|
|
Interview: Har monarkiet nogen frem- tid i Danmark?
Af Flemming Ravn, publiceret 20. dec. 2013,
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
SAMFUND: Tidsskriftet Epsilon har interviewet
to danske debattører om kongedømme som styreform i Danmark. Den ene er republikaneren Viggo Smitt, formand for Den Republikanske
Grundlovsbevægelse og inspireret af oplysningstænkeren Thomas Paine (1737-1809). Den anden er monarkisten, Kasper Støvring,
der er inspireret af konservatismens ideologi og kulturhistorie.
 Kasper Støvring
 Viggo Smitt
MONARKIET er noget, mange tager for givet, og målinger viser, at
op til 80 procent af befolkningen bakker op omkring den nuværende styreform.
Indimellem diskuteres det, om det danske monarki kan eller bør bestå i fremtiden.
Denne artikel ser på nogle af de holdninger, der gør gældende i debatten.
Flemming Ravn: Har monarkiet nogen fremtid i Danmark?
Kasper Støvring: Ja, bestemt. Der er en stor symbolsk kraft i at værne om en fælles tradition,
ikke mindst i en verden som bliver stadig mere globaliseret og kompleks, en verden som er præget af folkevandring og
overstatslige myndigheder. Derfor er det godt at være forankret i noget hjemligt, at føle sig hjemme i nationalstaten.
Kongehuset er helt klart medvirkende til dette.
* * *
Flemming Ravn: Kasper, er du monarkist?
Kasper Støvring: Ja, men det er ikke noget, jeg tidligere gik så meget op i, men jeg har dog aldrig været ikke decideret
antiroyalist eller republikaner. Jeg er med årene blevet mere opmærksom på værdien af kongehuset som institution og monarkiet som kulturtradition.
Flemming Ravn: Viggo, har monarkiet nogen fremtid i Danmark?
Viggo Smitt: Det håber jeg ikke, for jeg mener, at monarkiet er en udemokratisk anakronisme. Jeg vil gerne afvikle monarkiet gennem en demokratisk proces. Det bliver sikkert ikke helt nemt, men nogen skal være spydspids og gå foran, når demokratiet skal forbedres.
Der er noget ved det moderne såkaldt konstitutionelle monarki, som er langt mindre uskyldigt, end det hyggelige eventyrportræt i den gængse mediefremstilling.
Kongehusets venner og rådgivere kan benytte denne positive pressedækning til at undgå kritiske journalistiske blikke på deres egne interesser.
Endvidere kan medlemmer af kongefamilien få ordnet nogle ting under radaren, fordi de har stor goodwill mange steder.
Kongedømmet er et fundamentalt demokratisk problem, fordi det strider mod lighedsprincippet. Dette princip er nedfældet i den første artikel i FN's Menneskerettighedsdeklaration fra 1948. Vi i Den Republikanske Grundlovsbevægelse opfatter os som spydspids i et oplysningsprojekt, som har til hensigt at forbedre det danske demokrati ved at ændre styreformen.
* * *
Flemming Ravn: Hvad tænker I om kongehusets privilegier. Er nedarvede privilegier ikke noget fortidigt?
Viggo Smitt: Jeg synes, at kongehuset har masser af privilegier, som er utiltalende. MEN jeg tror, det er vigtigt, at man ikke fratager de kongelige deres formuer. Nogle af slottene er alle danskeres kulturarv og skal tilhøre staten, men den Glückborgske familie (altså kongehuset) skal have lov til at beholde deres formuer, ejendomsretten skal ikke afskaffes.
Folketinget plejer at rejse sig for kongefamilien, når Folketinget åbner i oktober. Det burde være omvendt. Jeg er faktisk indigneret over, at kongehuset ikke rejser sig op for de folkevalgte i stedet. De kongelige har arvet resterne af diktatorprivilegier, men har netop ikke som de folkevalgte nogen demokratisk legitimitet.
Kasper Støvring: Privilegier - det kommer an på hvad præmissen er.
Fra et republikansk, liberalt lighedsstandpunkt, kan de synes fortidige, men hvis man kigger på
kongehuset som en særlig institution med særlige beføjelser er privilegier okay. Jeg går ind for, at et samfund også kan have vertikale søjler, og at det er okay, at man i visse tilfælde bryder med de egalitære pejlemærker.
Flemming Ravn: Kongehuset er også straffri for forbrydelser; hvad mener I om det?
