|
|
Anmeldelse:
Specialister slår "rød alarm"
i samfundsdebatten om lighed.
Er Danmark blevet mere ulige?
Af Flemming André Philip Ravn,
Publiceret 6. november 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Lars Andersen, Sune Enevoldsen Sabiers, Lars Olsen, Jørgen Goul Andersen og Niels Ploug: "Klassekamp fra oven".
Udgivet af Forlaget GYLDENDAL.
Uindbundet, 199 sider.
Pris: 199,95 kr.
KAN bl.a. KØBES HER.
SAMFUNDSFAG/SOCIOLOGI: Vagt i gevær!
Den danske samfundsmodel er under pres, hævder en række
forskere i ny bog og bakker dette op med tabeller og statistikker.
Kriseårene efter 2008 har gjort Danmark til et mere ulige land, mener
de. Bogen spiller sammen med hjemmesiden www.klassesamfund.dk, der drives
af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og er som sådan et partsindlæg i
debatten fra centrum-venstre.
Tidsskriftet Epsilons
redaktør, Flemming André Philip Ravn,
anmelder AE's nye sociologiske bog om lighed-ulighed i Danmark.
LAD DET VÆRE SAGT med det samme:
Jeg kan rigtigt godt lide bogen. Den er både relevant og vellavet, men byder for så vidt ikke
på noget nyt. Det er en kendt sag, at der er sociale forskelle i Danmark, og hvordan de udmønter sig sociologisk.
Bogen kommer i forlængelse af bogen Det danske klasesamfund, også fra AE, som udkom i 2012.
Den nye bogs tabeller og tanker om de sociologiske forhold i Danmark er på mange måder interessant læsning, men
alt efter éns individuelle politiske
grundholdning kan man være mere eller mindre enig i perspektiverne og de konklusioner,
man skal drage på baggrund af bogens analyser.
Den nye bog Klassekamp fra oven
slår "rød alarm", fordi Danmark ifølge forskernes analyser
har fået flere af de træk, vi kender fra markant ulighed og skarpe skel i lande som
USA og Storbritannien.
Men hvad ligger der i grunden i betegnelsen "rød alarm", som man anvender i militæret:
Er situationen blevet så alvorlig, at kriseberedskabet skal køres i højeste gear,
ELLER er "rød alarm" snarere et opkald til de centrum-venstre politiske partier i Folketinget, som
AE i særlig grad føler sig ideologisk beslægtet med?
* * *
NOGLE AF KONKLUSIONERNE
på forskernes analyser er, at skønt Danmark indtil nu har haft mindre
ulighed end så mange andre lande, så er
den sociale arv blevet tungere de senere år. Økonomisk, geografisk og kulturelt.
Bogen hævder dermed, at det bliver stadigt vanskeligere for børn af den mere og mere marginaliserede
underklasse at bryde ud af den sociale arv.
Underklassen (ca. 15 % af befolkningen) er marginaliseret i udkanten af arbejdsmarkedet på diverse
overførselsindkomster, enten i form af arbejdsløshed, på førtidspension eller lignende.
Ifølge bogen præges dagens Danmark i stigende grad af skel og social opsplitning samt social utryghed.
Folk i underklassen er blevet mere ressourcesvage, mens samfundets øvre lag (16 % af befolkningen) "i stigende grad lever i en
anden virkelighed end folk flest - økonomisk, geografisk og kulturelt", om end disse forandringer er allermest
markante i København og hovedstadsområdet.
Mennesker uden for arbejdsmarkedet kan frygte, at en uventet udgift skal vælte en i forvejen skrøbelig økonomi.
I dele af arbejderklassen kan man bekymre sig for, om helbredet kan holde til stadig flere år på arbejdsmarkedet.
I kriseårene efter 2008 har brede samfundsgrupper oplevet direkte indkomstnedgang,
mens alene en lille, isoleret økonomisk overklasse (3 % af befolkningen) har haft fremgang.
Overklassen er blevet væsentligt rigere end de andre klasser gennem de senste 40 år og især i forhold til underklassen,
som nu tæller cirka 15 % af befolkningen, der inkluderer et indvandrerproletariat i belastede boligområder.
Bogens forfattere finder det tankevækkende, at...
(...) nogle af overklassens højeste indkomster findes i "boble- økonomier" som finans og ejendomshandel.
