|
|
Anmeldelse:
Turen går til København
Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 12. juni 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Tom Nørgaard: "Turen går til København" som del af serien af Politikens rejsebøger.
POLITIKENS FORLAG.
156 sider, pocketformat, små bogstaver.
Fås også som app til iPhone.
Vejl. pris, hæftet: 160 kr.
Kan købes her.
KØBENHAVN/REJSER:
Klassikeren Turen til København er netop udkommet i en fornyet udgave,
som faktisk er bogens niende udgave.
Den formidler interessante og praktiske informationer om byen og giver forslag til, hvad
man kan se og besøge af spændende ting.
Tidsskriftet Epsilons redaktør,
Flemming André Philip Ravn, anmelder her
Tom Nørgaards opdaterede københavnerguide i Politikens populære serie af
pocket-size rejsebøger.
KØBENHAVN ER MANGE TING, og i Politikens opdaterede rejseguide får man indtryk
af byen som en moderne og venlig by.
Bogen nævner, at byen flere gange (og nu også i 2014) er blevet
kåret som "Verdens bedste by at bo i" af
trend- og livsstilsmagasinet Monocle (der har hovedkvarter i London), skønt forfatteren også nævner, at byen har visse udfordringer
i form af bandekriminalitet og rabiate grupperinger.
Side 19 viser en liste over vigtige årstal for hovedstaden, mens side 21 har en liste med 12 gode ting, man kan
gøre på 24 timer i byen - eksempelvis morgenmad i form af grød (en nyere trend), en tur på
Christianshavn, en tur med havnebussen og ikke mindst frokost på Dansk Arkitektur Center med videre.
En turistbus og turister på H.C. Andersens Boulevard.
Foto: Flemming André Philip Ravn.
KERNEOMRÅDET København-Frederiksberg med sine ca. 660.000 indbyggere har ét parlament,
15 biografer, 21 biblioteker, 11 gymnasier, ét Tivloi, én domkirke og
en masse andre kirker samt adskillige teatre, museer og et væld af gode caféer.
Der er nok af gode ting at tage sig til, og ikke alting behøver at koste en bondegård.
Efter en kortere introduktion til København, befolkningen, byudviklingen, arkitekturen, historien med mere,
fokuserer Tom Nørgaards bog på enkelte kvarterer og bydele, som hver især får deres eget kapitel.
Bogen er opdelt i følgende kapitler:
- Indre by & Frederiksstaden
- Christianshavn, Holmen & Refshaleøen
- Vesterbro og Frederiksberg
- Nørrebro
- Østerbro
- Amager
- Københavns omegn
Af omslaget på bogen at dømme spiller mad en central rolle i bogen.
Og det gør den også. Rejseguiden indeholder viden om hovedstaden som kulturby i bred forstand - og
København er jo stolt kommet på verdenskortet inden for gastronomi de senere år, hvilket man kan læse om
i det lille kapitel "En gastronomisk revolution" - og man tænker uvægerligt på Noma.
Dette kapitel handler blandt andet om det, som den betegner som vores "franske moderbinding"
på det madmæssige område, samt det nyere fænomen nordisk dogmemad, der
refererer til konceptet Det Ny Nordiske Køkken.
Byen har tiltrukket mange dygtige talenter inden for faget, og hovedstaden vrimler med fortrinlige spisehuse, hvoraf nogle enkelte (og
altså langt
fra alle) dyrker det specifikt nordiske med fokus på skandinaviske råvarer.
Forfatteren forklarer følgende:
Når branchefolk og kritikere skal forklare, hvordan København i løbet af relativt
få år har forvandlet sig fra en
gastronomisk udørk til en destination for madturister, taler de bl.a. om opgøret med to ting.
Dets et opgør med efterkrigstidens madkultur, som var knyttet til det industrialiserede, gennemrationaliserede
landbrug. Dels et opgør med den til tider næsten sygelige optagethed af alt, hvad der er fransk.
Kokkefagets lingua franca er ikke længere nødvendigvis fransk, og haute cuisine ikke
ensbetydende med vagtler, foie gras trøffelsauce
(p. 14).
Er man ikke til nordiske jordskokker, er der en masse gode alternativer.
Man kan eksempelvis spise vietnamesisk, indisk eller italiensk - og i downscale enden af spektret
kan man få sig en rigtigt etnisk shawarma på
Nørrebro.
