<

          HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Ny Goleman-bog om hjernen og følelsesmæssig intelligens


Af biolog og retoriker Troels Wolf, publiceret 14. juni 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


Daniel Goleman: "Hjernen og den følelsesmæssige intelligens" GYLDENDAL BUSINESS. 80 sider, pocketformat. Fås også som E-bog. Pris (hæftet): 100 kr. Kan købes her.

NEUROPSYKOLOGI/BIOLOGI: Den amerikanske psykolog Daniel Golemans navn er uløseligt forbundet med begrebet følelsesmæssig intelligens som han beskrev i bestselleren til bogen Følelsernes intelligens, der udkom på dansk i 2001, og han har siden hen skrevet flere andre bøger med samme tema. Nu har Goleman skrevet en ny bog om følelsesmæssig intelligens set i forhold til hjernen. Tidsskriftet Epsilons anmelder, biolog og retoriker Troels Wolf, giver her en faglig vurdering af Golemans nye bog.


SOM NÆVNT ER Daniel Golemans navn uløseligt forbundet med begrebet følelsesmæssig intelligens som han beskrev i bestselleren til bogen Følelsernes intelligens, Bogens budskab var at intelligenskvotienten (IQ) ikke har særlig stor betydning for, om man har succes i livet - herunder succes i erhvervslivet. Succesrige erhvervsledere viste sig i langt højere grad at være karakteriseret ved at have en høj følelsesmæssig intelligens end høj IQ. I sin nye bog HJERNEN og den følelsesmæssige intelligens fokuserer Goleman som titlen antyder på, hvilke områder i hjernen, der har betydning for den følelsesmæssige intelligens, idet der inddrages ny viden i hjerneforskning, som er fremkommet efter han skrev om emnet første gang.

Goleman indleder med beskrivelsen af den følelsesmæssige intelligens, som han sætter ind i en model, hvor fire faktorer skaber rammerne for denne form for intelligens:
  • Selvbevidsthed
  • Social bevidsthed
  • Selvstyring
  • Relationsstyring
For at påvirke andre mennesker på en positiv måde skal man altså udvikle disse fire kompetencer. Med udgangspunkt i hjerneforskning viser han med en række hjernefigurer, hvilke områder der spiller en rolle for følelsesmæssig intelligens. Det handler både områder i pandelappen som orbitofrontal cortex, ventromedial præfrontal cortex og strukturer, der ligger dybere inde i hjernen som f.eks. insula, gyrus cingularis anterior og amygdala. Oversættelserne af disse hjerneområder er desværre ikke altid korrekte. Eksempelvis kaldes gyrus cingularis anterior for "anterior cingulate cortex". Desuden beskrives et område som oribitofrontal/ventromedial cortex, som egentligt er to områder (OFC og vmPFC). Figurerne er sort/hvide og ikke klare. Hjerneområderne vises blot med pile ind på hjernebarken - i flere tilfælde uden angivelse af områdets afgrænsning. Og områder i de dybere lag vises som gråtonede skygger. Som læser får man ikke et klart indblik i, hvor områderne faktisk ligger.

I sin beskrivelse af hjernen og selvbevidsthed påvises betydningen af samspillet mellem præfrontal cortex og dybereliggende områder som basalganglier og amygdala.

Udgangspunktet er en historie om en advokat der ved fjernelse af en hjernesvulst havde fået overskåret forbindelsen mellem disse områder. Patienten fungerede på mange områder normalt og kunne f.eks. rationelt analysere fordele og ulemper ved at lægge et møde på forskellige tidspunkter, men han kunne ikke beslutte, hvornår mødet skulle være. Læsionen havde med andre ord betydet at advokaten ikke længere kunne forbinde sine tanker med sine følelser, hvilket viser disse dybereliggende områders betydning for beslutningstagen. Goleman skriver således: "Efterhånden som vi bevæger os gennem samtlige i situationer her i tilværelsen, udleder basalganglierne regler for vores beslutningstagen: Da jeg gjorde dit, fungerede det godt; da jeg sagde dat, gik det galt, og så videre".



VEDRØRENDE SELVBEHERSKELSE understreger Goleman, at det gælder om at kunne bringe sig i den rette hjernetilstand til den givne opgave. Hvis man skal være optimalt kreativ, er det vigtigt at være i positivt humør. Når humøret er godt, er man også mere fleksibel og kan være mere effektiv. Men positivt humør er ikke ubetinget en fordel til løsning af alle opgaver. Eksempelvis er man mindre kritisk og mindre opmærksom på detaljer, når humøret er godt, end når der er dårligt. I negativt humør er vi mere skeptiske og stiller flere undersøgende spørgsmål.

