|
|
Anmeldelse: At tænke - hurtigt og langsomt
Af Troels Wolf, publiceret 9. november 2013.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Daniel Kahneman: "At tænke - hurtigt og langsomt". Dansk oversættelse 2013.
Lindhardt & Ringhof, 590 sider. Onlinepris Saxo: 350 kr. (indb.), 170 kr. for e-bog.
Kan købes her.
BEDØMMELSE:  Seks stjerner af seks.
NEUROPSYKOLOGI: HJERNEN ER EN yderst interessant størrelse. Den er vigtig for menneskets overlevelse
såvel som for vores tænkning og opfattelse af verden. Biolog Troels Wolf anmelder her Daniel Kahnemans
bog om menneskets fascinerende og tanekvækkende måder at tænke på.
PRØV FØRST AT løse følgende tre opgaver:
1) Hvad er 2+2 ?
2) Et bordtennisbat og en bold koster 1,10 dollars.
Battet koster 1 dollar mere end bolden
Hvad koster bolden ?
3) Hvad er 17 x 24 ?
Det første spørgsmål har du sikkert løst nærmest automatisk, i det øjeblik du læste opgaven. Det andet spørgsmål løste du sikkert også ret hurtigt. Hvis du svarede 10 cent, som de fleste svarer, har du imidlertid svaret forkert. (Svaret er 5 cent). Det tredje spørgsmål er oplagt svært at regne ud i hovedet og kræver en del anstrengende tænkearbejde. (Svaret er 408).
De tre spørgsmål stammer fra Daniel Kahnemans bog At tænke - hurtigt og langsomt, som er blevet en international best- seller. Daniel Kahnema, der er psykolog, vandt i 2002
Nobel- prisen i økonomi og har gennem 40 år forsket i, hvordan mennesket træffer beslutninger, hvilket netop er bogens emne.
De tre spørgsmål i indledningen illustrerer bogens tema. Løsningen af første opgave repræsenterer det at tænke hurtigt, som Kahneman betegner system 1 tænkning, mens tredje opgave repræsenterer den langsomme tænkning, som han beskriver som system 2 tænkning. Spørgsmål nummer to illustrerer bogens gennemgående pointe, nemlig at vi menne- sker ved brug af system 1 ofte begår systematiske fejl ("bias") i vores tænkning.
Dette 590 siders lange mesterværk er inddelt i fem dele. I første del beskrives system 1 og system 2, og i anden del beskrives de bias,
som system 1 tænkningen forårsager, mens de tre sidste kapitler handler om vores overdrevne tro på egne evner, valg og beslutningstagning (især inden for økonomi) og endelig beskrives de to selv, der handler om det oplevede selv over for det erindrede selv.
Kahneman beskriver system 1 ved at vise et billede af en vred kvindes ansigt. Når vi ser på billedet, er vi i løbet af et split- sekund gnidningsfrit og intuitivt kommet frem til en række konklusioner: Vi har ikke bare konstateret, hvilken hårfarve hun har, hvilken alder hun ca. har og hendes indre følelse af vrede. Vores bedømmelse rækker også ind i fremtiden. Vi har en forudanelse af hvilke grimme ord, der vil komme ud af hendes mund med høj og gennemtrængende stemme. System 1 tænkning er med andre ord hurtig, automatisk, parallel (opfatter mange ting på én gang), associerende og emotionel.
System 2 eksemplificeres med den omtalte opgave tre, hvor 17 skal ganges med 24. Det, som karakteriserer system 2 tænk- ning, er, at den er langsom, indsatskrævende, regelstyret, kontrolleret og neutral. Kahneman opdagede på et tidligt tidspunkt, at system 2 tænkning kunne afsløres fysiologisk. Når system 2 aktiveres, udvider pupillerne sig. Det hænger sammen med, at system 2 tænkningen er anstrengende.
Det aktiverer derfor det såkaldte sympatiske nervesystem, der bl.a. viser sig ved at pupillerne udvides.
Umiddelbart kunne man tænke at system 2 er bedre end system 1. Men if. Kahneman er begge systemer nødvendige og har hver sine styrker og svagheder. Vi kunne ikke leve uden system 1's evne til lynhurtigt at bedømme omgivelserne og træffe hurtige beslutninger. Tænk blot på en indkøbstur. Her tager man måske 20-30 beslutninger i løbet af meget korte tid, og hvis system 2 skulle ind og vurdere hver enkelt beslutning, ville vi ikke komme ud af forretningen, før mørket sænkede sig.
Evolutionært er system 1 udviklet før system 2. System 2 er naturligvis også uundværligt.
Det involverer de senest ud-
viklede dele af hjernen. Og det sikrer, at vi trods alt, når det aktiveres, har en mulighed for at komme frem til rigtige løs- ninger på mere komplekse opgaver.
Anden del af bogen indeholder en rigdom af eksempler på bias i den menneskelige tænkning. Den handler om begrebet priming, haloeffekten og de såkaldte heurestikker, som er en art tommelfingeregler som eksisterer i system 1 tænkningen, og som fører til forskellige fejl (bias). De beskrives fx som ankerheurestik, affektheurestik, humørheurestik, tilgænge- lighedsheurestik og vurderingsheuristik. Mange af disse fænomener kan vi genkende fra vores hverdag.
