|
|
Debat: Hvordan kan man bedst
forstå begrebet DET UBEVIDSTE i vor tid?
Af Troels Wolf, publiceret 26. marts 2014. Opdateret.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
PSYKOLOGI:
Debatten om sindets mange funktioner og instanser er en debat med mange aspekter.
Hvad motiverer vores handlinger og vores holdninger? Kan adfærd være ubevidst, og hvordan?
Hvad er i det hele taget "det ubevidste"? Hvordan spiller bevidstheden sammen med det ubevidste? Disse spørgsmål
søger biolog Troels Wolf at svare på i denne artikel, idet han inddrager
moderne empiri og samtidigt forholder sig til Sigmund Freud og psykoanalysens forståelse af begrebet.
Troels Wolf
er lektor i biologi, retorik og idræt.
DET ER MORGEN. Du børster dine tænder. Kigger på uret. Klokken er mange. Du tjekker, om du har det hele med i tasken. På vej mod busstoppestedet tænker du på stakittet, du malede i weekenden - hvor meget der mangler. Og så tænker du på nogle af de ting, du skal have lavet i løbet af dagen. Du stiller dig op i køen og venter, hvorefter du siger ombord på bussen, der har en arabisk udseende mand siddende bag rattet.
Dette korte udklip af en almindelig morgen viser, at vi naturligvis kan handle bevidst - og har bevidste tanker: Vi holder øje med tiden, vi tænker over fortiden og vi planlægger fremtiden. Men faktisk foregik der denne morgen mindst lige så mange handlinger, der ikke eller kun i ringe grad nåede frem til din bevidsthed.
Det er handlinger, du ikke efterfølgende kan erindre og ikke gøre rede for. Du tog tøj på en bestemt måde i en bestemt rækkefølge. Du åbnede og lukkede døre inde i huset. Og du låste yderdørene, inden du gik. Ved stoppestedet var der en stor reklame for et mobil-selskab, hvis budskab du påvirkes af, selv om du måske ikke kan huske det i detaljer. Både ved stoppestedet og inde i bussen mødte du forskellige mennesker, som du på et splitsekund bemæ,rkede og kategoriserede. Alle disse handlinger og tanker var ubevidste.
Freud versus Kahneman
Sigmund Freud (1856-1939) er berømt for sine teorier om det ubevidste. Den del af psyken, der styrer det bevidste, kaldte Freud for Jeg'et, mens det ubevidste blev beskrevet som Id'et, hvor følelser og drifter huserer.
Fortrængning er et centralt begreb i Freuds teori. Det beskrives som en forsvarsmekanisme hvormed Jeg'et ubevidst beskytter sig mod de tanker, erfaringer og hændelser, der er uacceptable for Jeg'et, eller som Jeg'et ikke kan identificere sig med.
Freuds polære og partikulære syn på bevidstheden og hans ofte dramatiske skildringer af kampen mellem det bevidste og det ubevidste er en spændende og sammenhængende teori, som har tiltrukket sig stor opmærksomhed, og som har haft stor kulturel indflydelse på vores opfattelse i den vestlige verden. Mange romaner, film og malerier bygger på spændingsfeltet mellem det bevidste og det ubevidste i en freudiansk forståelse.
Men i den moderne evidensbaserede psykologiske forskning, som den bedrives på universiteter Verden over, er Freuds polære syn på det bevidste og det ubevidste erstattet af en mere pragmatisk forståelse af de to begreber. Tanker og handlinger kan ikke altid beskrives som enten bevidste eller ubevidste. Bevidsthed er ikke altid et spørgsmål om enten-eller.
Tanker kan være mere eller mindre bevidste, og de samme tanker og handlinger kan i starten være bevidste og senere blive ubevidste (hvilket Freud kaldte førbevidste). Eksempelvis har du engang lært at cykle. I dag er dette en automatiseret handling, som du ikke mere er bevidst om, og hvis enkelte handlinger langt hen ad vejen foregå ubevidst.
En af de store pionerer i den moderne udforskning af forholdet mellem det bevidste og det ubevidste er den amerikanske psykolog og nobelpristager Daniel Kahneman, der sammen med Amos Tversky ændrede fokus og metode i udforskningen af det ubevidste. Mens Freuds arbejde i høj grad handlede om nogle abstrakte teorier, som ikke har kunnet finde belæg i moderne hjerneforskning, bygger Kahnemans og Tverskys og andre moderne psykologers forskning på reproducerbare eksperimenter og anvendelse af statistiske metoder, der gør det mulig at skelne mellem spekulative resultater opstået ved tilfældighed - og empiriske resultater, der er holdbare og signifikante.
