HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur/lingvistik || Engelsk || Fransk
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: En ny danmarkshistorie, som sobert behandler tiden fra industrialiseringen op til vore dage


Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 23. april 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


Martin Cleemann Rasmussen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsen: "DANMARKSHISTORIE - Det 20. og 21. århundrede". LINDHARDT & RINGHOF Uddannelse, 204 sider, uindbundet. Pris: 243,75 kr. KAN KØBES HER.

BEDØMMELSE: Fem stjerner af seks.


HISTORIE: Tre yngre historikere med tilknytning til undervisning på ungdomsuddannelserne samt Forsvaret, er gået sammen om at lave en ny danmarkshistorie. Bogen omhandler væsentlige begivenheder i vores lands senere historie: fra industrialiseringen og kampen for demokrati i 1800-tallet op til udfordringerne i vor tids Danmark. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Martin Cleemann Rasmussen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsens nye bog.

EN NY LÆREBOG i Danmarks historie til ungdomsuddannelserne er netop blevet udgivet. Bogen fortæller gennem 11 kapitler en historie om det 20. og 21. århundredes danmarkshistorie. Man kan bruge bogen til såvel at læse den fra A til Z - eller som opslagsbog i forbindelse med at studere en bestemt epoke eller en bestemt begivenhed.

Bogen er fængslende, og man kan fristes til at læse den i én køre, hvilket jeg selv gjorde - MEN hvor meget har man mon egentligt lært, hvis man stiller sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg huske bagefter? - Bogen er jo informationsmættet, og der er mange detaljer, der skal huskes. Det har grafikken forsøgt via layoutet og illustrationer forsøgt at råde bod på ved at trække vigtige begreber og begivenheder frem, hvilket er positivt.

Bogens første 84 sider handler om tiden fra 1830 om den gryende industrialisering over de folkelige bevægelser og demokratikampen i 1800-tallet (herunder Grundloven), til og med Besættelsen indtil 1945. Bogen opfatter retteligt 1945 som en historiske skillelinje og skriver følgende:
Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 udgør en skillelinje i både verdenshistorien og i danmarkshistorien. Selvom Danmark, sammenlignet md en række af de øvrige europæiske lande, var sluppet nådigt igennem krigen og fem års besættelse, stod man i efterkrigsårene overfor store udfordringer med at genopbygge det danske samfund efter krigsårenes kriser og splittelser. Hvilket Danmark skulle man søge at skabe? Hvad var kernen i det danske demokrati? Og i den forandrede verden, som opstod i kølvandet på verdenskrigen, hvordan skulle Danmark så orientere sig? (p. 85).
Resten af bogen handler således bl.a. om Danmarks historie under Den kolde Krig samt Danmark som international aktør. Globaliseringen er også et emne, der tages op. Bogens EU-stof behandler betydningen af Danmarks medlemskab siden optagelsen, men det kunne også have været nyttigt med et kapitel om Danmark og Norden.


Bogen behandler Danmarks optagelse og medlemskab af EU siden optagelsen i 1972-3, men det kunne også have været nyttigt med et kapitel om Danmark og Norden.

ET VIGTIGT KAPITEL BÆRER overskriften "Ytringsfrihed og terrorisme til debat". Dette kapitel handler om den såkaldte "muhammedkrise". Danmarks forhold til Grønland berøres også i bogen, ligesom jordskredsvalget i 1973 og "fattigfirserne". Et kapitel sidst i bogen forklarer korteligt, hvad historisk metode er fagligt set og rummer en værktøjskasse med gode redskaber til eleverne.

