|
|
Exposition:
Formidable malerier af impressionister & postimpressionister ses bedst på Musée d'Orsay i PARIS
Af Flemming André Philip Ravn
Publiceret 28. juli 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
MUSÉE D'ORSAY
1, rue de la Légion d'Honneur, 75007 Paris VII.
Stor permanent udstilling blandet med mindre, periodiske særudstillinger.
Entré mellem 8,50 og 11 euro, men visse typer af besøgende kommer gratis ind.
Besøg museets engelske hjemmeside her.
BEDØMMELSE:  Seks stjerner af seks
(skala).
FRANKRIG/KUNSTHISTORIE:
Ønsker man at se værker af de største kunstnere fra impressionismen og postimpressionismen i form af Monet, Renoir,
Cézanne, Degas, Manet, Seurart, Signac, Pissaro og
ikke mindst Van Gogh og Gauguin med flere er Orsay-museet det helt rigtige sted at besøge.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her det fremragende
Musée d'Orsay i Paris.
AT TRÆDE IND på Musée d'Orsay i hjertet af Paris er i sandhed et betagende skue. Faciliteterne er helt i top. Bygningen er stor og meget rummelig på en rar måde.
Historien om museet og dets bygning er i sig selv ganske usædvanlig, idet selve bygningen
er opført til Verdensudstillingen i Paris i 1900.
Man kan godt fornemme, at denne velindrettede museums-bygning engang har være banegård. Bygningens oprindelige buede former er bevaret ligesom det kæmpemæssige, fornemme banegårdsur i guld.
Men efter en årrække ikke længere at have fungeret som banegård, blev den på initiativ af præsident
Valéry Giscard d'Estaing lavet om til museum. Dermed reinkarerede den buede Orsay-banegård og blev til et hypermoderne
museum, som
blev indviet den 1. december 1986 af præsident
François Mitterrand.
Den tidligere banegård er virkeligt smagfuldt ombygget til at være et af Frankrigs, ja Europas, vigtigtiske kulturbygninger - og stedet
er helt ideelt til at udstille kunst i, billedkunst såvel som skulpturer. Museet har gjort meget ud af lyset og lyssætningen. Lyset falder dels ind fra store vinduespartier, herunder ovenlys, hvorimod rummene, hvor de mange malerier er udstillet, er oplyst på forskellig vis.
På Orsay-museet kan publikum bese nogle af den vestlige civilisations største kunsteriske perler - virkeligt værdifulde originaler. På 2. etage kan man se neo- og postimpressionisterne bl.a. under titlen Van Gogh à Arles, Gauguin en Bretagne og Gauguin au Polynésie.
Museet er uhyre populært og derfor velbesøgt. Man kan anbefales at komme tidligt, dvs. ved åbningstid.
Museet åbner hver dag kl. 9.30 (på nær mandag, hvor der er lukket). Jeg ønslede at være dér, når museet åbnede, men ved et tilfælde var jeg dér allerede en halv time før, fordi der ikke var nogen trafik den søndag morgen -
pariserne og turisterne så ud til at sove. Da jeg ankom, stod der dog allerede 60-70 mennesker i en snoet kø foran mig og ventede på at komme ind.
Da museet 20 minutter senere slog dørene op, stod der mindst 800 mennesker fordelt på to indgange, men det gik faktisk rigtigt hurtigt og effektivt med at få folk ind, også selvom alle skulle sikkerhedstjekkes.
Der var lang kø, allerede inden museet åbnede.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Orsay-museet besøges hvert år af mere end tre millioner fra hele Verden.
Man kan se både billedkunst og skulpturer.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Indgangen til udstillingshallen.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Det berømte og flotte ur på Orsay-museet.
Man fornemmer, at museet engang har været banegård.
Bemærk det kolossalt flotte lysindfald fra de mange vinduer.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Trappen op til niveau to med van Gogh-udstillingen m.v.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Udstillingen med postimpressionisterne er meget populær.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Fra udstillingen med postimpressionisterne.
Til venstre ses maleriet
"Van Goghs værelse i Arles".
Foto: Flemming André Philip Ravn.
VINCENT VAN GOGH
Nogle af van Goghs mesterværker er udstillet i Paris, f.eks. La Guinguette à Montmartre, La chambre de Van Gogh à Arles,
L'Arlésienne og L'atelier de Schuffenecker.
Formidabel malerteknik kan ses i Vincent van Goghs billede Stjernenatten (fr. La nuit étoilée). Billedet kommer glimrende til sin ret, så publikum kan se lysets fine virkning i motivet, og hvordan lysene spejler sig i havet. Meget effektfuldt og super godt malet.
Et af mine egne personlige yndlingsbilleder er van Goghs billede af en kirke med titlen L'église d'Auves-sur-Oise. Ud over at skildre et dejligt og fredfyldt motiv, er farvevalget såvel som kompositionen bemærkelsesværdig. Himmelens blå farve er helt unik i sin skønhed. Måske bør det nævnes, at van Goghs maleri af kirken måske er en noget flottere repræsention af kirken, den den ser ud i al almindelighed, bygget som den er i sten i en lidt kedelig grå farve.
På billedet les Alyscamps skildrer van Gogh en smuk allé, eller en sti, og kompositionen gør, at man men nemhed og lethed ser, hvorledes Verden ligesom åbner sig.