 Daniel Kahneman
Automatiserede og kontrollerede tanker
I bestselleren At tænke hurtigt og langsomt skelner Kahneman mellem de kontrollerede tanker og de automatiserede tanker, hvor de kontrollerede tanker er langsomme og bevidste, mens de autotomatiserede tanker foregår hurtigt og effektivt og næsten altid ubevidst.
I denne forståelse er begrebet ubevidst altså synonymt med begrebet automatiseret, og disse automatiserede tanker kræver kun en simpel stimulus for at blive aktiveret.
Når du fx læser denne tekst, omsætter du lynhurtigt sammensætningen af bogstaver til meningsfyldte ord.
Denne moderne anskuelse tillægger dog ikke det ubevidste mindre vægt end Freud gjorde. Langt den største del af vore tanker er automatiserede/ubevidste. Men selv om de automatiserede,
og de kontrollerede tanker oftest supplerer hinanden, kan de også komme i konflikt med hinanden.
Hjernes automatiserede ubevidste processer er dog generelt en nyttig funktion som kombineret med kontrolleret tankegang har sikret menneskets overlevelse i de mange forskellige miljøer, som mennesket har skullet klare sig i under evolutionen. Både på savannen, i skolegården og i supermarkeder og alle andre steder,
hvor mennesker skal kunne klare sig, foregår der en konstant samspil mellem det bevidste og det ubevidste.
Ubevidst racisme
Vi foretager hver eneste dag lynhurtige bedømmelser af andre mennesker, som vi møder på vores vej.
Det er meget hensigtsmæssigt, for langt de fleste mennesker det moderne bymenneske møder er fremmede,
som vi måske kun møder denne ene gang: buschaufføren, bankmanden, tjeneren, skolelæreren osv. Vores opfattelse af disse mennesker er i høj grad automatiseret, og vi har helt bestemte forventninger til deres adfærd. Vi forventer,
at tjeneren opfører sig på en bestemt måde og udfører nogle bestemte handlinger,
ligesom vi har faste men anderledes forventninger til lastvognschaufføren, bibliotekaren og læreren.
Forventningerne kommer til os på et splitsekund, og uden at vi er os det bevidst.
Når vi møder et andet menneske, har vi dannet vores indtryk af personen endnu inden vi overhovedets har talt med vedkommende. Vi har måske observeret køn, alder og race, og så snart disse data er registreret, skabes der lynhurtigt og automatisk forbindelse til vore internaliserede stereotyper, der fortæller os, hvordan medlemmerne af denne bestemte gruppe kan forventes at opføre sig. Men de formodninger vi har om mennesker tilhørende en bestemt gruppe, er oftest ikke dækkende for netop det individ, vi står overfor. Vedkommende har sandsynligvis ikke gjort noget, hverken godt eller skidt - der lever op til nogen af de forhåndsforventninger vi har.
DISSE REFLEKSAGTIGE REAKTIONER holder ofte ved på trods af vores bevidste overbevisninger. Faktisk bliver mange mennesker,
der erklærer, at de har en positiv holdning over for minoritetsgrupper, forbløffede,
når forskere med en simpel test kan påvise det modsatte. Den test, som forskerne anvender kaldes the implicit association test. Her skal forsøgspersonen på en computerskærm karakterisere ord som enten positive eller negative
ved at trykke på en tast, der sidder til venstre eller til højre. Eksempelvis sættes ordene "glad" og "lykkelig" i kategorien positiv, mens ordet "forfærdelig" og "ond" sættes i kategorien negativ. Efterfølgende præsenteres forsøgspersonen for en række ansigter, der skal kategoriseres som enten sorte eller hvide. Det særlige ved testen er, at der bruges
samme taster for klassifikationen positiv/negativ som for klassifikationen af race.
I første forsøgsomgang anvendes venstre tast både til at klassificere positive ord og hvide ansigter, mens den højre tast bruges til at karakterisere negative ord og sorte ansigter. I anden omgang byttes der om, så venstre tast bruges til at klassificeres positive ord og sorte mennesker, mens den højre tast bruges til at klassificere negative ord og hvide ansigter.
En hvid forsøgsperson vil afsløres som ubevidst racist, hvis hans reaktioner er langsommere, når han skal bruge samme tast til at til at klassificere positive ord og sort ansigt, end når han skal bruge samme tast til at klassificere positive ord og hvidt ansigt.
