HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Spændende udvikling af byens muligheder for personlig udfoldelse, idræt og rekreation



Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 27. marts 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


Klaus Eskelund: Midt i en surfertid - Den rekreative by mellem fast og flydende modernitet. Aarhus Universitetsforlag, 273 sider, indb. 199,95 kr. KAN KØBES HER.
BEDØMMELSE: Fire stjerner af seks.


ARKITEKTUR/IDRÆT: Hvordan har byen udviklet sig? Hvad bruges byen til? Hvordan er byen organiseret i et idrætsligt, rumligt, idéhistorisk og socialvidenskabeligt perspektiv? Hvilken plads er der til at bevæge sig i byrummet? Må græsset betrædes? Hvordan er byen opbygget i zoner? Hvordan skaber man rekreative områder? Bør græsset ikke snarere betrædes? Tidsskriftet Epsilon anmelder Klaus Eskelunds bog om den rekreative by i spændvidden mellem fast og flydende modernitet.

SET GENNEM SAMFUNDSUDVIKLINGENS prisme søger forfatteren at nå frem til, hvordan byen og dens inddeling i byrum har ændret sig over de seneste århundreder. Da bogen er en videnskabelig afhandling, er emnet analyseret ved hjælp af en lang række - fortrinsvis stærkt venstreorienterede - filosoffer og samfundstænkere så som Karl Marx, Friedrich Engels, Michel Foucault, Max Weber, Jean Baudrillard, Zygmunt Bauman og Gilles Deleuze, idet et hovedfokus er på den indflydelse, som kapitalismen har udvirket - f.eks. i relation til urbanisering og industrialisering. Hvordan er byen organiseret, og hvorfor?

Klaus Eskelund finder, at der i de større byer herhjemme har været en udvikling fra faste byrum til mere åbne byrum til mere bevægelse, motion og fri udfoldelse. Som eksempel herpå nævner han sportsgrenen parkour, hvis udøvere springer fra tag til tag og bevæger sig i fuldt firspring på byens mure, bænke, trapper og gelændere - nærmest "surfende på byens flader, som var det bølger på havet".


Parkour er et eksempel på byens nye, "flydende" muligheder.

DET ER NOGLE INTERESSANTE observationer, forfatteren gør sig. I vores tid er byrummet således åbnet op for nye former for bevægelse og kropslig udfoldelse end for eksempelvis hundrede år siden. Hvor byparken tidligere var fast lagt an på bestemte aktiviteter, er den i dag et rum, hvor mange forskellige aktiviteter flyder sammen, og hvor rammerne for rekreativ bevægelse bliver "fortolket kreativt". Klaus Eskelund skriver bl.a.:
De faste rammer er blevet til flydende (re)kreative rammer (...) "Græsset må ikke betrædes" stod der, og der var patruljerende opsynsmænd til at håndhæve denne orden. Skule man dengang udfolde sig i fysisk aktivitet på grønne plæner, var man henvist til den private have eller idrætsforeningens særligt anlagte idrætspladser fx med boldbaner og atletikanlæg.
Forfatteren finder, at udviklingen er gået imod "det flydende". I mange af Verdens storbyer - lige fra København til Barcelona og fra Sydney til New York - ses, hvorledes byerne er kommet i bevægelse på en mere flydende måde end tidligere, men samtidig også på en ret ensartet må, fordi udviklingen i disse byer delvis er forløebt parallelt. Nu fyldes byens offentlige rum i højere grad af folk, der løber, cykler, surfer, ruller, spiller bold, danser, leger, dyrker parkour eller fitness og lignende.



