HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger

Anmeldelse: Luthers 500 år - fejring med manér



Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.

Publiceret 24. februar 2017.

© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

  • MARTIN SCHWARZ LAUSTEN:
  • "Luther og Danmark i 500 år".
  • Udgivet 16. marts 2017.
  • GADS FORLAG, København.
  • Omfang: 320 sider. Pris: kr. 349,95
  • KAN KØBES HER.

    HISTORIE/RELIGION: Gedigen, indsigtsfuld og veldokumenteret fremstilling af reformatoren Luthers indflydelse på religiøse forhold i Danmark fra første færd og frem til i dag. Martin Laustens baggrund sikrer en både balanceret og nuanceret redegørelse, hvor perspektivet til stadighed fastholdes mellem de til enhver tid gældende historiske forhold og en nutidig betragtning og vurdering af Luthers betydning. Et værk, der giver læseren lyst til at søge yderligere informationer om en række interessante aspekter af kirkens og religionens udvikling i Danmark. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Laustsens Luther-bog.


    Danmark toner rent flag

    Reformationen i 1536 under den nyligt tiltrådte kong Christian 3. blev gennemført konsekvent og uden svinkeærinder. Det skete alt sammen i direkte samråd med Luther og hans super- intendent, Johannes Bugenhagen. Korrespondancen mellem Luther og kongen er i stort omfang bevaret den dag i dag. Således fik Christian 3. Luthers blåstempling af, at samtlige katolske biskopper blev fyret på gråt papir. Luther er dog taktisk nok til samtidig at formane kongen om, at det beslaglagte bispegods fortsat burde finde anvendelse til kirkelige formål (facsimile af brev)

    Sammenblanding af kirke og stat

    Vi hører, hvorledes Bugenhagen, der var udsendt til Danmark for at hjælpe med overgangen til den nye tro, ligefrem kronede kong Christian 3. som overhoved for den nye kirke, hvilket ikke helt var efter Luthers forskrifter. Adskillelsen af kirke og stat var et kardinalpunkt for ham, men i praksis skete sammen- blandingen af interessesfærer ikke kun i den danske ordning. Lausten forklarer det bl.a. således:
    Men når man overhovedet gennemførte en sådan kroningshøjtidelighed, var det både for at fastholde traditionen, men også fordi Christian 3. ikke sad alt for sikkert i sadlen som konge.
    Skismaet med opdeling i religiøstog verdsligt er ført helt frem til i dag, hvor kirken stadig sorterer under staten, tilmed fremhævet i Grundloven af 1849, hvorved der til stadighed kan siges at være en sammenblanding af regimenter. Adskillelsen af det verdslige og det religiøse har altid været en vanskelig øvelse, hvilket franskmændene tentativt søgte af løse med deres princip om laique.

    Luther som politiker

    Luther befandt sig midt i en højspændt politisk situation, idet han med sin protest mod katolicismens dogmer samtidig rokkede ved den politiske magtbalance i sit eget land, hvilket han dog søgte at nedtone, idet han påpegede, at det tvært imod kunne være en styrkelse af fyrsten eller kongen, at der skete en nyordning:
    I det åndelige forkyndtes både loven og evangeliet, frit og uden tvang, i det verdslige gjaldt kun de verdslige love. Her skulle menneskene leve i lydighed mod fyrsten, kongen eller bymagistraten.
    Alligevel var Luther ikke sen til at give sin mening til kende om politiske forhold. Han anbefalede således, at man slog hårdt ned på bondeoprørene, der forekom kort efter hans opslag af teserne med kritik af den katolske kirke. Ligeledes gav han sin støtte til danske Christian 2., da denne i eksil havde udtalt sin hensigt om at indføre den lutherske reformation i Danmark, dersom han atter kom til magten. Luther fik chancen senere, da Christian 3. meldte sig på banen. Opbakningen var ikke uden betydning for konsolideringen af den danske konge.