Pladsen tillader ikke, at jeg kommer ind på dem alle. Men to eksempler kan illustrere, hvordan Kahneman med beskrivelsen af sin egen forskning afdækker henholdsvis ankerheurestikken og halo-effekten. Sammen med sin gode kollega Amos Tversky, der døde i 1996 og til hvem han har tilegnet sin bog, lavede han følgende fantasifulde eksperiment. De manipulerede med et lykkehjul, således at det kun stoppede ved 10 eller 65, selv om det så normalt ud og var mærket med tallene fra 1 til 100. De studerende fra University of Oregon, der deltog i eksperi- mentet skulle dreje hjulet rundt og skrive det tal ned som hjulet stoppede ud for, hvilket naturligvis var enten 10 eller 65. Derefter skulle de svare på to spørgsmål:
Er procentdelen af afrikanske nationer i FN større eller mindre end det tal du lige skrev?
Hvad er dit bedste bud på, hvor mange procent af FN's med- lemslande der er afrikanske?
Selv om lykkehjulet jo ikke på nogen måde kan give nogen som helst form for nyttig information, var forsøgspersonerne alli- gevel stærkt påvirkede af det. Det gennemsnitlige svar fra dem der hvor lykkehjulet
stoppede ud for tallet 10 var 25 %, mens det for dem, hvor hjulet stoppede ud for tallet 65, var 45 %.
System 1's evne til parallel opsugning af informationer havde altså ubevidst påvirket bedømmelsen.
Eksemplet viser, hvordan Kahnemans med en videnskabelig tilgang afdækker nogle forhold, som vi måske nok har haft på fornemmelsen.
Mon ikke vi alle har haft på fornemmelsen, at det er vigtigt hvilket beløb der lægges ud med, når der skal "pruttes om prisen".
Men Kahneman og Tverskys reproducerbare forsøg hæver det fra at være en udbredt fornemmelse til at være en evidensbaseret viden.
Halo-effekten beskriver den tendens til at kunne lide (eller ikke at kunne lide) alt ved en person, herunder ting, man ikke selv har bemærket. Halo-effekten afspejler det forhold at system 1 genererer en enklere og mere sammenhængende verden end virkeligheden. Hvis et firma har succes, har vi en tendens til at beskrive lederen som fleksibel, metodisk og beslutsom, mens samme person beskrives som rigid, forvirret og autoritær, når firmaet klarer sig dårligt. Hvis du godt kan lide en politiker som fx Helle Thorning-Schmidt, fordi hun fører den rigtige politik, og du hører om hende,
at hun træner hver morgen, vil du have en tendens til at bedømme denne adfærd som positiv:
hun udviser stor selvdisciplin. Men hvis du ikke bryder dig om Socialdemo- kraternes politik,
vil du måske bedømme hendes træning som et udtryk for overdreven selvkontrol.
Menneskets har ifølge Kahneman en indbygget trang til at skabe mening.
Derfor har vi det ikke godt med at tilfældighed faktisk spiller en stor rolle - at mange hændelser er tilfældige.
Det tredje eksempel skal være et referat af en heureka-oplevelse som Kahneman havde ved et foredrag om effektiv trænings-psykologi for
flyveinstruktører i det israelske luft-
våben. Her fik han lejlighed til at illustrere fænomenet regression mod gennemsnittet:
Hvis man foretager den samme handling mange gange og et udfald ligger langt fra gennemsnittet, vil næste udfald tendere til at ligge tættere på gennemsnittet. Kahneman forklarede i sit foredrag instruktørerne, hvordan forskningen tydelig havde vist, at belønning af forbedrede præstationer virker bedre end at blive straffet for sine fejltagelser. Det er der rigelig evidens for i forskningen. Men efter foredraget blev han modsagt af en af instruktørerne, der sagde, at han havde de bedste resultater med sine kadetter, når han,
efter at de havde lavet en ekstrem dårlig manøvre, gav dem en ordentlig skideballe, hvorimod han havde oplevet,
at når han roste kadetterne for en rigtig god manøvre, ofte oplevede, deres næste manøvre blev dårligere.
Kahneman var overbevist om at instruktørens beretning var rigtig, men at den årsag instruktøren tilskrev ændringerne var forkert. Han bad derfor officererne udføre et lille illustrativt eksperiment. Han markerede med et stykke kridt et punkt på gulvet, og bad officererne vende ryggen til og kaste to mønter efter det umiddelbart efter hinanden uden at kigge.
Derefter blev resultaterne, dvs. mønternes afstand fra målet,
skrevet op på tavlen. Og det, Kahneman kunne vise office- rerne, var, at når man havde lavet et meget dårligt kast var det efterfølgende kast
som regel bedre - og omvendt - når man havde lavet et rigtig godt første kast blev det efterfølgende som regel dårligere.
Eksperimentets resultat svarede altså til instruktørens beretning: En dårlig præstation blev typisk efterfulgt af en bedre og en god
præstation af en mindre god Men det var altså helt uafhængig af ros eller straf.
At tænke hurtigt og langsomt er velskrevet.
På trods af at Kahneman er forsker på allerhøjeste plan, kan bogen læses af de fleste mennesker,
der interesserer sig for filosofiske og psykologiske spørgsmål. Det formidlingsmæssigt geniale ved bogen er, at læseren undervejs i bogen selv kan prøve at be- svare mange af de simple opgaver, som indgik i hans forskning. Desuden indeholder bogen en rigdom af eksempler på inte-
ressante og sjove videnskabelige eksperimenter.
 BESTIL.
MERE OM ANMELDEREN
Troels Wolf er gymnasielektor, cand.scient et art. i biologi og retorik. For kort tid siden skrev han og udgav den
succesfulde bog Husk hjernen, som er afbilledet her ovenover.
|
|
|
|
