HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger

Anmeldelse: Turen gennem Triumf- buen - Fransk Tour, kultur og litteratur



Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 11. jan. 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

Bjørn Bredal: Turen gennem Triumfbuen - Fransk Tour, kultur og litteratur. Gyldendal, 211 sider (199,95 kr.). Kan købes her.
BEDØMMELSE: Fem stjerner af seks.

FRANKRIG: For nogle måneder sig udkom en bog om Frankrig midt i nutidens udvikling og udfordringer. Bogen er aktualitetsbog, der er skrevet af Frankrigs-kenderen Bjørn Bredal, og som spænder over mange emner lige fra Tour de France over vin, politik, kultur og litteratur til dagligdagens liv. Tidsskriftet Epsilon anmelder Bredals nye Frankrigsbog.


TUREN GENNEM TRIUMFBUEN er blevet til med afsæt i aktuelle og virkelige begivenheder samt forfatterens egne artikler om Frankrig i Politiken, hvor forfatteren til dagligt virker som lederskribent. Bogen åbner med betragtninger om Frankrig som land og geografi med udgangspunkt i Tour de France. "At elske at cykle er at elske geografi", citerer Bredal løbsdirektør Christian Prudhomme fra Tourens hjemmeside. Og det er da også sandt, at Touren er en glimrende indfaldsvinkel til at lære landet at kende, for det giver mulighed for at komme ind på såvel geografiske forhold som kulturelle forhold.

Bogen når mange steder rundt i de franske landskaber, f.eks. Nordfrankrig, Bretagne, Paris og Jurabjergene. Sidstnævnte sted er hjemsted for den berømte La Vache qui rit, Den leende ko, som er en stort sælgende ost, også på det danske marked.

For dem, som holder af det franske sprog, er det hyggeligt, når forfatteren fortæller om franske ord og forklarer dem. Og Bredal er gavmild med at nævne de franske betegnelser på en måde, der føles naturligt i sammenhængen.

Bogen indfører læseren i forhold omkring livet i Frankrig i vore dage og har tillige en del kulturelle og litterære referencer, også bagud i tiden f.eks. til Molières skuespil Tartuffe. Der er ligeledes referencer til franske vine og vinproduktion samt en forklaring på, hvorfor vine fra netop Jura-området smager af "sten".


BOGEN KOMMER OGSÅ ind på fransk gastronomi, og Bredal forklarer forskellen på gastronomie og cuisine. Der er en interessant beretning om den eksklusive spiseklub Le Club des Cent, De Hundredes Klub, som mødes hver torsdag kl. 12:30. Man kan få tankeassociationer til Gustav Wieds litterære portrætter af velnærede ædedolke.

Hundredeklubben kan minde lidt om en loge, for den er omgærdet af et vist hemmelighedskræmmeri. Deltagerne møder op på en hemmeligholdt og udvalgt trestjernet restaurant. Medlemmerne er som regel velhavere: "Man kan ikke søge om medlemskab, kun blive anbefalet, og kvinder har ingen adgang", forklarer forfatteren om klubbens noget eksklusive regelsæt. Gammeldags eller ej, klubben, der fyldte 100 år i 2012, er stadig i fuld vigør og spiser sig igennem de franske restauranter med bon appetit.

Ligesom i Danmark har begrebet culture générale (almen dannelse) været under angreb de senere år. Det er særligt problematisk for mange franskmænd, der i deres selvopfattelse regner Frankrig for stedet, hvor klassisk dannelse netop er i højsædet.

Afskaffelsen af eksamenskrav, der tester viden om almen dannelse i uddannelsessystemet, f.eks. på eliteskollen Institut d'Études Politique, har affødt en ganske dramatisk kulturdebat - i sådan en grad at nogle frygter, at Frankrig er på vej mod kulturelt selvmord! Dog mener andre, at man naturligvis i pragmatismen og globasieringens hellige navn må forny sig. Men med faldet i almen dannelse, synes også den særligt udtalte franske form for høflighed at formindskes. Men hvad sker der med et samfund, når det ikke længere er en værdi at være høflig?


TUREN GENNEM TRIUMFBUEN har et all-round fokus på det moderne Frankrig og er behageligt velinformeret. Bogen skildrer et samfund i stor forandring, og som kæmper med stress på arbejdspladserne og stram økonomi, og et samfund hvor indvandring har forvandlet demografien. Bogen er skrevet på en journalistisk facon, som engagerer læreren, om end den sine steder er ganske subjektiv, som f.eks. når forfatteren fortolker Gérard Dépardieus modvilje mod indførelsen af en særskat, der ville beskatte indtægter over en million euro med 75%.

Bredal skriver, at "Gérard Dépardieu nåede både at få sig et russisk statsborgerskab som led i sine protester og at gøre den ganske verden opmærksom på, at Frankrig kæmper med store økonomiske problemer, som visse af landets rigeste nødig vil bidrage til at løse". Spørgsmålet er, om dette er en helt rigtig udlægning, for selv i Danmark brokker folk sig, når der igen-igen indføres en ny afgift eller pålægges endnu en ny skat.

Politiske forhold og nøglepersoner i Frankrigs "Femte Republik" er et gennemgående tema i bogen, således kan man læse om den tidligere præsident, højremanden Nicholas Sarkozy, og også om den nye præsident, socialisten François Hollande. Bredal peger på, at sidstnævnte formåede at indskrive sit politiske projekt i en historisk og kulturel ramme:
Jeg vil genoptage den franske drøm, den drøm, som fødtes af Oplysningen i det 18. århundede og blev videreført af de revolutionære i 1789, den drøm, som blev bekræftet ved grundlæggelsen af republikken og udvidet og fornyet af modstandsbevægelsen under og efter Anden Verdenskrig, den drøm, som fik form med François Mitterrands sejr i 1981.
Veltalenhed har aldrig manglet i fransk politik, og de fleste politikere søger at bekræfte deres loyalitet til deres ideologiske kulturarv - en kulturarv, som i Frankrig er både stor og vital. Men mange ønsker i dag en ny og såkaldt "Sjette Republik" med meget mere parlamentarisme og noget mindre præsidentstyre, forklarer Bredal.

Turen gennem Triumfbuen er særdeles læseværdig og kan anbefales alle Franrkigs-interesserede. Bogen er velskrevet og kyndig. Forfatteren er godt hjemme i stoffet omkring Frankrig og det franske - og han beskriver stoffet, som han selv ser og oplever det, eller som hans kilder i Frankrig har oplyst ham om det. Netop derfor kan bogen være interessant at læse, for nogle gange hører man noget andet, end man selv kender eller synes, og dette er som bekendt med til at udvide éns intellektuelle horisont, men mest af alt bliver man opdateret om nye ting og sager, som giver stof til eftertanke.

Bjørn Bredal er redaktør og litteraturkritiker. Han er prototypen på en Frankrigs-kender. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet. Endvidere har han et Certificat d'Études Politiques fra Institut d'Études Politiques de Paris. Bredal har tidligere været tilknyttet Weekendavisen og Gyldendal. I dag er han forfatter til flere bøger med relation til Frankrig (herunder Undskyld mit franske og en bog om Michel de Montaigne samt bogen Begærets by om Marcel Prousts interessante forhold til byen Venedig) ud over at være lederskribent hos dagbladet Politiken.