|
|
Anmeldelse:
Storbyen i sigtekornet - levevilkår, urbanisering og urbanitet
Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 7. juni 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Anni Greve, Silas Harrebye, Hans Thor Andersen, Yvonne Mørck, Connie Carøe Christiansen,
Charlote Siiger, René Karpantschof og Jakob Demant: "Storbyen - urbanisering og urbanitet". Forlaget COLUMBUS.
224 sider. Pris uindbundet: 286,20 kr. Skolepris: 159,00.
Kan købes her.
BEDØMMELSE:  Femenhalv stjerne af seks.
ARKITEKTUR/SAMF/ANTROPOLOGI:
En række danske fagfolk har skrevet en bog om emner, der har storbyen som omdrejningspunkt.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her denne nye og spændende
bog, hvis formål det er at give læserne en oplevelse af og et indblik i byen omkring os:
Hvordan kan man opfatte byen? Hvordan kan man studere byen? Hvilke fænomener er knyttet til Verdens urbanisering?
Disse spørgsmål og mange andre temaer tager bogen op.
ENDNU EN INTERESSANT og vellavet bog er netop udgivet af Forlaget Columbus:
Storbyen - urbanisering og urbanitet er en flerfaglig bog, der egentligt retter sig mod undervisning på
ungdomsuddannelserne, men som også snildt kan læses af alle andre, der er interesseret i storbyen og
livet i vores samtid - fordi bogen er af høj kvalitet og er interessant inden for de emner, den beskæftiger sig med, f.eks.:
- Urbanisering og urbanitet
- Urban selskabelighed
- Tid, rum og sted
- Social orden
- Segregering
- Gentrificering
- Transnational social kontrol
- Den post-sekulære by
- Identitet; køn
- Den gode gade og den sunde by
- Grøn urbanitet og bæredygtighed
- Migration og megabyer
- Samværsformer og mange flere
Bogen handler om fænomener, som findes i hele Verden, men med særligt fokus på Danmark.
Bogen kommer også igennem historiske forhold, men der er megen viden at hente om aktuelle og nutidige
forhold. Byens verden kender vi jo alle sammen - og dog.
Man kan lære mange nye ting og begreber i bogen,
f.eks. begrebet peri-urbainisering, som defineres således:
En ændring i storbyernes udkant (periferi), der vokser sammen og skaber "uendelige forstæder'" (p. 30).
Bogen er pædagogisk bygget op med afsnit, teoretikere, fine metodiske overvejelser samt små
opsummerende afsnit efter hvert kapitel. Blandt de mange teoretikere, man kan læse om i bogen er:
Le Corbusier, Georg Simmel, Louis Wirth, Richard Sennett med flere.
Storbymennesket
Mange steder i Verden søger befolkningen til byerne og især storbyerne.
Endvidere har væksten i international handel og kommunikation betydet, at
lokale kulturelle udtryksformer i stigende grad indgår i en ny sammenhæng.
Man kan derfor tale om kulturel mangfoldighed i storbyerne, altså i virkeligheden en multikulturalisme,
som ikke kun er lig med tilstedeværelsen af mannge fremmede, etniske grupperigner, men derimod eksistensen af en mangfoldighed af
kulturer og kulturelle livsytringer i storbyen.
Bogen kommer naturligvis også ind på Københavns befolkningstilvækst, herunder den
øgede efterspørgsel af boligers indvirkningen på boligpriserne, hvilket igen har indflydelse på storbyens
demografiske
sammensætning.
Befolkningstilvæksten påvirker også folks adfærd.
I nogle tilfælde kan storbymennesket blive "blaseret", mener forfatterne:
Blaserethed bliver det skjold, storbymennesket benytter sig af, når det går i gaderne og
møder de mange andre mennesker.
Det bliver en vis afstandtagen og reserveret hed over for omverdenen, som kommer til at kendetegne
storbymennesket. Det beskytter sig imod at få overskredet sin personlige grænse (...)
(pp. 45ff.)
Storbyens størrelse, tæthed og diversitet gør, at mange mennesker fascineres og
drages ind mod byen. Dette sker både i Danmark og i udlandet.
