HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur/lingvistik || Engelsk || Fransk
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Ny bog om religionskritik


Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 24. april 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


Dorthe Enger: Religionskritik. SYSTIME, 184 sider, uindbundet. Pris: 222,50 kr. Fås også som iBog. KAN KØBES HER.
BEDØMMELSE: Fem stjerner af seks.


RELIGIONSVIDENSKAB: Hvad er religionskritik; og hvordan er den blevet udmøntet ned gennem historien? Dette giver Dorthe Engers nye bog en fin indføring i. Religionskritik har bl.a. medført dannelsen af nye denominationer, som da Luther og Reformationen brød med katolicismen. Bogen er mangefacetteret og handler både om kristendom og andre trosretninger. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Systimes nye lærebog om religionskritik.

DORTHE ENGERS NYE BOG formidler en relevant og lærerig gennemgang af religionskritikkens væsen og historie til brug i Religion på ungdomsuddannelserne, men bogen er yderst informativ og kan være inspirerende også for alle andre.

Kan religion kritiseres? Må religioner overhovedet kritiseres; eller er de ufejlbarlige?

Et formål med at læse denne bog er at forstå og definere begrebet "religionskritik". Hvad er relgionskritik? Ifølge forfatteren skal det forstås som et bredt begreb, der ikke blot hænger sammen med sekularisering. Derfor indeholder materialet som en absolut nyskabelse en gennemgang af religionernes interne kritik, f.eks. jøders og kristnes gensidige kritik samt kristnes kritik af andre kristne. Bogen handler også om andre trosretninger, f.eks. buddhisme.

Kristne og jøders kritik tager ofte udgangspunt i, hvorledes Bibelen eller Torahen skal forstås og tolkes. Dette forklarer, hvorfor der er opstået så mange diverse denominationer især inden for kristendommen, men også inden for jødedommen - og herhjemme kender vi særligt Martin Luther, som var en af hovedaktørerne inden for Den protestantiske Reformation i 1500-tallet.


Source: Free photo, courtesy of all-free-download.com.

RELIGIONSKRITIK ER ET UHYRE VIGTIGT felt inden for religionsvidenskab. Bogens fokus hviler på, hvorledes netop religionskritikken udfolder sig i de præmoderne, moderne og postmoderne samfundstyper. Det er netop Renæssancens og Oplysningstidens paradigmeskift fra et religiøst til et sekulariseret verdensbillede, der udløser skellet mellem det præmoderne og det moderne, forklarer Dorthe Enger.

Sammenlagt kan man sige, at bogen handler om menneskers, religioners og samfunds forhold til religion samt disses mulighed for at tvivle herpå og endog indvende kritik herimod - på forskellige tidspunkter i historien og set ud fra forskellige kontekstuelle forhold. Bogen handler også om, hvordan religionerne er opstået eller har udviklet sig. Forfatteren skriver således generelt om religioner såvel som specifikt om kristendommen:
Religionernes identitetsdannelse er en dynamisk proces (...) Ingen af de store verdensreligioner er således fra en udefra-betragtning udsprunget af sig selv. De er alle blevet til på baggrund af en specifik religiøs tradition og gennem møder med andre religioner eller filosofiske strømninger. Dette at religionerne således integrerer elementer mange steder fra kaldes synkretisme. Kristendommen udspringer af jødedommen og er præget af græsk filosofi (...) Konflikterne mellem religiøse positioner kan udvikle sig til krige inden for religionen selv og mellem religionerne indbyrdes (p. 21).
Med hensyn til det sidstnænte kan man ikke lade være med at tænke på Inkvisitionen (katolicismens "hellige" krig) eller religionskrigene mellem kristne i 1500- og 1600-tallet, f.eks. Trediveårskrigen.

Udøvere af religionskritik kan være negative eller positive, saglige eller usaglige. Religion og ideologier er i det hele taget fænomener, der vækker stærke følelser, resulterer i markante udsagn og nogle gange i voldelige handlinger, forklarer forfatteren. En videnskabsmand som Carl Gustav Jung anså religion som et "psykoterapeutisk system", mens Freud og andre har opfattet forestillingen om Gud som menneskers projektioner (f.eks. antropomorfi eller androcentri). I det hele taget har mange mennesker haft og har stadig en holdning til religion.

