HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Historikeren David Gress sætter i ny debatbog fingeren på EU's ømme punkter


Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 5. maj 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


David Gress: "EU - Europas fjende". PETER LA COURS FORLAG, 174 sider, papeback. Bogladepris: 250 kr. KAN KØBES HER.
BEDØMMELSE: Små fem stjerner af seks.


SAMFUNDSDEBAT/EU/EUROPA: Netop I DAG - måske ret symbolsk: på årsdagen for Danmarks Befrielse - udkommer historikeren David Gress' nye bog, hvori han leverer en direkte og ufortyndet kritik af den udvikling, som EU har undergået de senere år. Gress mener, at EU-projektet er kørt helt af sporet, og han har alvorlige indvendinger imod det, han opfatter som voksende EU-bureaukrati og EU-føderalisme. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her David Gress' markante debatbog.

BOGENS TITEL HENVISER uden tøven og uden rysten på hånden til David Gress' ligefremme mening: EU er blevet Europas fjende! Når forfatteren taler om "Europa", mener han, i klassisk dannet forstand, den europæiske civilisation, hvoraf Danmark er en del. Hans bog er en råt-for-usødet kritik af EU med udgangspunkt i historiske, politiske og filosofiske forhold.

EU-skepsis har kun få talerør i de liberale-borgerlige segmenter i den danske befolkning, men David Gress er én af dem.

Forfatteren hævder, at EU's politik direkte truer europæernes velstand, og han mener også, at EU forråder Europa ved at nægte kristendommens betydning og i stedet fremme en multikulturalisme, der er drevet af "had til det sande Europa". Velstanden i EU-landene er truet bl.a. på grund af euroen og en centralistisk økonomisk politik. Euroen har kostet store summer i tabt velstand i en række lande, ikke mindst i Tyskland, mener debattøren.

To markante kritikpunkter mod EU benævner Gress henholdsvis "den grønne overtro" og "EU's kristofobi" (p. 44). Ifølge ham har EU allergi mod kristendommen samt er proarabisk og ivrigt multikulturalistisk i sin politik, fremmende stor indvandring fra folkerige muslimske lande, hvilket David Gress med stor patos fremfører vil have den konsekvens, at EU inden for en generation vil have muslimsk flertal, ikke mindst hvis disse lande ligefrem optages som medlemmer af EU. Men er dette i overensstemmelse med statistikkerne?

Korrekt timing

Gress' stærkt subjektive og EU-kritiske bog udkommer meget apropos i ugerne her op til valget til Europaparlamentet den 25. maj 2014, og flere meningsmålinger viser i denne tid, at danskerne ser ud til at være ret EU-kritiske og tilkendegiver at ville stemme på EU-kritiske partier/lister på valgdagen. På denne måde synes Gress med sin nye bog at ramme ind i en bredere trend i befolkningen, om end det nok er usikkert, om et flertal af danskerne egentligt vil helt forlade EU. Men trenden i meningsmålingerne er klar - måske affødt af at det massive pres på de danske velærdsydelser særligt mærkes nu 10 år efter østudvidelsen.

Det er sjældent, at der kommer så bastant en kritik rettet imod EU-projektet fra blå blok som her med Gress' nye debatbog. Forfatteren er liberal-borgerlig samfundsdebattør, født i 1953 og a genuine humanistic scholar, der holder en ph.d.-grad i historie. Han har skrevet flere samfundsengagerede debatbøger. Personligt var David Gress i begyndelsen positivt indstillet over for EF og siden EU, men i de senere år er han blevet EU-kritisk, blandt andet over for hvad han opfatter som EU-bureaukratiets mani med at blande sig i alting.

Bogen har seks kapitler, og af disse er kapitel 2 med titlen "Hvad er Europa?" måske det mest spændende. Her går forfatteren tilbage til Europas historiske rødder og søger ved hjælp af en historisk tilgang at dokumentere, hvordan EU-projektet, som måske var godt og positivt i sit første udgangspunkt, er ved at køre alvorigt af sporet. Han går helt tilbage til Oldtiden i sin søgen efter Europa essens og etymologi af ordet "Europa"; og han diskuterer den østrigsk-fransk-britiske litteraturkritiker og sprogfilosof George Steiners liste med fem særpræg ved den europæiske kultur.