Mange mennesker, der påstår, at de er vældig positive over for minoritetsgrupper, og som har en holdning om at behandle alle mennesker fair og ens, bliver overraskede over at erfare at de har sværere (målt som langsommere reaktionstid) ved at trykke på positivt ord/sort ansigt tasten end på positive ord/hvidt ansigt tasten.
DISSE AUTOMATISEREDE REAKTIONER bevirker, at interpersonelle relationer og fair behandling af mennesker i retssale, skoler og på arbejdspladser kompliceres, fordi de udspringer fra det ubevidste.
Da vi ikke er opmærksomme på dem har disse følelser en tendens til at blive blandet sammen med hvad som helst, vi i en given situation ellers fokuserer på.
I stedet for at erkende en racistisk tendens (bias), retter vi opmærksomheden mod et eller andet negativt fænomen hos den pågældende person.
I forbindelse med en ansættelsessamtale rettes der måske større opmærksomhed på, at den sorte ansøger har en enkelt dårlig karakter i et ellers fint karakterblad - end hvis ansøgeren var hvid.
Den ubevidste holdning kommer til udtryk gennem en tilsyneladende rationel vurdering. Eller som psykologen Jonathan Haidt har udtrykt det: "Den emotionelle hale logrer med den rationelle hund".
Vi blander tingene sammen
Forskningen på dette område har i høj grad været rettet mod den ubevidste perception af mennesker tilhørende forskellige grupper. Men i virkeligheden har denne problemstilling meget videre perspektiver: Det er generelt svært for os mennesker at udrede,
hvor vores forskellige positive og negative følelser stammer fra. Vi har en tendens til at misforstå de egentlige sammenhænge. Et klassisk forsøg viser fx,
at vi er stærkt påvirkelige af vejret, når vi skal udtale os om, hvor tilfredse vi er med, hvad vi har opnået her i livet.
De interviewede forsøgspersoner havde bogstaveligt talt en større tendens til at karakterisere hele eksistensen som en solskinshistorie, når vejret var godt og
modsat i gråvejr en tendens til at karakterisere livet som gråt. Så snart forsøgspersonerne blev gjort opmærksom på effekten,
ophørte den dog med at virke.
En kvantitativ undersøgelse fra det virkelige liv tyder på, at den omtalte effekt kan have alvorlig praktisk betydning.
I studiet fulgte man otte israelske dommere, der havde til opgave at vurdere ansøgninger om prøveløsladelse.
Sagerne blev præsenteret for dem i tilfældig rækkefølge. I løbet af dagen havde dommerne tre spisepauser -
formiddagspause, frokost- og eftermiddagspause. Pointen i undersøgelsen var, at man registrerede andelen af efterkomne anmodninger i forhold til,
hvor lang tid der var gået siden sidste spisepause. Resultatet var, at i løbet af de to timer, der gik fra det ene måltid til det næste, faldt antallet af efterkomne ansøgninger støt og kom tæt på nul lige før måltidet.
Prøv testen
Den omtalte test, the implicit association test, kan tilgås via følgende link.
Her kan du eventuelt teste, om du ubevidst har racistiske tilbųjeligheder: Prøv testen.
 Eksempel på imitation.
Ubevidst imitation
Mennesker har en naturlig tendens til at imitere hinandens bevægelser og positurer. Det er også denne tendens,
der ses i naturen, når flokke af både fisk, antiloper og fugle koordinerer deres bevægelser, så flokken nærmest fremstår som én samlet organisme. I Danmark er det ligefrem en turistattraktion i efteråret at overvære fænomenet "sort sol", hvor op til 100.000 stære manøvrerer rundt i samlet flok på aftenhimlen over Vadehavet.
Imitation spiller også en væsentlig rolle, når spædbørn efterligner moderens ansigtsudtryk, og der er ingen tvivl om at imitation spiller en stor rolle, når barnet lærer at tale.
Imititation er ikke blot et fænomen der ses hos små børn. Også voksne mennesker imiterer.
Når to mennesker taler sammen, vil de ofte efterligne hinanden både mht. deres positurer og deres gestik.
Deres kropssprog bliver automatisk mere ensartet, hvis de to samtalepartnere er på bølgelængde.
Imitation skaber ubevidst en social indstilling. Når nogle mennesker stiller sig op i en kø og tålmodigt står og venter,
til det bliver deres tur, vil andre tilkomne gøre det samme. Når man holder døren for andre, når man samler hundelorten op i en plasticpose, og når man benytter affaldsspanden osv. påvirker det andre mennesker til at gøre det samme.
