|
Exposition:
Den geniale surrealist
SALVADOR DALÍ kan stadig fascinere. Kom med til udstilling i PARIS
Tekst og foto af: Flemming André Philip Ravn, Publiceret 28. september 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
ESPACE DALÍ, 11 rue Poulbot, F-75018 PARIS XVIII. Permanent udstilling med periodiske særudstillinger.
Åbent hver dag mellem 10 og 18, og længere om sommeren.
Entré mellem 6,50 og 11,50 euro.
Web: Daliparis.com.
BESØG museets hjemmeside.
BEDØMMELSE: Seks stjerner af seks
(skala).
KUNST/FRANKRIG:
Nok har Salvador Dalí været død i 25 år, men værdsættelsen
af hans kunst er kun steget siden da.
En vellavet udstilling på Dalí-museet i Paris med over 300 originale værker er et besøg værd.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn,
har besøgt
ESPACE DALÍ i bydelen Montmartre i Paris
og formidler her sine indtryk.
MANGE KENDER SALVADOR DALÍ
som den sjove kunstner med fipskægget, som lavede anderledes malerier i en populær stil, som kaldes surrealismen. Surrealismen trivedes i Frankrig i 1920'erne, og forfatteren André Breton introducerede mod årtiets slutning Dalí til kredsen af surrealister. Derfor er Paris én af Dalís hjembyer.
Det var samme Breton, der fire år tidligere havde skrevet "Det Surrealistiske Manifest", som virkede dragede på den unge Salvadors søgende sind.
I denne sammenhæng bør det nævnes, at surrealismen ikke blot var en avantgarde kunstart for sjov skyld. Surrealisterne ønskede at forstå den menneskelige tankeverdens dybere lag. Endvidere udgjorde de en revolutionær strømning i en urolig tid i Europa som modpol til fascisme og nationalsocialisme på fremmarch.
Nogle har betegnet Dalí som en excentriker. Måske er der noget om snakken. I sin personlighed såvel som i sin kunst fremhævede han det atypiske eller det ekstraordinære.
* * *
Menneskets ubevidste
Ikke kun i sin surrealistiske periode, men også langt senere eksperimenterede han i sin kunst med at udforske det menneskelige sind ubevidste og det bevidste sdier. En del af hans malerier søger at gengive de landskaber, billeder og motiver, som bor i det ubevidste.
Hvis Freud har ret, udgør bevidstheden toppen af isbjerget, mens 9/10 af det, som foregår menneskets i psyke, ligger under bevidsthedens
tærskel - et område Dalí udforskede med stor iver og søgte at give visuelt udtryk.
Måske var Dalís store interesse for disse ting en trang til at opdyrke såvel som at beherske tilværelsens irrationelle dimensioner?
Freud og psykoanalysen, der havde en begyndende storhedstid da, var en stor inspirationskilde for maleren. Det ubevidste rummer et drømmeagtigt billedsprog, hvor hverdagens rationelle logik ikke hersker, og hvor symboler kan kommunikere noget sjæleligt, der giver en dybere eller mere instinktiv mening.
Det psykoanalytiske begreb herfor er primærprocestænkning.
To af Dalís yndlingssymboler er ægget - denne runde feminine enhed, som rummer livskraft og livgivende kreativitet i sig -
og uret, som kan smelte og flyde ud som et spejlæg som et symbol på, at tid er noget relativt.
Trods noget kaotisk og kraftfuldt i en del af billederne, formår de at formidle en slags ro og gøre den irrationelle uorden både interessant og tankevækkende for beskueren.
* * *
Billedserien "Moses og monoteismen" er blandt Dalís mest vellykkede.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Billedserien "Moses og monoteismen" er blandt Dalís mest vellykkede.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Motiv fra Dalís serie "Moses og monoteismen". Man fornemmer det ægyptiske islæt.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Det skønneste
Når man besøger det private Dalí-museum i Paris, der blev indviet i 1991, opdager man, at Dalí har mere at byde på end de flotte, og måske bizarre, surrealistiske billeder, som er blevet ikoniske for Dalí, og som mange måske kender i forvejen.
Det skønneste på udstillingen på Montmartre er en serie på ti malerier fra 1974, som hedder "Moses og monoteismen". Denne serie er ikke, som religiøse billeder er flest, med ansigter, engle og glorier eller krucifikser. Dalí snarere portrætterer selve skabelsen af en monoteistisk religiøsitet, dvs. han antyder aspekter af den monoteistiske idé, fra før religionen som sådan blev til.
