|
|
Anmeldelse: TÆNK PÅ ET TAL - fremragende debatbog
om det danske uddannelsessystem
Af Jesper Sørensen,
folkeskolelærer samt
erhvervs- og uddannelsesvejleder, PD
Publiceret 29. november 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Forlaget TIDERNE SKIFTER. Poul Aarøe Pedersen:
"Tænk på et tal - dansk uddannelsespolitik på afveje"
Hæftet, 183 sider. Pris: 249 kr.
KAN KØBES HER.
UDDANNELSESSYSTEMET/PÆDAGOGIK:
Poul Aarøe Pedersen (PAP) har begået en fremragende bog,
som beskriver den del af uddannelsessystemet, som 6-30 årige bruger - folkeskole, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Det er uhyre spændende læsning, hvor uddannelsesmæssige problemstillinger på fornem vis analyseres og problematiseres.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jesper Sørensen, anmelder her
Poul Aarøe Pedersens bog.
POUL AARØE PEDERSEN
(fremddeles PAP)
formår i sin bog at skildre folkeskoleområdets historiske udvikling dels gennem tal for området og dels gennem den politiske tænkning,
som over tid har sat farve på vores skolesystem.
Ud over dette formår forfatteren også at skildre konsekvenserne af den politiske beslutningstagen på både individ-, skole- og samfundsniveau.
Bogens beskriver på meget fin vis, hvordan testsystemet og målfastsættelsessystemet er blevet til.
PAP skildrer også det, som han i bogen benævner "testforliget 2005" samt de argumenter, der lå til grund for forliget.
Den hyppige testning af nutidens skolebørn, hævder PAP, har ændret skolen fra at have været styret af mål, til nu at være styret af resultater.
I slipvinden på dette skift kommer et præstationsræs.
En afledt problemstilling af det øgede testfokus
giver en undervisningsforsnævring. Dette begreb skal forstås som et ensidigt fokus på resultater, frem for på mål.
Dette er virkeligt et paradigmeskifte, som p.t. er folkeskolens akilleshæl.
Der er ingen tvivl om, at forfatteren ønsker karaktersystemet afskaffet.
De problemstillinger, som karaktersystemet fører med sig, problematiseres.
Dels får den nye karakterskal et skud fra boven. På individniveau tager forfatteren problematikken om de 11.000 unge,
som ikke vil kunne komme ind på en erhvervs- uddannelse, fordi de ikke opfylder karakterkravet på 02 i fagene dansk og matematik.
Hver 6. vil ikke kunne komme ind. Et stort spørgsmål, som PAP rejser og diskuterer er:
Regner man med at disse 11.000 eller dele af dem vil bestå, blot fordi man skærper kravene?
* * *
EN ANDEN VINKEL på problemstillingen er, hvorvidt karakterer har
nogen værdi for børns læringsmæssige udvikling.
PAP har nogle interessante og tankevækkende pointer og refleksioner om det problematiske ved karaktergivning.
Dette sætter han op imod historien indtil nu og konkluderer, at man gør en del unge uret med det nuværende system.
Derudover kritiserer han den nye karakterskala. Den er ifølge ham blevet til for, at Danmark skal kunne sammenligne sig internationalt. Ja, Undervisnings- ministeriet har tilmed udarbejdet nogle mål for, hvordan karakterfordelingen skal være.
Motivation er et centralt tema i bogen. Området inddeles i 4 hovedområder: 1) mestringsoplevelser; 2) indflydelse; 3) relevans og 4) tilhørsforhold, hvilket
er centrale parametre, når talen falder på motivation.
Derudover mener PAP, at der bør luges ud, hvis der er dårlige lærere.
Bogen konkluderer, at læreren er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i forhold til elevernes læring og motivation.
Manglen på praktikpladser på erhvervsuddannelserne sammenlignes med, at gymnasieelever bliver stoppet efter 2.g.
Et billede, som tydeliggør det urimelige i, at unge, som gør, hvad samfundet forventer, trods dette støder ind i en stopklods.
En anden stopsklods, som forfatteren stiller spørgsmålstegn ved, er karakterkrav for optagelse på ungdomsuddannelserne.
I bogen ekspliciteres det, at karakterkrav ikke alene gør det. PAP udlægger det således:
Præstationssamfundet har talt: De duer ikke, men selvfølgelig dur de. Som Krakas analyse, demonstrerede var det knap halvdelen (45 procent) af de unge, so i 2002 afsluttede deres 9. klasse uden at bestå afgangsprøverne, der i 2011 havde gennemført en erhvervsuddannelse - og vel at mærke inden de fyldte 24 år.
OMKRING DE PÆDAGOGISKE
kvalifikationer, som uddanner fremtidens håndværkere, er der ifølge forfatteren et
uddannelsesmæssigt efterslæb, idet der siden 2010 har været et lovkrav om, at alle erhvervsskolelærere skal have en diplomuddannelse.
I februar 2014 har blot 1 % af landets 7600 erhvervsskolelærere taget en sådan.
Forfatteren giver en opskrift på, hvordan man vil kunne styrke kvaliteten på ungdomsuddannelserne.
Først og fremmest gennem en opkvalificering af undervisningspersonalet.
En anden vigtig faktor er et tilstrækkeligt antal praktikpladser.
