|
|
Anmeldelse:
Poetisk løgnehistorie fortalt med overbevisende kraft
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 24. februar 2017.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
OLIVIER BOURDEAUT: "Mens vi venter på Bojangles".
Udgivet 25. oktober 2016.
FORLAGET JENSEN & DALGAARD.
Omfang: 168 sider. Pris: kr. 279,-.
KAN KØBES HER.
FRANSK/LITTERATUR:
"Dette er min sande historie, med løgne ret op og ned og baglæns,
for sådan er livet ofte."
Med denne indledende varedeklaration giver forfatteren ordet til den gennemgående fortæller, en ca. 10-årig dreng,
der solidarisk beretter om sine forældres tumultariske liv, ind imellem suppleret af faderens hemmelige dagbog, som sønnen først
har fundet mange år senere, efter at han er blevet voksen. Vi bliver vidner til et flamboyant, lidenskabeligt udlevet ægteskab,
hvor omdrejningspunktet er en eksalteret kæreste, hustru og mor, der fra abnormaliteten støt arbejder sig stadigt længere
ud på overdrevet. En fortryllende fortælling i al sin groteskhed.
Tidsskriftet
Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Bourdeauts roman.
En personlig beretning fra barnehøjde
Franske Olivier Bourdeaut debuterer med en meget mærkelig roman. At familiens skæbnesvangre sejlen gennem
tilværelsen skildres i jegform af sønnen betyder, at vi får en ufiltreret, kærligt hengiven fremstilling af de mest groteske
tildragelser og væremåder. Forældrene og deres lille søn er Des, de spiller skak på det ternede køkkengulv, og forældrene drikker
martinier fra meget tidligt på dagen, inviterer til fest i hjemmet i ét væk, hvis ikke de tager på en impulsiv ferie til deres lille
slot i Spanien,
hvor de fester videre med deres gode ven senatoren plus de omkringboende:
Mens mine forældre drak sangria med landsbyboerne, gik jeg lidt afsides for at nyde øjeblikket og betragte dem sole sig i deres succes.
Som ung succesrig forretningsmand indenfor autobranchen falder faderen pladask for en kvinde, der ikke bare gør mænd gale,
men vitterlig er gal. Således skriver han i sin hemmelige dagbog om deres første møde:
En drink og en dans, mere skulle der ikke til, før jeg var fuldkommen skør med denne vanvittige kvinde med
fjer i håret, der havde inviteret mig med til at dele hendes galskab.
En deroute i fest og farver
Denne unge forretningsmand var ikke bare forgabt, men også fortabt,
og bogen igennem følger vi parret gennem en forfaldshistorie,
der ikke et øjeblik er kedelig.
Der er champagne i glassene og gin og tonic til styrketræningen om morgenen:
Han kaldte det 'Gym and tonic', for med jævne mellemrum holdt han en pause for at drikke store slurke af sin gin & tonic.
Hvis sønnen bliver lidt for uregerlig, truer faderen ham med den straf, at han skal se fjernsyn, i stedet for at være til stede ved
forældrenes evige festlige aftener, hvor huset er fyldt med gæster, der kommer tidligt og går sent. De vilde scener taler for sig selv,
når drengen fortæller, hvordan de ofte dansede for meget til at kunne spise, hvorefter den 'omsorgsfulde' mor fik bondeanger over at have
forsømt sønnen, så hun endte med at omfavne og nusse ham, medens hun med sin gin & tonic-ånde hen under midnat undskyldende og smågrædende
knugede knægten ind til sig.
På et tidspunkt tager de også sønnen ud af skolen, fordi han må forsømme for meget, når de hele tiden fester, så han
ikke kan komme op om morgenen. Desuden mener skolefrøkenen også, at han har en dårlig indflydelse på kammeraterne, fordi han fortæller
de mest uhyrlige løgnehistorier, der i virkeligheden bare er sandheden om, hvad der foregår i hjemmet.
Moderen nøjes ikke med at bære fjerhat og have en lille fjer på. Af og til løber en af de indre fjedre løs, hvorefter hun ikke nøjes
med at snøfte med næsen begravet i sønnens hår. På et tidspunkt stikker hun ild til lejligheden og bliver indlagt. Til optænding af bålet har hun brugt den store stak uåbnede rudekuverter, som igennem et par år har samlet sig inden for entredøren.
Moderen bliver indlagt på en nerveklinik, og far og søn lægger råd op, hvorefter de bortfører moderen fra den lukkede afdeling og tager
flugten fra skatteregningen og anden ubetalt gæld. Deres spektakulære flugt i luksuslimousine fører dem til deres lille slot i Spanien,
hvor de lever på efterdønningerne af den engang så store daglige fest, hvilket holder moderen gående i en kortere periode, indtil sygdommen
atter en dag indhenter hende, så der ikke længere er nogen flugtveje tilbage fra det totale ragnarok.
En kærlig beretning
Af faderens dagbogsnotater fremgår det , hvordan festen slutter, men det står også klart, at afslutningen åbner for en dyb og
foruroligende indsigt, som både far og søn ender med at dele: Drengens skildring af moderens endeligt afspejler en dæmrende erkendelse af hendes
sygdom bag ved alt det flamboyante i hendes adfærd og fremtoning. På samme måde skildrer han varmt og indfølende,
hvordan faderen ikke kunne se nogen anden udvej, end at følge moderen ind i hendes 'nye tilværelse':
Jeg forstod nu bedre, hvorfor han havde været determineret og munter, han var ved at forberede sin afrejse for at tage på en
lang rejse sammen med mor (...) Nu måtte jeg lære at leve uden dem. Jeg måtte finde svaret på det spørgsmål, jeg så mange gange
havde stillet mig selv: Hvordan kan de andre børn leve uden at have mine forældre?
Den enfoldige kærlighed, hvormed drengen registrerer sine forældres levevis, deres varme og
kærlige omgangsform i forhold til hinanden og ham selv, alt dette omfatter han i den ovenstående slutkommentar. Han var deres
medsammensvorne, og han endte ifølge romanens efterfølgende kaotiske slutord med at skrive en roman for at ære deres minde.
Velskrevet, fantasifuld debutroman
Olivier Bourdeaut skriver en smuk kærlighedshistorie, der er poetisk, fabulerende, indfølt og varm. Fortalt med et dybt
glimt i øjet blotlægger han menneskers charme, livfuldhed og naturlige begrænsninger. Verden er ikke stor nok til at rumme så farverigt
et persongalleri, som det, der udgør hans lille franske kernefamilie.
Forfatteren skriver rammende og med udsøgte formuleringer, hvorved romanens rent sproglige grundtone og stil er medvirkende til at
karakterisere forældrene og skitsere deres personligheder, ud over det, der er nedfældet i selve handlingen.
|
|
|
|