Problemet med det dårlige humør er så at man rammes af pessimisme og giver hurtigere op. Det kan være ødelæggende for harmonien i et team - "et vrissent medlem kan sænke effektiviteten hos alle", skriver Goleman.

Reguleringen af følelserne afhænger i høj grad af interaktionen mellem præfrontal cortex og amygdala (hvilket betyder "mandel-kernerne" - de ligger dybt inde i hjernen). I amygdala udløses vrede, som kan overtage styringen af resten af hjernen, og få os til at træffe beslutninger som vi måske kommer til at fortryde senere. Desuden aktivere amygdala den såkaldte HPA-akse, hvorved der udløses stresshormoner fra binyrerne. Ved træning af den følelsesmæssige intelligens kan man både lære at registrere hvornår amygdalas kapring af hjernen er ved at ske, og man kan lære at hæmme amygdala.

Det handler om at tale sig ud af kapringen, at sætte spørgsmål ved det man siger til sig selv i kapringssituationen og ved at sætte sig ind i modpartens situation og tænke empatisk: Måske behandlede han mig på den måde fordi han er under så stort pres. Desuden kan man bruge metoder som afspænding og meditation. Men Goleman understreger at disse metoder fungerer bedst mod kapring, når man har praktiseret dem regelmæssigt - helst dagligt.

Ny hjerneforskning viser ifølge Goleman, at højre del af præfrontal cortex aktiveres ved amygdala-kapring, mens venstre del lyser op, når vi er begejstrede og energiske. Forskellige mennesker har forskellig højre-venstre-ratio målt i hvile. Folk der har større aktivitet i venstre side end i højre side er i det daglige mere positive, mens - omvendt - folk der har mere aktivitet i højre side end i venstre side er tilbøjelige til at have mere negative følelser. Højre-venstre-ratioen kan imidlertid påvirkes. Hvis man gerne vil opdyrke en større aktivitet i det venstre præfrontale område, skal man holde regelmæssigt fri fra en hektisk, stresset rutine for at hvile og komme til hægterne og afsætte tid til at gøre "ingenting".

En anden strategi er mindfulness, hvor man udvikler et allestedsværende nærvær i forhold til sin oplevelse af nuet med en bevidsthed der er ikke-dømmende og ikke-reagerende på de tanker og følelser der måtte opstå inde i hovedet.

Et kapitel i bogen handler om "Optimal præstation". Her præsenterer Goleman en kurve for sammenhængen mellem stresshormon-koncentrationen og præstationsevnen. Kurven er et omvendt U. Ved lave koncentrationer af stresshormon er præstationsevnen lav. Det er den også ved høje koncentrationer af stresshormon. Men mellem disse to yderpunkter findes der en top, hvor en "passende" koncentration af stresshormon giver den optimale præstationsevne. Kurven viser med andre ord at både kedsomhed og overdrevent stress skader præstationsevnen, men at der mellem disse yderpunkter er en niveau af stress "god stress" hvor vi laver vores bedste præstationer.

Problemet ved de høje stressniveauer er høje koncentrationer af stresshormoner (gennem længere tid) nedbryder nerveceller i hippocampus, der er et hjerneområde som er afgørende for læring og hukommelse. Vi fungerer bedst i den optimale præstationszone. Her indtræder en tilstand af flow, der er karakteriseret ved indre motivation, fuldstændig koncentration om opgaven, kreativitet og nydelse ved opgaven. Goleman giver tre råd til at opnå flow i virksomheden: Tilpas kravene til personens færdigheder. øv den relevante ekspertise. Og forøg koncentrationsevnen. (Efter min mening virker disse råd nu temmelig banale).



SIDSTE TREDJEDEL AF BOGEN handler om den sociale hjerne. Herunder omtales de såkaldte spejlneuroner. Når vi udfører handlinger aktiveres mange forskellige neuroner i neurale netværk i det handlende individs hjerne, men det overraskende er, at en del af de samme netværk og neuroner også aktiveres i et individ der iagttager den anden persons handlinger. Opdagelsen (der dog ikke er ny, idet spejlneuroner blev beskrevet allerede i begyndelsen af 1990'erne hos aber) tillægges stor betydning, da den kan forklare hvorfor følelser smitter. Når vi er sammen med andre og kigger på hinandens handlinger aktiveres nogle af de samme neuroner i hjernen.