Ved ubevidst efterligning opstår der en empatisk følelse for andre - en slags socialt kit, der skaber en følelse af sammenhold, selv blandt mennesker der ikke kender hinanden.
Den stærkeste effekt af imitation kommer når mennesker gør de samme ting samtidigt: Når soldater marcherer i takt, når medlemmer af et kor synger sammen, og når et publikum klapper sammen.
Desværre virker tendensen til efterligning også,
når det handler om uønskede handlinger. I et forsøg fik forskere malet graffiti på væggene i en smal gyde og kunne måle,
at dette forøgede mængden af affald, som folk smed fra sig på gaden.
Den ubevidste trang til at imitere begrænser sig ikke blot til en tendens til at imitere handlinger og ansigtsudtryk. Når vi bliver mindet om et fænomen smitter det ubevidst af på vore bevægelser, hvilket man i dag kalder Florida-effekten. Navnet hentyder til et af de første forsøg,
der afslørede denne effekt. Forskerne satte her forsøgspersonerne til at samle sætninger af ord som "grå", "gammel", "bankospil" osv. - alle ord, der alle associerer til "alderdom".
Efter forsøget målte man forsøgspersonernes gangtempo (uden at de vidste, at det var det, forsøget egentligt handlede om), og man fandt,
at gangen var signifikant langsommere end for en kontrolgruppe af forsøgspersoner, der ikke havde arbejdet med ord, der associerede til alderdom.
I andre forsøg har man målt tilsvarende effekter, hvor opgaver med omsorgsord førte til større hjælpsomhed,
arbejde med penge førte til større grad af egoisme og ord for uforskammethed førte til,
at forsøgspersonerne afbrød samtaler hurtigere.
Aktivering af ubevidste stereotypier
Forskning i det, som psykologerne har kaldt stereotypi-truslen, har vist
at blot det at rette opmærksomheden mod, hvilken stereotype en person tilhører,
hvad enten det er race, etnicitet eller køn, kan påvirke personens præstationer både i skolen og på arbejdspladsen.
Det er fx vist, at blot det før en eksamen at skulle sætte flueben ved hvilken race eller etnicitet, man tilhører, påvirker eksamensresultatet.
Konkret er det vist, at piger i en børnehaveklasse klarer en simpel regnetest dårligere, når de inden testen (på raffineret måde) gøres opmærksom på,
hvilket køn de tilhører.
Stereotyper, der har positive associationer, har den modsatte effekt.
Amerikansk-asiatiske piger klarede sig bedre, når de blev mindet om deres etniske baggrund, men dårligere når de blev mindet om deres køn.
Embodied cognition
Også feedback fra kroppen kan påvirke os ubevidst.
Allerede i 1980 blev denne effekt vist på en meget elegant måde.
Forsøgspersonerne fik en blyant i munden. Den ene gruppe holdt blyanten på tværs i munden, så læberne formede et smil,
mens den anden gruppe holdt blyanten så den pegede fremad, hvilket tvang læberne til at forme en sur trutmund.
Forsøgspersonerne skulle under forsøget vurdere, hvor sjov en tegneserie var. Og de der "smilede", vurderede tegneserien som sjovere end dem, der så sure ud.
Forskning på dette område, der kaldes embodied cognition, har vist at et væld af fysiske handlinger og fornemmelser
fremkalder psykologiske tilstande, der metaforisk svarer til disse handlinger og følelser.
At blive mindet om en tidligere handling, hvor du sårede en andens følelser, kan fx påvirke dig til at få en
stærkere trang til at hjælpe og samarbejde med andre. Du kompenserer herved for den sårende handling.
I et kendt eksperiment lykkedes det at vise at en fysisk handling - at vaske hænder - bevirkede at skylden faktisk lettede.
Efter at have fået til opgave at genkalde sig en handling, der fremkaldte skyldfølelse,
skulle forsøgsdeltagerne vaske deres hænder - angiveligt for at hindre spredningen af influenzavirus i det lokale,
hvor forsøget fandt sted. Det var som om vaskningen af hænder ikke bare rensede hænderne,
men også vaskede skyldfølelsen væk. Forsøgspersonerne viste signifikant mindre trang til at være venlige og hjælpsomme sammenlignet med kontrolgruppen,
der ikke havde vasket hænder.
