|
Anmeldelse:
Spis rigtig mad!
Sonja Salminen,
mag.art. i social- og kulturantropologi.
Publiceret 29. juli 2025.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Natasha Selberg, Cecilie Sandvad og Anja Olsen:
- "Spis rigtig mad: En guide til et sundere liv uden ultraforarbejdede fødevarer"
- Forlag: LINDHARDT & RINGHOF.
- 270 sider. PRIS: kr. 299,95.
-
BUY HERE / Kan købes her.
KOST & ERNÆRING:
En stadig større andel af den mad, vi finder på hylderne, er ultraforarbejdet. Den har ofte være igennem omfattende forarbejdningsprocesser og indeholder typisk ingredienser og tilsætningsstoffer, som ikke findes i de oprindelige råvarer. Samtidig er indholdet af fedt, salt og sukker ofte højt. Denne bog er en guide
til at styre uden om de ultraforarbejdede fødevarer.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Sonja Salminen, anmelder den nye bog her.
Spis godt!
I 1972 udgav Lars Okholm en bog om ernæring og forurening: Okholms ABC. Senere i 1976 blev den udgivet i en ny og revideret udgave med undertitlen: Hvordan man spiser rigtigt og undgår gift i maden. Disse bøger var vi mange, der studerede ivrigt, for det var en tid, hvor vores mad blev industrialiseret og præfabrikata blev almindeligt. Det at maden blev produceret andre steder end hjemme i køkkenet, handlede sikkert også om, at fædre ikke gad at lave mad, da mødrene endelig kom ud at tjene deres egne penge.
Hvorom alting er, så forekommer det denne anmelder at have læst informationerne i Spis rigtig mad - En guide til et sundere liv uden ultraforarbejdede fødevarer flere gange før. Indrømmet, denne anmelder har altid været overordentligt interesseret i at tilberede og spise god mad – og ikke mindst – at sætte sig ind i de interesser, som forsøger at forhindre os i at få god og sund mad indenbords. Så for denne type læsere er der nok ikke de store nyheder at hente i bogen.
Forfatterne er eksperter fra tre af Danmarks største sundhedsorganisationer Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. Natasha Selberg er ernæringsfaglig chefkonsulent hos hjerteforeningen, og hun har skrevet del 1 og 3. Anja Olsen er seniorforsker og gruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse, og hun har skrevet del 2. Cecilie Sandvad har skrevet del 4 og 5 med bidrag fra opskriftsarkiver i foreningerne. Hun er ernæringsfaglig rådgivningskonsulent hos Diabetesforeningen. Samlet set er det et stort og flot oplysningsarbejde fra disse tre organisationer.
Bogens dele
Bogen er opdelt i forskellige dele, som kan læses uafhængigt af hinanden. Første del handler om at indkredse bogens tema: de ultraforarbejdede fødevarer, anden del handler om, hvordan de påvirker vores helbred, mens den tredje del handler om at spotte, hvad der er hvad. Den fjerde del er fyldt med gode råd til at gøre livet lidt sundere, og den femte og sidste del er fyldt med opskrifter på alternativer til de ultraforarbejdede fristelser som fx drikkevarer, pålæg, bagværk, salater og diverse frokost- og middagsretter.
Som sagt er jeg meget interesseret i tilberedning af mad, så jeg hoppede med det samme over til opskriftsdelen af bogen. Her fandt jeg til min fryd en rugbrødsopskrift uden surdej, og da jeg netop havde købt ind til at bage rugbrød gik jeg i gang. Mit nybagte rugbrød blev en stor succes, og det forsvandt meget hurtigt, så jeg blev nødt til at bage det igen … og igen … og igen.
Og tilbage til bogen. Jeg er sikker på, at et yngre publikum, som ikke er blevet udsat for Okholms skriverier kan få meget glæde ud af bogen. De forskellige tilsætningsstoffer, sukkertyper og fedttyper bliver gennemgået på en letforståelig måde. Man bliver præsenteret for supermarkedernes og virksomhedernes strategier for at få os til at spise det ultraforarbejdede – og dårligere og billigere – mad. Vi får et lynkursus i at læse ingredienslisterne og næringsindholdet af fødevarerne. Hvert af de største områder for UFV bliver gennemgået, og læseren bliver instrueret i, hvordan man bedst vælger mellem produkterne.
Bogen indeholder skemaer, der sammenligner ultraforarbejdet mad med mindre forarbejdet mad mht. tilsætningsstoffer og næringsindhold. Der er også skemaer, som skal hjælpe læseren til at blive mere bevidst om eget forbrug samt til at skære ned på det mest forarbejdede.
Alt i alt er det en god og letlæselig bog for begyndere i forhold til moderne præfabrikeret og ultraforarbejdet mad. Man bliver klog af at vide, hvilke stoffer der erstatter sukker, fedt, stivelse og andet i vores mad. Glæd din krop med et hjemmelavet rugbrød. Her er den gode og velafprøvede opskrift på et rugbrød:
250 g skårne/knækkede rugkerner
2 dl kogende vand
2 dl hvidtøl
2 dl yoghurt naturel
10 g gær
1 spsk. sirup
2 tsk. fint salt
75 g hørfrø
75 g græskarkerner
75 g solsikkekerner
350 g rugmel
½ spsk. smagsneutral olie til at smøre formene med
Dag 1
Kom rugkernerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad kernerne stå i blød i 30 minutter. Kom øl og yoghurt i en stor skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sirup, salt, de udblødte rugkerner, hørfrø, græskar – og solsikkekerner. Rør det hele godt sammen.
Tilsæt rugmel, og rør dejen i cirka 10. minutter – gerne på en røremaskine. Alternativt med en håndmixer med dejkroge.
Smør en rugbrødsform (cirka 2½ liter) med olie og fordel dejen i formen. Glat overfladen med fugtige hænder, dæk formen til, og stil dejen til hævning i køleskabet til næste dag.
Dag 2
Tag formen med dejen ud af køleskabet ca. 1 time før, du vil bage, så den får stuetemperatur.
Tænd ovnen på 170 C varmluft. Bag rugbrødet i ca. 1½ time midt i ovnen. Lad det køle af i formen i ca. 10 minutter, før det vendes ud på en bagerist og afkøles (s. 244-45).
Anmelderens bemærkninger
Nu er jeg begyndt at eksperimentere med opskriften, så jeg kan undlade de mange solsikke- og græskarkerner samt hørfrø. Jeg vil faktisk også gerne af med yoghurten og hvidtøllet i brødet. Tilbage til rødderne, du ved! Det er hårdt at røre dejen, når rugmelet skal i. Også selvom du bruger en håndmixer. Nu har jeg prøvet både hånden og håndmixeren, så jeg overvejer kraftig at købe en røremaskine. Endelig anvender jeg bagepapir i stedet for olie af smagshensyn.
|
|
|
|