    Luther kunne også udtale sig om andre verdslige forhold, bl.a. de sociale forhold i almindelighed, herunder tilskyndelse til oprettelse af fattigkasser og lignende. Han udtalte sig også utvetydigt om magtmisbrug og om ret og rimelighed i verdslige forhold.

    Luther som lurmærke i Danmark

    Gennem århundrederne har der været tradition for, at forskellige danske religionspersoner og politikere har markeret det danske "patent" på Luther. Den første større markering skete som følger:
    Hvis københavnerne stod tidligt op lørdag den 1. november 1617, kunne de nyde synet af et højtideligt optog af kongerigets fornemste mænd. Parvis vandrede festklædte rigsråder og andre standspersoner tidligt om morgenen fra slottet op til Vor Frue Kirke. Foran dem gik en række syngende skoleelever, og kort efter ankom kong Christian 4. og prinserne.
    På denne måde festligholdt såvel verdslig som religiøs øvrighed hundredåret for Luthers opslag af teserne. Det var samtidig en markering af, at der kun var én udgave af kirken i Danmark, og det var den luthersk-evangeliske. Dette var bl.a. for at trænge både katolske (jesuitter) og calvinske tendenser i jorden. Begge trosretninger og anskuelser havde været i vælten for at søge indflydelse på danske sjæle. Med fejringen ønskede man at markere en nultolerance over for disse anderledes anskuelser.

    Den fik ikke for lidt ved fejringen af hundredåret:
    Oh, Danmark, Danmark, hvor har du dog modtaget meget af Guds godhed i disse hundrede år, fire mægtige religions piller og støtter, to Frederik'er og to Christian'er, som på deres skuldre har båret og opretholdt den sande religion, som var blevet plantet af Hr. doktor Luther (...)
    Den københavnske biskop Resen benyttede snart lejligheden til at følge op på fejringen som beskrevet ovenfor, idet han få måneder senere foretog en opstramning af forholdene. Han befalede alle, der måtte være under mistanke for anderledes tænkning til at sværge ved de såkaldte Fremmedartikler, gående ud på, at de bekendte sig til den "rette og sande religion", som den var formuleret ved Luthers tre hovederklæringer.

    Biskop Resen gav ved samme lejlighed landets nye præster et "brush-up", så de nu skulle aflægge en særlig ed ved ordineringen til embedet, gående på at de ville overholde Luthers lære til punkt og prikke og opdrage deres menighed i samme ånd.

    I det hele taget var kirken meget på vagt igennem årene, hvilket fra 1660 yderligere blev understreget af den enevældige konge ("Guds udvalgte"), således at der frem til Grundloven i 1849 til enhver tid blev slået ned med hård hånd på religiøse afvigelser fra den rette, danske tro, hvor man end måtte støde på disse.




    De selvfede danske lutheranere

    Bogens forfatter fremhæver, hvordan der i løbet af 1600-tallet fremkom kritik af den danske forvaltning af Luthers lære. Særligt blev det påpeget, at det var problematisk, at mange danske tilsyneladende lænede sig tilbage i vished om, at de var frelste pr. definition, således at de ikke behøvede at gøre gode gerninger og kere sig om deres næste. Luther havde fromt ment, at de gode gerninger ville komme af sig selv, men det kneb i hvert fald i den danske samtid. Særlig kritik fremførtes af adelsmanden Holger Rosenkrantz, der havde gjort bibelstudier i udlandet og kunne se det hjemlige i et lidt bredere perspektiv.

    Rosenkrantz udgav en række skrifter og bøger, hvor han fremførte sine synspunkter om koblingen mellem personlig livsførelse og gode gerninger i lyset af Guds nåde. Hans mange skrifter fulgtes op af oprettelsen af et kristeligt akademi. Fra officiel side blev han lagt på is, og han endte såmænd med at blive mistænkt for at ville genindføre katolicismen. Så hård var dommen over en i øvrigt nuanceret kritik af den danske lutherdom.