Bogen er opbygget kronologisk, og skildringen af den seneste historie behandler som nævnt indvandringens historie. I forlængelse heraf diskuterer forfatterne, hvorvidt Danmark på baggrund af større kulturel og religiøs pluralisme, globalisme samt ikke mindst den massive indvandring i sidste tredjedel af 1900-tallet er på vej til at blive et multikulturelt samfund. Kapitlet "Indvandringens historie" indledes således:
Da en gruppe forskere i 2004 skulle kortlægge den religiøse mangfoldighed i Aarhus, nåede man frem til, at der alene i Danmarks næststørste by fandtes over 70 forskellige religiøse og spirituelle grupper. Disse grupper fordelte sig over et stort antal kristne menigheder, men talte samtidig en række trossamfund med islamisk, buddhistisk, hinduistisk eller anden baggrund. Tallene vidner om, at den danske folkekirke - på trods af, at hen ved 80 % af danskerne er medlemmer - ikke i samme grad som tidligere udgør den fælles religiøse referenceramme for befolkningen. En række andre religioner og livsanskuelser er kommet på dagen. Med forskernes udtryk er antallet af "religiøse fællesskaber" i Aarhus vokset fra ét til 75 i løbet af 150 år (p. 171).
Indvandring er rigtigt nok et aspekt af de seneste årtiers danmarkshistorie. Dermed lægger bogen vægt på ét aspekt af Danmarks demografiske udvikling, men fokuserer ikke så meget på danskernes egen udvikling. Således synes der at mangle en opdatering om den samfundsmæssige og politiske udvikling i Danmark efter år 2000, f.eks. i forhold til højkonjunkturen og boligboblen 2003-2008 samt finanskrisen fra 2008 og frem.

Derimod skal det siges, at det er det yderst nyttigt, at bogen definerer de betydningsmæssige forskelle på begreberne "det senmoderne", "det postmoderne / postmodernisme" samt "postmodernitet".

Bogens 11 kapitler gennemgår historien på en velformuleret og velstruktureret måde. Sidst i hvert kapitel er der en sektion med historiske kilder, hvilket netop passer fortrinligt til den forhåndenværende genre: lærebog i historie. Undervejs i bogen er der enkelte direkte citater fra eksterne værker samt referencer til sådanne, hvilket i nogen grad opvejes af de medtagne historiske kilder - MEN man kunne måske have forventet flere referencer, evt. i form af slutnoter.

Eksempelvis er der på side 97 (og andre steder) en reference til en URL (altså en web-adresse), som i dette tilfælde er en artikel i dagbladet Information, men en URL siger egentligt i sig selv ikke så meget, og ifølge god citatskik burde artiklens forfatter og overskrift vel egentligt angives.


Globalisering og outsourcing er nogle af de emner, som
bogen tager op omkring den nyeste danmarkshistorie.

BOGENS FORCE ER, at den er sober og saglig. Den virker upartisk i sit sprogbrug og ganske afbalanceret og nuanceret i sin fremstilling af Danmarks historie, hvilket må siges at være positivt, hvis bogen skal anvendes til undervisning - om end selve dette at udvælge hvilke emner og hvilke historiske begivenheder, bogen fokuserer på, naturligvis må afspejle de tre forfatteres egne værdier, faglige holdinger og interesser.

Udvælgelse er selvfølgelig alfa-omega, når man skal forklare knap 200 års dansk fædrelandshistorie på cirka 200 sider; det giver sådan cirka én side pr. år. Spørgsmålet er, hvor meget kan man få med? I denne sammenhæng må forfatterne siges at have indfanget vigtige essenser af den nyere danmarkshistorie. Og det er nok en sandhed, at der altid er mange meninger om, hvordan danmarkshistorien skal skrives og præsenteres. Det handler jo om nationens selvforståelse og ikke mindst vores fælles fortælling, så det kan være et yderst sensitivt emne.

Konkluderende må man sige, at forfatterne har skrevet en solid og meget læseværdig lærebog i historie. Derfor får Martin Cleemann Rasmussen, Thomas P. Larsen, Ulrik Juel Lavtsens bog fem stjerner ud af seks. Skønt det er en lærebog, kan den bestemt læses af alle, for den er ikke overdrevent lærebogsagtig.