|
|
Reportage:
Den ægyptiske forfatter ALAA al-ASWANY gæster Danmark
Tekst og foto
af Flemming André Philip Ravn
Publiceret 21. august 2014. Opdateret.
© COPYRIGHT:
Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Fotos må kun anvendes efter aftale med RAVNS BUREAU.
ALAA al-ASWANY i samtale med Hanna Ziadeh.
Oplæsning af al-Aswanys værker: Jens Jørgen Spottag
Se det fulde program for
Louisiana Literature 2014
LOUISIANA LITERATURE 2014.
Besøg Louisianas hjemmeside.
BEDØMMELSE:  Fem stjerner af seks
(skala).
LITTERATUR/MELLEMØSTEN:
Det er ikke så ofte, at Danmark får besøg af berømte
ægyptiske forfattere af samme kaliber som den succesrige
Alaa al-Aswany, som især blev kendt i udlandet, da han udgav sin
roman Yacoubians hus.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, var med til den
interessante session med Alaa al-Aswany på 2014-litteraturfestivallen i
Humlebæk:
Louisiana Literature.
AFTENENS SESSION
foregår på arabisk. Hanna Ziadeh, phd-stipendiat fra
Institut for Menneskerettigheder ved Roskilde Universitet, konverserer glimrende og elegant med Alaa al-Aswany på arabisk og bagefter oversætter han samtalen, bid for bid, til dansk, så alle kan forstå. Normalt foregår denne slags forfattermøder i Danmark på engelsk, men i aften har man - måske for autenticitetens skyld - valgt at føre samtalen på forfatterens originalsprog.
Hele dagen har der været aktiviteter i forbindelse med litteraturfestivallen på Louisiana. Over fire dage er der happenings og sessioner med ikke mindre end 44 forfattere. Tidligere i dag har Margaret Atwood været her. Vi har valgt at fokusere på Aswany. Publikum til denne session synes varieret. Måske en overvægt af Politiken-læsende voksne kvinder, men også en del unge af begge køn. Enkelte ægyptere er mødt op denne aften, skønsmæssigt en god snes stykker. Man sidder godt i den cirka
260-personers store koncertsal - en superfin facilitet med masser af lys og luft.
Aswany blev for alvor kendt i udlandet med sin elskelige og modige roman Yacoubians Hus (der siden er blevet filmatiseret). Det er en gribende og mangefacetteret fortælling om mennskeskæbner og samfundsforhold i nutidens Ægypten,
som indeholder en del ironi og lune, men som også omhandler alvorlige og tabubrydende temaer såsom korruption
og valgsvindel. Endvidere udgøres en grundtone i fortællingen af tristessen over, at Ægypten som gammelt og stolt land synes at være hensunken i armod og trøstesløs forfald.
I aften tager samtalen udgangspunkt i Aswanys nyeste roman, som bærer titlen Den kongelige egyptiske automobilklub. Den er netop er udkomment på dansk, og Alaa al-Aswany er rejst til Danmark for at promovere sit forfatterskab i forbindelse med bogudgivelsen heraf.
Alaa al-Aswany interviewes glimrende af Hannah Ziadeh
på arabisk, og
bagefter oversætter han det til dansk.
© Foto: Flemming André Philip Ravn.
SOM SAGT ER DET
Aswanys allerseneste roman, der er udgangspunktet for aftenens samtale. Forfatteren fortæller, at skønt bogen indeholder mange forskelligartede karakterer, kan man ikke helt planlægge dem i alle detaljer. Nok skaber han dem på papiret, men efter et stykke tid får de så at sige deres eget liv, og han må lade sig føre heraf.
Aswany er som barn vokset op tæt på en automobilklub i Kairo, hvor hans far arbejdede. Derigennem traf han mennesker og hørte gennem dem alle mulige fortællinger om vidt forskellige menneskeskæbner, og en del af dette stof formidler han i sin nye roman. Gennem karaktererne søger han at forklare komplekse sociale spørgsmål.
