HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger

Anmeldelse: Ny bog om menneskets arbejdshukommelse. Kan man virkeligt træne og gøre sin hukommelse bedre?


Af biolog og retoriker TROELS WOLF

Publiceret 5. august 2014.

© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

  • Tracy Alloway og Ross Alloway: "Arbejdshukommelse - træn din hjerne til at fungere bedre, smartere og hurtigere".
  • DANSK PSYKOLOGISK FORLAG, 2014.
  • 325 sider. Pris (uindbundet): 349 kr. Kan købes her.

    PSYKOLOGI/BIOLOGI: Interessant ny bog om menneskets arbejdshukommelse, som giver mange nye og sjove vinkler på feltet, men som også bør læses med en god portion kritisk sans. Kan man virkeligt forbedre sin hukommelse? spørger biolog og retoriker Troels Wolf, som her anmelder Tracy og Ross Alloways bog.


    SOM DET FREMGÅR, er denne bog skrevet af ægteparret Tracy og Ross Alloway. Tracy er professor og ph.d. i psykologi, mens Ross er ph.d. og administrerende direktør for Memosyne Ltd. og har udviklet et program til træning af arbejdshukommelse, kaldet Jungle Memory. Programmet bruges af elever verden over, står der skrevet i omslaget.

    Bogen, der er på 325 sider, er delt op i tre dele:
  • 1. del - arbejdshukommelsen og dig
  • 2. del - at udvikle og forbedre arbejdshukommelsen
  • 3. del - arbejdshukommelsen, fortid og fremtid.
    • I første del defineres arbejdshukommelsen som "den bevidste bearbejdning af information". Det er med andre ord en meget bred definition. Og med denne brede definition kan forfatterne komme vidt omkring og inddrage næsten hele hjernens arbejde.

    De fremhæver dog også, hvad arbejdshukommelse ikke er og ikke må sammenblandes med, nemlig korttidshukommelse og langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bygger bro mellem de to øvrige hukommelsesformer, idet den fastholder informationen fra korttidshukommelsen i længere tid og samtidig henter informationer ind fra langtidshukommelsen. Arbejdshukommelsen holder styr på alle disse informationer, mens den finder løsning på problemer.

    * * *

    ET CENTRALT UDSAGN i bogen er, at scoren i arbejds-hukommelse langt bedre end IQ-scoren forudsiger, hvilke karakterer et barn får i skolen. De hævder at de ud fra arbejdshukommelse scoren med 95 % sikkerhed kan forudsige elevers karaktergennemsnit. Og deres eget program Jungle Memory kan øge scoren i arbejdshukommelse betragteligt. De nævner et eksempel: pigen Jasmine der tit fik at vide at hun skulle "gøre sig større umage". Hun forbedrede sin arbejdshukommelse med 800 % (!), og begyndte at få bedre karakterer i skolen.

    Eksemplet viser et generelt problem med bogens troværdighed. Selv om der er mange henvisninger til seriøs forskning, er det blandet op med solstrålehistorier, som er forfatternes egne erfaringer. Og når de samtidig står bag programmet, som åbenbart kan lave mirakler, kan det ikke undgås at man bliver en smule skeptisk. Er de i stand til at beskrive emnet med tilstrækkelig objektivitet, når de også har et økonomisk motiv? På side 186 opfordres man direkte til at prøve deres program. Og på side 280 afslutter de med følgende retoriske spørgsmål:

    Faktisk er arbejdshukommelse det mest fantastiske redskab vi nogensinde vil få. Og i fremtiden vil det være dem der udnytter deres arbejdshukommelse bedst, som ikke blot vil overleve, men stortrives. Vil du være en af dem?

    Som dokumentation for arbejdshukommelsens store betydning for, hvordan man klarer sig i livet, omtales marschmallow-testen (på dansk: skumbanan-testen) som blev udført af psykologen Walter Mischel ved Stanford university i 1968. Ved denne test undersøges 4-6-årige børns evne til at beherske deres impulser.

