|
|
Anmeldelse:
"We Are Such Stuff As Dreams Are Made On"
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 14. oktober 2017.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Jacob Wendt Jensen & Christian Monggaard:
"Drømmen om Hollywood - Danske filmfolk gennem tiderne".
Informations Forlag (468 sider, illustreret).
Udgivet 19. september 2017. Pris kr. 349,95.
BUY HERE / Kan købes her.
ENGELSK/FILMVIDENSKAB:
Hollywood har med sin glamourøse filmverden siden 1910'erne tiltrukket mennesker fra alverdens lande. Størstedelen af de danskere,
som gennem et århundrede har prøvet lykken i filmbyen, er portrætteret i et grundigt,
veldokumenteret og informationsrigt opslagsværk af journalisterne Jensen og Monggaard.
Bogens force, ud over grundigheden som opslagsværk, kommer måske især her, hvor man kommer ind under huden på en række af nyeste
tids danske filmfolk, der arbejder i den amerikanske filmindustri. Skildringen af deres virke og karriereforløb er med
til at sætte udviklingen i den internationale filmindustri i et interessant perspektiv.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen.
Drømme og forhåbninger
Håbefulde sjæle fra den ganske verden har følt sig tiltrukket af udsigten til berømmelse og rigdom i den amerikanske
filmindustri, som hurtigt voksede sig stor og efter få år overhalede europæisk film, der ellers var der, hvor det hele startede omkring
Verdensudstillingen i Paris år 1900.
Filmhistorien indeholder en række spændende livshistorier og undertiden dramatiske skæbnefortællinger, hvoraf en ikke ubetydelig del er
danske. De to journalister har gravet i arkiver og foretaget interview for at kaste lys over i alt 126 danskeres liv og virke i Hollywood.
Deres karrierer i Hollywood (og i øvrigt) er skildret nøgternt og med en klar analytisk vinkel i fremstillingen.
Vi bliver både klogere på menneskeskæbner, karrierer og de til enhver tid herskende tendenser i den amerikanske filmindustri, idet vi
bliver præsenteret for 59 grundige portrætter af danskere, der har arbejdet i Hollywood som skuespillere, instruktører, producere, scenografer,
fotografer, lydfolk eller klippere igennem tiden fra de første stumfilm og frem til de store TV-serier i dag. Desuden er der et appendiks med
korte omtaler af andre 67 danske filmfolk.
Den analytiske vinkel på portrætterne levner plads til at også refleksionerne over drømme og forhåbninger bliver inddraget og sat i perspektiv.
Vi hører om pionerer som Jean Hersholt, Anders Randolf samt operasangeren Lauritz Melchior, sangerinden Nina van Pallandt og samtidens kometer på
stjernehimlen i form af folk som instruktøren Nikolaj Arcel og skuespilleren Lars Mikkelsen.
* * *
Skæbnefortællinger
Bogens to forfattere taler i forordet om at de har lavet "en
rolleliste til den store skæbnefortælling om de mange danskefødte kvinder og mænd,
som har forsøgt at gøre karriere i Hollywood."
Der ligger flere års grundigt arbejde bag bogen, og især de mange interview med nulevende og aktuelle filmfolk er med til at sætte magien i
filmbyen i relief. Også portrætterne af afdøde eller tidligere stjerner på den amerikanske filmhimmel er præget af grundig research og en god portion
indelevelse.
En dansk skuespiller som Otto Mathiesen, der gjorde karriere i Hollywood fra 1918 til sin død ved en automobilulykke i 1932, blev en gang
interviewet
til Bien, et tidsskrift om og med folk fra danskerkolonien. Her fortalte han om sin oplevelse af at leve og arbejde i Hollywood igennem
mere end en
halv snes år:
"Jeg har optaget Hollywoods tradition og sjæl i min natur, det er mit, ligesom alt det, jeg bragte med mig over havet.
Jeg føler mig som en dobbelt arvtager - som en mand med dobbelt baggrund."
Måske højstemt og følelsesladet, men ikke desto mindre udtryk for refleksion over, hvordan han som karakterskuespiller havde oplevet sin egen
udvikling i forbindelse med karrieren i filmbyen og i USA.
