HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Interview: Er der et liberalt ungdoms- oprør undervejs?


Af Flemming Ravn, publiceret 4. janur 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.



SAMFUND: I det seneste år har der været en del forlydender om, at der er et liberalt ungdomsoprør undervejs i Danmark. Dette har Tidsskriftet Epsilon interviewet landsformanden for Liberal Alliances Ungdom (LAU) Rasmus Brygger om. Rasmus Brygger ser helt klart konturerne af et liberalt ungdomsoprør, ikke kun i Danmark, men i mange vestlige lande.


Rasmus Brygger

Flemming Ravn: Er der et ulmende liberalt ungdomsoprør i gang blandt danske unge?

Rasmus Brygger: Ja. Det er ikke fuldt i gang endnu, men der er startet en glød. Det er også noget, jeg ser ske i andre lande. Jeg arbejder sammen med liberale unge i Europa og USA, og jeg kan se, at der er en udvikling i gang på forskellig vis i forskellige lande, men i Danmark er vi lidt længere fremme. Her har vi et godt greb om debatten, og de liberale ideer har et godt tag i de unge. Politikken i Danmark er jo noget af det rødeste i Europa.

Det er måske et paradoks, at den liberale ungdomsbevægelse har så stor fremgang her på trods af - eller måske er det netop fordi - vi har Verdens højeste skattetryk og en masse andre socialistiske reguleringer. Samtidigt har vi liberale en række meget stærke intellektuelle kapaciteter og er godt organiseret, så man kan sige, at vi udgør en reel "modstandsbevægelse" mod det socialistiske system, som hersker herhjemme.

Flemming Ravn: Hvad består oprøret i, og hvordan kommer det til udtryk?

Rasmus Brygger: Man kan sige, at det er todelt: Der er både noget politisk og noget kulturelt. Det kulturelle er det brede kulturoprør, hvilket også dagbladet "Politiken" har bemærket, og som handler om fravalget af kulturinstitutioner som Folkekirken, fagforeningen og andre foreninger. Denne fravælgelse er et udtryk for en spirende individualitet i ungdommen.

Denne individualisering har et bindeled det mere politiske, som også har forbindelse til politiske partier så som Liberal Alliance og CEPOS og andre.

Det kulturelle oprør i de enkelte menneskers liv betyder, at der er flere, der går hen og bliver politisk liberale. Det politiske påvirker samtidigt også kulturen, så folk får en større forståelse for individualisme som modsætning til socialisternes tvungne fællesskaber.

Det er noget, som er sket inden for en lille årrække. For 8 år siden, da jeg gik i gymnasiet, var den liberale strømning måske ikke stor. Nu er det meget mere in at være liberal, både politisk og liberal. Når jeg er ude på folkeskoler, kan jeg se, at der er en meget større forståelse for liberalismen som ideologi.

Flemming Ravn: Hvis ungdomsoprøret er liberalt, hvordan definerer du så begrebet "liberalt"?

Rasmus Brygger: Den politiske betydning. Det handler om mere politisk frihed.

Flemming Ravn: Og hvad er det konkret, frihed?

Rasmus Brygger: Jeg tager udgangspunkt i det negative frihedsbegreb i den forstand, at man har frihed til at være sig selv uden andres indblanding. Det er retten til selv at definere sit liv. At man selv skal kunne vælge sin dagligdag, og at der ikke er nogen, der skal bestemme, hvad man f.eks. ryger og drikker. Frihed for mig er ikke at have ret til alting, men at andre ikke skal begrænse dig i din livsudfoldelse, så længe du ikke skader andre.

Ungdomsoprøret i 1968 var også inspireret af frihed. Det er mange af de samme ting, der går igen i dag, f.eks. opgøret med autoriteterne. Hvis man lytter til sange af the Beatles, kan man finde mange liberale budskaber i deres tekster. Mens ungdomsoprøret i 1968 kom til at hænge sammen med marxismen, er der kun én fremadstormende ideologi i Danmark i dag, og det er liberalismen.

Flemming Ravn: Hvad går så det positive frihedsbegreb ud på, og kan du tilslutte dig dette?

