|
|
Anmeldelse:
Hjernens fascinerende univers - fra celle til samfund
Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 3. april 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Leif Østergaard m.fl.: HJERNEN - fra celle til samfund.
Systime, 168 sider, uindb. 275 kr.
KAN KØBES HER.
BEDØMMELSE:  Fire stjerner af seks
(skala).
NEUOPSYKOLOGI/MUSIK m.fl.: En
ny tværfaglig bog om hjernen skrevet af forskere fra Aarhus' videnskabelige
miljø er kompleks men alligevel fængslende læsning.
Hjernen er menneskets fascinerende kommandocentral, og den
indeholder 100 milliarder nerveceller, der er forbundet i et uhyre kompliceret netværk.
Tidsskriftet Epsilon anmelder Systimes nye bog om hjernen og hjernens funktioner set fra mange vinkler.
HJERNEN ER ET forskningsfelt, der har tiltrukket sig stor interesse de senere år, og som
er præget af nye landvindinger i vores forståelse og
viden om mennesket, om end der stadig er mange uafklarede gåder.
Bogen fortæller om hjernen, om de metoder man bruger til at forstå dens opbygning - og om hvordan man lærer om hjernens funktion
gennem samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser.
Systimes nye bog er skrevet af forskere med tilknytning til forskniningsinstituttet
Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) og MINDLab ved Aarhus Universitet, og blandt de medvirkende
er kendte forskere som Morten L. Kringelbach, Peter Vuust, Mikkel Wallentin, Morten Overgaard og Uffe Schjødt.
Lederen af forskningsinstituttet
Leif Østergaard indleder bogen med at give et nyttigt overblik over videnskabsteori og ikke mindst fakulteternes oprindelse
og historie: Hvor kommer fagenes inddeling fra? Moderne hjerneforskning foregår ikke kun inden for de tradtionelle
faggrænser - men den sker oftere på tværs af faggrænser.
Østergaards kapitel handler ligeledes om det, som han betegner som "sygdomme i hjernen", f.eks. depression, skizofreni og demens.
Han forklarer endvidere, hvilken rolle hjernen spiller ved indlæring:
Menneskets højtudviklede hjerne giver os en unik evne til at lære nye færdigheder.
Vi lærer at bruge vore hænder, gå, tale, læse - og undervejs bliver de nye færdigheder gemt som automatiske
handlemønstre, som hjernen automatisk kan 'afspille', så vi ikke skal bruge al vores opmærksomhed på
at udføre handlinger, vi allerede har lært. Hjernen fungerer altså som en 'autopilot', som
effektivt kan lagre og bruge de nye ting, vi lærer.
BOGEN HANDLER OM MANGE forskellige aspekter af hjernen og hjernens funktioner, eksempelvis giver bogen indføring
i nervesystemets opbygning, celler og funktion; hjernens begær efter nydelse (dvs. hjernens belønningssystem); samspillet
mellem hjerne og psyke; to glimrende kapitler om sprog og hjernen; en interessant vinkel på "den religiøse hjerne"; samt hvordan hjernen behandler musik.
Mikkel Wallentin belyser afasi (altså dette ikke at kunne tale) ud fra den franske læge Paul Brocas fund i 1800-tallet,
hvor Broca lokaliserede et område i den nedre pandelap, der støder op mod tindingelappen, som et vigtigt sted i menneskets hjerne i forhold
til at kunne tale. Endvidere skriver Mikkel Wallentin om forskning i sprog og hjernen i vore dage:
Den klassiske måde at lokalisere sproget med under hjerneskanning er den såkaldte substraktionsmetode.
Hvis man er interesseret i at vide, hvor talecentret ligger, kan det fx gøres ved at måle hjerneaktiviteten, mens forsøgspersonen
læser ord højt fra en skærm og dernæst sammenligne den hjerneaktivitet, der fremkommer, nå forsøgspersonen
bare læser ordene uden at sige dem.
Hvis man derimod vil vide noget om, hvor mere sofistikerede sprogbearbejdsningssystemer er lokaliseret, kan man bede forsøgspersonen
læse et ord på en skærm og finde synonymer til ordene - altså ord som betyder det samme - eller man kan bede om et
udsagnsord, der passer til et navneord (hvor forsøgs- personen fx læser ordet "kage", kan hun måske sige "spise").
Dermed har personen aktiveret de centre, der handler om koncept-betydning. Herfra kan man så fratrække den aktivitet, som
hjernen havde, når forsøgspersonen bare læste højt.
Peter Vuusts kapitel om musikkens indvirkning på hjernen er interessant.
Mange mennesker har et forhold til musik: de lytter meget til musik eller spiller måske selv et instrument.
Musik påvirker ikke blot hjernens emotionelle centre, men er i stand til at engagere overraskende mange forskellige
områder og systemer i hjernen. Vuust forklarer også, at der i éns lytten til musik kan være et element
af forventningsglæde. Selve processerne i hjernen for at høre musikken er en kompliceret auditorisk behandling, og
der kan være individuelle forskelle i, hvordan individer opfatter musik alt efter deres baggrund og tilgang til musik.
Uffe Schjødts kapitel om religion og hjernen samt Michael Bang Petersens kapitel om den politiske hjerne er også
spændende læsning.
"HJERNEN - FRA CELLE TIL SAMFUND" er en bog, som er udgivet i forbindelse med en kursusrække i 2014 på AU's Folkeuniversitet i Aarhus og Emdrup.
Som sådan er det ikke en egentlig undervisningsbog, om end bogens udseende og format er i analogi med de formater, Systime almindeligvis
udgiver bøger til undervisning på ungdomsuddannelserne i.
Sammenfattende kan man sige, at hjernen belyses i forhold til den dermed forbundne forskning inden for en lang række fag:
Biologi
Fysik
Musik
Psykologi
Religion
Samfundsfag
Sprog
Man kan anvende bogen i disse forskellige fag, men bogen lægger helt klart op til flerfagligt arbejde
som skriftlige SRP-opgaver og mundtlige AT-projekter.
Bogen er uhyre interessant, men også meget abstrakt og ikke helt så nem at læse og forstå.
Det kan være svært at formidle videnskabelige emner på en
overskuelig måde, så stoffet passer til læreplanen i gymnasiet og på HF.
Bogen synes at mangle en
samlende redaktør, der har homogeniseret bogens begrebsapparat, og som har gjort bogen didaktisk i forhold til en målgruppe af f.eks. STX-elever.
Man kan frygte, at det kun er de allerdygtigste elever, der
forstår bogen og kan tilegne sig viden gennem den.
Bogen er sine steder god til at komme med konkrete og illustrative eksempler i faktabokse,
som højner forståelsen.
Hele bogens koncept er uhyre naturvidenskabeligt i sin tilgang, om end bogen også
undersøger traditionelt mere humanistiske emner som sprog og
religion og undersøger, hvad netop naturvidenskab kan bidrage med på disse områder.
Alt i alt er bogen et supergodt initiativ af en lærebog, som behandler et vigtigt emne.
Derfor gives antologien en bedømmelse lidt over middel:
fire stjerner af seks mulige
(skala).
|
|
|
|