Viggo Smitt: Ja, det er jo en elementær ting, som er helt skæv, at monarken kan være "fredhellig". Alle skal kunne stå for en dommer. Til demokratiet hører ikke kun den parlamentariske proces men også retsstatsprincipper: Loven bør gælde for alle mennesker, også kongehuset. Det er helt uantageligt, at nogen er hævet over lovet.
Kasper Støvring: Straffrihed er et pragmatisk spørgsmål. Jeg tror på, at kongehuset sagtens kan fungere i en moderne, liberaldemokratisk retsstat.
Det ville være vildt krænkende for retssansen, hvis kongehuset begik voldsomme forbrydelser og kunne slippe af sted med det. Det tror jeg næppe vil ske.
Så ville vi havne i et diktaturstat, og folks retsfølelse ville blive stødt. Derfor ser jeg det ikke som noget problem.
* * *
Flemming Ravn: Hvordan hænger jeres holdninger til monarkiet sammen med spørgsmålet om
økonomi?
Viggo Smitt: Min grundlæggende indvending mod kongehuset er oprindeligt principiel, men med tiden er jeg blevet opmærksom på, at kongehuset er ganske kostbart og at dets økonomi faktisk er uigennemsigtig - hvilket i sig selv er et demokratisk problem. Eksempelvis bliver de ret omfattende sikkerhedsomkostninger slet ikke talt med, hvis man forespørger,
men er blot på PET's almindelige budget. Mange politikere undgår omhyggeligt at forholde sig konstruktivt til at undersøge kongehusets økonomi til bunds.
Apropos økonomi. Nogle siger, at monarkiet gavner landets økonomi. Sådanne argumenter bliver ført i marken igen og igen, så de ophøjes til "sandheder". Der er imidlertid ikke skyggen af belæg for, at kongehuset skulle være særligt godt for Danmarks økonomi ved f.eks. at øge eksporten.
Desuden er der det faktum, at kongelige begivenheder, f.eks. barnedåb, som får for alt-alt megen pressebevågenhed, koster public service tv millioner af kroner.
Kasper Støvring: Også spørgsmålet om økonomi handler for mig om pragmatik. Og nytte.
Hvad får man for det for det, man betaler? Hvad er nytten af det? Og set med mine øjne kan det godt betale sig.
Reklameværdien er tilpas stor. Kongehuset er med til at promovere danske virksomheder.
Desuden SKAL der være råd til den slags institutioner i et land, netop for at markere vores fælles nationale tilhørsforhold og fælles kulturarv. Som tidligere nævnt er jo netop kongehuset med til at symbolisere den lange kulturhistorie, vi har til fælles som danskere.
Det er svært at sætte økonomi på, at gøre det op i kroner og ører. Identiteten og de følelsesmæssige ting vejer tungere end økonomien.
* * *
Flemming Ravn: Har jeres holdninger til monarkiet baggrund i noget ideologisk?
Kasper Støvring: Ja, om end ideologisk er ikke et ord, jeg ynder at bruge.
Kongehuset er for mig mere end noget rent ideologisk. Det er en folkelig institution, som man på tværs af politisk tilhørsforhold kan samles om.
Selv danske socialister kan gå ind for dét konstitutionelle monarki, som vi har herhjemme. Så frem for alt er monarkiet som styreform et folkeligt og
nationalt spørgsmål meget mere end et ideologisk. Når dette er sagt, skal det også nævnes, at min støtte til monarkiet udspringer for min
interesse for konservatisme som tankegods.
Viggo Smitt: Min holdning er som antydet ovenfor funderet på en grundlæggende egalitær tænkning. Jeg opfatter det som en demokratisk forpligtelse at pege på ulige muligheder.
Folk bør fremdrages og modtage anerkendelse, hvis de er dygtige og har ydet en særlig indsats på et område, ikke fordi er født ind i en bestemt familie. Min ideologi går ud på, at fremme
demokrati og retsstat, men også det som kaldes meritokrati.
Meritokrati handler om at lade de dygtige komme til. Et samfund bliver bedre, hvis man belønner dem, der gør en indsats. Kongehuset optager pladsen for en hyldest, der faktisk tilkommer andre,
mens andres folks meritter
ofte forbigås. Det ville være dejligt at høre flere historier om mennesker, som yder en kæmpeindsats i f.eks.humanitært arbejde. De er desværre ofte ansigtsløse i dansk presse, mens de kongelige kommer rejsende på første klasse, møder op i flot tøj, klipper en snor over. De stjæler altså æren fra de rigtige helte.
