|
|
Anmeldelse:
Spændende fokus på miljø og sundhed - når man forsøger at skjule det giftige!
Sonja Salminen,
mag.art. i social- og kulturantropologi.
Publiceret 29. juli 2025.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Philippe Grandjean:
- "Du er giftig – Og nogen vil skjule det"
- POLITIKENS Forlag. Udkommet maj 2025.
- 288 sider. PRIS: kr. 260,-
-
BUY HERE / Kan købes her.
MILJØFORURENING:
Ny tankevækkende og også skræmmende bog om én
af verdens førende forskere og eksperter i kemi i kroppen, som Philippe Grandjean afslører i denne både
personlige og opsigtsvækkende bog, hvordan kemi påvirker vores krop og miljø. Og han deler årtiers oplevelser
og opdagelser fra en karriere dedikeret til at forstå og bekæmpe miljøforurening.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Sonja Salminen, anmelder Philippe
Grandjeans nye bog her.
Forskellige interesser
Bogen indeholder forfatterens vigtigste indtryk og oplevelser gennem årene om forskningen og dens rolle i samfundet og de dermed forbundne problemer og kontroverser. Undertitlen indikerer, at forfatteren belyser, hvad der foregår i kulissen ”når udenforstående interesser forsøger at forpurre, forsinke eller forvanske seriøs information om giftige risici for mennesker, dyr og miljø.”
Bogens første halvdel indeholder fakta om forskningen i giftige stoffer i vores omgivelser og i maden samt ikke mindst om, hvordan kommercielle interesser forsøger at forhindre denne viden i at komme frem. Det kan blive lidt trivielt at læse, men det er alligevel interessant. Nogle af de mere interessante forskningsfakta er:
- Cirka 9 millioner dødsfald om året skyldes forurening. Det svarer til cirka 16 % eller hver sjette dødsfald.
- Listen over risici i kosten indeholder blandt andet de fem kemiske stoffer: Kviksølv, bly, cadmium, uorganisk arsen og akrylamid.
- En del af sammenhængen til vægtstigning hos verdens befolkning kan skyldes effekter af emulgatorer, stabilisatorer, fyldstoffer, antiklumpningsmidler, aromastoffer og konserveringsmidler, der bliver tilsat kosten (s.29).
- ”Formentlig drejer det sig samlet set om langt over 100.000 kemiske stoffer og dertil deres blandinger, som er registreret til produktion og anvendelse i de forskellige lande (s. 39). Der kommer 2.000 nye kemiske stoffer til hvert år.
- Visse skanninger og behandlinger er fuldt dækket af det offentlige sundhedssystem. Derimod er konstruktivt strukturerede programmer, som gør det lettere for den enkelte borger at spise sundt og træne og på andre måder støtter op om en bedre livsstil, ikke fuldt dækkede. Det er ulogisk og selvmodsigende, men bidrager også til ulighed i sundhed (s.41).
Bly – blyforbindelser i benzin
I bilens barndom var man genereret af, at motoren bankede, fordi benzinen blev antændt for tidligt i motoren, derfor tilsatte man en organisk blyforbindelse (tetraetylbly – TEL). Det gav et højere oktantal, så bilen hurtigere kunne accelerere. TEL blev afprøvet som giftgas i 1.verdenskrig. Folk døde i produktionen af TEL. Bly i benzinen fik børns IQ til at falde. Firmaet DuPoint som producerede TEL hyrede en læge, som hævdede at bly muligvis var et vigtigt og uundværligt grundstof.
Almindelig blyforgiftning har vi kendt til altid, men TEL indeholder organiske elementer, så det lettere glider ind i vores organisme.
Fluorid
Fluorid resulterer i både nul huller i tænderne og dårligere hjernefunktion hos nyfødte samt
svækkelse af knoglesystemet. En gruppe tandlæger og forskere anklagede forskningen for at jonglere med tallene i forskningsresultaterne. Den endeligt udgivne rapport viste et noget udvandet resultat pga. modstand. Teplanter opsuger naturligt forekommende fluorid til sig fra jordbunden og under tørring og fermentering bliver indholdet stærkt forhøjet.
Som et kuriosum til filmen om kryolitudvindingen i Grønland kan det nævnes, at her skete der en kronisk forgiftning i 1930'ernes Danmark. Arbejderne på kryolitfabrikken indåndede omkring 20 mg fluorid fra kryolitstøvet dagligt. Det skabte forstyrrelser i deres knogler med sammenvoksede ryghvirvler. Det blev kaldt skeletal fluorose (s. 78).
PFAS – perfluorerede akrylatstoffer
PFAS er stoffer der bliver brugt til imprægnering af regntøj, tæpper, møbeltekstiler, fødevareemballage, køkkenredskaber, mikroelektronik, brandskum, tandtråd, slikpapir, solprodukter og endda til kosmetik. Stofferne kan hæmme immunsystemet, skabe overvægt, øge risikoen for diabetes og visse kræftformer. Sundhedsvæsenet er presset og underbemandet. Derfor vil personalet helst fokusere på syge frem for forebyggelse. Firmaer vil gå langt for at skjule disse giftige stoffer. Firmaet 3M, der var ansvarlige for udslip af fluorid i drikkevandet, imødegik blandt andet forfatterens forsknings saglighed i en større retssag i Minnesota.
