HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Vi giver jer Tyskland tilbage!



Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.

Publiceret 7. oktober 2017.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • Rune Lykkeberg & Peter Nielsen: "DEUTSCHSTUNDE".
  • INFORMATIONS FORLAG.
  • Udgivet 15. september 2017.
  • 192 sider. Pris: kr. 169,95.
  • Fås også billigere som e-bog.
  • KAN KØBES HER.

    TYSK: Vi giver jer Tyskland tilbage! Intet mindre end dette lover redaktørerne bag sommerens artikelserie og tilsvarende podcastserie i dagbladet Information. Genialt tænkt og konsekvent gennemført komprimeret formidling af 34 centrale tysksprogede kulturpersonligheders væsentligste bidrag til kultur- og bevidsthedshistorien. Der er tale om en overvældende kulturarv, der har været central for vores måde at opfatte, tænke og forstå verden på. Og titlen taler for sig selv... Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder tysklandsbogen.


    På sporet af en tysk universal samvittighed og identitet

    I romanen Deutschstundeaf Siegfried Lenz (1968) bringes det centrale tema i den tyske efterkrigslitteratur i front: Sammen- koblingen af skyld og pligt under nazitiden. Lenz så det som sin pligt igennem sit forfatterskab at bearbejde den skyldbehæftede arv fra Det tredje Rige. Han fremstod dog ikke apologetisk af den grund, men manede til eftertanke. Hans hovedformål var, at historien på dette punkt ikke måtte gentage sig.

    For Lenz var det afgørende, at menneskene skulle lære af fortidens fejl og bearbejde dem på en sådan måde, at de blev tilstrækkeligt selvbevidste og aftraumatiserede til at kunne genindtræde i relationen til andre lande og folkeslag. Det skulle ske igennem erkendelse og selvransagelse. Tyskland og dets indbyggere skulle igen kunne rette deres blik ud mod verden og deltage i dens videre udvikling.


    Kronjuvelerne ud af glemslen

    Rune Lykkeberg er vært på programmet og artikelserien, der løb hen over sommeren 2017. I hvert afsnit inviterer han en ny gæst i studiet. Her hører man blandt andre Christian Monggaard, Erik Skyum-Nielsen, Peter Laugesen og Rune Lykkeberg selv formidle deres viden om tysk kultur.

    Som Lykkeberg skriver i forordet, "ved vi mindre og mindre om vores største nabo". Han beklager, at den tyske kultur ikke fylder ret meget i den danske offentlighed og bevidsthed. Pointen er, at Tyskland i dag er mere politisk og kulturelt relevant end nogensinde før. Der findes en mængde højkulturelt tankegods, både i litteraturen, musikken, filosofien samt billedkunst og film, som vi kan bruge til at blive klogere på verden af.

    Selv om der faktisk overvejende er tale om klassikere, der repræsenterer den gamle verden, er deres tankegods af afgørende vigtighed for kvalificeret at kunne formulere ideer til en ny verden og en dertil hørende verdensorden. Kort sagt er Tyskland en sværvægter, når vi taler om tanker og ideer, der kan bruges til at sanse, forstå og omfatte vores tilværelse.


    * * *


    De liberale principper og basale menneskerettigheder

    Tyskerne undergravede både liberal tankegang og demokrati under nazitiden, men igennem bestræbelserne på at råde bod på fortidens synder, har tyske kulturpersonligheder (og politikere) samt tænkere været med til at relancere de liberale principper og en international orden, der bygger på menneskerettigheder. Hertil har kulturarven fra tidligere tider bidraget afgørende.

    Immanuel Kant var med til at grundlægge moderne filosofi, der bygger på iagttagelse og udledning af erfaring, hinsides vores tilbøjeligheder og særinteresser. En semantik hinsides hermeneutikken, der insisterer på, at den menneskelige fornuft besinder sig og overvinder den menneskelige natur. Heri findes ifølge Kant friheden. Bogens citat fra Kritik af den praktiske fornuft (1788) kan belyse dette:
    At tænke selv i hver enkelt anden persons sted (og samtidig deltage i en kommunikation med andre mennesker).
    Også Hegels dialektiske systematik belyses og begrundes som uomgængelig, om end anfægtende for vores ide om selvstændig tankevirksomhed:
    Man kan i Hegels filosofi ikke realisere sig selv alene. Man ser sig selv i den anden, og den anden ser sig selv i en. Man bruger et fælles sprog til at udtrykke sig, om man træder ind i en fælles fornuft, når man tænker.

    * * *


    Musikken i poesien og poesien i livet

    Richard Wagner sammenførte musik, dramatik og digtning i et "Gesamtwerk", hvor tilværelsens enkelte aspekter indgår i en sum, der er større end de enkelte dele.

    Beethoven blev til den revolutionære musiker i en revolutionær tid. Hans heroiske periode indvarsler frigørelsen fra fortidens form- og tonesprog. Han sætter nye standarder samtidig med at han sprænger rammerne. Mest kendt er hans 3. symfoni, Eroica, i denne forbindelse. Valdemar Lønsted omtaler denne i bogen som starten på den anden bølge af hans transformation af musikopfattelsen.

    Rainer Maria Rilke fremhæves af Erik Skyum-Nielsen som den tyske lyriker, der har haft afgørende indflydelse på bl.a. en række moderne danske forfatteres værker. Ifølge Skyum-Nielsen "kulminerer tysk centralmodernisme i den ensomhed, alle bør møde".


    Kulturens superliga

    "Tyskland er Goethe, Goethe er Tyskland" lyder overskriften på Peter Nielsens artikel. Og vi kunne blive ved. Perlerækken af digtere, forfattere, musikere, tænkere og malere, der er medtaget i Deutschstunde, er præsenteret med begejstring og indlevelse. Hele denne introduktion til tysk kulturhistorie glimrer ved sin formfuldendte fremsættelse af synspunkter og pointeringer. Tysk kultur er ikke blot givet os tilbage, den er blevet genoplivet.

    Et ambitiøst stykke arbejde, drevet af ønsket om oplysning, er lykkedes for Informations Forlag og den redaktionelle stab bag de enkelte bidrag.