Flemming Ravn: Ville en afskaffelse af det danske monarki ikke være en skam, hvis man kigger på det med historiske briller?
Kasper Støvring: Jo, entydigt. Det ville være en skam. Det vil være et forsøg på at rense ud i det, der har immateriel og symbolsk værdi i en nation. Men derved er man med til at udslette vores nationale og kulturelle egenart.
Viggo Smitt: Jeg kan godt lide historien, men historien kan ikke bruges som et argument, for at vi skal beholde noget. Det er selvfølgelig spændende nok at gå rundt på gamle slotte, men vi har også engang haft dødsstraf og tortur. For 80 år siden måtte en mand slå sin kone. Mange af sådanne historiske levn har vi skilt os af med, for at de fleste mennesker kan få et bedre liv; samfundet blev mere oplyst og mere demokratisk.
Med argumentet om historien ville man øvrigt også kunne argumentere historisk for enevældens bevarelse. Hvis man mod Grundlovens indførelse i midten af 1800-tallet havde brugt det argument, var demokratiet slet ikke kommet, men demokratiet blev netop indført som følge af en mere oplyst tænkning. Historien handler altså også om nyttige og nødvendige forandringer.
* * *
Flemming Ravn: Men kongehuset er immer hen tæt vævet sammen med dansk historie og måske også dansk identitet som en samlende kraft, der forener nationen. Vil det ikke være en skam at bryde dette bånd?
Kasper Støvring: Jo bestemt, for kongehuset er en samlende institution for et lands befolkning og medvirker til vores lands sammenhængskraft. Det danske kongehus medvirker til,
at det danske folk har en fælles identitet. Det skaber en bestemt ramme om vores nation. Monarkiet markerer en lang historisk kontinuitet, og kongehuset og dets historie er på mange måder overhovedet
en forudsætning, for at man kan tale om et land, der hedder Danmark.
Viggo Smitt: Kongehuset er ikke en samlende kraft, det er en almindelig medieløgn. Jeg føler mig ikke samlet under denne hat. Jeg føler ikke, at jeg er med, når man siger, at kongehuset er den samlende kraft. Mellem 15 og 18 procent mener det samme som mig.
Nogle mener, at fodboldlandsholdet samler nationer. Jeg vil hellere samles om en republik, hvor borgerne føler ejerskab til forfatningen. En ny forfatning skal kunne læses og forstås af alle, frem for Grundloven, hvor kongen nogen gange betyder regeringen og nogen gange kongen osv.
Når talen er på vores nationale identitet er der jo ingen, der kan forklare, hvad danskhed er. Folk har forskellige følelser, "danskhed" er et diffust begreb, og jeg føler mig altså ikke repræsenteret som dansker af kongehuset.
* * *
Flemming Ravn: Har I nogen ideer til, hvad man kan erstatte monarkiet med? Skal man f.eks. have en folkevalgt præsident?
Viggo Smitt: Ja. Jeg arbejder for, at Danmark kan blive en republik, og at
vi kan få en præsident,
der er valgt folket for en periode af 5 år, og som kan sidde højst to perioder. Præsidenten skal
være en sparringspartner for Regeringen og Folketinget. Præsidentrunder ville i mine øjne være helt fine, mens dronningerunder er uantagelige.
Jeg er ikke interesseret i "the executive precidency", som man har i Frankrig og USA, men derimod den europæiske model i lande som Island, Irland,
Finland og Tyskland, hvor der stadigvæk er parlamentarisme, og hvor statsministeren er regeringsleder, mens statsoverhovedet
(præsidenten) kun har få konstitutionelle beføjelser og mest er ceremoniel netop som overhoved.
Flemming Ravn: Kasper, kunne man forestille sig et andet styre end monarki; hvad siger du til f.eks. en folkevalgt præsident?
Kasper Støvring: Det kunne måske nok fungere på en anden måde, og det kunne måske nok ud fra sine egne præmisser være okay; USA og Tyskland er gode eksempler på det. Men der er også en sammenhæng mellem det styre, et land har, og så de normer, værdier, adfærdsmønstre der præger landets befolkning.