DER ER TALE OM en generel fremgang for den såkaldte u- eller selvorganiserede idræt, som i løbet af de sidste godt 40 år har udfordret de traditionelle og standardiserede idrætsformer, både organisatorisk og facilitetsmæssigt, mener Klaus Eskelund, der giver flg. eksempel:
Byen er for skateren og parkourudøveren, hvad havet er for surferen. De er citysurfere. I byen er det bare de kulturskabte genstande, fx bænken, kantstenen, trappen, muren og taget, der udgør bølgerne. Og på lignende vis kan man karakterisere andre af tidens populære idrætsaktiviteter som fx løb og fitnesstræning, når disse foregår offentligt i byrummet, som værende mere og mere orienteret mod byens "bølger".
Således er der i vores tid lagt op et et opgør med græsset-må-ikke-betrædes-mentaliteten.

Større og mindre byer tager form som en konsekvens af samfundsudviklingen - idet det er "kapitalismens fremmarch", der driver udviklingen. Matador fra 1978-81 nævnes udmærket som et eksempel på en skildring af denne fremmarch. Man ser i tv-serien, hvorledes et lokalsamfund transformeres i takt med at en "rationel og disciplinær forretningsdrift vinder frem", eftersom "Mads Andersen-Skjern som den store entreprenør, der flytter til den lidt søvnige stationsby Korsbæk i 1929 og gennem en driftig forretningsudvilling får meget af den traditionelle livsførelse i byen til at krakelere".


Børns frie leg, løb, rulleskøjter, løbehjul, cykling og surfing
er eksempler på (re)kreative måder at anvende byens rum på,
der ses hyppigt i vore dages større danske byer.

SOM NÆVNT ER KLAUS ESKELUND primært optaget af samfundsudviklingen i et marxistisk perspektiv og henviser da også ofte og gerne til marxistiske begreber som f.eks. kapitalismeanalyse. Denne inddeler udviklingen i faser, og vores tid opfattes derudfra som "kapitalismens tredje fase".

Det synes dermed underforstået, at det i Eskelunds opfattelse, alene er økonomien såvel som markedet, som sætter betingelserne for byens udvikling samt trends i folks sports- og fritidsliv - men man kan spørge: Giver marxismens ensidige fokus på kapitalens udfoldelser i bund og grund en fuldstændig forklaring af udviklingen, eller mangler der nogle nuancer og aspekter?

Eksempelvis er byplanlægningen i de danske kommuner vel næppe alene bundet af kapitalens ønsker, men må være præget af moder, ny viden, trends i den akademiske forskning, befolkningens behov, politikernes ønsker og ideer såvel som kommunens egne behov for at disponere over de tilgængelige eller forhåndenværende rum og arealer.


Klaus Eskelund er cand.scient., ph.d., Postdoc ved
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Det er meget fint at få sat ord på nogle af de processer og udviklinger, der har kendetegnet danskernes rekreative og sportsliv de seneste 150 å. Forfatteren kommer vidt omkring i sine betragtninger: folkesundhed, folkegymnastik og kaptajn Jespersen; (af)industrialisering, mentalhygiejne, opkomsten af middelklassen, "det nerveopslidende storbyliv", moderne idrætsanlæg og -arkitektur, ændringer i boligens og arbejdets betydning, vor tids "projektsamfund" samt kulturplanlægning som eksempelvis Havnebadet på Islands Brygge i København med mere.

I et marxistisk historisk-sociologisk perspektiv - og gennem en analyse af emnet set i forhold til politiske ideologier og samfundsudviklingen - giver bogen en forklaringsramme for en moderne rekreativ byudvikling og giver også et bud på, hvor den rekreative by kan være på vej hen. Forfatterens fokus er meget på kapitalismens udvikling i den vestlige verden og overgangen fra et traditionelt et et moderne samfund - at det er samfundsøkonomien der ligesom styrer resten af samfundets trends og udvikling, herunder befolkningens udfoldelser.

Eskelunds reflektioner om samfundets udvikling og dermed også byrummet i de store byers udvikling er inspirerende, men det er en skam at det teoriske fundament er begrænset til marxistisk fortolkning alene. Ensidighed, uanset hvilken side det er til, kan virke indsnævrende, men bogen er bestemt velskrevet og tankevækkende og får en bedømmelse over middel: fire stjerner af seks.


Der er mange måder at lege på i det senmoderne byrum.