Neuronerne, der aktiveres hos iagttageren, er i et vist omfang de samme som igangsætter handlingen hos den handlende. På den måde kan iagttageren "mærke" den handlende persons hensigter. Det betyder if Goleman at vi i bund og grund hele tiden påvirker andre menneskers hjernetilstande. I grupper af jævnbyrdige personer vil der være en tendens til at den mest følelsesmæssigt ekspressive i gruppen bliver den mest dominerende afsender. Men i grupper med magtforskelle - i klasseværelset på arbejdet og i organisationer generelt - er det den mest magtfulde person dvs. læreren eller lederen, der er den følelsesmæssige afsender. Lederens nonverbale sprog har derfor stor betydning for den følelsesmæssige tilstand i gruppen.

Når magtfulde personer skal i dialog underordnede, er der if Goleman tre elementer der er vigtige. Det handler om at være udelt opmærksom, at være i en positiv sindsstemning og at være nonverbalt synkroniseret med den, man taler med.

Et afsnit omhandler empatiens tre varianter. Den første beskrives som kognitiv empati, som handler om at vide hvordan den anden opfatter tingene, dvs. det handler om at kunne anlægge modpartens perspektiv. Den anden variant handler om den følelsesmæssige empati: Jeg føler med dig. Og den tredje handler om empatisk deltagelse - at fornemme at du har brug for hjælp. Hjerneforskningen viser at det hjerneområde der kaldes insula, er central for empati. Goleman skriver: "Insula opfanger signaler fra hele vores krop. Når vi føler empati med nogen, spejler vores spejlneuroner vedkommendes tilstand inden i os selv. Insulas anteriore område aflæser dette mønster og fortæller, hvilken tilstand der er tale om". Evnen til at opfange andre mennesker følelser kan forbedres ved træning, og der er i dag lavet undervisningsforløb, hvor man træner i at aflæse ansigtsudtryk der farer hen over en persons ansigt på bare en femtedel af et sekund.



Bogen, som sikrede Goleman hans store gennembrud.


ET EVIGT INTERESSANT spørgsmål er så, om der er kønsforskelle. Er kvinder mere empatiske end mænd? Svaret på det spørgsmål er ikke klart, og der er modstridende resultater. Dog kan det konstateres at kvinder i gennemsnit scorer højere end mænd. Men der er tale om overlappende normalfordelingskurver. Det betyder at der findes mænd der er mere empatiske kvinder. Og en undersøgelse af de 10 % bedst præsterende i erhvervsmæssig sammenhæng viste, at mændene her var lige så gode som kvinder.

Det meste af bogen handler om mennesker med stor empati. Men et par sider har fokus på mennesker med mangel på empati: den mørke triade. Udtrykket refererer til narcissister, manipulatorer og sociopater. Det er mennesker der på trods af at nok besidder kognitiv empati, mangler den følelsesmæssige empati. Disse mennesker forstår altså godt, hvad andre mennesker tænker; men de har ingen følelser for dem. De er sociopater, der bruger deres kognitive empati til ved hjælp af løgne og manipulationer at styre andre menneskers handling. Og de har ingen skrupler over de lidelser de påfører andre mennesker, fordi de ikke mærker andre menneskers følelser. Ekstreme sociopater er koldblodige forbrydere, mens de subkliniske typer kan være mobbende chefer, bedragere og snyltere, der uden skrupler manipulerer andre til at gøre det hårde arbejde.

I afsnittet om sociopater er der indsat en hjernefigur, der er en kopi af en anden figur, der også er vist i starten af bogen - nu blot med en anden overskrift! Det virker en smule plat!

Der er - som det fremgår - flere interessante ting i denne nye bog, som ikke blev beskrevet i Golemans første bog, bestselleren Følelsernes intelligens. Men hvor den første bog virkelige var en gennembrud i erkendelse, så er HJERNEN og den følelsesmæssige intelligens erkendelsesmæssigt mildt sagt et noget mindre skridt fremad, og indholdsmæssigt kan man finde flere af de samme ting beskrevet i andre bøger. Eksempelvis er spejlneuroner, den sociale hjerne og psykopati behandlet langt mere indgående i Den sociale hjerne skrevet af 13 danske hjerneforskere og redigeret af Anders Gade for HjerneForum i 2012. Dog skal det til fordel for HJERNEN og den følelsesmæssige intelligens nævnes, at den er skrevet i et lettere læst sprog og er en quick-read. Hvis man interesserer sig meget for emnet, kan man jo bare læse begge bøger!