|
Anmeldelse:
OXFORD UNI PRESS opdaterer fascinerende opslagsbog om klassisk
græsk-romersk civilisation
Af Flemming André Philip Ravn, Publiceret 25. oktober 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Simon Hornblower, Antony Spawforth og Esther Eidinow: "The Oxford Companion to Classical Civilization"
Indbundet. 912 sider. Pris: 40 britiske pund (ca. 370 DKK).
OXFORD UNIVERSITY PRESS.
KAN KØBES HER / BUY HERE.
KLASSISKE STUDIER/OLD:
Her i september 2014 udgav Oxford University Press anden-udgaven af deres
Companion to Classical Civilization, som indeholder mere end 700
opslagsord, der omfatter alle aspekter af klassisk civilisation, dvs. den antike
græske-romerske kultur med hensyn til historie, politik, enkeltpersoner, romerske kejsere,
etik og moral, jura og straf, familie, samfund, religion og mytologi, teknologi og uddannelse.
Tidsskriftet Epsilons
redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her
Oxfords fascinerende opslagsbog.
DEN ENGELSKSPROGEDE OPSLAGSBOG med de mange ord og begreber er et leksison på ét bind.
Opslagsværket er grundigt udarbejdet af en lang række
fagfolk, og hvert af de mange opslagsord fylder fra cirka en halv side
og op til fem-seks sider, og der er ikke forfærdeligt mange illustrationer.
Det betyder, at intensiv tekst er fremherskende.
Fokus er på at formidle viden og præcise
facts inden for de givne felter.
Vi ved, at den græsk-romerske kultur udgør et uhyre vigtigt fundamentet for den vestlige civilisation.
Mange af rødderne af den måde, hvorpå livet leves i Vesten i dag,
kan spores tilbage til de antike græsk-romerske civilisation,
ikke kun i politik, jura, teknologi, filosofi
og videnskab, men også i vores sociale og familiemæssige liv samt i sprog og kunst.
Som nævnt indeholder bogen over 700 opslagsord.
Bogen demonstrerer en stor bredde inden for sit felt.
De mange forskellige emner spænder fra abort og censur over sygdomme og historieskrivning til maleri og Zeus.
For at vise spændvidden i, hvad opslagsbogen indeholder, skal der her gives nogle
eksempler på typen af opslagsord:
- Archaeology
- Architecture
- Aristophanes
- Astrology
- Athens
- Cicero
- Colonization
- Divorce
- Egyptian deities
- Eusebius
- Finance
- Gender
- Gladiators
- Greek and Roman painting
- Gynaecology
- Hadrian
- Herodotus
- Homosexuality
- Immortality
- Italy
- Lawyers
- Londinium (dvs. London)
- Magic
- Mathematics
- Mercury
- Minoan civilization
- Ovid
- Political theory
- Poseidon
- Senate
- Tragegy (Greek), osv.
* * *
GIVER DENNE BOG information, som man ikke kan få andre steder, eller er det
en fortættende sammenfatning af viden inden for de forskellige områder?
Lad os prøve at dykke end i et eksempel såsom opslaget om Platon.
Platon var jo
én af den klassiske civilisations store tænkere, og artiklen om ham fylder fire tætskrevne sider og dækker
en beskrivelse af hans liv og levned, hans skriftlige arbejder, hans
etiske og politiske tankegang, hans arbejde med Sokrates, hans opfattelse
af sjælen og kosmos samt metodiske overvejelser.
Et særkende for Platons skrivestil er hans dialoger.
Om Platons skriftlige arbejder hedder det bl.a.:
Plato's written works take the form of dialogues in which he does not himself appear,
which has the effect of detaching the author from the arguments which are presented.
Plato is unique among philosophers in this constant refusal to present ideas as his own,
forcing the readers to make up his or her own mind about adopting them - a strategy
which works best in the shorter dialogues where arguments are presented in a more lively way.
