|
|
Anmeldelse:
Interessant bog med status over SKOTLANDS
svære valg
Af Flemming André Philip Ravn
Publiceret 19. august 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Iain McLean, Jim Gallagher og Guy Lodge: "Scotland's Choices: The Referendum and What Happens Afterwards".
Second edition, 2014. 256 sider.
Paperback: £12,99. Hardback: £65,00.
EDINBURGH UNIVERSITY PRESS.
Kan købes her.
ENGELSK/SKOTLAND:
2014 er et skæbneår for skotterne. Den 18. september skal de stemme om løsrivelse fra UK. Skotland har været en
del af det britiske rigsfællesskab siden 1707.
Tre britiske eksperter fra den politiske proces har skrevet en bog, hvori de
analyserer de forskellige politiske og økonomiske muligheder, som kan opstå, hvis Skotland bliver selvstændigt.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her
Iain McLean, Jim Gallagher og Guy Lodges bog.
NATIONER ER BLEVET
selvstændige uden folkeafstemning, som da Tjekkoslovakiet delte sig op i to selvstændige stater den 1. januar 1993. Derimod var det en afstemning, der i 1905 løsrev Norge fra Sverige. Og vi kender den dansk-tyske afstemning om Sønderjylland i 1920.
I Storbritannien er premierminister Cameron stærk fortaler for rigsfællesskabet, men han og den britiske regering
er gået med til den skotske folkeafstemning og har lovet, at man vil respektere resultatet.
Skotland har en befolkning lidt mindre end Danmarks, men større end Republikken Irlands. Geografisk er det næsten dobbelt så stort som Danmark.
Decentraliseringsprocesser har givet Skotland selvstyre og deres eget 129-mandater store parlament i Edinburgh, indviet i 1999. Her er især det socialdemokratiske Scottish National Party med førsteminister Alex Salmond primus motor for løsrivelse.
Nu har tre førende eksperter fra hjertet af det akademiske og politiske establishment i UK opdateret deres engelsksprogede bog om Skotland og folkeafstemningen.
Andenudgaven udgivet denne sommer indeholder en række nye informationer, politiske dokumenter og analyser, som førsteudgaven fra sidste år ikke indeholdt. Dette er et fornyende element. Ellers er bogen meget en opsamling af de argumenter og facts, som omgærder emnet; og på denne måde er bogen
- hvis man har fulgt medi debatten i Skotland og UK - ikke i sig selv fornyende eller overraskende.
Interessant er bogens behandling af Calman-Kommissionen og Scotland Act 2012. Sidstnævnte vedrører mere skotsk indflydelse på egne anliggender.
Forfatterne skriver i forordet, at de vil søge at være neutrale, og det lykkes for dem langt hen ad vejen. Bogen er meget analyserende, ikke svær at læse, men temmelig faglig, fordi den er overmåde faktuel og samfundsvidenskabelig - nogle vil
måske endog sige lidt tør i længden.
Hvad vil der ske efter folkeafstemningen? Forfatterne giver en nøgtern vurdering af, hvad der venter skotterne, uanset om de stemmer for uafhængighed eller forbliver i Storbritannien.
SOM SELVSTÆNDIG STAT vil Skotland skulle formulere mere af sin politik selv. De vil sikkert ønske at forblive i NATO, men sandsynligvis som "atomfri zone",
eftersom atom-u-både-basen ud for Glasgow ikke er særlig populær.
Allerede nu er skatterne i Skotland lavere end i resten af UK. Briterne kan (og måske med rette) frygte, at Skotland for at tiltrække udenlandske investeringer
vælger at blive et land, hvor velhavere og erhvervslivet betaler endnu mindre i skat.
I så fald vil konkurrencen øges. Sagde nogen skattely?
Samhandlen mellem Skotland og resten af UK er intensiv, og arbejdsmarkedet i alle dele af UK er tæt sammenvævede. Forfatterne giver
udtryk for den holdning, at "fordi Skotland udgør så stor en del af UK's samlede økonomi, er det et kraftfuldt argument for at have den samme valuta for ikke at forstyrre samhandlen"
(p. 45).
Imidlertid er man i London ikke vilde efter at forblive i en monetær union med et selvstændigt Skotland. Ligeledes har Barroso udtalt, at det vil blive svært for Skotland at blive optaget i EU. Sådanne ytringer er af skotterne blevet opfattet som bluff og mobning.
Men det er relevant at spørge - også i en tid, hvor skotsk økonomi klarer sig udmærket med handelsbalanceoverskud
(i modsætning til resten af UK):
Hvordan vil Skotland klare sig uden for UK og uden unionen med den britiske pund sterling? Og hvordan skal man dele den rentable nordsøolie?
Skotterne ser ud til at ville ønske at forblive i EU. Dog har den skotske regering på forhånd afvist at tiltræde euroen,
men måske vil dette være et EU-krav.
Ligeledes er det usikkert, om Skotland skal igennem en ny optagelsesprocedure.
* * *
BOGENS FOKUS er ikke uventet på økonomiske forhold, men behandlingen byder på en del gentagelser. Til gengæld er bogen afbalanceret og klar i sin tilgang. Den er interessant læsning i de spændende måneder inden afstemningen.
Debatten om Skotlands løsrivelse fra rigsfælleskabet er både kompleks og følelsesladet. Skotterne har mange bånd på kryds og tværs med resten af Storbritannien, ladet med århundreders historie og følelsesmæssige bagage. Valgkampen har til tider været hård med tendens til skræmmekampagner.
Her i august tog én af Skotlands førende intellektuelle stilling til afstemningen: Historieprofessor Sir Tom Devine erklærede sig for løsrivelse fra rigsfællesskabet. Dette er en gevinst for Ja-siden, som er ret meget bagud på point. Forfatterne af bogen selv har qua deres fortid og deres bestilling et ben i hver lejr.
Nej-siden (unionisterne) har det meste af tiden føret i meningsmålingerne med en tilslutning på over 50 %, mens Ja-siden har kunnet mønstre omkring 30 % for løsrivelse, og 10-20 % er uafklarede.
Iain McLean, Jim Gallagher og Guy Lodges bog giver en status over Skotlands svære
valg - men uden at være voldsomt fornyende. Bogen giver et fint overblik
over fordele og ulemper ved skotsk selvstændighed.
Hvis skotterne stemmer Ja, vil de kunne blive et selvstændigt land fra marts 2016.
Hvis de stemmer Nej, er der nok nogle skår, der skal klinkes; for der er ingen tvivl om, at man i
resten af UK ser med stor interesse (hvis ikke skepsis) på nogle skotters separatisme.
Spørgsmålet om, hvad der tjener skotterne og briterne bedst, er svært og mangefacetteret. Til syvende og sidst er det indbyggerne i Skotland, der skal tage stilling. Forfatterne mener, at uanset udfaldet vil afstemningen være begyndelsen på et helt nyt forhold mellem Skotland og UK - kulturelt, politisk og socioøkonomisk.
Men mon man begynder helt fra scratch?
Det bliver uhyre interessant at følge afstemningen - og konsekvenserne heraf.
Styrkeforholdet dirkete målt viser, at Ja-siden p.t. fører med 55 % mod Nej-sidens 45 %.
Både Skotland og UK må ganske givet definere sig selv på ny efter afstemningen, også selvom det viser sig, at skotterne vælger
at forblive i rigsfællesskabet, hvilket der netop er udsigt til på nuværende tidspunkt, en måned før afstemningen.
|
|
|
|