Er grundvolden truet?

I David Gress' optik kan det kritiseres, at EU er på vej til at blive Europas Forenede Stater, altså en særdeles uadskillelig og tæt sammentømret føderal statsdannelse, som synes at have vilje til at "ophæve de nationale identiteter og historisk forankrede egenskaber" i befolkningerne (p. 20). Med sin livlige pen (sproget er ligetil og flydende) og kritiske indstilling (uden at være syrlig) søger forfatteren at etablere, hvorledes mangehånde forhold i EU og den i EU førte politik i virkeligheden synes at true nationernes Europa i sin grundvold.


Ifølge David Gress skal vi huske, at Europa ingenlunde
er lig med EU, og at EU ej heller er lig med Europa.


FORFATTEREN HÆVDER, at EU i sin nuværende skikkelse truer det, han kalder "det sande Europa" og peger på tre måder hvorpå dette sker:
Kulturelt ved at benægte eller endog ønske at forbyde udtryk for det sande Europas ånd, kultur, levemåder og historisk fremvoksede identiteter, etniske, religiøse og kulturelle.

Økonomisk ved at føre politikker, herunder ikke mindst miljømæssige, der beriger de få og forarmer de mange, og som garanterer flad eller negativ vækst i uoverskuelig fremtid.

Demografisk ved at tillade en i praksis ukontrolleret import af mennesker fra fattige lande, hvoraf det overvældende flertal aldrig vil kunne bidrage produktivt til de europæiske landes økonomier og derfor vil udgøre en varig belastning, samtidig med at mange af de fremmede hylder ideologier, der er uforenelige med europæiske traditioner, ikke mindst den liberaldemokratiske (p. 28).
Endvidere er et af Gress' kritikpunkter den måde hvorpå EU italesættes - altså EU's anvendelse af sproget til på en ensidig måde at iscenesætte sig selv, f.eks. "[p]ropagandistisk ved at insistere på, at kun den af EU-magthaverne autoriserede definition af 'Europa' er den gyldige, mens forsøg på at værne eller opbygge det ægte Europa anses for i bedste fald utilstedelige og i værste fald strafbare" (p. 29).

Han fremhæver den omstændighed, at Europa ikke er lig med institutionen EU, og at EU ej heller er lig med Europa.

Ligeledes søger David Gress at gendrive påstanden om, at EU er et "fredens projekt" og henviser i denne sammenhæng til bl.a. Kasper Støvring, som for nyligt har udgivet en bog med dette tema: Fortællingen om fredens Europa. Måske var der - for 50-60 år siden - et fredsprojekt over Kul- og Stålunionen og visionerne herfor, mener Gress; men han anskuer ikke EU, der principielt først blev indstiftet i 1992, som et fredsprojekt overhovedet.


Den europæiske Unions enhedsvaluta, euroen, har - mener
David Gress - kostet Tyskland store summer i tabt velstand.


DAVID GRESS GÅR I RETTE med Angela Merkels udsagn fra 2012, hvori hun erklærede: "Hvis euroen slår fejl, mislykkes Europa" (pp. 40f). Dette gendriver Gress:
At en næsten tre tusind år gammel kulturs skæbne skulle afhænge af noget så i egentlig forstand overfladisk som en valuta eller i videre forstand af et system som EU er så latterlig en tanke, at den kun kan tages alvorligt at folk, der lever i deres helt egen verden (...)

Nu vil folk, der tænker ligesom Merkel, sikkert indvende, at ordet "Europa" i Merkels udsagn naturligvis skal forstås som det, dets tilhængere elsker at kalde det, "det europæiske projekt". Men det understreger endnu en gang, både hvor åndelig fattig og hvor farlig identifikationen af Europa med EU er (pp. 41f).
For David Gress repræsenterer euroen - enhedsvalutaen - symbolet på EU-magthavernes prestige, og derfor bliver euroen næppe opløst, selv om flere gældsplagede lande i Sydeuropa i princippet ikke har økonomier, der er kvalificerede til at være med i euro-samarbejdet.

