to the daisies bliver til: ...ham i kadaverkassen der ligger og gnasker salat fra neden (kap. 6).

  • 'The Rose of Castille'. Rows of cast steel bliver til: 'Som rosens kinder blusser'. Som rustne skinnebusser (kap. 7).

  • ...loosen a button bliver til: ...hælde vandet fra kartoflerne (kap. 8).

  • TOBY TOSTOFF (a ruined Pole) bliver til: KALORIUS RYKKEREWSKI (en fordærvet polak) (kap. 9).

  • ...seahorn. Have you the? bliver til: ...søhorn. Har du jern? (kap. 11).

  • He knows which side his bread is buttered, says Alf bliver til: Han ved hvordan madposen skal skæres, siger Alf(kap. 12).

  • ...said his waterworks were out of order bliver til: ...sagde at hans klokkeværk ikke virkede (kap. 13).

  • Hog's Norton where the pigs play the organs bliver til: Syvogtyvende kartoffelrække på Lars Tyndskids mark (kap. 16).

    * * *

    SOM MINIMUM bør den vordende læser af Ulysses, forinden læsningen påbegyndes, have sat sig rudimentært ind i handlingsforløbet og gjort sig bekendt med Stuart Gilberts oversigt over kapitlerne (se note 2). Begge dele kan afhjælpes ved simple opslag på internettet og er snildt klaret på under en time.

    Bogens layout er dejligt, med store, læsevenlige typer og godt med plads på siderne. Der er kælet for kvaliteten af papir, tryk og indbinding. Omslaget er ydermere holdt i de originale farver fra førsteudgaven, hvidt tryk på dueblå baggrund, ihukommende Jomfru Maria.

    Den opmærksomme læser vil bemærke, at der kun forekommer to nævneværdige trykfejl i bogen: Side 26: Hines (:Haines), og vigtigere på side 48: Nor døende (:Mor døende). Sidstnævnte er nemlig en trykfejl, som Joyce selv anbragte i bogen! Der er således luget grundigt ud i forhold til, hvad man tidligere har set af fejl, når Ulysses kom fra trykkeriet, uanset om det var på originalsproget eller i en oversættelse. Enjoy!

    * * *

    NOTER

    1) POLITIKEN, fredag 7. november 2014. Interview i kultursektionen, side 2 ved Carsten Andersen.
    2) JAMES JOYCE'S ULYSSES - A study by Stuart Gilbert. Oprindelig udgave 1930 ved Alfred A. Knopf.