HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Interessant ny læsning af den fransk-tjekkiske forfatter MILAN KUNDERA


Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 1. juni 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


Trevor Cribbern Merrill: "The Book of Imitation and Desire - Reading Milan Kundera with René Girard". BLOOMSBURY.
208 sider. Pris uindbundet: $29,95. Pris hardback: $110.
Kan købes her.



LITTERATUR: Den amerikanske universitetslektor i fransk litteratur Trevor Cribbern Merrill har netop udgivet en bog, hvori han præsenterer en yderst interessant litteraturkritisk tilgang til Milan Kunderas værker. Inspireret af den fransk-amerikanske filosof René Girard tilbyder han en helt ny læsning af Milan Kunderas forfatterskab. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Merrills nye engelsksprogede bog.


HVER PERSON LÆSER PÅ sin egen måde. Nogle gange kan én kritisk læser inspirere en anden med sin læsning. Han har fået øje på noget nyt. En sådan læser er Trevor Cribben Merrill. En ny læsning betyder en ny forståelse og åbner op for nye perspektiver. Gennem sin læsning med udgangspunkt i den fransk-amerikanske filosof René Girards teori om mimetisk begær revurderer Merrill nu Milan Kunderas forfatterskab såvel som dennes plads i moderne europæisk litteratur. Dermed gives en hidtil uudforsket dimension af Kunderas fiktion.

Mimetisk begær (eng. mimetic desire; fr. le désir mimétique) handler om efterligning af andres adfærd. Man vil gerne havde det, andre også har. Og man vil gerne gøre det, andre gør. Dette synes i hvert fald at passe på konformisten.

Merrill giver i begyndelsen af sin bog et fortrinligt eksempel herpå. Han citerer fra Milan Kunderas roman Om latter og glemsel, hvor hovedpersonen Mireks mimetiske attitude til kvinder afsløres, da han pludseligt bliver bevidst om, at han skammer sig over at have haft et forhold til Zdena i sin ungdom, fordi han nu ser forholdet gennem en tredje og udenforstående persons øjne. Da Merrills bog er skrevet på engelsk, citeres her fra Kunderas værk på engelsk:
Some years earlier, he'd had a pretty mistress. Once, she returned from a visit to the town where Zdena lived and asked with annoyance: "Tell me, how could you possibly have gone to bed with that horror?"

He professed that she was only an acquaintance and vehemently denied having had an affair with her.

For he was aware of the great secret of life: Women don't look for handsome men. Women look for men who have had beautiful women. Having an ugly mistress is therefore a fatal mistake (p. 1).
Man kan sige, at Mireks attitude kommer til at virke kynisk. Når Merrill bringer dette Kundera-citat op, er det fordi han mener, at det er repræsentativt for et gennemgående mimetisk træk i Kunderas fiktion - en fornemmelse for at vores attrå er influeret af, hvad andre begærer. Den citerede passage anskueliggør grundideen i René Girards teori om mimesis.



Merrill bygger sin Kundera-læsning på teori
af den fransk-amerikanske filosof, René Girard.


LITTERATURKRITIKKENS grand old man, amerikaneren Harold Bloom, har tidligere vejet Milan Kundera og fundet ham for let, nå det handler om Kunderas værkers blivende karakter, som han ikke opfatter som tidssvarende efter kommunismens fald i Østeuropa.

Det er naturligvis legitimt at spørge, hvilke elementer i skønlitteratur der sætter et værk i stand til at transcendere de snævre historiske øjeblik, hvori det er forfattet. Med sin bog ønsker Trevor Cribbern Merrill at tilbagevise Blooms hårde dom og forudsigelse om Kunderas ikke-vedvarende kvalitet og hans skønlitteratur som ikke-kanonisk.

Homo mimeticus

Man kan tale om homo mimeticus, det begærs-imiterende menneske, nå vi tæker på Girards teori. Girard kom tidligt fra Frankrig til USA, hvor han bl.a. har undervist i fransk litteratur. Et af hans forskningsfelter har været at undersøge begærets mimetiske karakter, som peger på, at vi låner vores begær fra andre. Dermed er objektet intersubjektivt, dvs. et beundret rollemodel-subjekts attrå af et objekt bliver styrende for andre subjekters attrå, f.eks. women look for men who have had beautiful women. Ifølge teorien skal den menneskelige tiltrækning på denne måde ses som triangulær.
Kundera pulls off the mask of dignity behind which we conceal our secret debt to others. In bringing us face to face with our intimately familier yet repressed triangular snobbery, he holds up a concave mirror in which we at once recognize and refuse to recognize ourselves. This mingled recognition and refusal - the feeling that if we do not dig in our heels the "self" to which we cling might slip away - results in a liberating catharsis called laughter, signaling that the description has hit home even as we release the unbearable tension it creates in us (p. 18).
Ifølge Merrill bringer Kunderas narrativer det mimetiske aspekt til læsernes bevidsthed. Det skal dog siges, at Kundera selv var uvidende om eksistensen af teorien , da han skrev sine første romaner.