Rasmus Brygger: De positive frihedsbegreber handler om, at man har ret til at få ting, f.eks. ret til at få mad, uddannelse osv. I det at jeg ønsker en stat, der tager sig af de allersvageste, anerkender jeg naturligvis et behov for også positive frihedsbegreber, men de må aldrig være det bærende i statens opgaver.



Rasmus Brygger (rødt halstørklæde) demonstrerer sammen
med Liberal Alliances Ungdom til fordel for fri hash.

Flemming Ravn: Hvordan gør oprøret sig gældende mere konkret?

Rasmus Brygger: Jeg kan se det i den vækst, som Liberal Alliances Ungdom har. Meget af det startede med CEPOS og de liberale debattører i den offentlige debat. De liberale ideer er blevet mere italesat de senere år. Det betyder, at unge liberale begynder at kunne se og høre andre liberale og finde sammen i grupper og skabe netværk. Men når det er sagt, er det er også vigtigt at adskille LA fra det liberale ungdomsoprør. Oprøreret er ikke partipolitisk, selv om der er fælles berøringspunkter

Flemming Ravn: Hvad vil det sige at være "fri"? Har du ikke frihed i dag?

Rasmus Brygger: Jeg har i et vist omfang frihed i dag men kun inden for den ramme, som politikerne har givet mig. Politikernes lovgivning afstikker rammen, og rammen bliver mindre og mindre. Det er så pladsen, som samfundsborgeren kan udfolde sig indenfor. Men til at begynde med er det politikerne, der har skabt rammen, defineret den. Men vores tids politikerne indsnævrer folks frihed mere og mere - alene ved det, at politikerne styrer over halvdelen af borgernes økonomi i form at skat. For penge giver også mulighed for at bestemme, hvordan man vil indrette sit liv, men i Danmark skal man aflevere mange af sine penge til Staten, som så bruger dem for dig - det indskrænker folks frihed!

Flemming Ravn: Er der nogen samling på ungdomsoprøret? Er der tale om fælles fodslag blandt mange unge, som går ind for samme idealer, eller blot en masse forskellige, individuelle unge som har den samme livsstil og de samme forbrugsmønstre?

Rasmus Brygger: Den unge genenation er ofte en modpol til deres forældre, det er et typisk sociologisk fænomen. I min generation er der mange "curlingforældre", og det reagerer de unge imod. Vi er selv i stand til at komme frem i livet, uden at forældrene holder os i hånden hele vejen. Vi kan godt selv.

Flemming Ravn: Men hvis ungdomsoprøret er en del af tidsånden, er det så ikke blot noget midlertidigt?

Rasmus Brygger: Det er helt bestemt tidsånden. Sagen er, hvordan vi liberale formår at udnytte det her, så det ikke sygner hen. At vi kan gøre en forskel med det her, bruge det konstruktivt, det er vigtigt. Men jo, tidsånden er altid midlertidig.



Flemming Ravn: Er det rigtigt, at de unge forandrer samfundet ved at vende de gamle institutioner ryggen så som fagforeninger, Folkekirken og dagblade, og at dette er en del af det liberale ungdomsoprør? Handler det om en angst for fællesskabskultur?

Rasmus Brygger: Nej, det handler om utilfreds med de etablerede fælleskaber, som er. Fælleskaber har mange former. Unge mennesker har fælleskaber f.eks. i form af computerspil på nettet og på sociale medier. I bund og grund handler det om, at de unge søger sammen i nye typer sociale fællesskaber, som de ældre generelt ikke er så fortrolige med. Vi er ikke asociale som sådan, vores fællesskaber er bare en anden slags end den tidligere generations.

Flemming Ravn: Når man taler om ungdomsoprør, tænker man på rebelskhed. Hvordan opfatter du dig selv som rebelsk?

Rasmus Brygger: Ja, selvom jeg måske ikke ser sådan ud, så er jeg meget rebelsk. Jeg er meget loyal over for min ideologi og LAU. Det er vigtigt for mig at stå ved, at vores parti skal være liberalt. Jeg er meget autoritetskritisk.

Flemming Ravn: Betyder det så, at du melder dig ud af det hele?