Seriens tema er Moses, som befrier det jødiske folk fra salveri i ægypten. Billederne er holdt i lyse farver med en del gullige nuancer som det dominerende. På en måde kommer man til at tænke på sand og ørken, og det er jo nok ikke uden grund, når man betænker Mose historie. Ét af billederne synes ligefrem at skildre hebræernes vandring ud af ægypten, hvor Moses deler vandene i Det Røde Hav.
Store flader veksler med små. Der er også konkrete væsener i form af dyr, f.eks. en ørn og et korslignende, ægyptisk ankh-tegn. Sidstnævnte symboliserer evigt liv. Disse malerier er et bevis på, at Dalí havde stor teknisk snilde, fordi billederne, skønt de er halvt abstrakte, ikke desto mindre
er meget stemningsfulde og skønne at betragte - og alligevel magter at fortælle en historie. Og farverne er behagelige.
Den håndsignerede serie er baseret på et af Freuds sene værker om Moses. Dalí beundrede Freud og portrætterede ofte Freud-inspirede temaer i sine billeder.
Deruodver var han meget interesseret i myten omkring det hellige gral.
Af andre religiøse arbejder har Dalí også lavet en billedserie i 1973, som har titlen "Israels 12 stammer". Dalí har malet et billede af hver stamme. Dette er en farverig serie, hvori der indgår megen symbolik, f.eks. løver for Juda stamme. Af farver er lyseblå og gult det gennemgående. Dalís farver er nemme at holde af.
* * *
At søge det unikke
Dalí var unik og ville være unik. Og han søgte det unikke i sit kunstneriske udtryk.
Han gik i psykoanalyse i perioder af sit liv. Han havde en arbejdsiver, som muligvis kunne grænse til det fanatiske. Nogle biografer som Alyse Gaultier sandsynliggør, at der kan have ligget traumatiske oplevelser i barndommen (en død bror og en faderproblematik) til grund for noget obsessivt i Dalís personlighed.
Men kan man kun skabe interessant kunst, hvis man har oplevet smerte? Jeg er ikke overbevist.
Skønt Dalí er berømt for at have sagt: "Le surréalisme, c'est moi!", kunne han, stædig som han var, ikke i længden være konform med den surrealistiske bevægelse, og han blev ekskluderet i 1934. Til gengæld opnåede han gennem Stefan Zweig at møde sit store forbillede, Sigmund Freud, i London i 1938, året før denne døde af kræft. Og han var i en årrække gode venner med den spanske digter Federico García Lorca, mens maleren Joan Miró var ham en vigtig støtte de første årtier.
* * *
Maleri fra Dalís serie "Alice i vidunderland". Farve- og motivvalget er både flot og anderledes på samme tid.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
ESPACE DALÍ udstiller både billedkunst og skulpturer som "Sneglen" i forgrunden.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Vestlige motiver
Dalí, som var født i byen Figueres i Catalonien i 1904, studerede i Madrid. På en ferie i Paris i 1926-7 mødte han Picasso. Gradvis blev han kendt. At han var god til at skabe opmærksomhed om sine værker og solgte godt kunne vække hans kollegers misundelse, om end de på samme tid beundrede hans særprægede æstetiske sans og stærke arbejdsdrivkraft.
Man kan sige, at Dalí i sin kunst generelt arbejder med motiver, der lever i den vestlige civilisations arketypiske forestillingsverden og kulturhistore i form af historiske, religiøse og mytologiske motiver. Han søger imidlertid ikke det polemiske eller det blasfemiske, men derimod det uvante og måske det chokerende.
Er motiverne syrede? Ja, nogle af dem er måske, men på den gode måde. Selve hans signatur var at eksmperimentere med former og farver, mønstre, symboler, komposition, antydninger og streger. Ud over abstrakte symboler og sjove landskaber er der også konkrete væsener i form af menneskeansigter eller dyr, f.eks. en svane eller en elefant.
Det bedste ved udstillingen er, at man fornemmer, at Dalí har arbejdet seriøst med sin kunst og sin idéudvikling. Hans kone, Gala, har givetvis været en inspirationskilde. Derudover var han en periode optaget af atomfysik og omsatte dette i sin billedkunst.
En dejlig, varm serie på udstillingen har titlen "Romeo og Julie". Her er farverne i de ti billeder noget mørkere, mere insisterende, mere fremtrædende, mere dominante. Det er som om den dramatiske kærlighedshistories passion udtrykkes gennem de kraftige farver og skaber sin egen markante form for harmoni og glæde. Det er et fascinerende skue.
