|
|
Interview:
Den populære NORSKE forfatter HERBJØRG WASSMO
gæster Danmark
Tekst og foto
af Flemming André Philip Ravn
Publiceret 28. august 2014.
© COPYRIGHT:
Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Fotos må kun anvendes efter aftale med RAVNS BUREAU.
LITTERATUR/NORGE:
Den norske forfatter og tidligere folkeskolelærer Herbjørg Wassmo
fik sit gennembrud i 1981 med en første romanudgivelse.
Siden er hun blevet én af Norges mest solgte og mest læste forfattere.
Også i Danmark er hun meget populær, især blandt kvindelige læsere.
Herbjørg Wassmo deltog på den netop afsluttede litteraturfestival
Louisiana Literature 2014.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, har lavet et
interview med Wassmo, som bringes her.
DENNE DAG MØDTE jeg en norskfødt dame, som har boet i Danmark siden 1967,
på min vej til interviewet med Herbjørg Wassmo ved Louisiana Literature i Humlebæk.
Jeg spurgte Mette Slinning Brynildsen, som den norske kvinde hedder, hvad hun kunne lide
ved Wassmos forfatterskab, og hun svarede:
Det er sammenhængen mellem sproget og
landskabet, det er beskrivelserne af havet, landskaberne og fjeldet, som fascinerer mig.
Wassmo kommer fra Nordnorge, og hendes måde at skrive på taler til mig og
vækker på en fornøjelig måde mine egne erindringer fra Norge,
fra da jeg var barn.
Ligeledes er de norske dialekter vigtige for mig, og jeg kan lide Wassmos sprog.
Herbjørg Wassmo er en fascinerende forfatter, også man møder hende personligt.
* * *
MED DISSE ORD IN MENTE
glædede jeg mig til at se og møde Herbjørg Wassmo, og jeg blev ikke skuffet.
Under Herbjørg Wassmos besøg i Danmark, kunne man træffe hende
ikke mindre end to gange på Louisiana Literature, som er en
litteraturfestival, der varer fire dage her i august.
Herbjørg Wassmo er en
kendt og læst forfatter i hele Norden. I 1987 blev hun tildelt Nordisk Råds Litteraturpris
for Tora-trilogien, herunder romanen Hudløs himmel.
Hun har skrevet en del romaner, de fleste med et selvbiografisk tilsnit. Romanerne
Dinas bog, Huset med den blinde glasveranda og andre er populære i Danmark.
Herbjørg Wassmo er venlig og afslappet.
©: Flemming André Philip Ravn.
HERBJØRG WASSMO FREMTRÆDER (som på billedet her ovenover)
lille og slank af skikkelse med et åbent ansigt og et sødt smil.
Håret er kort og gråt, ansigtstrækkende venlige, trukket op af lidt make-up.
Hun bærer et ur på den ene arm og et armbånd på den anden. På hænderne
tælles tre fingerringe.
Om skuldrene et svøbt halstørklæde i mørke jordfarver med enkelte lyse
flader.
Hun taler et smukt og klingende norsk - en mellemting mellem bokmål og nynorsk (måske i dagens
anledning). Det er
nemt at forstå for en dansker som mig, når man lige har indstillet hjernen på, at nu
tales der norsk.
Wassmos nyeste roman hedder Disse øjeblikke og handler om hovedpersonen, fra hun er
15 til lidt over 40 år. Så det er altså
en udviklingsroman, som bl.a. handler om hendes forhold til kærligheden, men også
til dette at skrive, idet hovedpersonen er forfatter ligesom Wassmo selv.
Hovedpersonen er ikke navngivet i romanen, men Wassmo lægger ikke skjul på, at
romanen og hovedpersonens erfaringer er bygget over hendes eget liv.
Den nu 71-årige (hvilket man ikke kan se)
Wassmo har en del erfaringer - både gode og dårlige - at lade sig inspirere af.
Her skal også nævnes, at hun føler en stærk affinitet med Knut Hamsun og Dostoievskij
(f.eks. Forbrydelse og Straf) i en grad, hvor hun af og til
føler trang til at kommunikere med dem om
dette og hint.
Romanen har en del selvbiografisk materiale, men er også fiktion.