Ved siden af det farverige og tætbefolkede - og nu også multikulturelle -
Nørrebro med mange muligheder for indkøb, underholdning, caféer, gade- og
studenterliv, er der opstået en helt ny kreativ bydel på Vesterbro, der nyder stor popularitet
omkring Kødbyens mange sjove og "anderledes" modebutikker, gallerier,
forretninger og spisesteder - men et udmærket økologisk spisested som BioMio er ikke medtaget,
med det er Kødbyens Fiskebar og Café Dyrehaven heldigvis.
Dertil kommer Fisketorvets mere almindelige shopping center samt Vesterbrogade som handelsgade.
I dette byens gamle pink light district, kan man stadig træffe på prostituerede i dagtimerne,
enkelte pornobutikker samt narkomaner og hjemløse - næsten side om side med kultbutikker, in-caféer og
den kreative klasses tegnestuer og reklamebureauer.
Chirstiansborg. Foto: Flemming André Philip Ravn.
I DEN INDRE BY ER er gode, gamle institutioner som Tivoli, Nyhavn, Amalienborg, Christiansborg, Latinerkvarteret og
Statens Museum for Kunst måske bekendte størrelser,
så lad os vende blikket mod
andre horisonter: Hvad anbefaler rejsebogen om Frederiksberg?
Rejserguiden nævner bl.a. bydelens fem teatre: Aveny-T, Frederiksbergscenen,
Betty Nansen Teatret, Edison og Jytte Abildstrøms Teater.
Frederiksbergs byvåben.
FREDERIKSBERG-DELEN FYLDER blot 7-8 sider, men blandt de nævnte steder kan man læse om museer som
Museet for moderne glaskunst, Bakkehusmuseet og Storm P. Museet
samt parker som Zoologisk Have og Frederiksberg Have.
En del steder er medtaget i præsentationen, f.eks. også
Vinstue 90 og Peter Beier Chokolade på Gammel Kongevej.
Om Frederiksberg kan man i øvrigt læse:
"Frederiksberg er en selvstændig kommune og ville målt på indbyggere være
Danmarks femte største by. En selvstændig enklave mellem forstad og brokvarterer.
Og det mærkes (...)
Frederiksbergs allégader er på samme
tid fine og folkelige, dekadente og provinsielle"
(pp. 75 og 89).
For min skyld måtte Frederiksberg-kapitlet godt have været dobbelt så langt.
Man kan derfor konkludere, at der har fundet en væsentlig udvælgelse sted.
Spørgsmålet er ud fra hvilke kriterier.
Trods sin kortfattethed er bogen ganske nyttig, thi hvad kan man egentligt
overskue og ikke mindst overkomme eksempelvis i løbet af
en uge eller to, hvis man er på ferie i byen?
I omegns-kapitlet kan man blandt andet læse om kunstmuseet Ordrupgaard i Charlottenlund; Dyrehaven og Restaurant Den Røde Cottage
i Klampenborg; Karen Blixen Museet i Rungsted; og naturligvis Louisiana i Humlebæk og Kronborg Slot
i Helsingør.
Til sidst i bogen er der et afsnit med mange nyttige og praktiske oplysninger, f.eks. i forhold til handicappede,
parkering, taxa og billetter til S-tog, hittegods, skadestuer osv.
Af disse årsager skal det siges, at ikke kun turister men også folk, der bor i hovedstaden, kan have megen nytte af guiden.
SAMMENFATNING
Bogen er interessant og overskuelig.
Formatet kan til sit formål siges at være praktisk, for man kan næsten have den med i baglommen
eller i inderlommen på sin jakke, når man er ude at opleve.
Bogstaverne er lidt små til min smag. Heldigvis er bogen meget en opslagsbog og opdelt
i en lang række mindre afsnit, som kan bruges til at få et hurtigt overblik
samt uddrage praktiske detaljer.
Dog måtte bogstaverne godt have været lidt større, for så ville
det have været mere behagelig at læse længere passager ad gangen uden at anstrenge øjnene.
Turen til København
er illustreret med en flotte farvefotos, der understøtter teksten. Og den
er "pædagogisk" opbygget, så den er nem at finde rundt i. Udvalget af anbefalinger
synes sine steder at være lidt konservativt - altså uden at dette nødvendigvis er dårligt -
i forhold til aktiviteter, der ville kunne appelere til læserne bredere set.
Man kan filosofere over, hvem bogen definerer som sin primære målgruppe.
Alt i alt gives Tom Nørgaards guide til hovedstaden fire stjerner ud af seks (skala).
|
|
|
|
