|
|
Anmeldelse:
Borgerlig EU-kritik: En gendrivelse af den officielle fortælling om "Fredens Europa"
Af Flemming André Philip Ravn
Publiceret 30. juni 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Kasper Støvring:
"Fortællingen om Fredens Europa - Hvordan Den Europæiske Union truer freden ui
Europa - og hvrodan nationalstaterne sikrer den. Forlaget MUNCH & LORENZEN.
133 sider. Pris (uindb.): 150 kr. INKLUSIV levering.
Kan købes her.
SAMFUNDSDEBAT/POLITIK/EU:
Leder den fremad-skridende integration af den kriseplagede Europæiske Union frem,
drevet af føderalisme, frem mod opløsningen af de europæiske
nationalstater?
Dette undersøger den konservative samfundsdebattør Kasper Støvring
i sin bog Fredens Europa, hvori han analyserer EU-projektets
fortælling og kommer frem til, at multikulturelle stater som EU altid har været
"kilde til ustabilitet, mistillid og konflikter".
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her
Støvrings bog.
FORSIDEN LIGNER MEST AF ALT forsiden på en maoistisk traktat, måske lige bortset fra farven.
Kasper Støvring ønsker at
gøre op med forestillingen om "Fredens Europa" som en
frelse i Europas historie. I hans optik skyldes dette, at vi i vores tid har fred i Europa,
ikke EU, men derimod "etableringen af kulturelt homogene nationalstater" (p.3).
Ifølge forfatteren har EU over de senere år seriøst ændret
karakter fra at være et samarbejde med folkeligt mandat omkring indre marked med
handel og varers - og ikke nødvendigvis personers - frie bevægelighed.
EU er forvandlet fra et rent økonomisk projekt til et ideologisk projekt, mener han.
I tråd hermed
var indførelsen af den fælles valuta euroen en
fatal kursændring, et risikabelt eksperiment, der fremmer den føderale integration.
Endvidere forklarer Støvring:
En EU-begejstret elite har med andre ord eksperimenteret med velfungerende
samfund uden at have den fornødne indsigt i basale økonomiske
styringsinstrumenter.
Eller den har slet og ret blæst på almindelig erfaringsbaseret visdom,
fordi den frygtede et stærkt, forenet Tyskland, og i øvrigt var
forblændet af utopiske idealer om en ny og bedre verden. Nu sidder vi så
i fæden, og i bl.a. Danmark undgælder vi for en gældskrise, vi er uden
skyld i
(p.7).
Støvring fortsætter sit frontalangreb på EU's
konstruktion og den "eksplosive" udvikling de seneste ti år, som han mener har
udhulet blandt andet ytringsfriheden og andre borgerlige frihedsrettigheder, bl.a. på grund
af domstolskapring:
EU er blevet en trojansk hest, der tvinger nationalstaterne, som alene nyder
folkelig opbakning, til at gennemføre langt over 60.000 love, forordninger,
reguleringer, direktiver og beslutninger (..) Vi har at gøre med et omfattende
lovkompleks, der giver EU-domstolen magt til at definere lovenes
nærmere indhold. Og vi taler altså om dommere, der i stigende grad
optræder som folkevalgte uden at have demokratisk mandat
(p.9).
Kulturforsker og samfundsdebattør Kasper Støvring er
født i 1973.
Han er uddannet ph.d. i litteraturvidenskab.
BOGEN INDEHOLDER ud over en indledning følgende seks kapitler:
- Fortælligen om EU som fredens projekt
- Nationalstaterne sikrer freden
- Grundlæggende problemer med EU
- EU underminerer nationalstaten
- Domstolsstyring ødelægger folkestyret
- En anden vej frem
Der er ingen tvivl om, at bogen er ganske subjektiv, dvs. at emnet er anskuet igennem en prisme af Kasper
Støvrings egne synspunkter. Det bliver bogen ikke nødvendigvis dårligere af. Tværtimod.
Man kan mærke, at det er et vidende engagement, der driver pennen.
Forfatteren kommer ind på de senere årtiers politiske historie, f.eks. kommunismens sammenbrud og dermed
Den kolde Krigs ophør.
Efter Murens fald troede mange, at alle ikke-vestlige lande ville blive som i Vesten, men da 1990'erne var slut,
styrtede denne drøm i grus. Storpolitik, stormagtsambitioner og dermed geopolitik vendte tilbage og blev
helt tydelig under Putins ledelse:
EU har simpelthen svært ved at omstille sit idealistiske projekt
til en verden præget af geopolitiske stridigheder.
EU kan ikke længere håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer
og synes selv at være løbet over ende af historien. Udvidelsen
skabte nemlig problemer med stormagten Rusland. Problemerne kunne håndteres,
da Rusland stadig var svagt, fattigt og kæmpede med indre problemer.
