|
Anmeldelse: Slagmarks temanummer om
den franske filosof Michel Foucault
Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 15. marts 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
SLAGMARK - Tidsskrift for idéhistorie. Nummer 66, 2013: Michel Foucault.
Red. Nicolai von Eggers og Mathias Hein Jessen. Aarhus Universitetsforlag, 258 sider, uindb. 140 kr.
KAN KØBES HER.
BEDØMMELSE: Fem stjerner af seks.
IDÉHISTORIE/PSYKOLOGI: Det viser sig, at den store franske filosof og historiker
Michel Foucault faktisk er én af de mest citerede tækere på tværs af human- og samfundsvidenskaberne.
For få måneder siden udgav det velrenommerende århusianske tidsskrift for idéhistorie Slagmark
et helt temanummer dedikeret til Foucault alene.
Tidsskriftet Epsilon anmelder dette temanummer, som indeholder interessante temaartikler af danske og internationale Foucault-kendere.
FRANSK FILOSOFI var førende i Verden i det 20. århundrede med en række enestående intellektuelle
kapaciteter, og i denne sammenhæng var postmodernisten og poststrukturalisten
Michel Foucault (1926-1984) helt bestemt et af fyrtårnene.
Tidsskriftet Slagmark har i et temanummer samlet en række dygtige Foucault-kendere og fået dem til at
skrive artikler om forskellige perspektiver ved Foucaults tænkning og hans plads i europæisk humanisme, idet dog
fokusset er på Michel Foucault som idéhistoriker og hans brug af historien,
velvidende at Foucault ikke anvendte betegnelsen idéhistoriker om sig selv.
Men Michel Foucault var et bredt funderet videnskabsmand, hvis - ofte utraditionelle - forskningsfelter breder sig over flere akademiske discipliner.
Temanummeret, som rummer ni videnskabelige temaartikler, der hver især belyser emnet fra forskellige foucauldianske vinkler og bevæger
sig på et temmelig højt abstraktionsniveau, har
bidrag af Thomas Biebricher, Nicolai von Eggers, Michel Foucault selv, Mathias Hein Jessen,
Steen Nepper Larsen, Jonas Lillebø, Paolo Napoli, Martin Saar, Anders Dræby Sørensen, Bjørnar Mortensen Vik og
Kaspar Villadsen.
TEMANUMMERET HAR ET bredt spektrum, eksempelvis undersøger en (spekulativ?) artikel forholdet mellem Foucault og noget så bizart som
maoismen - med det sigte at sætte Foucault og hans teoretiske overvejelser over genealogien
i forbindelse med maoisme og maoisternes politiske aktivisme. Tiden omkring maj 1968 var i Frankrig præget af mange aktivistiske og
antiautoritære strømninger, og venstredrejede bevægelser havde rigtigt nok stor vind i sejlene. Artiklens to forfattere, Mads Peter Karlsen og Kaspar
Villadsen, skriver:
Selvom Foucault, der blev født i 1926, ikke tilhører den såkaldte
'68-generation, havde 68-oprøret alligevel, som han ved flere lejligheder understreger, en afgørende
betydning for ham personligt, og ligeledes for hans tænkning. Uden begivenhederne i 1968 ville det
ikke, som han et sted udtaler, have været muligt efterfølgende at udføre arbejdet med kriminalitet
og seksualitet.
Forfatternes argument er dog ikke, at vi bør erstatte Foucaults relation til Nietzsche med en mulig lighed med maoistisk aktivisme for
bedre at forstå hans begreb om genealogi, skønt forfatterne mener, at maoisme gennemsyrede store dele af det franske venstreorienterede
åndsliv i perioden 1966-74. I virkeligheden taler Foucault aldrig selv om nogen maoistisk inspiration, om end han var
engageret i den maoistisk inspirerede organisation Groupe d'information sur les prisons (GIP) i forhold til hans studier
omkring samfund, kriminalitet og dette at straffe.
Fransk filosofi og idéhistorie står stærkt i Verden.
EN ANDEN ARTIKEL fokuserer på neoliberalisme, og en tredje på Foucault i forhold til retshistorie.
Tidsskriftet indeholder endvidere Foucaults artikel Støvet og skyen, som relaterer til et andet af
Foucaults populære værker, nemlig "Overvågning og straf".