For Plato this detachment and use of dialogue is not a point of style, but an issue of
epistemology: despite various changes of position on the issue of knowledge,
he remains convinced throughout that anything taken on trust, second-hand, either from
others or from books, can never amount to a worthwhile cognitive state; knowledge must be
achieved by effort from the person concerned. Plato tries to stimulate thought rather than to
hand over doctrines (p. 595).
Artiklen om Platon følger endvidere udviklingen i hans filosofi, og den er ganske spændende
og inspirerende at læse. Den kommer ind på hans hovedværker som Republikken
og forklarer, hvorledes Platons skrifter bidrager til den klassiske græske civilisations politiske teorier,
litteratur og og væsen i det hele taget.
Interessante artikler om stoicisme, Seneca, Homer, Herakles, guder og kultfigurer, medicin og poesi indgår også i leksikonnet.
Sågar artikler om Syrien, Dødehavsrullerne, samaritanerne, fønikkerne
(eng. Phoenicians) og mineralogi er der også. Uden
at bogen går decideret ind i semitisk filologi, kan man dog se, at der også er opslagsord
der vedrører nabokulturerne i Asia Minor, altså det vi betegner som Mellemøsten.
Arbejdet i leksikonnet afspejler dermed de tværfaglige aspekter af klassiske studier, der dækker brede tematiske
emner som race, nationalisme, køn, etik og økologi.
ARTIKLEN OM ARISTOTELES
fylder fem tætskrevne sider.
Man hører om hans familieforhold og om hans løbebane fra han som
17-årig indtræder i Platons Akademi og gennem livet samt
hans akademiske arbejder og udgivelser. Om hans litterære og filosofiske værk skriver leksikonnet dette:
The medieval tradition regarded Aristotle's work as a closed, consistent system without internal
chronological development. This view of the corpus was undermined in the 20th cent. by Werner
Jaeger's important work, which stressed
the flexible undogmatic character of Aristotle's philosophizing (and argued, controversially,
for a particular chronological study of Aristotle's development). In the aftermath of Jaeger, scholars
sometimes went to an opposite extreme, making irresponsible use of developmental explanations.
In general, it is crucial to recognize the extent to which
Aristotle's problems and questions in a particular work dictate his approach to an issue
(p. 74).
Som man kan se, har opfattelsen af Aristoteles ændret sig gennem
tiderne, og der kan stadig gøre sig forskelligartede opfattelser gældende.
* * *
ALT I ALT ER BOGEN
er værdifuldt bidrag til forskningen og leverer glimrende viden til de filologer og
klassikere, der studerer eller arbejder inden for den klassiske civilisations områder.
Oldtidens Grækenland og Rom er en hjørnesten i europæisk civilisation og
udgør en vigtig del af vores kollektive referenceramme, kultur, viden og ikke mindst dannelse.
Inden for humaniora udgør Antiken en fornem hjørnesten inden for
sprog, retorik og litteratur samt billedkunst og filosofi.
Opslagsbogen bygger på over 200 bidragsyderes kompetente bidrag til artiklerne.
Første-udgaven udkom i 1998, altså for seksten år siden, og anden-udgaven fra i år
er blevet opdateret og har nu et omfang på 100 sider mere.
The Oxford Companion to Classical Civilization er et
glimrende og omfattende étbindsleksikon, der er bygget op på en logisk og fortrinlig måde,
og som det er god at få forstand af. Bogen kan derfor
anbefales til alle, der er interesserede i den græsk-romerske verden.
Eksempelvis havde jeg megen fornøjelse af at læse den 5-sider lange artikel om
Greek Language, som både fortalte om sprogets udvikling, spredning,
lingvistiske særtræk, dialekter, morfologi og syntaks samt ordforråd.
Skønt der er 130 illustrationer, er tætskreven tekst i forholdsvis små bogstaver det, som der er mest af.
Det er således en bog man kan tage i sit skød, når man skal fordybe sig i forskellige aspekter
af den klassiske civilisation. Det kan lyde tørt, men det er det ikke nødvendigvis. Bliver
man grebet, kan man sagtens læse bogen fra A til Z, om end det vil tage nogen tid.
Den byder på megen fascinerende, vidensopbyggelig læsning.
|
|
|
|