For mig er der en klar sammenhæng mellem det liberal-demokratiske styre, vi har i Danmark, og den stabilitet, vi nyder godt af. Styreformerne, såvel som normer og værdier, varierer fra land til land, men for mig er der intet modsætningsforhold mellem monarki og liberalt demokrati, som vi har i Danmark.
På den anden side: Der ville nok ikke gå længe, hvis vi havde en præsident, inden man ville tilskrive ham/ hende de symbolske betydninger, som monarken allerede nu har. Der ville være tale om at overføre en masse symbolik til præsidenten, som ikke ville passe på embedet, men som passer fint på en monark.
* * *
Flemming Ravn: Hvad er Den Republikanske Grundlovs- bevægelse for en forening?
Viggo Smitt: Vi arbejder for at Danmark gennem demokratisk proces omdannes til republik. Det vil være en stor forbedring af demokratiet. Vi arbejder ved at skabe debat.
Det er desværre svært at få ørenlyd i pressen; det store flertal af journalisterne er royalister.
Kongestoffet sælger godt i medierne, så vi har ikke så mange medlemmer endnu, men i Sverige har
vores søsterorganisation Republikanska Föreningen langt større tilslutning
end i Danmark. Så mon ikke der er håb for os også.
Jeg er overbevist om, man ville være tvunget til at lave en moderne grundlov, hvis man indførte en republik. Jeg tror på moderne forfatninger. Man kan
se på lande, hvor de har indført moderne forfatninger for nyligt, at dér fungerer tingene bedre, f.eks. i Tyskland hvor man har en Forfatningsdomstol, der tager sager op uafhængigt af et flertal i Rigsdagen.
Flemming Ravn: Hvordan kan man sikre, at det bliver en dygtig kapacitet, der bliver valgt som præsident?
Viggo Smitt: Det kan man ikke sikre, og alle kan her indsætte navnet på en politiker, de ville hade at se som statsoverhoved. Jeg er ikke så bange for det, og pointen er faktisk, at det må vi i demokratiets navn tage med. Vi kan så glæde os over at ham/ hende, vi evt. ikke kan lide, højst må sidde i to valgperioder og ikke som en
Dronning - som nogen af os heller ikke er fan af - blive siddende halve århundreder.
Forresten har jeg lagt mærke til, at nyere historie på præsidentposter i Europa kunnet præstere koryfæer som:
Mary Robinson præsident i Republikken Irland 1990-97
Richard Von Weizäcker præsident i Forbundsrepublikken Tyskland 1984-94
Joachim Gauck Præsident i Forbundsrepublikken Tyskland 2010 og frem.
Flemming Ravn: Kasper, du betegner Danmark som et liberalt demokrati. Kan du uddybe dette?
Kasper Støvring: Med liberalt demokrati tænker jeg på, at vi er en retsstat, og det indebærer en lang række fordele: blandt andet
grundlovssikrede friheder, ytringsfrihed, religionsfrihed, respekt for mindretal, høj grad af tolerance,
høj grad af støtte til myndigheder og lav grad af korruption. Det er for mig noget af det, der kendetegner
et liberalt demokrati. Og samtidigt mener jeg, at vores moderne konstitutionelle monarki passer fint ind i vores demokrati, at
de så at sige går fint hånd i hånd. Derfor vil jeg gerne bevare monarkiet i Danmark, ud over de
ting jeg tidligere har nævnt om monarkiet som en samlende national faktor.
* * *
Baggrundsinformation om de interviewede
Kasper Støvring
Forfatter, foredragsholder og debattør Kasper Støvring er kulturforsker ved SDU, ph.d. i litteraturvidenskab fra Kbh. Universitet.
Hans interessesfære omfatter bl.a. kultursammenstød, sammenhængskraft og værdipolitik herhjemme og i udlandet.
Endvidere er han vært på Radio24Syv-programmet "Den nye verdensorden". Bor til dagligt i Sorø.
Besøg Kasper Støvrings HJEMMESIDE.
Viggo Smitt
Filosof Viggo Smitt er uddannet cand.pæd. og lærer fra hhv.
Danmarks Pædagogiske Universitet og Købehavns Dag- og Aften Seminarium (KDAS).
Desuden er han foredragsholder samt landsformand for Den Republikanske Grundlovsbevægelse (DRGB.dk).
Bor i København. Besøg Viggo Smitts HJEMMESIDE.
|
|
|
|