Ikke mindst forholdet mellem forskellige socialklasser tager Aswany op til behandling såsom forholdet mellem folk i forskellige magtpositioner og med meget forskellige levevilkår. Aswany forklarer det eksempelvis som forholdet mellem herskab og tjenestefolk. Den slags mekanismer findes vedvarende i Ægypten.
For Aswany er det vigtigt, at karakterne i stor grad afspejler virkeligheden. På denne måde holder han af at blande fiktion og fakta.
Derfor er han meget detaljeorienteret med hensyn til udformningen af sine litterære karakterer. Han samler detaljer sammen om dem, gør dem meget konkrete, f.eks. deres påklædning eller måde at tale på, således at de er forankret i en slags for læserne genkendelig virkelighed. Og han søger at være humoristisk sine steder uden at være affekteret.
* * *
Aswanys romankunst er meget fornyende, samtidigt med at den fasholder fortælletraditionen fra sit eget land. Aswany minder os om, at Ægypten jo er 5000 år gammelt, og at landet har en meget gammel tradition for fortælling. Således er prosa nærmest mere traditionel i landet end f.eks. digtning. Det er en udfordring på mange niveauer at skrive sig ind i denne tradition. Det er nemt at skrive uforståeligt ved at overdrive indholdet eller de skrvietekniske effekter i en roman, men Aswany lægger vægt på at skrive forståeligt og så at sige lige ud ad landevejen, også selvom hans bøger er nok så komplekse i deres handling. Hans mål er, at litteratur ikke skal være for en udvalgt elite, men for alle
som har lyst til at læse.
Som sprog har arabisk mange traditioner, kunstnerisk og folkeligt, og sproget har uhyre forskelligartede stilarter. Mens Aswanys fortællinger er fine og velskrevne, gør han meget ud af at ramme de forskellige stilarter, som synes at være mest naturligt for hans karakterer at tale i lige fra den fine pasha i luksuslejligheden til den jævne kone i gaden.
Aswany siger: "Jeg har brugt masser af tid til at fordybe mig i det arabiske sprog og dets underfundigheder", og man må jo sige, at et forfatters skabende råstof i høj grad er sproget. Her skal det også nævnes, at selvom de arabisktalende lande tæller flere hundrede millioner indbyggere, er det vidt forskellige, og den ægyptiske kultur har naturligvis sine egne karakteristika, som f.eks. er en tolerant og umiddelbar tilgang til andre mennesker og Verden.
Man kan tale om "kulturel autonomi". Ægypten har været muslimsk i 1500 år, men før dette ligger en lang kulturperiode på 3500 år som også påvirker nutiden. Landet har en stærk romantradition, som udspringer af en ældgammel kultur, hvor historiefortælling således gennem hundredevis af år har været en dyd.
Endvidere har Ægypten været modtageland for inputs og erobringer fra andre kulturer, f.eks. af græsk, romersk og tyrkisk art. Sådanne påvirkninger har ægypterne formået at inkorporere og "ægyptisere". Man har åbnet sig for andre kulturer og gjort deres indflydelse ægyptisk, altså kulturel integration. Dette har fremmet en følelse af mangfoldighed og åbenhed.
Efter Aswanys mening er "tolerante lande meget mere skabende; og selv om der fra officiel side har været ført en formaliseret og ikke så tolerant politik i Ægypten de seneste 60 år, er det vigtigt at huske på, at ægypterne selv værdsætter tolerance højt" - også over for egne minoriteter eller for den sags skyld folk, man ikke er enig med politisk, bedyrer forfatteren.
Alaa al-Aswany læser op fra sin nye roman "Den kongelige egyptiske automobilklub"
på arabisk, så publikum kan få et
indtryk af, hvordan det lyder på originalsproget, mens
Jens Jørgen Spottag læser op fra den danske oversættelse.
© Foto: Flemming André Philip Ravn.
Læsere står i kø for at få deres bøger
signeret af Aswany
i Louisianas fine, rummelige og behagelige auditorium.
© Foto: Flemming André Philip Ravn.