    De fik valget mellem at få én skumbanan her og nu, og så at få to skumbananer, hvis de kunne vente til forsøgslederen kom tilbage. På denne måde kunne man måle, hvor længe børnene kunne tilbageholde impulsen til at kaste sig over skumbananen. Mischel fulgte børnene gennem årene og undersøgte om deres evne til at udskyde deres behov gav dem en fordel i livet. I en opfølgende undersøgelse i 1990 sammenlignede han deres score i en test af skoleegnethed (SAT-score) med deres præstation i første eksperiment og opdagede at jo længere tid de kunne vente på den anden skumfidus, jo højere scorede de i SAT-testen.


    I DEL 1 KOMMER de to forfattere vidt omkring i forhold til arbejdshukommelsens betydning. Arbejdshukommelsens betydning for depression, stofmisbrug, fedme, anorexi, ADHD, ordblindhed og sportsudøvelse. Og der gives gode råd både til lærere og forældre om, hvad de kan gøre for at give børnenes arbejdshukommelse de bedste vilkår.

    I del 2, der handler om, hvordan man kan udvikle og forbedre sin arbejdshukommelse, omtales først sammenhængen mellem arbejdshukommelse og "Theory of Mind" - altså dette at blive klar over at man selv har sit eget billede af verden, mens andre har deres billede af verden som kan være forskelligt fra ens eget. Herunder kommer de ind på Rouge-testen, False-believe-testen og evnen til at lyve, som sætter arbejdshukommelsen på hårdt arbejde. Desuden berører de, hvordan arbejdshukommelsen ændrer sig med alderen og henviser til forskning der viser, at arbejdfortidshukommelsen skal udfordres hele livet for ikke at degenerere.

    Vi bliver i højere grad demente af at gå på pension. I del 2 nævnes forskellige former spil der skulle træne hjernen. Men forfatterne kommer frem til at kun deres egen metode "Jungle Memory" forbedrer selve arbejdshukommelsen. Det dokumenterer de med deres egen forskning. (De ville virke mere overbevisende, hvis de kunne henvise til mange andre uvildige forskeres undersøgelser af deres eget produkt!). Og det skorter ikke på solstrålehistorier i dette afsnit. De afslutter med at "føle sig overbeviste om at træning af arbejdshukommelsen har en betydelig gavnlig effekt og at Jungle Memory bidrager med tre ting til hjernetræning: nære overføringseffekter, fjerne overføringseffekter og varige fremskridt.."

    * * *

    ET KAPITEL HANDLER OM, hvilken kost der forbedrer éns arbejdshukommelse. Her bevæger de sig ind i et område, hvor i al fald danske hjerneforskere er meget forsigtige med at drage konklusioner. Men forfatterne kommer med en række påstande om, hvad der er godt for arbejdshukommelsen, og de gør det med henvisning til undersøgelser, hvortil de også angiver kilder: hyppigt indtag af mælkeprodukter, rødt kød, B12 vitamin, hjortekød, flavonoider, DHA og EPA (umættede fedtsyrer). De afslutter kapitlet med et par gode opskrifter på "god hjernemad". Det forekommer at være en noget letbenet behandling af et, videnskabeligt set, meget vanskeligt område - fyldt med farer for fejlkonklusioner.

    Del 3 handler om arbejdshukommelsen - fortid og fremtid. Vedrørende fortiden ræsonnerer forfatterne sig frem til, at det, der virkelig accelererede menneskets udvikling og gjorde os overlegne i forhold til vores konkurrenter, var netop udviklingen af arbejdshukommelsen. Den muliggjorde anvendelse af redskaber, opbygning af fælder der kunne indfange dyr og fisk. Vedrørende fremtiden kommer forfatterne med bud på, hvordan verden skal designes til gavn for at arbejdshukommelsen, både når det gælder transportsystemet, byerne, kontorerne og skolerne.

    I bogen er der mange øvelser til træning af arbejdshukommelsen og gode råd til, hvordan man skaber de bedste betingelser for at den kan udfolde sig.

    Bogen indeholder absolut mange spændende oplysninger, og der er en righoldig referenceliste for hvert kapitel. Men som nævnt skal den læses med en god kritisk sans, da det er muligt, at forfatterne kan tænkes at have interesse i dels at overdrive arbejdshukommelsens betydning, dels at forholde sig ukritisk til deres eget program til forbedring af arbejdshukommelsen.