Men i
00erne oplevede Rusland en genrejsning og revitalisrede sin stormagtstatus ved
at dominere i landets traditionelle interesse-sfære, det vestlige Eurasien.
Det har kastet EU ud i en gammel type konflikt, som det ikke bryder sig om,
ja, som det slet ikke er gearet til.
I kraft af sien postmoderne idealer lever EU nemlig parakdoksalt nok i fortiden,
og i takt med at EU viser enorme svagheder,
er Rusland i færd med at sondere de øvrige strategiske interesseområder.
(pp. 30f).
EU-debatten handler ikke kun om politik og magt, men også om identitet, værdier og universalisme.
Kasper Støvring konkluderer, at der er gode grunde til at være modstander
af EU - men er alligevel fortaler for et europæisk samarbejde, thi "Der findes jo en bevaringsværdig
europæisk identitet og kultur, og hvis de europæiske befolkninger skal samles,
må det være om kulturen" (p. 37).
I modsætning til EU hviler det nationale kulturfællesskab
på en lang tradition (...)
Mange tror imidlertid, at det nationale folkestyre på vellykket vis kan
afløses af en overnational politisk konstruktion, der blot
baserer sig på ideen om en teoretisk kontrakt, der er udtryk for en meget
tynd fælles vilje og primært bygger på menneskerettighederne
(pp. 89f).
Her ses det, at Støvring mener, at nationalstaterne og folkenes nationale identiteter er den bedste garant for
sammenhængs-kraften (på grund af stærke følesmæssige bånd og en dermed
opstået tillidskultur). Samtidigt mener han,
at nationernes kulturarv med den førte EU's politik synes at blive kastet over bord.
I denne anledning mener han, at særligt
kristendommen skal fremmes som identitetsskabende værdi for europæerne, hvilket må siges at
være en typisk konservativ mærkesag.
Indtil videre er dette dog ikke lykkedes, fordi "eliten" ikke vil have
dette indskrevet i EU's forfatning - men "Selv en Voltaire og en Nietzsche er født ud af en kristen kultur", mener
Støvring (p. 38), der
desårsag frygter udsigten til et ikke-kristent Tyrkiets optagelse i EU.
Kasper Støvring
har bl.a. udgivet bogen "Sammenhængskraft" (Gyldendal, 2010) om betydningen af national identitet.
I SIDSTE KAPITEL med titlen "En anden vej frem" skriver forfatteren dette drastiske, at
"et multikulturelt imperium som EU er opskriften på kriser og fjendskab" samt at
EU-domstolen har til opgave "at undertrykke folkenes selvbestemmelse og konstant drive
EU-projektet fremad". Forfatteren føler sig som europæer, om end han er EU-skeptiker. Som litterat har han studeret
store europæiske forfatterskaber og forfattere, med hvem han føler kulturel affinitet.
Som en anden vej for EU end mere integration peger han på Europa som et frihandelsområde, der fokuserer
på vækst, innovation og konkurrence, et attraktivt sted for investering, som drager
"fordele af veluddannede og velfungerende borgere, arbejdstagere og forbrugere, der trives
i deres suveræne nationalstater (...) Et samarbejde mellem selvstændige
nationalstater vil ikke blok kunne skabe velstand, men også frihed og fred", er hans tese
(p. 128).
* * *
KASPER STØVRING
skriver om et emne, han har beskæftiget sig med i en årrække, og det kan man se.
Han er blandt andet kommentator hos Berlingske. Da EU den 10. december 2012 modtog Nobels Fredspris,
som anses for at være den fineste fredspris overhovedet, fik forfatteren lyst til at samle
sine betragtninger over EU, og det er der kommet denne nye bog ud af.
Støvring har tilknytning til CRITIQUE, som er et fælleskab for
borgerlig idédebat og kulturkamp.
Om det rent faktisk er lykkedes forfatteren at gendrive EU's officielle fortælling om "Fredens Europa",
må være op til den enkelte læser at afgøre.
Bogen om Fredens Europa er ganske nem og overskuelig at læse.
Fremstillingen indeholder dokumentation i form af citater samt referencer til kilder og nyhedsmedier.
Personligt kan jeg bedst lide fuldstændige referencer frem for blot URL-adresser til websider, fordi
fuldstændigheden giver læseren fuld info om kildens forfatter, titel, medie og dato, da webkilder kan være
flygtige, mens man med info kan finde artiklerne andre steder.
Generelt er ideen med at skrive bogen god.
Centrum-højre kun har få EU-skeptiske debattører, og bogen kan
være inspirerende
for dem, som søger at få flere svar i EU-debatten, end dem
der normalt gives.
Politik kan imidlertid være lidt tørt og abstrakt at læse om, og derfor skal man nok være
meget interesseret i emnet for at få det fulde udbytte af debatten.
|
|
|
|