ALAA AL-ASWANY ER
er født i 1957. Set med danske
øjne synes han at ligne en typisk og værdig repræsentant for sit
nordafrikanske folk: ikke så høj, solbrændt, kraftig og tæt
fremtræder han med bred pande og en slags præ-kruset hår,
gråligt jakkesæt i fineste kvalitet og et markant bordeaux-stribet slips.
En vis korpulence om livet og en mørk, dyb stemme.
Mandig, veltalende og præcis.
Forfatteren gør en del ud af at arbejde med både mænd og kvinder som karakterer.
Efter hans mening kan kvinder betegnes som
"følelsesmæssige genier". Nok kan mænd prokreere og være skabende, men er det momentvis, mens kvinder er skabende hele tiden.
Sagt på en anden måde: en mand kan lave et barn, men når barnet er født, er det især moren, der vedligeholder, plejer og får livet i barnet til at udfolde sig. På denne måde besidder kvinder en særlig livskraft, som han under skrivningen af sine værker søger at gøre brug af og lade sig inspirere af.
Som egne litterære forbilleder nævner han Ernest Hemingway, f.eks. Den gamle mand og havet, samt Gabriel Garcia Márquez, som han holder af at læse
og især genlæse. Han peger endvidere på, at han ved en
genlæsning af samme værk altid får meget mere ud af det, gør nye opdagelser, nye erkendelser, får nye oplevelser med værket.
Aswany tror virkelig på fiktion og litteraturens rolle.
Han har tidligere til POLITIKEN udtalt dette:
Min litteratur tager altid udgangspunkt i det simple menneskeliv, som konstant bliver kastet rundt i
hjørner af samfundet. Jeg inkluderer altid de vigtigste aspekter af humanismen, menneskers følelser og hvordan de
interagerer med hinanden. Dertil er der altid sex, politik og kvindeproblematikker gemt inde i min litteratur. Jeg dyrker
den levende karakter og forsøger at portrættere den menneskelige lidelse på så levende vis som mulig. Det er det, som gør
en novelle eller roman tidløs og universel.
(Kilde: Tarek Omar: "Succesforfatter: Vi har ikke frie valg i Egypten", 1. dec. 2010).
* * *
SLUTTELIGT
taler Aswany om kønsrollemønstre i Mellemøsten og behovet for at italesætte sex og andre tabuer, fordi Livet indeholder så mange aspekter, og under den formaliserede, tabuiserede kultur med den officielle fernis, er der en stærk folkelig og passioneret kultur, hvor sex og eksperimenter spiller en stor rolle for folks dagligliv, og derfor er det vigtigt at bryde tabuer - "men på en diplomatisk måde", forklarer Aswany.
Han søger ikke at provokere eller forarge, men derimod at give plads til det naturlige i mennesket.
Freud nævnes flere gange denne aften.
Generelt er Alaa al-Aswany optimist på Ægyptens veje med hensyn til fremtiden. Med henvisning til at de senere års politiske omvæltninger i sit hjemland siger han:
Revolutioner er politiske handlinger, som bygger på grundlæggende menneskelige forandringer og menneskelige rørelser. Man har fået brudt med frygten for at sætte sig op imod systemet. Og nu hvor man har brudt frygtens mur, er der ingen veje tilbage; befolkningen ønsker reformer, og derfor må man antage at Ægypten går en bedre fremtid i møde.
* * *
ALT I ALT EN FIN
aften på Louisiana i Humlebæk. Der er tit uro og ufred på de
breddegrader, hvor Aswany kommer fra, men heldigvis handlede interviewet mest
om litteratur.
Arrangementet gives fem stjerner af seks mulige for
en interessant og lærerig samtale og den kunsteriske fremførelse af forfatterens litterære værk.
Litteraturfestivallen 2014 varer fire dage her i august.
Indtryk fra koncertsalens behagelige auditorium.
©: Flemming André Philip Ravn.
Louisiana har en fremragende butik med
flotte design-ting
samt kunstbøger og -plakater.
©: Flemming André Philip Ravn.
Vue fra den store foyer og butik ved hovedindgangen.
©: Flemming André Philip Ravn.
Se det fulde program for
Louisiana Literature 2014
|
|
|
|