* * *
AF ANDRE SMUKKE BILLEDER
kan nævnes serien "Alice i Eventyrland" fra 1969. Nuvel, det er ikke sådan, at alle seriens 11 billeder er vildt eventyrlige og lige smukke, men de er alligevel ganske ekspressive i farvevalg og komposition. Man kan få associationer til de fire elementer: vand, ild, jord og luft.
Cirka halvdelen er malet i grønne, blå, orange og bordeaux farver og er flotte, mens den anden halvdel af serien kan synes lidt mere kedelig, måske endog dyster eller fersk i deres motiver, om end udstillingen har gjort meget for at hænge alle billederne op på en måde og i en belysning, så de kommer bedst til udtryk.
En anden, men knap så flot, billedserie har titlen "Kunsten at elske". Den er mere enkel i sin komposition, malet i vandfarver med få detaljer. Det karakteristiske for denne serie er, at alle motiverne er i bevægelse.
* * *
Uddrag af et typisk Dalí-maleri, hvor elementer fra forskellige sfærer er blandet sammen på en nyskabende måde. Den behagelige blå farve giver sammen med de røde fisk en fornemmelse af hav.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Museet har også en bog- og plakathandel.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Indgangen til museet. Foto: Flemming André Philip Ravn.
Perfekt beliggenhed
Dalí-museet med de mere end 300 udstillede malerier og kunstgenstande fordeler sig over to etager med udstillingen primært nedenunder, hvor der desuden også er et galleri, hvor interesserede kan købe ægte Dalí-kunst i et prisleje, der går fra 5.000 til 85.000 kroner. Og har man ikke plads i kufferten, shipper de nemt og professionelt.
Er der turistet? Udenfor ja, men ikke indenfor. Museet er velbesøgt, men er ikke overrendt denne julifredag, som er årets varmeste dag indtil nu med 36 grader. Der er et okay-behageligt indeklima med god plads til at se de udstillede objekter, og museet er absolut et besøg værd. Museet, som er cirka 500 m2 stort,
hedder Espace Dalí. Det har en perfekt beliggenhed, og der er en lille boghandel knyttet til.
Højt beliggende i Paris finder man Place du Tertre lige ved siden af den smukke Sacré-Coeur-kirke. Museet ligger 400 meter fra denne plads. En udflugt til denne del af Paris vil helt klart lønne sig.
* * *
EFTER ET
besøg i Sacré-Coeur, som er et af byens vartegn ud over Eiffeltårnet og Notre Dame-katedralen, kan man nyde den formidable udsigt ud over Paris. Mellem kirken og Dalí-museet er der et rart område med cafeer, restauranter og kunstnere, der maler turister og sælger farvestrålende malerier, som nogle måske vil kalde kitch, men som andre holder af.
Der skal mange ting til at gøre en rejse vellykket, f.eks. gode kulturoplevelser. Den sjove kunstner med fipskægget døde i 1989, men hans kunst lever videre og formår stadig at fascinere. Hans vitale og ekspressive idéunivers appellerer til publikums fantasi og kan pirre vores nysgerrighed.
Udstillingen har et solidt udvalg af Dalís værker, både malerier og store og små skulpturer i metal. Men det skal også siges, at mange af Dalís sjoveste, kendteste og mest populære værker i virkeligheden er udstillet på andre museer, f.eks. i Catalonien, hvor han jo kom fra. Det ændrer dog ikke på, at Paris-udstillingen er et besøg værd. Det er den eneste permanente udstilling i Frankrig, der 100% er viet til Dalís livsværk.
Der er ingen tvivl om, at Salvador Dalí var en af det 20. århundredes vigtigste kunstnere, der kan appelere universelt. Nogle betragter ham endog som et geni.
Efter at have oplevet en fin og vellavet udstilling af nogle af Dalís interessante værker, gør den friske brise på denne bydels højdedrag sammen med en kold drik underværker denne hede sommerdag. En tur til Espace Dalí kan i det hele taget være anledning til en dejlig eftermiddag på Montmartre - enten alene, sammen med familien eller i gode venners selskab.
* * *
Boghandlen har et rigt udvalg af plakater. Denne her koster 110 euro.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Ved siden af museet ligger denne idylliske restaurant, hvor trækronerne tager toppen af sommerheden.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Et kig på kunstnernes Montmartre, hvor museet ligger.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Et kig på kunstnernes Montmartre, hvor museet ligger. Foto: Flemming André Philip Ravn.
|
|
|
|