Mimesis (eng. mimicry) er i øvrigt et begreb, som også studeres ivrigt i andre akademiske discipliner end Girards antropologiske filosofi, f.eks. i post-colonial studies, der også indebærer tekstanalyse.



Merrill tilbyder en mimetisk læsning af Milan Kundera (billedet).


JEG KUNNE HAVE TÆNKT mig, at Merrill havde givet mere udførlig forklaring om René Girards teori og tankegang, når det nu er ham, han bygger sin Kundera-læsning på. Og med hensyn til strukturen, kunne det have været formålstjenligt, om fokus var mere på emnet, idet forfatteren har tendens til at vandre ad forskellige omveje, f.eks. diskutere om Kunderas kunst- og begærsbegreb er kitch. På disse omveje, citerer han fra den europæiske litteraturskat, eksempelvis Cervantes, Racine, Shakespeare, Proust, Molière og Dostojevskij, og disse er ikke direkte uinteressante i sig selv, men forfatteren risikerer let at miste fokus fra det, han egentligt gerne vil komme frem til, nemlig hvordan Girards teori passer på Kunderas fiktion. En klarere rød tråd kunne derfor være ønskelig.

For at vende tilbage til det strikt mimetiske giver forfatteren dette underfundige eksempel fra Kunderas bog Dr. Havel After Twenty Years:
Kundera goes to some lengths to show that Havel's self-love depends on the interest that others take in him. At the first encounter with the journalist, who seeks him out, he believes, for an interview, Havel is secretly delighted with the attention, though he pretends not to be. Then, upon learning that the editor wants to interview not him but his famous actress wife, Havel is wounded and gives the young man a cold response. After the journalist's departure, he looks himself in the mirror, and his face "[doesn't] please him": he sees himself as ugly because the journalist prefers someone else to him. In other words, Havel is both the imitator and the object of desire: he desires himself through the journalist, who serves as his model (p. 37).
Bogen kommer endvidere ind på begreber som rollemodel, subjektets forhidnringer, rivalitet, jalousi, gennem labyrintiske landskaber og transformation samt begrebet undifferentiation, hvor roller bliver sammenfaldende. Om dette sidstnævnte skriver Merril:
The singularity of identity gives way to undifferentiation. The beloved ressembles all women and no longer has a definite, unique personality. Her sobbed "I am me" suggests that she is doing her best to retrieve the self left behind when she began to be transformed into (to be possessed by) the flirtatious hitch-hiker. At the beginning of the story, there remained a gap between the self that reflected and observed and the self that played the role of the hitch-hiker. By the end, however, the reflective, observing self has disappeared. There is no longer any gap between the actor and her role. And the the boundaries between self and other are effaced, identity oscillates, wavers, and finally shatters completely (p. 89).


Tjekkiets omrids og flag i ét. Kunderas værker er præget af hans opvækst i Tjekkiet under det kommunistiske diktatur.


DET ER INTERESSANT at læse Kundera sammen med Merrill og Girard. Ligeledes kommer bogen ind på Kunderas settings, som ofte udspiller sig i Tjekkoslovakiets totalitære samfund under kommunismen. Samt Kunderas temaer. Trods visse omveje virker Merrills bog overbevisende i sin argumentation, og forfatteren giver begærsbegrebet en ny betydning i forhold til den verdensberømte tjekkiske forfatter. Generelt kan man sige, at Merrill udfordrer vores antagelser om menneskets motiv og fornyer vores forståelse af en vor tids store forfattere.

Ofte skildrer fiktion (film og litteratur) lidenskabelige følelser som autentiske og spontane uden at betænke de mimetiske aspekt. Kunderas romaner og noveller synes at kunne rokke ved denne forstilling: vores tiltrækning kan skyldes mere end blot personlig smag - nemlig imitative ønsker.

Bogens mediumstørrelse-format er fint, men skriften er lidt lille, hvilket faktisk kan være træls, hvis man skal læse mange sider i ét hug. Bagerst i bogen er der et nyttigt femsiders appendiks med et kort overview over Kunderas liv og arbejder. Bogen indeholder endvidere noteapparat og et kort index.