Tidligere var disse områder støttefunktioner for realøkonomien inden for industri, skibsfart, landbrug og
handel. I dag er de både kilde til store let tjente summer og bærere af en logik, der breder sig til
store dele af økonomien. For eksempel et samfundsnyttigt firma som DONG, der forgylder ledelse
og nøglemedarbejdere med hundredevis af millioner i forbindelse med børsnoteringen.
Jo, det er korrekt, at indtjeningsmulighederne i samfundet har ændret
sig i løbet af de seneste 50 og 100 år i takt med at industrisamfundet bliver afviklet.
KRITERIERNE FOR AT MÅLE.
om den sociale ulighed vokser i det danske samfund, er mangfoldige.
Forfatterne kigger på social mobilitet, uddannelsesforhold, arbejdsløshed og andre sociologiske faktorer.
De diskuterer begrebet "socialklasse" og refererer til tidligere tiders opfattelser i form af
Marx, Weber og Bourdieu. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har opstillet nye sociologiske
kriterier for inddelingen i socialklasser i Danmark til afsløsning af SFI's (Socialforskningsinstituttets)
opregning af de fem (seks) socialgrupper.
Begge systemer (dvs. både SFI's of AE's) tager udgangspunkt i et klassebegreb, der omfatter såvel økonomiske,
jobmæssige som uddannelsesmæssige aspekter.
Hvor store er de sociale klasser og deres udvikling gennem de seneste årtier?
Nedenstående tabel viser de sociale klassers andel af de 18-59 årige, opgjort som personer, i procent.
Tabellen baserer sig på AE's nye inddeling.
Bemærk venligst, at en anden beregningsform fra AE, der regner socialklasserne på familieniveau har andre tal.
|
SOCIALKLASSER
|
1985
|
2008
|
2012
|
|
|
|
|
|
|
Overklasse
|
1,1
|
1,4
|
1,5
|
|
Højere
middelklasse
|
4,3
|
8,7
|
9,9
|
|
Middelklasse
|
18,3
|
23,3
|
23,2
|
|
Arbejderklasse
|
58,6
|
49,8
|
44,6
|
|
Underklasse
|
17,7
|
16,8
|
20,8
|
Tabellen viser samfundsklassernes udvikling for 18-59-årige. Der er blevet færre arbejdere i Danmark (jobbene i industrien
forsvinder), mens underklassen (flere uden for arbejdsmarkedet og på overførselsindkomster)
og den højere middelklasse (flere akademikere) er vokset lidt.
Med en voksende underklasse taler forskerne om nye skel i arbejdslivet og kommer endvidere ind på
begrebet "social dumping" som en skyggeside ved globaliseringen. Ligeledes kommer bogen ind på
ghettoisering og belastede boligområder for visse etniske (danske) danskere og i stigende grad
indvandrere og deres efterkommere.
Om underklassen skriver forfatterne dette:
Meget forskellige mennesker tilhører det, vi med en vis dramatik kalder underklassen.
Der er den velfungerende arbejder og familiefar, der indtil for nylig var i job. Der er akademikeren,
som er på førtidspension på grund af alvorlig sygdom.
Og så er der de tunge sociale sager, hvor mennesker er på overførselsindkomst i årevis,
har misbrugsproblemer og måske ligefrem er havnet i kriminalitet. Subkulturer, hvor et liv
på sidelinjen af samfundet alt for ofte går i arv fra forældre til børn.
* * *
ALT I ALT er bogen interessant læsning.
Den kommer frem til - hvad vi godt har vist i mange år - at dette at bryde negativ social arv i Danmark har svære
kår. Et af kriterierne, som forskerne anvender, er, om børn får studentereksamen, hvis deres forældre ikke har det.
MEN det kræver mere end at få en ungdomsuddannelse at være mønsterbryder - thi der er også parametre som alkohol- og narkomisbrug,
sindssygedomme, incest, vold og kriminalitet - alt sammen samfundsfænomener, som helt eller delvis vender
den tunge side nedad socialt set.
Disse skal der altså også rettes op på, hvis man skal slippe en tung social arv!
Det vil sige andre psykologiske og sociologiske forhold foruden rent økonomiske
og uddannelsesmæssige faktorer. Bogen er yderst læseværdig og anbefales alle, der gerne vil have indsigt i vores hjemlands sociale
tilstand. Man skal dog være klar over, at bogen er et centrum-venstre partsindlæg i debatten om lighed og ulighed.
|
|
|
|