"Religion er opium" sagde Karl Marx, hvorimod Pascal Boyer sagde: "Religion er en parasit på vores kognitive apparat". Forskellige personer har gennem tiderne udtalt deres holdning til religion - eller måden folks tro er blevet forvaltet på af religiøse institutioner.

Bogens udvalg af klassisk såvel som moderne religionskritik er repræsenteret med bl.a. Freud, Dawkins, Nietzsche, Marx, Harris, Luther og ikke mindst Jesus - og kommer også ind på emner som fundamentalisme, gnosticisme, pavedømme, antisemitisme og andre forfølgelser, teisme, deisme og kristendommens forhold til videnskab samt "intelligent design".

Ligeledes anlægger forfatteren aktuelle synsvinkler på stoffet, og der er et særskilt kapitel om globalisering og religionskritik, hvor emner som blasfemi, religion i det offentlige rum og terror bliver sat på dagsordenen. Endvidere inddrager Dorthe Enger mystik og nye åndelige bevægelser som eksempler på kritik af de etablerede religioner, bl.a repræsenteret ved nyere spirituelle eller "nyreligiøse" tænkere som Jes Bertelsen og Eckhart Tolle.

Om den postmoderne religionskritik forklarer Dorthe Enger:
Søren Kierkegaard lægger vægt på den subjektive sandhed, frihed og angst og viser dermed hen imod en ny forståelse af menneskets situation. Filosoffen Friedrich Nietzsche er en af forløberne for postmoderniteten. Han lod Gud afgå ved døden og erstattede ham - ikke med videnskaben som mange af de moderne religionskritikere - men med viljen til magt: Menneskets vilje til at gennemtrumfe sit personlige perspektiv på verden (...) Postmoderniteten kan bruges som en betegnelse for den multiperspektivisme, der opstår, når sandhedsmonopolerne forsvinder. Fra 1960'erne i den vestlige verden er der nu mange mennesker, der ikke mere oplever, at der er ét bærende, kollektivt perspektiv eller én grundfortælling.

Imposante kirketårne dominerer landskabet i aftenrøden.
Source: Free photo, courtesy of all-free-download.com.

DA BOGEN SOM NÆVNT er en lærebog til religionsfaget i gymnasiet og på hf, er udgivelsen opgavebaseret. Formålet er at udfordre eleverne til selvstændig tilegnelse af viden og reflekteret stillingtagen.

Bogen er spændende og tankevækkende læsning og kommer omkring mange af de store religioner og aspekter derved. Den er opbygget med velfunderet, forklarende tekst samt længere, illustrative og highlightede citater med udsagn af forskellige folk inden for religion eller videnskab, som læseren opfordres til at forholde sig til på forskellig måde. Endvidere er bogen fint illustreret med billeder.

Bogen bevæger sig på et medium til højt abstraktionsniveau, og skønt vor tids gymnasieungdom siges at have faldende læsefærdigheder, er sproget for så vidt ikke svært, og forfatteren er god til at definere vigtige begreber. Bogen er velegnet til Religion Højniveau, men kan også bruges på C-niveau. En yderligere styrke ved bogen er, at den kan være med til at give eleverne almen dannelse, fordi den gør Verden større og mere forståelig. Dette er særdeles positivt.

Bogens største mangel er måske, at skriften er lidt lille. De steder, hvor der gives en ordforklaring i form af en fodnote, henvises der dertil med en asterisk (*), som dog er så lille, at man kan blive i tvivl, om et sandkort har føget sig ind i bogen, også selv om man læser bogen i lyset fra en god lampe. Konkluderende skal det siges, at bogens viden må anses for at være en vigtig og nødvendig del af religionsfaget. Bogen er absolut velskrevet og nuanceret. Man ser, at det er en kyndig forfatter, der står bag denne produktion. Derfor får bogen en høj vurdering: fem stjerner af seks.