Kritik af kommercielle interesser i formidlingen
Ærlig talt, så var denne anmelder ved at blive dysset lidt i søvn ved at læse om giftige forskningsresultater, retssager, ekspertviden samt myndigheders og kommercielle interessers forsøg på at forhindre resultaterne i at blive offentligt kendte. Det kan dog nok være, at anmelderen vågnede op efter side 122, Her i bogens anden halvdel gennemgår forfatteren forskningsresultaternes vanskeligheder i forhold til at nå ubesmittet frem til deres publikum. Formidlingen er naturligvis vigtig, fordi det også er med til at skabe et navn for forskerne og deres muligheder for finansiering af deres forskning.
Der er et hierarki blandt tidsskrifter, hvor fx Science, Nature, The Lancet og New England Journal of Medicine er blandt de højst estimerede. Når man som forsker har skrevet sin artikel og indsender den, så skal den fagfællebedømmes, måske kommer der noget kritik, hvorefter man kan revidere sin artikel. Tidsskrifterne vurderer også om AI har været inde over artiklen, og de bliver sorteret fra, hvis det er tilfældet. Hvis man slipper igennem alle disse tjek, så skal man ofte betale cirka kr. 25.000 for at få den publiceret.
I de seneste årtier er det blevet tiltagende almindeligt, at nyheder om forskning udkommer digitalt og dermed lettere når frem til kolleger og andre læsere. Man skulle tro, at det gav bedre muligheder for at kommunikere forskningens resultater, men samtidig er misinformation eller fake news, altså bevidst spredning af fejlagtig og vildledende information vokset betydeligt. Den rammer desværre især den del af forskningen, som beskæftiger sig med forurening og helbred.
I 2013 sendte Science et pseudomanuskript ud til over 300 nye tidsskrifter, som kun bliver udgivet på nettet. Mere end halvdelen godkendte manuskriptet til udgivelse på trods af, at det kun indeholdt vås og hverken afsendende forfatter eller institut eksisterede. Det siger noget om, at disse kvalitetskrav ikke overholdes alle steder. De kan fx annoncere med fagfællebedømmelse uden at have den. En forsker skal helst bidrage med mindst en udgivelse om året for at have succes, blive forfremmet og få bevillinger.
Ligeledes skal forskeren citeres hyppigt af fagfæller. Denne hyppighed bliver mål af en såkaldt Hirsch-indeks. Men et højt score på dette indeks betyder ikke nødvendigvis høj kvalitet. Uenigheder og fejl kan også betyde en særlig opmærksomhed og hyppig citationer.
Disse almindelige krav til en forsker for at have succes har forskellige uheldige konsekvenser:
- Listen over forfatternavne til de enkelte studier bliver længere og længere. Det sidste navn er det mest ærefulde. Desværre kan nogle finde på at købe sig en plads på listen.
- Når en forsker bliver bedømt efter antal udgivelser, så gælder det om at fordele sine resultater på flere artikler, som så bliver tyndere og tyndere.
- Universiteter markedsfører sig via artikler i nyere tidsskrifter med lempeligere regler for publicering. Det betyder også, at man lettere kan planteartikler med de konklusioner, som man foretrækker.
- Boom i antal af artikler og nye tidsskrifter spænder ben for innovativ og original forskning.
- Forskere betaler for at få udgivet sine manuskripter, hvis de skal være frit tilgængelige for alle på nettet, kræver forlaget en stor ekstraudgift for hver artikel – som tages ud af forskningsmidlerne. Dog er der mulighed for rabat, hvis universitetet har abonnement i forvejen. Forskere arbejder altså gratis for forlagene.
- SPARC – Scholarly Publishing and Academic Resources Coalition – arbejder for at muliggøre open access: udveksling af forskningsresultater og forskningsdata. Åbenhed sættes over forretning.
- Yngre forskere anvender også sociale medier til at publicere data igennem, hvilket giver større risiko for spredning af misinformation.
- Nogle tidsskrifter tilretter artiklerne i den grad, at konklusionen kan blive den modsatte.
- Uvildige fagfællebedømmelser kan vise sig ikke at være uvildige, fordi bedømmerne har modtaget kontante bidrag eller på anden vis er tilknyttet kommercielle virksomheder.
- Der er eksempler på, at uønskede eller ubelejlige resultater af ny forskning søges undertrykt ved hjælp af trusler, chikane, mobning eller tilsvarende. Virksomheder sår tvivl ved at kritisere metoderne og forskerens kvalifikationer, smækker pengekassen, miskrediterer forskeren, forsøger at få forskeren fyret, sponsorerer ny forskning med ønskede konklusioner, samarbejde med PR-firmaer, så de skaber tvivl og forvirring om kritisk forskning, hyrer lobbyister der påvirker politikere eller forsinker lovgivningsprocessen.
I Danmark har vi desværre set eksempler på flere af disse konsekvenser. Både i forhold til oprensning af danske farvande, forbud mod landbrugets forurening, køb af særlige forskningsresultater etc.
Bogen er meget letlæselig, nogle gange endda irriterende letlæselig, idet forfatteren gentager sine pointer mange gange. Det skal dog ikke afholde denne anmelder fra at anbefale bogen som meget læseværdig og interessant.
|
|
|
|