Forsøget kan ikke undgå at lede tankerne hen på romeren Pontius Pilatus,
der efter domfældelsen af Jesus vaskede sine hænder, mens han fromt erklærede: "Jeg er uskyldig"!
På lignende måde synes beskyttelse mod smitsom sygdom at tilfredsstille abstrakte sociale eller politiske behov. I et forsøg gav forskerne mennesker,
der var politisk konservative en vaccine mod influenzavirus og kunne påvise, at deltagerne
derved indtog en mere positiv holdning over for indvandrere, sammenlignet med en kontrolgruppe som ikke havde fået vaccinen.
Det var som om beskyttelsen mod virus blev overført til deres opfattelse af indvandrerne, der nu blev opfattet som mindre farlige.
Troels Wolf
er lektor i biologi, retorik og idræt.
DE FLESTE MENNESKER
forstår uden videre metaforer. Vi opfatter straks meningen, når vi hører om et varmt menneske, en kold fader eller en nær ven.
Det skyldes at det mentale koncept er stærkt associeret med vores fysiske verden. I forsøg hvor deltagerne holder om en varm kop kaffe,
påvirkes deres opfattelse af andre mennesker; de opfattes som "varmere", mere venlige og generøse - end når forsøgsdeltagerne holder om en kop is-kaffe.
Tilsvarende har eksperimenter vist,
at når forhandlere sidder på hårde stole, indtager de mere uforsonlige holdninger og har sværere ved at indgå kompromiser - end
når de sidder i bløde stole.
Mennesket hjerne har tilsyneladende en tendens til at foretage grove evakueringer af stort set alt hvad vi kommer i kontakt med.
Bevægelsers ubevidste påvirkning
Det ses, at disse unuancerede ubevidste automatiserede reaktioner oven i købet overføres fra vore bevægelser.
Forsøg viser, at når forsøgspersoner (på snedig vis) lokkes til at nikke, mens de modtager et budskab, er
de mere tilbøjelige til at acceptere et budskab, end hvis de lokkes til at ryste på hovedet.
Denne viden har psykologer brugt i behandlingen af alkoholikere og narkomaner.
I behandlingen blev klienterne instrueret til at skubbe et håndtag væk fra sig gentagne gange som respons på billeder,
der på forskellig vis repræsenterede alkoholmisbrug.
Gruppen af klienter der gennemgik denne procedure havde signifikant mindre tilbagefald og
et mere negativt syn på alkohol end en kontrolgruppe, der ikke havde gennemgået proceduren.
Den ubeviste association fra muskulær "skubben væk" til metal frastødelse af alkohol havde en mental påvirkning og gav en indre fornemmelse,
som vitterligt hjalp klienterne til at modstå fristelser til at afvige den kurs, klinikken havde udstukket.
Psykoanalysens far, Sigmund Freud.
Hans opfattelse af "det ubevidste" er ikke længere tidssvarende, mener Troels Wolf.
Farvel til Freud!
Freud skrev hundredevis af sider om, hvorfor vores uopfyldte ønsker finder udtryk i de billeder og handlinger,
der dukker op i vore drømme. Ny forskning bidrager med en mere pragmatisk forklaring på, hvordan tanker
og følelser, der ligger lige under bevidsthedens overflade, former vores forhold til chefen, ægtefælden,
faderen og moderen osv. Dermed kan vi måske afskrive Freuds antikverede forestillinger om ødipuskompleks,
penismisundelse med videre til en mere moderne evidensbaseret opfattelse af det ubevidste, som moderne og tidssvarende forsøg
(som skitseret ovenover) er kommet frem til. Dette betyder derfor, at vores forståelse eller arbejde med det ubevidste ikke skal nedtones.
Tvært imod må vi erkende, at det ubevidste spiller en stor rolle i hvert eneste af døgnets 24 timer,
både når vi sover og når vi er vågne.
KILDER
Bargh, J.: Our unconscious mind. Scientific American, januar 2014.
Kahneman, D.: At tænke - hurtigt og langsomt. Lindhardt og Ringhof, 2013.
Schilhab, T.: "Biologisk "bottom-up" processer og begrebsdannelse" i Pædagogisk Neurovidenskab, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU, Aarhus Universitet 2013.
 BESTIL.
MERE OM ARTIKLENS FORFATTER
Troels Wolf er lektor i biologi, retorik og idræt ved Solrød Gymnasium.
For nogen tid siden udgav han den anmelderroste bog Husk hjernen!, som er afbilledet her ovenover.
|
|
|
|
