HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Den store Krig og dens skærmydsler i et opdateret, dansk 2014-perspektiv


Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 10. feb. 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


Nils Arne Sørensen: Den store krig - europæernes første verdenskrig. GADS FORLAG, stort format, 527 sider.
Pris indbundet: KUN 299 kr. KAN KØBES HER.

BEDØMMELSE: Seks stjerner af seks.


HISTORIE: Første verdenskrig var en stor katastrofe i Europa. Den bestående orden brød sammen, idet fire imperier sank i grus, og på deres ruiner rejste der sig nye stater og styreformer, der tyve år senere sendte Europa og resten af verden ud i en ny verdenskrig. Tidsskriftet Epsilon anmelder Nils Arne Sørensens nyudkomne, opdaterede storvæk om Den store Krig.


NIELS ARNE SØRENSEN er en af Danmarks mest anerkendte historikere. Han er professor, lic.phil. ved Historiestudiet på SDU i Odense. Nu er hans storværk betitlet Den store krig - europæernes første verdenskrig blevet opdateret og er netop blevet udgivet i en tredje udgave her i 2014 i anledning af 100-året for Første Verdenskrigs begyndelse, hvilket bliver markeret over hele Europa i form af mange bogudgivelser, mindeceremonier osv.

Sørensens bog er skrevet for den historie-interesserede læser og er faglig til fingerspidserne, uden at sproget lyder som i en videnskabelig afhandling. Den første udgave udkom i 2005 og den anden i 2007. Sørensen skildrer krigen ud fra et "bevidst dansk ståsted", og i den nye udgave er der tilføjet materiale, der behandler, hvordan krigen i praksis fik stor betydning for Danmark og danskere.

Ligeledes er ny viden blevet indarbejdet i bogen. Danmark var ikke decideret med i krigen, ud over de danske sønderjyder der var tvunget i tysk krigstjeneste (grænsen gik jo ved Kongeåen i tiden mellem 1864 og 1920), men set i et større europæisk perspektiv var krigen monumental. Sørensen forklarer:
Første Verdenskrig betød nemlig, at den bestående orden i ordets bredeste forstand brød sammen (...) den europæiske tidsånd i årtierne op til 1914 var præget af stor tillid til, at fremtiden ville blive bedre end nutiden. Den fremskridtsoptimisme, som oplysningstidens tænkere havde installeret i den europæiske civilisation, var i årene omkring 1900 udbredt, selv om der langt fra var enighed om, hvad den lysere fremtid konkret skulle bestå af.
Verdenskrigen fik denne fremskridtstro til at bryde sammen. Krigen var en afgørende katastrofe i europæisk historie, som bl.a. førte til fire imperiers sammenbrud. Hverken Det tyske Kejserrige, det habsburgske Østrig-Ungarn, Osmannerriget eller Det russiske Zarrige overlevede krigen.



Nils Arne Sørensen

Bogen beskæftiger sig både med krigens årsager og dens konsekvenser. Ligeledes handler den også, om hvordan krigen greb dramatisk ind og satte dybe spor i mange menneskers liv. Krigen var bl.a. befordrende for opkomsten af to totalitaristiske ideologier, som i deres uhyre grusomhed og mislykkethed skulle få stor betydning for hele det 20. århundrede, nemlig nationalsocialismen og kommunismen: "Her kan man se en sammenhæng mellem ikke bare de to verdenskrige, men også med Europas historie frem til den europæiske kommunismes sammenbrud 1989-91", forklarer forfatteren.

Der er naturligvis et kapitel om optakten til krigen. Motiverne var politiske. Europa kogte over af ideologiske følelser. Socialismen havde vind i sejlet, og "kommunismens spøgelse" vandrede i hine år gennem Europa. Industrialiseringen havde medført fremkomsten af en stor, ny samfundsklasse i byerne, arbejderne. Nu havde de nogen til at forfægte deres rettigheder i form af alt lige fra socialistiske utopier til militante, revolutionære bevægelser, der ønskede at omstyrte samfundsordenen.

Heroverfor stod liberale og konservative. 1800-tallet var nationalismens århundrede. Den politiske proces var en nationaliseringsproces, mener Sørensen. Efter 1850 blev det almindeligt, at både konservative og liberale argumenterede inden for rammerne af en national retorik. "At handle i nationens interesse" var deres erklærede politiske mål.
Mens nationalismen således styrkede sammenholdet omkring staten i det vestlige Europa, så billedet helt anderledes ud i det meste af Central- og Østeuropa. Her var den dominerende statsform imperiet, hvor centre herskede over landskaber og befolkninger, der var meget forskelligartede. Det gjaldt i økonomisk og social henseende. Det gjaldt også religiøs overbevisning. Og det gjaldt sidst, men bestemt ikke mindst hvad angik sprog og etnicitet.


Foto fra den anmeldte bog: Politi og militær fulgte tæt udviklingen på den danske venstrefløj i krigens sidste år, som også oplevede stor tilslutning. De frygtede, at de revolutionære strømninger, som netop da prægede Rusland og andre lande skulle få tag i danskerne.