Støvet og skyen er glimrende oversat fra fransk til dansk af Carsten Sestoft, og dermed udkommer denne artikel
for første gang på dansk.
Andre artikler handler om Foucaults teoridannelse og opfattelse inden for emner som
magtanalytik, f.eks. en undersøgelse af magtmekanismer og guvermentalitetens historie;
om Staten og det offentliges udvikling som forvaltnings- og magtinstans.
Et sted skriver Nicolai von Eggers og Mathias Hein Jensen:
'Staten' opstår dermed på et givent tidspunkt, men det er blot som en
måde at sammenfatte og forstå forskellige regeringspraksisser inden for
det samme felt. Regering og stat hænger dermed ikke nødvendigvis sammen,
men det interessante er på en måde, at de på et tidspunkt begynder at blive
forstået som det samme. På et bestemt tidspunkt i historien begynder et
antal prakssisser at centrere sig om det samme 'objekt' <...> Begrebet 'stat' er således
intet andet end en prisme, hvorigennem en række handlinger, en række praksisser,
en række måder at regere på bliver centreret, eller begynder at blive
opfattet, begynder at blive forstået som en form for et samlet hele.
DEN SIDSTE AF TEMANUMMERETS ni videnskabelige artikler er skevet af idéhistorikeren og psykologen, Anders Dræby Sørensen.
Denne artikel bærer titlen "Eksistensens nøgne hjerte og tragiske splittelse" og er måske den
interessanteste, fordi den søger at relatere en del af Michel Foucaults arbejde til to af
det 20. århundredes store fænomenologer og hermeneutikere, nemlig Binswanger og Heidegger.
Dræby Sørensen skriver blandt andet:
"Binswangers artikel om drøm og eksistens fra 1930 er interessant, fordi den udgør hans første
forsøg på at operationalisere Heideggers eksistensfænomenologi, og det sker her i en ambition om at omforme Freuds
drømmeanalyse, som ifølge Binswanger ganske vist var en banebrydende, men alligevel for snæver idé
<...>
Ligesom Binswanger ønsker Foucault at forstå drømmen gennem erfaringens og ikke psykologiens
briller, men han radikaliserer Binswangers idé, idet det afgørende ikke er drømmeforestillingerne,
men derimod fantasien (imaginationen), da drømmen mere grundlæggende kan beskrives som en fantasierfaring.
Hvori består forskellen mellem sindssygdom og normalitet? Hvilken rolle spiller sindssygdom i samfundet?
Og hvorledes anskuer samfundet psykopatologi? Også på dette område frembragte Foucaults forskning nye perspektiver.
Foucault anså psykopatologi for at være et udtryk for selvforglemmelse og en selvfremmedgørende eksistens,
hvor den syge giver afkald på den ydre verden og lukker
sig ind i sin egen private verden, der "domineres af rigide forestillinger, som forhindrer den frie fantasi og paralyserer den syge", forklarer
Dræby Sørensen. Han gør sig endvidere tanker om eksistensens tragiske splittelse samt overvejelser om, hvorvidt visse af Foucaults ideer
kan situeres i den eksistentielle tradition eller ej.
Michel Foucault, som var uddannet i psykologi og psykopatologi samt filosofi i perioden mellem 1946 og 1952,
er i høj grad un vrai intellectuel - en sand humanistisk akademiker - som har tænkt "uden for boksen".
Foucault debuterede som forfatter i 1954. Hans tanker og synspunkter var og er på mange måder utraditionelle
og nyskabende. Han anskuede tingene fra nye positioner og opfandt en række nye filosofiske begreber, som
ikke nødvendigvis er nemt tilgængelige.
Alt i alt er Slagmarks temanummer om Foucault interessant læsning.
Tidsskriftet har et snævert videnskabeligt fokus, og der kræves fordybelse samt forudviden om Foucault, hans liv og værker hos læseren for at
kunne følge med i de abstrakte idéhistoriske ideer og emner, som de ni videnskabelige artikler analyserer og diskuterer -
men Slagmark ér netop en videnskabelig publikation, og således passer fagsproget og det høje abstraktionsniveau til
genren, skønt tidsskriftet dermed indsnævrer målgruppen.
|
|
|
|