Endelig har området brug for, at de gode og succesfulde historier bliver fortalt i pressen.
Skolerne trænger til et prestigeboost.
I gymnasieverdenen i er der imidlertid mulighed for at få et boost, men her handler det om karaktergennemsnit.
I årene 2009-2014 er antallet af uddannelser, som kræver et snit på 10 eller mere gået fra 10 % til 30 %.
I 2009 blev der indført et bonusordning. Denne går i sin korthed ud på, at karakter- gennemsnittet må ganges med 1,08, hvis den unge student påbegynder en videregående uddannelse senest
2 år efter afsluttet gymnasial uddannelse.
Derudover kan den unge få lov til at gange sit gennemsnit med 1,06, hvis denne tager 3 fag på højt niveau - hvilket jo er ren incitamentsstyring.
PAP mener ikke, at dette vil blive ændret, da systemet medvirker til, at de unge kommer i gang med uddannelse indenfor en rimelig tidshorisont efter endt gymnasial uddannelse.
Effekten af bonussystemet påvirker i mange retninger, bl.a. højner det optagelseskvotienterne, hvilket igen fremmer det præstationsræset i gymnasieskolen.
Der stilles i bogen spørgsmålstegn ved, hvorvidt en given karakter udelukkende fortæller om elevens faglige præstation.
De elever, som PAP har talt med, er på det rene med, at de nok kun er et delvis billede af den faglige formåen,
resten må tilskrives det interpersonelle samspil med læreren.
Tænk på et tal behandler muligheden for
at etablere er alternativt optagelsessystem, hvor optagelsen vil komme til dels at bygge på karaktergennemsnittet og dels på en samtale.
Dette er ikke dog ikke muligt, da det vil være omkostningstungt og tidsmæssigt uoverskueligt, da der årligt er omkring 90.000
ansøgere til videregående uddannelser. Læreruddannelsen har for kvote 2 indført en optagelsessamtale, som har til formål at screene umotiverede studerende.
Et problemfelt, som gør sig gældende efter optaget, er, at de studerende ikke studerer nok.
Der refereres i bogen til en rapport, som Københavns universitet har udarbejdet.
I denne forbindelse ekspliciteres fraværsproblematikken, som senere i bogen sammenholdes med øget dumpeprocent.
I forhold til dumpeprocenten eksemplificeres de konsekvenser, det kan have for uddannelseskvaliteten,
i form af nedlæggelse af enkelte moduler/fag. Taxameteret sættes i den forbindelse under lup og tillægges en central betydning i forbindelse
med gennemførselsprocenten og den deraf afledte indkomst på uddannelsesinstitutionerne.
Undervisningskvaliteten er ikke optimal, mens forskningen buldrer løs, hvis man skal se på antallet af videnskabelige artikler publiceret i tidsskrifter.
Baggrunden for dette er ikke kun, at forskning af mange bliver betragtet som toppen af poppen; der hersker også det faktum,
at det er mere økonomisk lukrativt, idet en forsker kan hæve op til 10 gange mere i honorar end en underviser.
Denne skævhed er til at få øje på, samtidig med, at det skævvrider universitetspersonalets fokus over imod forskning.
Den manglende prestige i at undervise, medfører kvalitetsforringelser, som ifølge PAP i sidste ende sender kandidater
med et utilstrækkeligt kvalifikationsniveau ud i erhvervslivet.
* * *
Sammenfatning
Poul Aarøe Pedersen har skrevet en glimrendedebatbog, som behandler en række meget relevante og presserende problemstillinger. De præsenteres først og fremmest
i en rækkefølge, som viser et betydeligt overblik over uddannelsesområdet.
Bogen er meget interessant, da den når rundt om hele uddannelsessystemet - grundskole, ungdomsuddannelse til erhvervs- eller videregående uddannelse.
Bogen rummer en række gode og fyldige problempræsentationer, som efterfølgende analyseres, diskuteres og underbygges.
Undervejs gives der mange fornuftige og interessante anbefalinger og løsningsforslag.
Forfatteren har mange forskelligartede kilder - rapporter, undervisere, besøg på uddannelsesinstitutioner.
Disse mangeartede tilgange til problemstillingerne giver bogen en nuancering, der medvirker til, at man som læser i perioder kan blive revet med
selvom det er en ren og skær debatbog. Forfatteren formår at få alle uddannelsessystemets niveauer med - fra børneniveau til rektorniveau.
Det sidste, jeg vil kommentere, er bogens titel: Tænk på et tal. Umiddelbart forestillede jeg mig, at bogen satte talt på alt. Det gør den ikke, men forfatteren drager tal ind, hvor det er relevant, ligesom der visse steder i bogen laves eksempler, hvor tal kommer til at skabe paradokser i uddannelsessystemet. Titlen er i bund og grund naturlig, for har man sagt uddannelsessystem, har man også sagt tal -
PISA-målinger, karakterer, ETCS, økonomi, adgangskvotienter...
Tænk på et tal kan bestemt anbefales til personer, som enten har tilknytning til eller har interesse for uddannelsessystemet.
Forfatteren erklærer sidst i bogen, at hans ærinde er at indlede en debat,
som skal styrke læring og faglighed. Det gør han ved at komme med 13 solide anbefalinger til uddannelsessystemet.
|
|
|
|