De fleste kender byer som New York, Tokyo, Mexico City, Cairo og Mumbai som nogle af vor tids urbaniserings mest markante vækstpunkter.
London og Paris var to af de steder, hvor urbaniseringen først for alvor tog fat i Europa. Det skete i anden halvdel af
1800-tallet, influeret af Industrialiseringen. Med det moderne storbyliv opstod en ny type social adfærd: Man "flanerede".
Ordet stammer fra det franske verbum flâner, der ifølge bogen betyder at spadsere rundt som et ananymt individ, der "hænger ud" i mængden.
Begrebet har dog også et æstetisk aspekt, som bogen ikke kommer ind på.
På denne måde blive byens udendørsrum en vigtig del af menneskers færden -
markeder, torver, parker, pladser, gader, boulevarder, offentlige haver med mere. Disse bliver, sammen med offentlige institutioner og bygninger, nogle af storbyens
meget besøgte åndehuller, fordi de fungerer som "fristeder" i byrummet.
Byen er nemlig ikke kun et sted, hvor vi arbejder og bor, "men også et sted, hvor vi leger, drømmer og prøver
os selv og hinanden af i jagten på et sjovt og meningsfuldt liv og et bedre samfund", forklarer
Silas Harrebye (p. 56).
Bogen rummer en flerfaglighed på en spændende måde, hvor storbyens mange aspekter
diskutere og gå op i en højere enhed ud fra forskellige fag: sociologi, arkitektur, byplanlaelig;gning
og antropologi. Sidstnævnte indg&arign;r ikke i gynmasiets fagrække, men Anni Greve forklarer en
af fagets vigtigste metoder feltarbejdedet, som er et eksempel på kvalitativ metode, vi også anvender i psykologi og
etnografi:
Feltarbejdet at antropoligens særlige metode. Det vil sige at leve i en længere
periode med den gruppe af mennesker, som skal studeres, at lære det lokale sprog,
at observere, interviewe og i øvrigt indsamle data fra
førstehåndskontakt, at bearbejde og så formidle disse data til et
større publikum (...)
På den ene side har antropologien historiske set udforsket det fremmede blandt stammer og
bønder på fremmede kontinenter i fodsporet af missionærer og koloniforvaltere.
På den anden side er denne synsvinkel og disse teknikker bragt i anvendelse i studiet af storbyen
(p. 38).
Bogen indeholder ligeledes temakapitler om bl.a. ghettoer, gentrificering, migration og
natteliv samt Christiania og bz'ere.
Denne mangfoldighed
giver mulighed for fordybelse og samarbejde mellem fagene, f.eks. samfundsfag, dansk og sprogfagene.
Ordet gentrificering bruges flere steder i bogen. Det stammer fra det engelske ord gentry, det betyder "lavadel."
Det er et begreb, der også vedrører forholdene for det indre bykvarter i København ("K"). Hans Thor
Andersen forklarer følgende
om begrebet:
Gentrificering finder sted, nå et byområde skifter social karakter gennem
fornyelse og værdistigning. Lavindkomstgrupper maring; flytte fra området på grund
af generelt stigende leveomkostniger, blandt andet stigende huslejer (p. 158).
(pp. 45ff.)
Sammenfatning
Denne antologi kan fint læses på egen hånd. Derudover er den
en glimrende undervisningsbog. Den egner sig godt til at studere storbyen på ekskursioner og studieture.
Desuden til projektarbejde som i AT, fordi bogen er flerfaglig.
Bogen præsenterer centrale teorier og metoder indenfor bysociologi, antropologi og byplanlægning.
Bogen er vellavet, velskrevet, interessant og overskuelig.
Endvidere er layoutet visuelt lækkert og præsentabelt - og det understøtter teksten og vidensformidlingen på bedste vis.
Bogens mange emner er inspirerende til videre refleksion over, hvor amnge facetter livet i storbyen egentligt har.
I det hele taget er det godt tænkt at skrive sådan en bog.
Af disse årsager gives den nye antologi om storbyen en meget høj bedømmelse: femenhalv stjerne af seks.
|
|
|
|