    Konfirmationen indføres

    Ikke videre luthersk besluttede man i 1736, forbindelse med 200-året for den lutherske reformation i Danmark-Norge, at indføre konfirmation af unge på grundlag af undervisning i Luthers Lille Katekismus. Ganske vist havde Luther ikke direkte taget afstand fra konfirmation som sådan, men kun fra den katolske kommunion.

    Han anså denne manifestering som ikke-bibelsk, og i øvrigt overflødig. Det strammede man nu op på i Danmark, idet der blev indført en grundig undervisning og overhøring i tilknytning til ceremonien. Lausten bemærker indsigtsfuldt, at det var pietismen, der manifesterede sig ved denne lejlighed.

    Grundtvig og grundtvigianismen

    En koncis belysning af Grundtvigs virke i forhold til den lutherske lære fremstilles i god oversigtlig form. Lausten bemærker både, hvorledes Grundtvig havde en stærk indflydelse på andre, og hvorledes han hen ad vejen modificerede sin begejstring for Luther i den oprindelige aftapning, uden dog på noget tidspunkt at undsige denne og dennes lære.

    Markant var det, at Grundtvig selv opfattede sig som reformator i stil med Luther. Først og fremmest ville han bekæmpe rationalisterne, herunder ikke mindst universitetsteologerne og dertil en række præster. Han tog direkte afstand til den humanistiske tolerance, som man endnu i begyndelsen af 1800-tallet så tegn på i forhold til andre trosretninger. Han begegnede ligefrem rationalisterne som "vantro".

    Luther advarede i sine senere år imod tendensen til at helligkåre Luther. Det ville jo være en ny form for papisteri eller endda afgudsdyrkelse. Det endte såmænd med, at visse kredse stillede spørgsmålstegn ved Grundtvigs holdning til den lutherske kirke. Måske fordi de følte sig under pres i forhold til en mere folkelig vækkelse igennem dyrkelsen af modersmålet og åndelig frihed og oplysning?

    Folkekirken og de andre trosretninger

    Efter religionsfrihedens indførelsen med Grundloven af 1849 blev der åbnet op for andre anskuelser, hvilket blandt andet førte til oprettelsen af Indre Mission, Tidehverv og en række andre bevægelser. Endvidere indledtes tiltag om økumenisk samarbejde mellem alle kristne trosretninger. Dette blev dog modtaget lunkent fra dansk side, ikke mindst fra universitets- teologerne, der kunne deres Luther! Forfatteren til nærværende bog er i øvrigt ikke bleg for at give sine meninger til kende m.h.t. tilnærmelserne fra katolsk side. De begrundes klart og utvetydigt på et sagligt grundlag.

    Forfatteren giver endvidere en god fremstilling af de forskellige bevægelser og deres særkender. Ligeledes giver han en omfattende beskrivelse af de forskellige bevægelsers indhold og manifestationer, ligesom han omtaler de gentagne fejringer af Luther og den danske lutherske kirke igennem årene op til i dag. Også kritiske meninger om jødedommen og islam bliver inddraget og sat i perspektiv.

    Luther i dag

    Det oplysende værk afrundes med en vurdering af Luthers rolle i det danske samfund i dag. Der inddrages bl.a. skønlitteraturen og den måde, hvorpå vi kan se træk af det lutherske forskellige steder i samfundet. bogen afrundes med at imødegå den kritik, der ofte fremkommer af Luther, at han fastholder menneskene i en fastlåst samfundsorden, uden mulighed for at sprænge de sociale rammer.

    Dette imødegås kontant ved at henvise til, hvad Luther rent historisk præsterede, ligesom det påpeges, at han på intet tidspunkt har talt om, at mennesket ikke måtte udvikle sig menneskeligt og socialt.

    Bogen munder ud i en understregning af, at vores aktuelle politiske og sociale forhold i ganske stort omfang bærer præg af den reformation, som Luther var med til at iværksætte i Danmark omkring 1536. Lovgivningen også på det verdslige område har været inspireret og påvirket af elementer i den lutherske lære.