Paul Gauguin
Paul Gauguin står ingenlude tilbage for van Gogh. Også hans billeder er verdensklasse, f.eks. kan man på Orsay se L'atelier de Schuffenecker, Le repas, Vairumati, Arearea og ikke mindst Femmes de Tahiti.
I sine skildringer af tahitianske kvinder formår han at forene feminin skønhed og naturlighed og en følelse af evighed. Der er noget oprindligt, paradisisk og uforgængeligt over disse billeder.
Karakteristisk for Gauguin er hans dejlige, mørke jordfarver. Han er helt formidabel til at sætte farver sammen på en rar, lun og ny måde.
Nogle af Gauguins flotte kvindebilleder i skønne farver.
Man fornemmer rummeligheden i udstillingslokalerne.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Et foto impressionistudstillingen på 5. etage.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Et foto fra impressionistudstillingen på 5. etage.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Renoirs berømte festbillede kan også beses.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
PÅ 5. ETAGE OG RENOIRS FESTBILLEDE
øverst, oppe under taget, er der en lang række udstillings-lokaler i forængelse af hinanden.
Her kan man dvæle ved og betragte impressionismens store kunst. Der er mange skønne billeder, men
selvfølgelig er der også nogle, der taler mindre til én end andre.
Pierre-Auguste Renoir skildrer en rar atmosfære til et udendørs bal i det meget kendte billede Bal du Moulin de la Galette. Jeg elsker stemningen, lyset og kompositionen i dette billede, som er yderst fascinerende at beskue i virkeligheden, og hvor alle elementerne mest optimalt kommer til udtryk. Billedet er stort i omfang; det fylder en hel (lille) væg i sig selv.
Den måde, hvorpå Pierre-Auguste Renoir har fået lysets virkning implementeret i motivet er fremragende. Billedet skildrer yngre, festklædte folk, heraf en del med hatte, som sidder, står eller danser under grønne træer.
Der er mange mennesker på billedet. Renoir skildrer et liv væk fra hverdagens fyldt med ubekymrethed og morskab.
Renoirs farvevalg er yderst harmonisk og tiltalende. Farver som grøn, gul og sort interagerer flot. Mørke er blandet med lys på en spændende måde. Billedet kommunikerer mange følelser og situationer så som blidhed, frisindet (men ikke løssluppen) hygge, samtale, nærvær og selskabelighed.
SAMMENFATNING
Musée d'Orsay ligger centralt i hjertet af Paris, langs Seinen. Det rummer store permanente udstillinger af billedkunst og statuer.
Generelt kan man sige, at de årtier i kunsten, som Orsay-museet fokuserer på i deres faste udstilling nogenlunde svarer
til perioden fra 1848 til 1914.
Indimellem er der mindre, periodiske særudstillinger, som glider fint ind i helheden. I denne tid er der en udstilling af den franske billedhugger Jean-Baptiste Carpeaux' skulpturer (1827-1875). Hans værker udstilles fra
24. juni til 28. september 2014.
Om end permanent, kan der dog godt ske små ændringer i udstillingen indimelem, diet
Orsay-museet er flink til at låne ud af deres store samling til andre museer.
Den berømte markis (Alphonse Donatien) de Sade (1740-1814) bliver også udstillet. Han skabte røre i litteraturhistorien med sine uhæmmede pikante skriverier, som bornerte borgere i hans samtid fandt skamfulde og skandaløse. Og det er måske netop
på grund af disse forhold, at han er gået over til at blive en veritabel myte.
En udstilling om og med Marquis de Sade med titlen
Attaquer le soleil udstilles i perioden 14. oktober 2014 til 25. januar 2015.
Man kan spørge: Er der slet ikke noget dårligt ved museet?
Nuvel, de fleste besøgende vil nok synes, at det er træls, at man ikke må fotografere på hele museet, med mindre man har fået dispensation. En anden ting er, at museet er kæmpestort, og der er vældig
mange trapper at gå op og ned ad. Særdeles upraktisk er museets eneste kundetoiletter beliggende i den ene ende af museet og det nederst nede, dvs. i kælderen lige under caféen.
Men ud over disse indvendinger er museet et yderst funktionelt og udmærket sted at besøge.
Indeklimaet særdeles behageligt. Der er god plads til at beskue kunsten, men også faciliteter til at sidde og samtale.
Indimellem arrangeres der i øvrigt koncerter på museet.
Som publikum kan man naturligvis se impressionistiske og postimpressionistiske malerier på mange andre museer, også i Paris (f.eks.
på Musée de l'Orangerie), men udstillingen, rummene og faciliteterne på Orsay er noget helt særligt.
Museet har flere boghandler og butikker med plakater, spillekort og
postkort med kunsteriske motiver, og der er en god café i underetagen og en restaurant på den øverste etage, som ligger op til en aldeles herlig tagterasse, hvorfra der er et enestående syn mod nord, dvs. op mod Sacré-Coeur.
Et besøg på Orsay-museet er i topklasse. De udstillede værker er noget af det bedste, man kan beskue på et museum inden for deres genrer.
Af disse årsager får udstillingen på Musée d'Orsay topkarakter, dvs. seks stjerner af seks mulige
(skala), for en fremragende
kulturoplevelse i verdensklasse.
Blandt de udstillede artefakter er der dramatiske skulpturer.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
En anden af de udstillede skulpturer på Orsay-museet.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Et billede af museets restaurant, der er særpræget dekoreret.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
Museet har en god café på stueetagen med mad og drikke.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
En del af brødudvalget i caféen, f.eks. croissanter.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
|
|
|
|
