HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: OXFORD udsender tredje udgave af deres lingvistik-ordbog


Tekst og foto af:
Flemming André Philip Ravn,

Publiceret 13. oktober 2014.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • P. H. Matthews: "The Concise Oxford Dictionary of Linguistics". THIRD EDITION.
  • OXFORD UNIVERSITY PRESS
  • Uindbundet, 464 sider. Pris: 11,95 br. pund (ca. 110 kroner).
  • KAN KØBES HER / BUY HERE.

    LINGVISTIK: Her i marts 2014 udkom Oxford University Press' tredje udgave af P. H. Matthews' lingvistik-ordbog. Den indeholder over 3250 opslag af ord og begreber, der vedrører sprogvidenskaben og feltet faglige terminologi bredt set. Det er en opdateret version af anden udgave, der udkom for knap 20 år siden. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder hermed P.H. Matthews' tredje udgave.


    SPROGVIDENSKABENS akademiske disciplin dækker mange områder lige fra fonetik, over dialekter, sociolingvistik og semantik til teorier om sprog og sproghistorie samt naturligvis grammatik og klassificering af sprog. Matthews' ordbog er en standardudgave inden for faget, hvor man hurtigt kan slå ord og fagudtryk op. I den nye, tredje udgave har man tiføjet over 100 nye opslagsord, mens en del af de tidligere opslagsord er blevet bearbejdet eller opdateret med ny viden - herunder den seneste udvikling af terminologien eksempelvis inden for syntaktisk teori og sociolingvistik

    Oxfords lingvistik-ordbog regnes af somme for at være en autoritativ og uvurderlig referencekilde. Man kan sige, at den er autoritativ og uvurderlig i den udstrækning ordbogen kan forklare de fagtermer, man slår op i bogen. Målgruppen for ordbogen er forskere, sprogstuderende og -lærere.

    Lad os lave nogle prøveopslag. Hvis man kigger på den med danske øjne, kan det være interessant at se, hvad bogen skriver under opslagsordet Danish:
    North *Germanic, spoken mainly in Denmark and with official status there and in the Faroes and Greenland; there are also some native speakers across the border with Germany and, through emigration, in North America. A distinct language from the Middle Ages; a standard form developed from the translation of the Bible in the 16th century.
    Asterisken (*) foran Germanic betyder her, at dette ord kan slås op i ordbogen. Almindeligvis anvender vi jo i lingvistikken asterisken foran ord, former og sætninger, som er grammatisk eller historisk ukorrekte. Derfor er det lidt træls, at Oxford-ordbogen har valgt at bruge asterisken på en anden måde her! Med hensyn til opslaget om dansk må man sige, at indholdet er kort og præcist. Måske lige lovligt kort.

    Lad os tjekke et andet opslagsord, som relaterer sig til dansk, nemlig ordet "stød", hvilket hedder glottal stop på engelsk. Dette opslagsord har imidlertid bogen slet ikke, og dette må bestemt betragtes som en mangel, eftersom dette fonetiske fænomen ikke kun vedrører et lille sprog som dansk, men også et stort sprog som eksempelvis arabisk. MEN til gengæld har ordbogen opslaget floating tone, som anvendes i visse afrikanske sprog.

    * * *

    Om English står der bl.a. dette:
    West *Germanic, Old English ('Anglo-Saxon') is attested from the 7th century AD, with an extensive literature before the Norman conquest in the 11th century. Afthe the conquest, Middle English was heavily influenced by French, most noticeably in large and central areas of vocabulary. A standard form, based mainly on eastern dialects spoken in London, developed increasingly from the end of the Middle Ages.

    The expansion of English to other continents began in earnest in the 17th century, with the successful colonization of the eastern seabord of North America (...)
    Det må anses som en mangel ikke at angive, at engelsk også er blevet væsentligt påvirket af latin og dansk (oldnordisk)! Ellers er det, som står dér, ikke forkert; det er information i meget sammentrængt form. Man kan spørge: Hvilke vigtige informationer kan / bør et sådant opslagsværk udelade?

    MEN lad os da prøve at slå et andet ord op, som har stor betydning for engelsk, nemlig gerund:
    A nominal form of verbs in Latin, e.g. pugnando ('fight-GERUND-ABL-SG') 'by fighting'. Hence a term available for verb forms with a noun-like role in other languages: e.g. English fighting is traditionally a gerund in Fighting used to be fun, as opposed to the *participle, also in -ing but with a different syntactic role, in people fighting.
    Dette opslagsord giver heldigvis en meget mere fagligt tilfredsstillende forklaring end de eksempler, der er nævnt ovenover. Det samme gælder for "tilfældige" opslagsord såsom metalanguage, circumflex og Scots. Uden dog at hævde, at artiklerne er udtømmende.

    * * *

    SAMMENFATNING

    Jeg synes egentlig ikke, at ordbogen er særligt god, ikke kun bedømt fra et danocentrisk synspunkt, men fra et generelt lingvistisk synspunkt. Det er klart, at når ordbogen er alle steder er den ingen steder, hvormed jeg mener, at når den skal omhandle lingvistiske fænomener i alle Verdens sprog på 464 sider, må den naturligvis komme til kort.

    Matthews' ordbog har naturligvis opslagsord som: collocation, Egyptian, elative, historic present, Louis Hjelmslev (under H), intransitive, linguo-labial, Navajo, phonetic transcription, quantifier, semantics, stem og subject clause, og det er fint. MEN den plads han anvender på at forklare hvert begreb er forholdsvis lille. Ordbogen vil gerne være præcis ("concise"), og det er den også, men det går ud over dybden.

    Mens selve den information, man få under opslagsordene ikke er decideret forkert, er den oftest ej heller særligt uddybende. Enkelte steder grænser det til det overfladiske og mangelfulde, hvilket søreme er for lidt til akademiske niveauer. Alt i alt ville jeg mene, at man skulle kunne forlange mere af en Oxford-opslagsbog, nemlig mere uddybende information og meget gerne flere konkrete, lingvistiske eksempler.