Man følger hende fra at være et ungt menneske, som ingen kan elske, og hvor
hun bygger sig selv op og flytter hjemmefra, får sig en uddannelse som lærer og får
også et arbejde. Siden beslutter hun sig for at blive forfatter.
Det er en kvinde, som har svært ved at tro på kærligheden, men som gradvis vokser,
men den store passion har hun ikke. Hun vælger at skrive, og ingen mand skal stå i vejen
for hendes bestilling.
Wassmo nævner, at hun af og til har følt sig som en outsider og tilføjer: "Det kan være
bekvemt at være outsider".
Med en smertefuld fortid, som hun undertiden har skrevet og udtalt sig om, og som bl.a. handler om
at have været udsat for incest som barn, har
hun stor erfaring med livets skyggesider.
Hendes nye roman tager også incesttemaet op og det raseri og den afsky for faren,
som dette kan medføre. Hun forklarer:
Det at skrive kan være liv og død. Jeg måtte udtrykke det,
som jeg ikke kunne sige; det, som der ikke var ord for.
Hændelser, som var skamfulde og smertefulde, men jeg måtte skrive om dem
for at kunne eksistere som menneske. At skrive er for mig et naturligt behov i øvrigt,
på samme måde som behovet for at spise og gå på toilet.
Jeg overvejede en overgang at blive billedkunstner, men ordene sprængte sig vej frem, og
jeg blev forfatter. Og da var jeg pludselig blevet voksen.
* * *
Herbjørg Wassmo i et eftertænksomt øjeblik.
©: Flemming André Philip Ravn.
Interviewet er oversat fra norsk til dansk af Fl. Ravn.
Ravn: Du nævnte, at det kan være bekvemt at være outsider - hvordan mener du?
Wassmo: Som barn er det ikke let at være udenfor. Jeg gik rundt med en familiehemmelighed, der fik mig til at leve et dobbeltliv, og jeg undslap ind i fantasien for at redde mig mentalt. Som voksen kunstner er
dette at stå på sidelinjen et varemærke. Jeg tror, at alle kunstnere er nødt til at søge isolation og stå lidt på sidelinjen af alt det vedtagne og etablerede for at kunne udøve deres erhverv. Men bekvemt er det
vel ikke. At være digter er ikke særligt bekvemt, og det må det heller ikke være.
Jeg kæmper dagligt mentalt både med mig selv og min omverden.
Ravn: Henvender dine bøger sig også til et mandligt publikum?
Wassmo:
Mine bøger er skrevet til alle slags læsere, uanset køn og alder. Jeg tænker ikke så meget på læseren, når jeg skriver. Og jeg forsøger egentligt ikke at "indynde" mig,
men derimod søger jeg at udfordre læseren til at genkende egen menneskelighed.
Ravn: Er det vigtigt for et menneske at realisere sig selv?
Wassmo: Ja, efter min mening er det livsvigtigt for en person at realisere sig selv. På den måde at man har selvrespekt og selvværd, har sin egen indkomst, får mulighed for at bruge sine evner, er fri til at formidle sine tanker og selv vælge, hvad man vil bruge livet på. For kvinder er dette ikke altid let. Især ikke uden for Norden.
Ravn: Hvordan kommer du videre, når Livet gør ondt?
Wassmo: Indtil nu er jeg altid kommet videre, når livet har været vanskeligt. Men det har ikke altid været indlysende. At frigøre sig fra skam og angst har kostet tid og kræfter. Efter at jeg fik rede på
spørgsmålet om, hvad der var min skam, og hvad der var en andens ansvar,
har det været lettere at acceptere, at jeg er en person, der er berettiget til at være synlig i verden.
Jeg har aldrig været generet af overdreven respekt for autoriteter. Naturligt nok, for jeg var ikke i stand til at se på min egen far som en mand. Han var bare noget, der skulle udholdes, når jeg nu ikke kunne komme væk. Min medicin til alt, hvad der er galt i livet,
er hårdt arbejde med ord. I de seneste årtier har min trøst og støtte været, at jeg har og kan give kærlighed.
Ravn: Hvad er Verdens vigtigste spørgsmål for dig lige nu?