Rasmus Brygger: Nej, jeg melder mig ikke ud af det etablerede. Af praktiske årsager. Jeg er ikke anarkist, men jeg er bare kritisk over for autoriteter.



Flemming Ravn: Er der noget flower power over de unge liberale?

Rasmus Brygger: Ja, men vi har ikke været goder nok til at udnytte det endnu. Jeg kan godt selv lide at gå i jakkesæt, og mange liberale medlemmer går i "pænt" tøj, men folk i LAU har alle slags baggrunde. Det er rigtigt nok, at vores image er at gå i jakkesæt, men at være liberal betyder også at gå ind for diversitet. Mangfoldighed. Måske er der også nogle, der ryger en joint engang imellem. Ligesom 68'erne.

Jeg plejer at sige, at nutidens hippier går i habit. Det er også en måde at være rebelsk på. Herhjemme er der ikke så mange unge, der går i jakkesæt. Vi ønsker at udfordre status quo. Hippierne fra 1968 er i dén grad blevet lige med systemet, status quo. De er konservative og ønsker ikke forandring. De er blevet institutionen. Nypuritanismen er et eksempel på hvor gamle konservative ideer lever et nyt liv blandt den politiske korrekte venstrefløj.

Flemming Ravn: Vil det liberale ungdomsoprør afskaffe velfærdsstaten?

Rasmus Brygger: Det håber jeg. Det ønsker jeg jo selv at gøre, men det er svært at sige, hvor stor gennemslags kraft ungdomsrøret kan have. Jeg håber, det kan føre til store reformer. Jeg tror, vi kan have samme virkning som 1968'erne. Faktisk er velfærdsstaten som vi kender den i dag, jo et udtryk for den socialisme, der har gjort sig gældende i lovgivningen de sidste fyrre år, og i den tid et skattetrykket bare steget, og Staten er eksploderet. Jeg går ind for minimalstaten.

Flemming Ravn: Hvad er en "minimalstat" for dig?

Rasmus Brygger: Det er en stat, hvor staten hjælper dem, der ikke kan klare sig selv, og beskytter folk fra ikke at skade hinanden. Staten skal tage sig af de svageste og beskytte borgerne.

Flemming Ravn: Er det bare fri kapitalisme med speederen i bund?

Rasmus Brygger: Jeg er ikke anarkokapitalist som sådan. Jeg har en etik, og det er vigtigt, at princippet for friheden indebærer, at man ikke skader andre. Som sådan har jeg ikke noget imod narkotika eller prostitution, men derimod går jeg ikke ind for falske varedeklarationer eller fødevareproducenter, der sælger produkter med decideret kræftfremkaldende stoffer i.

Flemming Ravn: Hvad mener unge liberale om overvågningssamfundet?

Rasmus Brygger: Jeg tror ikke, du kan finde nogen, der er mere kritiske over for det. Jeg er selv begyndt med at imødegå det. Det omsiggribende overvågningssamfund er meget farligt for den personlige frihed. Det kan give andre mennesker en magt, de ikke bør have. Det er en mærkesag for mig, og jeg synes generelt, at der bliver talt alt for lidt om det. Under den sidste regering i 00'erne med Konservative og Venstre, var disse to borgerlige partier til min store forundring med til at indføre massiv øget overvågning bl.a. i form af terrorlovgivning og antipiratlovgivning.

Alle disse tiltag bør vi som borgere være meget kritiske overfor. Det afgørende for en personlig frihed er at den ikke kan tages fra dig. Men overvågning skader både vores retssikkerhed, men giver også staten værktøjer de slet ikke burde have. Overvågning har nemlig den skyggeside, at den også kan bruges imod borgere, der intet galt har gjort. Det kan man f.eks. se på NSA og hvordan de overvåger ting som pornovaner.

Flemming Ravn: Liberalisme handler ikke kun om frihed, men også lighed. Hvordan definerer du begrebet "lighed"?

Rasmus Brygger: For mig er lighed lig med lighed for loven. Vi skal være en retsstat med en grundlæggende retssikkerhed, der gælder alle. Derfor er jeg også imod kongehuset, som er hævet over loven. Jeg går bestemt ind for lighed og lige muligheder, men for mig er lighed ikke noget økonomisk. Jeg ser ikke noget problem i økonomisk ulighed.