Bogen, som udkommer i dag, har forord af adm. direktør for Saxo Bank, Lars Seier Christensen. Seier Christensen, hvis holdninger synes at være analoge med David Gress', mener blandt andet, at...
EU's institutioner - i en uskøn blanding af panik, manglende realitessans, selvforherligelse og magtiver - nu begynder at tage så meget kontrol over europæernes liv, med så lidt respekt for borgernes holdninger og demokratiske grundregler, at konturerne af en totalitær stat begynder at træde frem (p. 14).
I kapitel 4-6 gennemgår Gress EU's historie og går helt tilbage til bl.a. Jean Monnets visioner. Monnet, der levede 1888-1979, var chefrådgiver for den franske økonomiminister og en af de pionerer, de udtænkte EU. Gress kommer ligeledes gennem andre af unionens faser, heriblandt Maastricht-traktaten og, forventeligt nok, euro-krisen og den deraf følgende, stigende fattigdom i Sydeuropa, f.eks. i Italien og Spanien, hvor mange unge mennesker ikke har råd til at flytte hjemmefra, og hvor ungdomsarbejdsløsheden er alamerende høj.


Den europæiske civilisation har udviklet sig på et stort geografisk område og antager mange farverige etniske udtryk.


ORTOGRAFISK ANVENDER David Gress på amerikansk facon dobbelt mellemrum foran ny sætnings begyndelse; dette er måske lidt uvant på dansk, men i småtingsafdelingen.

Bogen kunne have mere fuldstændige referencer til netartikler. For eksempel består note 3, 11, 31 m.fl. blot af en henvisning til en webadresse. Citaternes ægthed betvivles ingenlunde, men det ville være mere præcist at forsyne referencer med information om artiklens navn, forfatter og navnet på det publicerende medium. Selv om dette måske er en mangel, anfægter det næppe den troværdighed, debattøren forsøger at opbygge ved hjælp af talmateriale, logiske argumenter samt historiske og filologiske overvejelser, og enkelte steder også ved hjælp af patos. Debatbogen er et stilfærdigt og nøgternt udtryk for en subjektiv forholden-sig til sit emne.

Det er op til den enkelte læser selv at vurdere, om David Gress har ret i sin pessimistiske forudsigelse omkring EU's udvikling hen imod et elitistisk, totalitært og magtfuldkomment imperium à la Sovjetunionen (et "EUSSR", p. 131), der udmanøvrerer det "sande" Europa, som udgør folkeslagenes autentiske og etniske Europa i de enkelte lande. Spørgsmålet er, om dette skrækscenario holder stik i virkeligheden. Er det ved nærmere øjesyn realistisk, eller er det overdrevent?

Bogen henvender sig nok primært til læsere, der har interesse i samfundsforhold, politik og naturligvis Danmarks stilling i forhold til EU. Sproget er flydende og ligetil. Bogstaverne er behageligt store. I sin fremtoning er bogen en helt "plain" paperback; der er ikke gjort meget ud af layouten. Bogen kan virke lidt kedelig i sin layout - det ligger nok til genren. MEN bogen er yderst læseværdig. I et demokrati er det vel vigtigt, at alle synspunkter kommer til orde i debatten, også sådanne der ikke har et skattefinansieret kæmpebudget i ryggen.

Tonen er afbalanceret, og dagsordenen klar. Er bogen ensidig? Ja! MEN netop på grund af sine ret så ligefremme synspunkter må bogen betragtes som et legitimt partsindlæg i danskernes EU-debat. Bogen er et vigtigt dokument, som tilfører debatten for og imod nye nuancer og sætter såvel nye som gamle argumenter i et bredere historisk og filologisk perspektiv. Der er lagt op til, at læseren skal overveje tingene selv.

Forfatteren formår at fremføre sit markante budskab klart og tydeligt samt sætte fingeren på EU's ømme punkter. Alt i alt får Gress' nye debatbog små fem stjerner ud af seks.