* * *
Amerikansk og europæisk filmtradition
Flere gange i bogen trækkes der linjer mellem amerikansk og europæisk film og disses særkender. Den første gang det sker, er i forbindelse
med mesterinstruktøren Benjamin Christensen, der er den danske instruktør, der har instrueret flest spillefilm i USA. Hans virke i USA kom
efter flere filmarbejder i Danmark og varede fra omkring 1925 og frem til kort før Anden Verdenskrig, hvor han vendte tilbage til Danmark og
fortsatte karrieren der.
Han mødte udfordringer med det allerede veletablerede system af producere og disses rolle i forhold til instruktørerne og cheferne for
filmkompagnierne. Hans karriere var ganske vellykket, men dybest set ret ubemærket. Som han sagde, faldt han aldrig igennem, men han fik heller
ikke for alvor den succes, han kunne have ønsket sig. Trods det, at han forsøgte at tilegne sig den amerikanske tilgang i produktionsform og
tænkemåde, lykkedes det ham ikke for alvor at sætte sit præg på de film, han instruerede. Meget af det europæiske i hans måde at arbejde på blev
ganske enkelt klippet væk i færdiggørelsen af filmene.
Det var en skuffet Christensen, der vendte hjem til Danmark i 1929, kørt træt i produktionstempoet og branchens måde at arbejde på som helhed.
En fornyet periode i USA førte ikke til noget, så han vendte endegyldigt tilbage i 1935 og instruerede efterfølgende flere film hos Nordisk Film,
men havde ligesom sat sig mellem to stole, for også i Danmark havde han svært ved at realisere sine ideer, måske fordi han havde tillært sig den
amerikanske tænkemåde.
* * *
Jean Hersholt
En af de helt store skikkelser i Hollywood blev danskeren, som oprindeligt hed Jean Pierre Carl Buron. Hans mere end 40 år lange karriere omfattede både stumfilm, talefilm og TV og radio. Han fik to Oscarstatuetter og fik en æres-Oscar opkaldt efter sig for sit store arbejde for skuespillernes fagforening samt for en fond, der opførte boliger og plejehjem samt hospital til værdigt trængende skuespillere. Han fik også etableret et filmmuseum i Hollywood i midten af
1950'erne.
Hersholt flygtede oprindeligt til USA fra en sædelighedsskandale i Dnamark, men han nåede både berømmelse og anerkendelse for sit alsidige
arbejde derovre. Også i Danmark fulgte man hans karriere i blade og aviser. Da han døde i 1956, var der hilsner fra både kong Frederik IX og
kondolencetelegram fra statsminister H. C. Hansen.
Store navne og forskelligartede karrierer
Nina van Pallandt fik en usædvanlig filmdebut i en moden alder af 40 år, og var med i flere film. Også Lauritz Melchior blev kendt på filmlærredet,
selv om han jo først og fremmest var heltetenor med Wagner som speciale. Den høje, trinde mand havde et tilpas komisk talent til at gøre en god
figur i flere film, og han var slagfærdig og havde et realistisk syn på hvad han kunne bidrage med.
* * *
Den globale filmby
I de senere år har den amerikanske filmindustri åbnet sig over for omverdenen. Man har nu fået nemmere ved at goutere, at ikke alle skal optræde
"amerikansk", men erkender, at der kan være penge i at have diversitet iblandt både skuespillere og instruktører.
Det har åbnet dørene for folk som Nikolaj Coster-Waldau, Lars Mikkelsen og Ole Bornedal. Specielt en instruktør som Susanne Bier har
fået meget hype derovre. Grundige interview med disse og mange flere fortæller om udfordringerne ved at være med i filmbyen og dens univers. Flere af de interviewede har et meget afklaret og ofte nøgternt syn på, hvad det kræver at være med -
at kende spillereglerne og forholde sig dertil.
Bogens særlige force, ud over grundigheden som opslagsværk, kommer måske især her, hvor man kommer ind under huden på en række af nyeste tids
danske filmfolk, der arbejder helt eller delvist i den amerikanske filmindustri. Skildringen af deres virke og karriereforløb er med til at
sætte udviklingen i den internationale filmindustri i et interessant perspektiv.
Alt i alt har Monggaard og Jensen formået at skrive et ganske
monumentalt opslagsværk, som må være af interesse for andre end en snæver kreds af
fagfolk på området.
|
|
|
|