Bogen taler endvidere om "revolutionære nationalister" og "nationatistiske terrorister", men disse antidemokratiske rørelser opstod på grund af den massive undertrykkelse af etniske mindretal, der fandt sted i mange lande, herunder i det multietniske Østrig-Ungarn, hvilket også betød, at mange mindretalssprog var mere eller mindre ulovliggjort.

Sarajevo var (og er) den bosniske hovedstad, og Bosnien var dengang del af Det østrig-ungarske Rige. For radikale serbiske nationalister var det "oplagt at forsøge at gentage Obilics heltedåd fra 1389, når den nye undertrykker kom til Sarajevo", forklarer Nils Arne Sørensen, der skriver således videre om begivenhederne omkring den østrig-ungarske kronprins Franz Ferdinands besøg i Sarajevo i juni 1914:
Tronfølgerparret sad sammen med guvernør, general Oskar Potiorek i den tredje bil. Den begyndte også at dreje, før Potiorek fik chaufføren til at standse og bakke, så man kunne køre videre ad Appel Kai. Det blev fatalt. Mens vognen var ved at bakke, tog en spinkel ung mand blandt tilskuerne en Browning-pistol frem og affyrede to skud. Hertuginde Sophie blev ramt i maven; Franz Ferdinand i halspulsåren og rygraden. Mens bilen med det døende tronfølgerpar hastede mod guvernørboligen, blev gerningsmanden, Gavrilo Princip, arresteret og ført til forhør. Det var godt i gang, da tronfølgerparret blev erklæret døde kl. 11.30.
Mordet på kronprinsen vidnede ikke kun om de spændte forhold på Balkan (som også kom til udtryk i 1990'erne) - men det blev indirekte startskuddet til Første Verdenskrig. Østrigerne lagde ikke skjult på, at de mente, at snigmordet på tronfølgerparret var udtænkt i Beograd, altså i nabolandet Serbien, som led i et komplot.

Det ventede og dog uventede drab i Sarajevo udløste heftig aktivitet i de forskellige alliancer, som snart kom til at stå på hver deres side i krigen: Centralmagterne over for De Allierede. Der kom gang i mobiliseringen i de forskellige lande, og i Tyskland (østrigernes trofaste støtter) var mobiliseringen lig med egentlige forberedelser til krig trods de indlysende risici for nederlag, som den tyske hærledelse kendte til men søgte at ignorere. Krigen betød, at der opstod mangeltilstande i de krigsførende befolkninger, ikke mindst i de tyske storbyer.



Der var stor nød i de tyske storbyer, hvilket bl.a. kunne ses af de lange køer foran suppekøkkenerne. På dette foto fra bogen ses, hvorledes man deler billig mad ud med en såkaldt "gullaschkanon" i Berlins gader.

Da bogen netop omhandler Første Verdenskrig, er der et væld af historiske, kulturelle og indenrigspolitiske detaljer at notere sig fra livet i de forskellige lande i årene op til, under og efter krigen: Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland, Østrig-Ungarn, Osmannerriget osv.

Kunne krigen have været undgået? Det kan man spekulere længe over. Det kunne den nok ikke. Bogen skildrer, hvordan regionale spændinger rundt om i Europa ulmede latent og var medvirkende til at få en storkrig til at eskalere, skønt en del lande holdt sig uden for krigen, f.eks. Danmark, Norge og Sverige, Holland og Schweiz. Men et land som Danmark var strategisk vigtigt ved at kontrollere adgangen til Østersøen, og tyskerne havde en stor og vigtig flådebase i Kiel.

Da krigen iværksattes, troede man på hurtig sejr. Man troede, man ville være hjemme igen til Jul. Men som vi ved i dag, trak krigen ud og varede fire samfulde år fra dens udbrud den 1. august 1914 til freden den 11. november 1918, og som skabte et nyt europakort.


Bogen er tyk - over 500 sider - og i stort format. Det betyder, at der er masser af sider til at fordybe sig i, i forhold til diverse historiske forhold samt krigens forskellige aspekter. Under læsningen bemærker man, at Nils Arne Sørensen er en vidende historiker og en dygtig formidler. Bogen er velskrevet i et ikke-svært sprog med mange enkle og korte sætninger, måske er dette bevidst for at holde lix-tallet nede i en tyk bog om komplekse emner. Således burde dygtige elever allerede i 9. klasse kunne få glimrende udbytte heraf. Bogen er krydret med en række uddybende og relevante illustrationer.

Bogen har kildehenvisninger og et nyttigt stikordsregister bagest i bogen, ligesom der også er et kapitel med litteraturorientering, som kan være nyttigt for folk under uddannelse, hvis f.eks. en gymnasieelev eller studerende ønsker yderligere kilder til et projekt om emnet.

Alt i alt er Nils Arne Sørensens nyudgivne, opdaterede storværk om Første Verdenskrig en supergod bog. Den byder på en rar, uanstrengt og overmåde interessant læseoplevelse, og derfor gives den den højeste bedømmelse: seks stjerner af seks.