|
|
Anmeldelse:
EDINBURGH UNIVERSITY PRESS udgiver spændende, high-brow samling af essaylignende artikler om SAMUEL BECKETTS
forfatterskab
Af
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 22. september 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
S.E. Gontarski: "The Edinburgh Companion to Samuel Beckett and the Arts".
512 sider. Pris, hardcover: 210 amr. dollars, ca. 1200 kr.
KAN KØBES HER / BUY HERE.
ENGELSK/LITTERATUR:
S. E. Gontarski fra Florida State University har netop redigeret og udgivet en interessant
engelsksproget samling
af essaylignende, eklektiske læsninger af Samuel Becketts værk
Jørgen Refshauge,
anmelder
S. E. Gontarskis
videnskabelige bog, som byder på spændende læsning.
Bogen viser sig at have et højt abstraktionsniveau.
DENNE SAMLING AF
essaylignende, eklektiske læsninger af Samuel Becketts værk er redigeret af S. E. Gontarski fra Florida State University.
Tekstsamlingen forsøger en overordnet tilgang til Samuel Becketts samlede produktion,
der samtidig tager afstand fra de mange tolkninger af Becketts værker, som kritikere og analytikere igennem årene
har begået, hvor de som oftest har forsøgt at sætte værkerne ind i en kontekst, der specifikt rækker ud over teksterne selv.
Ifølge redaktøren søger denne udgivelse at påvise, hvordan tematik, sprog, lyssætning, rytme, dramaturgi og narrative diskurs alle er værkiboende, med relativt begrænsede referencer til en ydre verdens etik, normer og generelle værdier, men med vægten på den emotionelle sansning.
Samlingen består af ni afsnit med en række analytiske essays i hver. Man behøver ikke at læse bogen fra ende til anden, da den i sin helhed er noget kalejdoskopisk og eklektisk. Bedst er det at gå efter det, der umiddelbart kunne have læserens særlige interesse.
* * *
DEL 1 BESTÅR AF
fire essays om det æstetiske element, hvor det påvises, hvordan Beckett prøvede at finde en adækvat måde at forholde sig formmæssigt til kaos ("the mess"), som han mente den omgivende verden bestod af.
Centralt herfor var hans tiltrækning
til, og senere (midlertidige) kritik af, Prousts æstetik, som formuleret
i essayet Deux Besoins af C. J. Ackerley på side 18 i nærværende bog:
Beckett's most complex critique of the Proustian aesthetic (and with it, the Joycean epiphany and Modernist language), may be that in Krapp's Last Tape (1958), where the spools of voluntary memory (unwinding the past in monochrome) give way, suddenly and unexpectedly, to unattended memories, culmination in the vision of the girl with green eyes lying in the punt, a deep and painful epiphany of lost love that might have redeemed the emptiness of his present existence. Krapp's impasse, not unlike that of Arsene, is that his Proust-like experience of involuntary memory leaves him with the sense, not of having triumphed over time but
'as having encountered an aesthetic that (unlike Marcel's) offers dubious consolation' (Ackerley 2009: 277).
* * *
DEL 2 FORSØGER AT FINDE
basale psykologiske tilgange til at tolke romantrilogien Molloy (1951); Malone meurt (1951), Malone Dies (1958); L'innommable (1953),
The Unnamable og ser ligeledes på
irske elementer i personnavne og stednavne samt arbejdet med lys og mørke.
Pointen er, at Beckett bruger mange ord til at formulere nogle tilsyneladende forholdsvis simple budskaber, men netop ordrigdommen giver associationsmuligheder ud over det sædvanlige, men skaber samtidig en vis uoverskuelighed i forbindelse med den umiddelbare læseroplevelse.
Del 3 sætter Beckett ind i en kontinental sammenhæng, der undersøger påvirkningen fra fransk litteratur og avantgardismen i den samtidige europæiske kunst i perioden fra mellemkrigstiden og frem til begyndelsen af 1950erne.
Del 4 forsøger at vise, hvordan Beckett lod sig inspirere af samtidige, irske forfattere, ikke mindst det ambivalente forhold til W. B. Yeats og the Irish Revival. Specielt tog Beckett afstand fra det okkulte element i denne forbindelse.
DEL 5 INDEHOLDER
to essays med analyser af Becketts forhold til filmmediet og specielt til lydsiden i forbindelse med de kendte stykker han skrev for Radio BBC. Beckett mente, at film og lyd overskred almindelig konkret eller specifik mening og i stedet appellerede direkte til følelser og følelsesmæssige relationer hos lytteren. Dette er den tidligere omtalte "emotionelle sansning", som redaktøren af nærværende tekstsamling omtalte i sin indledning.
Del 6 ser på tegnsætning, på ikke-udgivne dele af forfatterskabet samt på nogle af særtrækkene ved Becketts skrivemåde, der synes at godtgøre, at han ikke var specielt præget af filosofiske anskuelser, men i højere grad søgte at gestalte et narrativt "det", et afpersonaliseret subjekt.
Del 7 fortsætter emnet med at pege på uomtvistelige referencer til tænkere og filosofiske retninger, især det transcendentale element, der er karakteristisk for Beckett i de fleste af værkerne.
Del 8 omhandler igennem seks essays særlige forhold omkring dramaturgi og iscenesættelse, medens den sidste del ser på hvorledes Becketts stykker blev sat op i Brasilien, det daværende Jugoslavien og Japan og de særlige tolkninger, som dette gav anledning til ud fra såvel politiske som rent sproglige og dramaturgiske aspekter.
* * *
TEKSTSAMLINGENS STYRKE ER så afgjort
den høje grad af videnskabelig dokumentation, med grundige referencer til tidligere forskning samt til dele af Becketts personlige korrespondance, som er udgivet efter hans død i 1989.
Bogen må i det store hele formodes at have en relativt snæver interessegruppe, da forfatterskabet forudsættes at være velkendt for læseren, ligesom abstraktionsniveauet i de mange essays er ganske højt. Alle bidragydere til denne analytiske essaysamling er professorer og lektorer fra universiteter rundt om i verden. Noteapparat og indeks er forbilledlige.
|
|
|
|