Wassmo:
Verdens største udfordringer er: Vand. Brød. Fred. Ligestilling. Kærlighed.
Herbjørg Wassmo læser op fra "Disse øjeblikke",
hendes seneste roman.
©: Flemming André Philip Ravn.
Ravn: Er græsset grønnere på den anden side?
Wassmo: For mig er græsset grønnest der, hvor jeg selv har ansvaret for, at det skal gro. Det er min forbandede pligt
og glæde at få alt det nære til at trives.
Ravn: Hvad gør lidelse og smertefulde hændelser ved et menneskes livssyn?
Wassmo:
Smerte og lidelse kan bryde den enkelte ned og kan endog føre til døden. Det afhænger af éns livssituation,
hvilken støtte og hvilke muligheder, man har. Er man en ressourcestærk og rask person med muligheder omkring sig, kan man gøre én
af to ting. Enten lade sig kue, svælge i selvmedlidenhed og gå til grunde, eller møjsommeligt og
stædigt rejse sig og gå videre for til sidst at føle sig stærkere end før.
Hvis man ikke synes, at man kan afhjælpe sin egen smerte, så er det ikke nogen dårlig idé
at forsøge at hjælpe andre og
på denne måde lære et fællesskab at kende.
Ravn: Hvad er din relation til det norske sprog?
Wassmo:
Det norske sprog, og først og fremmest min barndoms dialekt, er en vigtig del af min identitet. Men jeg vil ikke have det som en krykke. Jeg er kosmopolitisk i mit menneskesyn og vil gerne have, at mine bøger bliver læst i hele verden, hvilket de også bliver. Jeg elsker og beundrer mine mange gendigtere (og oversættere) i alle verdensdele.
Ravn: Hvad er din relation til det norske landskab?
Wassmo: Det norske landskab er varieret og rigt. Fra isvandløb til frodige kornmarker.
Fra hav og horisont til høje, ubestigelige fjelde. Fra trange dybe fjorde til milde sunde. Fra milevide vidder til dybe,
uigennemtrængelige skove. Frem for alt er mit fædreland sten på sten på sten. Alt dette er en rigdom for mig at være en del af.
Det giver mig et vis perspektiv på min egen psyke - men det er ikke noget, jeg vil fastlåses af.
Ravn: Hvad vil det sige for dig at være forfatter?
Wassmo:
At være forfatter er for mig at være et frit og
hårdtarbejdende menneske på godt og ondt.
Ravn: Har du en drøm?
Wassmo:
Min drøm er tredelt: For mig er tanken, at min sundhed ikke skal hindre
mig i noget, og jeg ønsker at leve fuldt ud, til jeg før.
For min litteratur er min drøm at den må overleve mig med flere hundrede år, fordi den er så meget større end mig. Men den vigtigske drøm gælder vores klode, at den må klare sig i det uendelige, skønt menneskene kan synes nok så stupide i deres kortsigtede grådighed.
Ravn: Passer vi mennesker nok på Jordens ressourcer, dyrene og hinanden?
Wassmo:
Nej, vi ikke gør nok. Jeg forsøger at være optimist, men min tillid til mennesket som planetens herre og vogter er desværre lille.
Ravn: Hvad sker der i norsk litteratur for tiden?
Wassmo:
Norsk litteratur er inde i en varieret og rig tidsalder. Jeg kunne nævne mange navne og titler, men undlader at gøre det af frygt
for at glemme nogen og favorisere andre. Vi er glade for at erfare, at de unge kvinder og vores nye landsmænd stormer frem på tværs af det konformt, maskulint hvide, som altid har taget eller fået størstedelen af pladsen.
Glade læsere får signeret deres bøger af Herbjørg Wassmo.
©: Flemming André Philip Ravn.
Foto fra Louisianas flotte have og græsplæne.
Litteraturfestivallen på Louisiana foregår over hele museet.
©: Flemming André Philip Ravn.
Louisiana har en fremragende butik med
flotte design-ting
samt kunstbøger og -plakater.
©: Flemming André Philip Ravn.
På litteraturfestivallen sælges der selvklart også litteratur.
©: Flemming André Philip Ravn.
Se det fulde program for
Louisiana Literature 2014
|
|
|
|