Flemming Ravn: Kan du pege på et vellykket fuldliberalt samfund, som Danmark kan bruge som rollemodel?

Rasmus Brygger: Det er svært at pege på, men måske Schweiz, det er det mest liberale land i Europa. Skulle jeg pege på andre lande ville det måske være Singapore og Hong Kong, hvor der har masser af økonomisk frihed, men til gengæld har mangler på den personlige friheds område.

Flemming Ravn: Vil alt for store sociale uligheder i et land ikke skabe et utrygt samfund, flere proletarer og mere kriminalitet?

Rasmus Brygger: Det liberale samfund skaber ikke proletarer, men et samfund hvor alle bliver rigere, og hvor alle har mulighed for at bevæge sig opad i samfundet.

Flemming Ravn: Hvordan vil man kunne bryde "den sociale arv" i et fuldliberalt demokrati?

Rasmus Brygger: Der er tusindevis af mennesker, der bryder den sociale arv. De kan tage sig en uddannelse eller åbne et firma. I et ideelt liberalt samfund findes der ikke optagelseskvotienter på uddannelser.

Flemming Ravn: Rasmus, er du mest værdiliberal eller økomoniliberal? Eller begge dele?

Rasmus Brygger: Jeg er begge dele, jeg mener ikke, man kan være liberal, hvis man ikke er begge dele.

Flemming Ravn: Er liberalisme lig med egoisme eller ungdomsnarcissisme?

Rasmus Brygger: Liberalisme handler om individualisme. Det har ikke noget med egoisme at gøre. Egoisme handler om at sætte sig selv før andre, hvorimod individualisme handler om individets muligheder for at udfolde sig selv, herunder også hjælpe andre.



Flemming Ravn: Hvad er fordelene ved fri hash?

Rasmus Brygger: Der er mange. Rent ideologisk, at man har muligheden for at gøre det man vil, så længe det ikke skader andre. Folk ryger jo alligevel i dag. Legalisering vil også betyde, at man kan fjerne giftige tilsætningsstoffer ved at fjerne stoffer fra det sorte marked til det hvide marked.

Flemming Ravn: Hvad er fordelene ved ret til at gå med våben?

Rasmus Brygger: I dag sidder de kriminelle på våbnene, hvorimod de lovlydige borger ikke har fri adgang til at beskytte sig mod dem, der har våben. Det er en ulige situation. Jeg går ind for, at alle har ret til selvforsvar.

Flemming Ravn: Hvad er ifølge dig forskellen på liberalisme og konservatisme?

Rasmus Brygger: Konservative - i hvert fald dem man ser i dag - forsøger at holde ved det, der engang er, uden at have et principielt kompas at gå efter. For konservative er det gamle, det kulturelle bare "godt". Her har liberalismen en helt anden styrke, fordi vi har vores frihedsprincipper, vi følger.

Flemming Ravn: Hvis du skulle have tre liberale ønsker for det nye år, hvad ville det så være?

Rasmus Brygger: Så ville det være folketingsvalg i 2014. Og at vi melder os ud af EU. Desuden ønsker jeg at nedlægge DR (Danmarks Radio) samt kongehuset.

Yderligere baggrundsinformation om den interviewede

Rasmus Brygger

Født 1990, landsformand for Liberal Alliances Ungdom (LAU). Studerer på bacheloruddannelsen i international business management på Syddansk Universitet. Rasmus betegner sig selv som "klassisk liberal", meget i tråd med den originale skotsk-britiske liberale bevægelse à la Locke, som indebærer minimalstat og begrænset statsmagt. Rasmus har ikke umiddelbart planer om en karriere i Folketinget, men håber, at han kan arbejde politisk på anden vis. Nogle dage efter interviewet skrev Rasmus flg. i en artikel i Dagbladet Politiken: "Vi klæder os måske ikke som datidens hippier. Vi taler ikke som dem og har ikke nært så mange blomster i håret som dem. Men vi tænker ligesom dem. Vi ønsker frihed, kærlighed og tolerance ligesom dem. Sandheden står klart: De rigtige hippier - de er liberale". (LÆS hele artiklen).